Good Girl Gone Bad (1D)

Louis og Chanel var det man ville kalde de perfekte søskende.
Deres forhold var utroligt stærkt, lige indtil Louis melder sig til X-factor,
og langsomt glemmer Chanel.
Det ændrer hende, og hun begynder at hade Louis!
Chanels opførelse bliver så dårlig, at hun til sidst bliver smidt ud af sin skole.
Hendes forældre får nok og vælger derfor, at hun skal tilbringe sin sommer hos Louis i London.
Hvordan kommer det dog til at gå, når hun møder de drenge, der tog hendes elskede bror fra hende?
Det bliver en sommer fyldt med Drama!
Husk i kan tjekke traileren i højre hjørne------->

65Likes
55Kommentarer
9251Visninger
AA

15. This Is Going F***ing Fast, and I Like It

Der var gået et par dage siden Zayn og jeg besluttede os for at prøve igen, og det havde jeg i hvert fald ikke fortrudt. Jeg troede endda jeg var blevet forelsket i ham. Måske havde jeg egentlig været det længe?

Louis ved stadig intet, selvom det var lidt mærkeligt, at min egen bror ikke lagde mærke til, at jeg ikke var sur eller gnaven hele tiden, og at jeg opførte mig som en lalleglad idiot når jeg var i nærheden af Zayn.

Jeg brugte nærmest al den tid jeg kunne hos Zayn, da vi kunne være alene der, og ja jeg kunne bare godt lide at være i nærheden af ham okay!

Drengene havde ekstremt travlt med at forberede det sidste til deres Europa del af TMH touren, og derfor så jeg ikke så meget til dem, ikke at det gjorde mig så meget. Selvom savnet til Zayn gnavede i mig.

Directioners var begyndt at lægge ekstremt meget mærke til mig, hvilket var pisse irriterende, da jeg ikke engang kunne gå ned i kiosken og købe smøger uden at blive stoppet. Ordet ’privatliv’ stod åbenbart ikke i Håndbog For Directioners.

Jeg befandt mig lige nu i Zayns lejlighed, rent faktisk i hans seng. Zayn lå på maven ved siden af mig, han så så fredelig ud, med hans let åbnet mund og de små lyde han kom med en gang imellem. Mit blik faldt helt automatisk ned på hans ryg, de tydelige muskler gav mig ekstrem lyst til at røre, og jeg skulle virkelig bruge alt min vilje styrke for at stå imod. Som jeg lå og beundret ham, sagde hans mobil pludselig en lyd. Jeg rullede rund over mod sengebordet og tog hans mobil og kiggede på skærmen, beskeden var fra Louis, men jeg kunne ikke se alt hvad han havde skrevet. Jeg trillede tilbage, men kom for langt og stødte ind i Zayn, som vågnede.

"Godmorgen," sagde han med en hæs sexede morgen stemme.

"Morgen," sagde jeg og kyssede ham på kinden. Det trak i Zayns ene mundvig.

"Sovet godt?" spurgte Zayn, mens han vendte dog om så han nu lå på ryggen og kiggede ned på mig.

"Fint," svarede jeg med et smil, mens jeg satte mig op i sengen.

"Hvad mener du med fint?" spurgte Zayn og kiggede mig i øjnene.

"Jeg har sovet bedre," svarede jeg med et flabet smil.

"Og hvad mener du med det, frøken?" fortsatte Zayn og greb hurtigt fat i mine håndled og trak mig ned til sig igen. Jeg udstødte et hvin.

"Det ved man jo aldrig," svarede jeg flabet, mens jeg kørte min hånd ned langs han mave så jeg kunne mærke hans muskler.

"Nå, så det ved du ikke?" sagde Zayn lige så flabet, mens han lod sin hånd køre op og ned af mit venstre ben.

Jeg rystede kort på hovedet og lod vores læber mødes i et kys, som fik gnister til at slå i min mave, vi trak os fra hinanden og jeg kiggede dybt ind i hans brune øjne.

"Louis har skrevet til dig," sagde jeg med et lille smil.

"Jamen, Louis må vente." Han lænede sig hurtigt fremad, og lod endnu engang vores læber mødes.

Først kyssede jeg ikke igen, men da han let skilte sine læber ad, kunne jeg ikke lade være, og lod mig gøre det samme, mens vi hurtigt udviklede vores kys.

Det føltes som om mit blod løb med 1000 kilometers hastighed rundt i min krop, og mit hjerte pumpede derudaf.

Jeg kunne tydeligt mærke, han lagde alle hans følelser i dette kys, og jeg gjorde det samme. Vores tempo sænkede sig en smule, og jeg åbnede mine øjne og kiggede dybt ind i hans. Han kyssede mig endnu en gang blidt på læberne, inden han igen lod vores kys blive heftigere. Jeg strammede mit greb om hans skuldre, og trak ham tættere på mig.

"Ahrm." Lyden af en, der rømmede sig, kom fra døren. Zayn og jeg trak os hurtigt fra hinanden. I døren stod fire drenge med hver deres ansigtsudtryk. Harry havde et kækt smil på læberne, Liam og Niall så pænt overrasket ud og ja min bror så , ja faktisk så han ikke rasede ud, som I måske troede, nej han så mere undrende ud.

Efter et par sekunders akavet stilhed som følte som 20 minutter blev den afbrudt af Zayn.

"Øhm, hvad laver I her, drenge?"

"Hvis du nu tjekker din mobil engang imellem, ville du måske vide at vi ville komme og hente dig, eller har du måske for travlt med at kysse med Chanel?" svarede Harry med et flabet smil, der fik mig lyst til at slå ham.

"Drenge, går I ikke ud i stuen og venter, så kan vi lige få tøj på, og så kan vi snakkede videre," sagde Zayn mens han kiggede på drengene. Jeg så på ham med store øjne. Han havde åbenbart ikke selv hørt, at han lige havde indrømmet, at vi var -

"Er I nøgne?" udbrød Niall.

- Nøgne. Hvilket vi så meget ikke var. Og for første gang side drengene ankom åbnede jeg munden og sagde noget.

"Nej, vi er ikke nøgne, men det er jo ligesom ikke fordi jeg har specielt meget lyst til at vise mig frem i undertøj, over for min bror og hans venner," sagde jeg mens jeg kiggede over mod dem. Jeg bedte for, at de forstod min hentydning. Skrid.

"Men du kan godt vise dig over for Zayn?" spurgte Harry, med et kækt blink i øjet. Den dreng var godt nok for meget nogle gange.

"Ja, og gå så," sagde jeg hurtigt, og gennede dem ud.

Drengene vendte sig om, lukkede døren og gik ind i stuen. Finally.

"Fuck," mumlede jeg lavt, mens jeg satte mig på kanten af sengen. Zayn havde rejst sig og stod nu over ved hans skab, han fandt hurtigt to sorte T-shirts og et par joggingbukser. Han tog selv den ene T-shirt og joggingbukserne på og gik så over mod mig med den anden T-shirt.

Han satte sig på hug foran mig og fjernede en tår hår fra mit ansigt.

"Hey, det bliver da bare fedt at vi ikke skal gå og skjule det længere," sagde han, kyssede mig i panden og rejste sig så op. Jeg fuldt hurtigt trop, og fik hurtigt svunget hans T-shirt over hovedet, T-shirten stoppede lige ved min numse og sad temmelig løst på min krop. Men den duftede af Zayn, det var egentlig det vigtigste. Det var lige før, at duften af ham, påvirkede mig som et rusmiddel, og jeg blev afhængig.

Zayn tog hurtigt fat i min hånd og vi gik ind i stuen til drengene. Jeg flettede vores fingre sammen.

De sad i den store af sofaerne og ventede på, at Zayn og jeg satte os i den lille af sofaerne. Vi gik hurtigt hen og satte sig i sofaen og ventede på at de ville begynde at stille spørgsmål. Det skulle jo overstås.

"Såååå?" sagde Louis og kiggede hen på os, "hvor længe?"

"Øhm, siden prisuddelingen," svarede Zayn og gav min hånd et klem. Selvom faktisk ikke var siden prisuddelingen, men kunne godt lide, at han lod være med at bringe emnet op - 

"Men så blev jeg ligesom lidt sur på ham," sagde jeg og drengene vendte deres opmærksomhed mod mig.

- Men det gjorde jeg åbenbart.

"Var det, derfor du var så muggen efter prisuddelingen?" spurgte Harry, og rynkede øjenbrynene, så han fik en rynke mellem dem.

"Ja," svarede jeg kort.

"Og hvornår begyndte det her så?” spurgte Louis igen. Jeg skulle til at åbne munden for at svare, men jeg var glad for, at Zayn tog ordet.

"En uge siden," svarede Zayn hurtigt og kiggede kort på mig inden han lod sit blik glide tilbage på drengene.

"Hvorfor fortalt i os det ikke bare?" spurgte Liam Den Forstående.

"Vi var bange for jeres reaktioner, jeg er jo ældre end Chanel ,og ja så er hun din søster," sagde Zayn og gjorde et nik med hovedet mod Louis.

"Hvornår havde I tænkt jer at fortælle os det?" Denne gang kom spørgsmålet fra Niall.

"Øhm, før jeres tour," svarede jeg og rettede lidt på mit morgenhår, der var alt andet end samarbejdsvilligt.

"Hvad har I tænkt jer at gøre?" spurgte Louis, med blikket rettet mod mit hår, jeg stadig rev lidt i.

"Hvad mener du?" spurgte jeg, med et forvirret blik, da jeg ærligtalt blev pænt forvirret over han spørgsmål. Jeg droppede at rette mere på mit hår, og kørte bare mine hænder over det en hurtig gang.

"Ja, med managementet og fansene," svarede Louis, og kiggede på Zayn.

"Det ved jeg ikke, men fansene har intet imod Chanel," sagde han og gav mit lår et lille klem. Jeg kiggede taknemmeligt på ham, jeg ved at han ville støtte mig.

"Nej, men lige nu er hun jo også kun min søster og ikke din kæreste. -  eller er I kærester?" spurgte Louis og kiggede over mod os.

Zayn kiggede hurtigt på mig og skulle til at svare, men jeg kom ham i forvejen, "ja. Ja, det er vi. " Ordene var strømmet ud af min mund, men jeg var sikker på, at Zayn var enig. Vi havde ikke brudt vores øjenkontakt, og han så ikke ud til at være sur på mig.

Zayn Malik min kæreste og kun min!

 

✐✐✐✐

 

Nyt kapitel Yahh! xx

Nå, drengene opdagede dem, men var ikke sure hvilket jeg syntes er positivt. Louis er lige pludslig virkelig sød over for hans søster, og Chanel er sød over for ham- Åååårg det gør mig så glad! :)

Nå, men hvad synes I om, at de er blevet kærester? Er de ikke søde? Vi burde finde et shipp navn til dem måske Zaynel ej jeg ved det ikke.

Jeg vil gerne påtage mig den lange ventetid på mine skuldre, da jeg har været en røv til at få skrevet dette kapitel, men sommerferien har gjort mig doven (Jeg, Sofie, har rettet Melanies kapitel, og vil gerne lige tilføje, at hun altid er doven), hvilket har gjort at jeg nu har ekstrem travlt med at få styr på noterne, da Sara, Sofie og jeg skal starte i FUCKING 9. klasse lige om lidt, det er seriøst ikke til at fatte, jeg kan stadig huske min første skoledag i 0 klasse. Nå nok om mit liv xx

- skriv hvad I synes, det gør os glaaade, når vi tjekker vores mail på mobilerne og ser at I har kommenteret på GGGB!

Og ja ha’ en forsat hos ferie! (Altså det er der tilbage af den ;) xx ) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...