Verden for vores fødder

Cashmire savner sin mor, som hun aldrig har set. Derfor beslutter hun sig for at opfinde noget som gør hende så berømt at hendes mor er nødt til at komme og finde hende, men det går ikke helt som Cashmire havde forventet.

2Likes
2Kommentarer
521Visninger
AA

4. Slutningen

 

”Der er gået lang tid siden jeg var på kaffebar med Lucas. Det er den 24/06/2189 og jeg har kun snakket med ham en gang siden. Han virkede fjern og når jeg ringer til ham nu tager han ikke telefonen. Det er som om han undgår mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg forstår det ikke. Jeg savner ham. Jeg gik en tur i morges for at se om jeg kunne finde ham på vores kaffebar, men han var der ikke. På vej hjem, gik jeg forbi en avisbod, og der på forsiden af dagens avis var et kæmpe billede af en eller anden vigtig bygning der var i brand.  Jeg købte avisen og tog den med hjem. Branden skyldtes selvmordsbrandbombere. De ved ikke hvordan de kunne bryde igennem sikkerheds systemerne. Jeg ved det, der kan kun være en forklaring. Supercomputeren. Jeg er så ked af det”

 

Endelig fik Cashmires øjne op. Hun indså hvad det i virkeligheden var hun havde skabt. En supercomputer der var i stand til at beskytte alverdens sikkerheds oplysninger og som var umulig at ødelægge eller hacke, hvis den var i hænderne på de gode. Det var den bare ikke. Nej den var i hænderne på de ondeste af alle mennesker. De mennesker der kun tænker på sig selv. Dem der vil gå hele vejen for at få hvad de vil have. Og det var hendes skyld. Hun var blevet blændet af forelskelsen i Lucas og havde solgt en supercomputer til en mand hun ikke kendte og som hun ikke vidste hvad lavede. Hun følte sig så dum. Hun ville bare have sin mor og nu mødte hun nok aldrig sin mor. Hvad skulle hun dog gøre?

 

”Jeg ved ikke hvad der skete. Tiden læger alle sår siger de, men hvad hvis tiden i virkeligheden gør alting værre? Kære dagbog jeg tror jeg har gjort noget forfærdeligt, og jeg ved ikke hvordan jeg skal stoppe det. Det var ikke min mening. Jeg troede jeg gjorde det bedste for alle, men nu er jeg ikke så sikker længere. Men kære dagbog, nu må jeg hellere starte fra begyndelsen”

 

Der havde Cashmire endelig ret i noget for tiden gjorde det hele værre i dette tilfælde. Jo flere dage der gik jo flere vigtige bygninger brød i brand. Jo flere banker blev plyndret over nettet. Ved hjælp af en supercomputer var det muligt at bryde igennem alle sikkerheds hindringer, der nogensinde var blevet skabt, og der var intet til at stoppe den. 

 

”Jeg er så ked af det. Der er ikke noget jeg kan gøre. Jeg har prøvet. Hver gang jeg prøver at skabe en ny og bedre supercomputer der kan redde os alle, hacker de sig ind i den og får den til at selv destruere. Undskyld, det var ikke min mening.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...