En ulykke kommer sjældent alene

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 5 mar. 2013
  • Status: Igang
Denne novelle handler om nogle begivenheder som ændrer en hel normal familie.

0Likes
0Kommentarer
316Visninger
AA

4. En familie smadres - igen

 

”Det er Jens.” Sagde han. ”Ja, det er mig... ja det er hun... Hvad er der sket?” Jeg tabte en tallerken på gulvet. Skårene ramte mit ben. Jeg havde en nederdel på den dag. Det skar i mine ben. Smerten var ikke til at holde ud. Jeg kunne stadig høre far tale i telefon. Et par minutter senere kom han ud i køkkenet. Han kiggede på mine ben.

”Vi skal på hospitalet.” Sagde han. ”Vi skal på hospitalet, Josefine!” Han styrtede ud af døren, og nåede lige at tage sin jakke med. Jeg løb i hælende på ham. Han havde startet motoren inden jeg var nået derud, og kørte ud ad indkørslen, idet jeg lukkede bildøren.

”Skal vi ikke have noget med?” spurgte jeg. ”En klud eller noget til mine ben?” Far kiggede undersøgende på mig.

”Dine ben?” mumlede han, og så først nu, blodet løbe ned ad benet på mig. ”Nej...” svarede han stille. Jeg kunne se, at der var sket noget, som far ikke ville fortælle mig.

”Hvad er der sket?” spørger jeg ham. Han sank en klump, og kiggede den anden vej.

”Christina er blevet indlagt.” Hans stemme var lav, og lød som om, han ville bryde sammen hvert øjeblik det skulle være.

”Hvad er der sket med hende?” spurgte jeg forsigtigt. Far tog en dyb indånding.

”Hun sad bag på Mikaels knallert,” sagde han stille. ”Og så faldt hun af.” Far standsede bilen. Vi var fremme ved hospitalet. Det var det samme hospital, ”som dengang med mor”.
Gåturen op til 4. etage føltes som en evighed. Da vi langt om længe stod ved døren til Christinas stue, og skulle til at gå ind, standsede en læge os. Det var ikke den samme, ”som dengang med mor”.

”Er I pårørende til Christina Lorentz?” spurgte hun. Far nikkede.

”Far og søster.” svarede han, og lagde armen om min skulder.

”Vi må gøre opmærksom på, at det er, og ser meget alvorligt ud, med hende.” Lægen kiggede på mig. ”Er I klar til det?” Så kiggede hun op på far. Han nikkede bare. Vi gik ad døren. Jeg fik et chok. Hun så meget værre ud, end jeg havde forestillet mig. Far gik helt hen til hendes seng. Jeg gik et skridt tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...