Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4464Visninger
AA

1. De besværlige tvillinger

 

”Nej, nej, nej… Åh altså.”

Sukkede jeg håbløst, da Will forsøgte at bade Athan. Men Athan var tilsyneladende blevet helt vild med at have vandkamp, og smed derfor vand ud på hele gulvet. Jeg sukkede opgivende, og samlede en klud op, så jeg kunne tørre op. I samme øjeblik stak Nathan i et hysterisk hyl, så jeg måtte ligge kluden fra mig. Jeg samlede hurtigt Nathan op fra vuggen, og holdt ham tæt ind til mig. Men han skreg hysterisk videre, så han blev helt rød i hovedet.

”Lad mig tage ham, så må du styre Athan.”

Sukkede Will opgivende, så jeg rakte Nathan til ham og vaskede det sidste skidt af Athan, som havde rodet rundt i asken. Det manglede jeg stadigt at rydde op, for han havde spredt det ud over hele hjørnet, hvor spanden stod. Tvillingerne var blevet et mareridt, nu hvor de var begyndt at kravle. Og vi var ikke engang kommet hjem endnu. Vi boede stadigt i Halts hytte, og han boede midlertidigt på slottet i en af rummene der.

Endeligt faldt Nathan til ro, og lå og klukkede i armene på Will, som så ud som om at han ville give sig til at sove stående. Jeg havde det på samme måde. Tvillingerne var mest energiske om dagen, og krævede at vi konstant holdt opsyn med dem. Om natten vækkede de os som regel, fordi at den ene af dem begyndte at græde og vækkede den anden. Det var sket at vi var vågnet om morgen, og så havde Will lagt på gulvet og jeg var godt på vej til at falde ud af vores seng, hvor tvillingerne snorkede om kap.

Athan blev tørret og pakket i seng igen, og Nathan fulgte hurtigt efter. Og endeligt, endeligt sov de sødt og lignede små engle. Jeg vidste dog bedre, og lænede mig udmattet op af Will.

”Ved du hvad det er tid til nu?”

Spurgte Will kærligt, og kyssede mine læber. Jeg nikkede, og trak ham efter mig ind til sengen. Vi smed os på sengen, fuldkommen udmattet. Jeg var for træt til at trække dynen over mig, og lagde mig bare ind til Will. Han trak halvhjertet dynen på plads over os, og kyssede let min pande. Jeg sukkede let, og lukkede øjnene. Jeg nød Wills lille kærtegn, da han forsigtigt kyssede mine kinder flere gange, inden at han lagde sig til at sove. Vi gjorde ikke mere end det, vi var simpelthen for udmattede. Vores babyprojekt var blevet sat på pause.

Freden varede dog ikke længe, før at der let blev banket på døren. Jeg for straks op, men for sent. Tvillingerne skreg straks op igen, så jeg styrede hen til dem og Will for mod hoveddøren. Han var blevet i dårligt humør på det seneste, sikkert fordi at han manglede søvn, når han både skulle passe sit arbejde og hjælpe mig med at passe tvillingerne. Der var ikke plads til mange timers søvn.

”Hvad vil du?”

Spurgte han surt ud af hoveddøren, da jeg hurtigt tog Nathan op, som klagede allermest.

”Rolig nu, Will.”

Brummede Halt utilfreds. Will mumlede lavt et eller andet som svar, som vist ikke var helt venligt. Athan brokkede sig straks højere, da han opdagede at jeg holdt hans bror i armene, og at han blev sprunget over. Tvillingerne var forfærdeligt misundelige, hvad angik opmærksomhed.

”Du ser ud som om at du er klar til at fald om af træthed.”

Konstaterede en munter stemme, som ikke kunne tilhøre andre end Gilan. Jeg havde bestemt ikke brug for hans drilleri lige nu. Will var vist enig, og var ved at smække døren i, lige for næsen af dem. Men Athan brokkede sig straks højere, så han blev rød i hovedet af sit skrigeri. Jeg rejste mig, og satte mig udmattet ved køkkenbordet. Will skyndte sig hen og samlede Athan op, som hurtigt udstødte en tilfreds lyd. Will satte sig ved siden af mig, og så træt på mig. Jeg så lige så træt tilbage, og vuggede forsigtigt Nathan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...