Nummer 7

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 6 mar. 2013
  • Status: Igang
Læs forhistorie!

6Likes
2Kommentarer
459Visninger
AA

2. Aldrig tilbage

Info 

Jeg vil lige fortælle jer at historien skifter til jeg-form og jeg personen er den der lille pige. Så ved i det

 

***

 

Jeg stønner. Jeg ved faktisk ikke hvorfor. Jeg betragter langsomt rummet. Mine øjne er slørede men jeg kan fornemme jeg kan se et bord, en stol, og en plakat.   Langsomt toner en skikkelse frem for mine øjne. Øjnene er mørkegrønne, brillerne hænger skævt. Det lyse hår er flettet. Hun hænger tungt over en orange bog.

Den er ikke åbnet. Jeg hører nogle snøft. Jeg går med hurtigere og hurtigere skridt over mod hende. ”Nej!” hvisker hun, nok til sig selv.   ”Er der noget galt” får jeg fremtvunget, mellem mine tørre læber. ”Du er hende” hvisker hun hæst. Tåre stråler frem på hendes kinder. Småforvirret ser jeg på hende.

”Nummer 7” hvisker hun hæst. Hun hulker. Hun ser ud til at være 9. Lidt ældre måske. Hendes ansigt er smurt ind i størknet mudder.   En mand åbner døren. Han er høj med gråt kort hår. Ser ud til at være 70.”Afsted” snerre han. Modsat pigen virker hans tøj dyrt og flot. Pigen sukker og rejser sig op.

Hun har en brun jakke på, der er knappet op til halsen. Hendes bukser er brune malerbukser, næsten identiske med frakken. Hendes sko har den samme farve, men er hullede.   Først nu ligger jeg mærke til at jeg har noget identisk på. Den samme brunlige farve på. ”5, du fører 7 hen til arbejdspladsen” siger han, og stirrer på pigen.  

Hun tager sin hånd hen til hovedet. ”Javel sir Abalon”. Hun ser skrækslagen ud. Hun griber fat i min hånd, og presser den så meget at det gør ondt.   Først da manden er gået, siger jeg noget. ”Hvor skal vi hen!”.  Det får hende til at stramme grebet om min allerede ømme arm. Hendes øjne får igen det skrækslagne blik.  

”Hvorfor ville du vide det” snerre hun skarpt, og stirre på mig. ”Fordi jeg vil hjem” hvisker jeg. Hun hulker svagt. Dugger nogle tåre af sine røde briller.    ”7..” hvisker hun. ”Der er ikke noget hjem”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...