Nummer 7

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Igang
Læs forhistorie!

6Likes
2Kommentarer
469Visninger
AA

3. Stenhøsten

 

Jeg har lyst til at komme med nysgerrige spørgsmål, men jeg kan se at ”5” ikke kan klare det. ”Hvad hedder du” kommer automatisk ud af mine læber. ”5” snerre hun. Jeg stirrer på hende. ”Jamen sådan rigtigt”.  Hun så på mig. ”5” snerrede hun lavt. ”Jamen.. Rigtigt” spurgte jeg forhåbningsfuldt.  

”Andrea Wilds” mumlede hun. ”Jeg hedder Mille” sagde jeg. Jeg stønnede. Igen næsten uden grund. ”Mille Soluma” hviskede jeg. Andrea kiggede på mig. Hun havde skubbet sin fletning til siden. Hun slap min hånd, og blodet vendte tilbage til mine knoer.    

”Her!” råbte hun. Jeg så på et udendørs område, hvor der sad 5 børn. 2 piger, 3 drenge. Den ældste var en pige der så ud til at være fjorten. ”Nå så kommer du endelig 5” snerrede en dreng omkring de 13. Han så ud til at være yngre end pigen. Jeg mærkede et skub i ryggen.   

Jeg faldt. Jeg mærkede en smerte i mit ansigt, da det ramte de små sten. Vedsiden af mig lå Andrea. Jeg vidste ikke om jeg blødte. Jeg tog mig til mit ansigt. Min finger blev svagt rød. Jeg løftede mit ansigt. Jeg mærkede en smerte i min nakke. Jeg tog mig til nakken, for at få noget af smerten til at forsvinde.     

En dreng løb over til mig. 10 år. Hans hår var lyst og han stirrede på mig. ”Kom du noget til!” råber han. Han vælter mig over på ryggen. Jeg mærker smerten da han piller diverse småsten ud af min hud. Han ligner Andrea til forveksling. Den samme hårfarve, de samme briller, det samme tøj.   

”Mit navn er” hvisker han. Jeg bakser mig op i en siddestilling. ”Jeg mener du kan kalde mig 4” sagde han efter noget tid. ”Du må være 7 ik?”. Jeg ser mod drengen. Jeg nikker. ”Ja vi skal snart dø!” råbte den samme dreng der havde snerret af Andrea. Hans hår var mørkebrunt og pjusket.  

Øjnene var mudderfarvede, og han var ikke specielt køn. ”Hold kæft 2!” råbte en 14 årig pige, med mørkebrunt hår, og grå øjne.  En pige omkring de 11 vendte øjne. ”Kan i ikke stoppe med at skændtes” råbte hun ”Det er til at blive sindssyg af!”. Den ældste dreng kløede sig i håret.  

Den 11 årige pige kravlede hen til mig. Den 10 årige dreng var i gang med at samle hvide småsten op, i en skål. Hun sad en meter fra mig.  ”Det er ikke din skyld!” hviskede hun. Hun slog sin arm om min skulder. ”Du har ikke gjort noget forkert, jeg forstår godt hvis du er forvirret”.  

Inden jeg nåede at tænke mig om gav jeg mig til at græde. ”Tør dine øjne 7” hvisker pigen. Andrea er i gang med at samle hvide sten op af bunken.  ”Du skal tage de hvide!” råber den ældste dreng. Jeg vender blikket fra ham, men begynder at tage hvide sten, og i en blå skål.   

Pigen var også begyndt at samle sten op. Små hvide glitrende sten. Hun var hurtig. Det tog hende max 2 sekunder at finde en sten.  ”Kald mig 3” hvisker hun. Hun putter stadig sten ned i skålen. Sådan forsætter vi de næste par timer. Min arm gør ondt, da den samme mand som førte os herhen kommer.   

Han kravler ned af en metalstige.  Alle på nær en 8 årig dreng gisper. Hans forvirrede ansigt, minder mig om hvordan jeg højst sandsynligt så ud nu.  Øjnene sprættet op i rædsel, med dyb forvirring. Munden lukket. Han kigger ned i vores skåle indtil han stopper ved Andrea.   

”Desværre 5” mumler han. Han klør sig i hovedbunden. Store tåre kravler ned af Andreas kind. Hun mimer et ”nej” Hendes øjne er sprættet op i rædsel. Hendes læber bævrer. Hun ryster. Hun bliver bleg i hoved. Hendes øjne er forvirrede og i hendes øjne bærer en for tvivlsomhed over sig.                            

”Du har desværre ikke nok sten 5, og det ved du godt hvad betyder ikke?!” forsætter han. Han sender hende et alvorligt blik han derefter retter mod de andre. Hans blik taler.  Pas på, det kunne være jer næste gang. I vil ikke dø? Vil i? Nå men uanset hvad kommer i til det, spørgsmålet er bare hvor meget i vil lide inden det sker.   

Han tager fat i hendes fletning. River hende igennem stenene. Et skingert skrig kommer, og hun spræller til alle sider, for at komme fri.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...