Good Girl Gone Bad (1D)

Louis og Chanel var det man ville kalde de perfekte søskende.
Deres forhold var utroligt stærkt, lige indtil Louis melder sig til X-factor,
og langsomt glemmer Chanel.
Det ændrer hende, og hun begynder at hade Louis!
Chanels opførelse bliver så dårlig, at hun til sidst bliver smidt ud af sin skole.
Hendes forældre får nok og vælger derfor, at hun skal tilbringe sin sommer hos Louis i London.
Hvordan kommer det dog til at gå, når hun møder de drenge, der tog hendes elskede bror fra hende?
Det bliver en sommer fyldt med Drama!
Husk i kan tjekke traileren i højre hjørne------->

65Likes
55Kommentarer
9279Visninger
AA

5. Let's Destroy This Shit

”Jeg skal tisse,” klynkede Harry. Jeg sukkede og ignorerede ham. Vandet havde en beroligende effekt på mig, det skulle Harry og hans tis ikke ødelægge. Under ingen omstændigheder. Nikke nej!

Drengen havde været ret så belastende. Først skulle han lige tage det sidste marmelade, der ikke var klumper i, det var ikke nok for Harry, for marmeladen skulle da også lige ramme min bluse. Dejligt. Intet mindre en dejligt. Jeg havde været virkeligt tæt på, at stikke ham ind. Faktisk havde været intet mindre end fem centimeter, fra at ramme ham. Hvis det ikke havde været for Louis’ lorte hurtige reflekser, så havde Harry haft et smukt, rødt håndformet mærke på sin kind. Det ville have pyntet meget, som et lille accessorie. Det ville have været så smukt. Så kunne man have tegnet det op med vild make up. Det ville have klædt ham så meget. Så kunne jeg måske også have skrevet en eller anden mærkelig ting på hans kind. Hehe.

”CHANEEEEEL!” Fedt, en eller anden dum person skulle bare rive mig ud af mine for nice tanker. Efter stemmen at dømme, var denne person, ingen ringere end Louis. Jeg valgte godt nok at ignorerer ham, ligesom Harry. Man må jo ikke forfordele andre. Så jeg forfordelte ikke Louis i forhold til Harry. Jeg lod vandet strømme ned ad mig krop og vaskede shampooresterne ud af mit hår. Jeg bestræbede mig på, at bruge shampoo med jordbærduft, så det matchede mit hår. Sejt. Jeg ved det. Derfor brugte jeg også vanilje bodyscrub. Det matchede ligesom min hudfarve, blegfis. Det skulle jeg nok få ændret, når det blev varmere. Derfor havde jeg også investeret i en chokolade bodyscrub. Jeg havde nemlig tænkt mig, at dovne den i solen, så skulle nok blive lækker chokoladebrun. Ikke fordi jeg regnede med at blive mega brun, jeg havde også kun købt en chokolade bodyscrub, hvor det var mælkechokolade, der var på billedet. Det kunne jeg nok lige overkomme.

”Chanel, forhelvede, skynd dig!” råbte Louis ude fra gangen. Jeg nynnede højt for, at overhører ham. Det var ikke min skyld, at de kun havde et toilet. Harry kunne for den sags skyld tisse i vasken. I couldn’t care less. Altså så længe, de havde informeret mig om det. Uh, jeg skal aldrig røre den vask igen. Aldrig. Det bliver over mit lig. Men det skulle jeg nok ikke sige, for så ville Louis sikkert svare: ’det kan da godt arrangeres’, og så havde jeg dræbt ham. Det var ikke fordi jeg var nogen voldelig pers.. jo det var jeg faktisk: en voldelig person.

Jeg hoppede mindst ti meter op i luften, da en eller anden, Louis, sparkede til døren. Da jeg var så uheldig, at stå i badet, gled jeg med det samme, jeg ramte gulvet. Fucking idiot. Jeg bankede hovedet ind i væggen og mærkede straks noget sive ud fra mit hoved. Jeg ømmede mig og gik straks i gang med, at finde såret. Det viste sig, at der var ret mange. Eller i hvert fald nogle på mine albuer og så et i hovedet. Ikke noget stort. Det gjorde bare fandens ondt sammen med de nye blåmærker. Dem havde jeg fået mange af, sådan lidt over det hele.

”CHANEL, NU KOMMER DU FANDEDME UD!” skreg Louis. Han havde tydeligvis ikke hørt det lille stunt, han var skyld i. Gud, hvor jeg hadede ham. Han var totalt uvidende om den smerte, han gav andre. Eller uvidende var han nok ikke, bare fucking ligeglad. Der burde så ’idiot’ stemplet i panden på ham. Jeg kunne sagtens gøre det, hvis der ikke var nogle frivillige. Måske ville jeg endda være den frivillige.

Jeg skyllede de sidste smerter væk og trådte forsigtigt ud af bruseren. Dette havde så afgjort været, det mest smertefulde brusebad, jeg havde været i. Hvem var nu skyld i det? Hmm, lad mig nu se… det kommer snart. Louis. Det var alt sammen Louis’ skyld. Intet mindre end alt sammen. Okay, det var måske også lidt Harrys, men i dette tilfælde, var jeg i stand til at se bort fra det.

”CHANEEEEEEEEEEEEL!” skreg Louis arrigt og sparkede til døren.

”Jaaa,” svarede jeg sukkersødt og uskyldigt. Louis irriterede mig så meget nu. Det var i sådan nogle situationer, hvor man bare ønskede, at døren åbnede ud af. Så kunne man ved et uheld åbne den op i hovedet, på personen udenfor. I dette tilfælde Louis. Det ville have været et kønt syn. Louis, der får en dør lige i snotten. Haha.

”Kom nu ud, Harry skal tisse,” svarede han vredt, han vidste godt, jeg havde hørt ham før. Hvilket jeg jo også havde. Drengen var blevet ret kvik. Ironi.

”Tis i vasken,” vrissede jeg tilbage. Jeg havde slået mig, ergo, havde jeg lov til at blive på toilettet. Og som lillesøster til Louis Tomlinson, var det min pligt at irriterer ham, grænseløst. Hehe. Grænseløst.

”Gu’ vil han ej tisse i vasken,” råbte Louis tilbage.

”Ehm… Louis, jeg kunne faktisk ikke holde mig.” Hørte jeg Harry mumle ude i gangen. Jeg smilede over, det Harry havde sagt. Så kunne Louis lære det. Han havde virkelig tisset i vasken. Jeg kunne let forestille mig Louis’ ansigtsudtryk. Vreden boblede sikkert op inde i ham.

Det mindede mig om, jeg skulle få købt nogle paptallerkner og noget plastik bestik. Jeg ville i hvert fald ikke have tis på mit service. Ad. Det ville virkelig være klamt.

”DU KOMMER UD NU, CHANEL!” råbte Louis af sine lungers fulde kraft. Han kunne tro nej. Jeg var lige trådt ud af badet. Jeg ville ikke åbne døren for ham og Harry. Aldrig.

Jeg kørte hurtigt børsten igennem mit korte hår og beundrede det hurtigt. Det var nu en fed farve. Jeg måtte egentlig købe noget mere farve, sammen med paptallerkenerne og plastisk bestikket. Man kunne let ane nogle udgroninger. Louis skulle ikke have den fornøjelse af, at se min normale hårfarve. Desuden kunne jeg godt lide denne hårfarve. Den var pæn og så klædte den mig. Jeg så vildt awesome ud. Så awesome, at Louis ikke ville indrømme det, men det behøvede han heller ikke. Så længe jeg vidste det.

Jeg stak i mit farverige undertøj, men Louis råbte ude fra gangen. Jeg var nok døv, før denne sommer var ovre. Så ville Louis være nød til, at investerer i et høreapparat til mig. Jeg ville helt klart vælge det dyreste. Måske man kunne få sådan nogle med glitter og nitter? Det ville se pæn sejt ud.

Jeg åbnede døren ud til gangen og traskede ligegyldigt forbi Louis. Jeg havde virkelig ikke tid til ham. Det skal så siges, at han havde helt andre planer. Han greb fat om mit håndled. Det var et ikke et klogt træk. Han havde været skyld i mine smerter, som jeg for resten stadig kunne mærke, og nu var det payback time. Jeg flåede min hånd til mig og skubbede ham tilbage. Grunden til, at han røg tilbage, var nok, at det kom pænt meget bag på ham. Han nåede ikke at reagerer, før jeg drejede om på hælen og traskede hen mod det værelse, jeg havde fået tildelt.

Jeg åbnede min kuffert og rodede mit tøj igennem.

”Chanel, du tager med til koncert i aften,” var der en der sagde, da jeg stod med røven i vejret. Selvfølgelig. Altid, når man står med røven i vejret. Jeg rejste mig op og kiggede forvirret på Louis, indtil Louis ord sivede ind.

”GU’ GØR JEG RØV!” råbte jeg frustreret. Jeg skulle ikke med til deres koncert. Aldrig. Jeg ville ikke høre deres røv musik.

”GU’ GØR DU SÅ!” råbte Louis og trådte barskt et skridt frem. Jeg kiggede på ham med et flabet smil. Jeg skulle feste og høre god musik. Jeg skulle ikke stå sammen med en masse små piger, der troede de så så godt ud. For det gjorde de ikke, men det fik One Direction, dem tydeligvis til at føle. Ja, jeg har googlet dem, faktisk lige før jeg gik i seng. Ikke at der stod det, det var bare en Chaneloversættelse.

”JEG SKAL IKKE HØRE JERES LORTE MUSIK!” skreg jeg ind i hovedet på Louis. Hans næseborer begyndte at sitre. Han var sur.

”DU HAR INTET VALG!”

”JEG KAN BARE GÅ!”

”I UNDERTØJ? DET TROR JEG IKKE LIGE.”

”WATCH ME, BITCH.” Gud, hvor jeg elskede den sætning. Men ærgerligtalt, havde jeg aldrig regnet med, at jeg ville ende i en situation, hvor jeg kunne bruge den. Jeg gik over mod døren, hvor jeg uheldigvis først skulle forbi Louis. Han greb fat om mit håndled, da jeg prøvede, at passerer ham.

”Det vover du på,” hvæsede han mellem sammenbidte tænder. Jeg skulle lige til, at svare igen, da jeg fik en ide. Han skulle få sin vilje. Åh, ja, han skulle. Jeg rev armen til mig, og han gav mig lov. Jeg stirrede kort på ham, før jeg demonstrativt smed mig i sengen. Han vandt. Troede ham, men han skulle bare se.

Da han var væk, greb jeg ud efter min Iphone.

 

Til Ellie

Mød mig til One Direction koncert, så skal der festes :)

 

Fra Ellie

Vildt! Hvad har du tænkt dig? O.o

 

Til Ellie

Du ved, bare det sædvandlige. Bring så mange du kan. Jeg skal nok få jer ind! ;)

 

Fra Ellie

Of course. Så ses vi. :D

 

Et smil spillede på mine læber. Louis havde virkelig noget, at se frem til.

 

***

 

”Denne vej, drenge,” sagde en vagt, der ledte os hen til et rum, hvor der stod ’1D’ på døren. Seriøst drenge?

Vi havde alle sammen klædt os fint på til aftenen. Jeg havde været så heldig, at møde Eleanor. Hvilket faktisk overhovedet ikke var spor heldigt. Hun virkede som en selvoptaget so. Hun stod hele tiden klamret op ad Louis, som hele tiden holdt med hende. Helt ærligt, hvem vælger kæresten frem for søsteren? Louis Tomlinson. Eleanor havde tydeligvis hele tiden ret, i forhold til mig. Selv da hun så åbenlyst tog fejl, fik jeg et bitchflip, så skulle Louis lige bakke hende op. Hvordan kunne han være sammen med hende? Jeg fik totalt brækfornemmelser over hende. Hun skulle bare spille lidt på sin uskyldighed og vupti, hun havde Louis i sin hule hånd. Derfor havde det været dejligt, da jeg endte i bil med Naill og Zayn. Louis og Eleanor havde taget deres egen, mens Liam og Danielle også havde taget deres egen. Under turen fik jeg af vide, at Zayn og hans kæreste Perrie lige havde slået op. Synd, han så så trist ud. Jeg var egentlig bare lidt glad, for Zayn var lækker. Så havde jeg hans lækkerhed for mig selv. Altså hvis man lige så bort fra de tusindevis af directioners. De skulle også have lidt af hans lækkerhed, men kun lidt. Jeg skulle have resten.

Jeg sendte Zayn et skjult blik. Jeg rødmede kort, da jeg opdagede, at hans blik hvilede på mig. Men okay, jeg var måske også lidt letpåklædt, men jeg skulle jo feste. Derfor var jeg trukket i en løst tanktop i mega, mange awesome farver, som et fedt bonus havde den en næsten helt åben ryg, kun holdt sammen med nogle løse snore. Jeg var tilfældig faldet over toppen på en ferie, og var hurtigt blevet forelsket i den. Den var virkelig for fed. Sammen med den havde jeg taget nogle korte lyserøde shorts med nitter på, nitter fever, og et var høje sorte Jeffrey Campell støvler også med nitter, more nitter fever. Det var det helt rigtige festtøj, og jeg elskede det.

 

Fra Ellie

Hvad tid skal vi komme og har du drikkelse?

 

Til Ellie

Klokken 21.00 og ja, lidt, du må gerne bringe mere.

 

Der var en times tid til klokken blev ni. One Direction startede med at spille klokken halv nå, så de kunne spille lidt i fred, inden jeg tog over. 

Imellem tiden var jeg oveladt til deres selvskab, hvilket jeg ikke var meget for.

”Tag denne på,” hvæsede Louis, da han gav mig en sort jakke, jeg kiggede misbilligt på ham, det kunne han ikke mene.

”Det gør jeg ikke,” svarede jeg hårdt igen. Jeg stirrede koldt på ham. Aldrig ville jeg tage hans klamme tøj på, hvad tænkte han overhovedet på?

”Du har bare at gøre, som jeg siger,” sagde han og hævede stemmen lidt. Vi fik derfor hurtigt alles blikke på os. Jeg hadede når folk, Louis, hævede stemmen bare for at få ret. Det gjorde mig bare mere stædig. Mere end jeg var i forvejen.

”HVORFOR?!” råbte jeg ham lige ind i hovedet.

”DU LIGNER EN LUDER I DET TØJ.”

”GU’ FANDEN GØR JEG IKKE!”

”JO, DU GØR SÅ!”

”PRØV AT KIGGE PÅ DIN KÆRESTE, HUN LIGNER MERE EN LUDER, END JEG GØR!” råbte jeg og mærkede hurtigt en hånd ramme min kind. Louis havde slået mig. LOUIS HAVDE SLÅET MIG!

”Din psykopat,” hvæsede jeg ud mellem sammenbidte tænder. Jeg trampede hen mod døren – uden jakken! – og kiggede kort på Eleanor. Hun lignede et grædefærdigt lille pattebarn. Jeg sendte hende et vredt blik, før gik ud af døren og smækkede den i. Jeg skulle være sikker på, at alle vidste, at jeg var sur.

Jeg trampede vredt ned ad gangen og smuttede ud af backstagedøren. Fucking lorte Louis. Jeg hadede ham.

Jeg tog mig til kinden. Han havde slået hårdt. Meget hård. Jeg ville helt sikkert få et blåtmærke. Det ville være en ud af en million. Ja, jeg havde stadig de andre, fra da jeg faldt i badet.

Jeg stillede mig hen til en dørmand.

”Når der kommer en ved navn Ellie Bay, så luk hende ind sammen med dem, hun kommer med.” Han kiggede mærkeligt på mig. Jeg tog automatisk ud efter min Chanel taske, men det eneste jeg fik fat i var luft. En gruopvækkende sandhed gik op for mig, den var inde i ’1D’-rummet.

Jeg kiggede kort på vagten og gjorde tegn til, at jeg kom lige skulle noget. Jeg kiggede efter backstagedøren, og da jeg endelig så den, stod der en vagt. Det burde ikke ligefrem have været en forhindring. Det havde det heller ikke været, hvis vagten havde troet på mig, da jeg sagde, jeg hed Chanel Tomlinson. Jeg forklarede han, at jeg ikke selv ønskede efternavnet, men var nød til at komme ind. Jeg skulle have min taske. Men vagten nægtede, at lukke mig ind. Derfor var jeg nød til, blive ude. Det havde jeg virkelig ikke tid til, koncerten startede snart. Jeg var nød til, at kalde på Zayn eller Naill. De var de eneste jeg rigtig havde snakket med. De ville sikkert sige god for mig. Altså medmindre, Louis havde hjernevasket dem. Jeg var rimelig sikker på, at han var i stand til det. Man skulle aldrig undervurdere Louis evner, i hvert fald ikke med hensyn til at slå.

”ZAAAAYN, NAAAAAAAAILL!” råbte jeg for 120. gang, da der endelig kom en. Heldigvis for mig, var det Zayn. Tænk, hvis det havde være Louis. Den tanke var rimelig skræmmende. Han havde sikkert benægtet alt.

”Hvad er der, Chanel?” spurgte Zayn med et smørret smil. Jeg smilede halvhjertet igen.

”Denne vagt tror ikke, at jeg er Chanel Tomlinson,” svarede jeg og skulede til vagten. Idiot.

”Jamen, det er du,” sagde han og hev mig efter sig. Jeg sendte vagten et surt blik, han smilede halvhjertet til mig. Hvis jeg var en superstjerne, havde jeg fyret ham på stedet. Idioten kunne sikkert ikke kende forskel på sin lillefinger og næse.

Jeg smuttede ind i ’1D’-rummet og hentede min Chanel taske. Jeg var hurtigt ude af døren, efter jeg havde nedstirret både Louis og Eleanor.

Derefter var jeg hurtigt ude af backstagedøren, hvor jeg ikke kunne undgå, at slippe en ond kommentar ud til vagten. Det var noget i retning af: Hvis jeg var superstjerne, havde du intet job. Jeg smilede kort over mit smarte ordvalgt og forsatte over til, den forhåbentlig klogere dørmand.

”Nu skal du se, Ellie Bay.” Jeg skriblede hendes navn ned, hvorefter jeg fortsatte: ”Kommer klokken ni, hvor hun forventer, at komme ind med hendes venner.” Jeg underskrev sedlen og rakte den til dørmanden.

”Jeg har inviteret dem, så luk dem ind.” Med de ord svang jeg Chanel tasken over skulderen og tøffede væk.

 

Jeg sukkede højlydt, da drengene begyndte på en ny sang. De lød alle sammen ens. Hvorfor var folk så vilde med dem? Jeg havde ingen anelse, men de lokkede en masse mindreårige piger til. Jeg ville væde med, at størstedelen af pigerne allerede var gift, selvom de kun var omkring de 14 år. Jeg fniste kort over tanken, det var sikkert kun nogle stykker, der var gift med Louis. Han var jo gyselig!

”Er du Chanel Tomlinson?” spurgte en pige på omkring de 14. Jeg nikkede som svar.

”Wauw, vildt! Må jeg få din autograf?” Jeg følte mig helt smigret, hvis det ikke var fordi, at hun kun ville have min autograf på grund af Louis. Alligevel ville jeg gerne give hende den, så jeg nikkede.

”Jeg elsker virkelig dit hår,” sagde hun, da jeg skriblede min autograf ned.

”Tak,” svarede jeg højt, da drengene sang virkelig højt.

Da pigen havde fået sin autograf tøffede hun væk, mens hun snakkede højlydt med sine veninder.

”Chaneeel,” råbte Ellie, da hun kom mig løbende i møde. Jeg smilede til hende. Nu skulle der festes. Jeg så på den kæmpe flok bag hende, da vi krammede.

”Wauw, du har godt nok inviteret mange,” mumlede jeg.

”Ja, er det ikke vildt fedt?!” skreg hun. Jeg nikkede kraftigt med hovedet og kunne ikke lade være med at grine. Ellie virkede allerede lettere beruset. De havde sikkert allerede festet, før de gik herhen. Det ville sige, at alle var lettere beruset. Det ville blive den fedeste fest, ever.

”Har I medbragt noget?” spurgte jeg Ellie, som svar hev hun og nogle andre, nogle poser op. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det var for vildt! Så skulle der festes igennem.

Jeg viste gruppen hen til et bord, hvor de kunne sætte drikkevarerne.

”DER ER FRI ALKOHOL!” skrålede jeg for, at overdøve noget af musikken. En masse begyndte, at bevæge sig hen imod mig, selv nogle af de yngre piger. Faktisk var det en hel del af dem. De tog alle sammen et eller andet tilfældigt, ligesom os andre. Jeg greb ud efter nogle shotglas og hældte noget random i. Jeg vendte mig om med seks fyldte shotglas og var lige ved, at falde over en mindreårige. De stod også kun i vejen! – men vi havde brug for dem til, at lave en ordentlig fest. Jeg kæmpede mig igennem menneskemængden og spottede hurtigt en pæn fyr. Jeg trissede over til ham med shotglassene.

”VIL DU HAVE TRE SHOTS?” spurgte jeg en anelse højt for, at overdøve musikken. Drengen kiggede forvirret på mig, indtil det gik op for ham, hvad jeg havde sagt. Han nikkede bøvet og fulgte efter mig, da jeg gik. Jeg satte smilende shotsene på bordet, og vendte mig om mod drengen.

”Dine står der,” sagde jeg til ham og pegede på tre shots. Han nikkede og stillede sig over til dem.

”Jeg tæller ned.” Jeg tog det første glas op til munden og gjorde klar til min nedtælling.

”3.”

”2.” Jeg holdt en pause, bare for at forvirre ham.

”1,” skreg jeg og bundede hurtigt alle tre glas. Til mit store uheld, var drengen bedre til, at bunde, end mig. Han bankede det sidste glas i bordet 5 sekunder, før mig. Nedtur. Men så kunne jeg kræve en ommer.

Drengen tog ærmet op til munden og tørrede den for rester.

”Jeg hedder Austin,” sagde han og rakte hånden frem. Jeg kunne ikke lade være med, at smile. Han så så nuttet ud, da han præsenterede sig selv.

”Chanel,” svarede jeg smilende og tog imod hans hånd.

”Fedt navn, vil du danse?”

”YAY!” Sammen gik vi ud mod gulvet, hvor alle de andre dansede. Jeg ville ikke kalde det for dansegulvet, for det var det ikke rigtigt. Det var bare det sted alle andre dansede. Festen var virkelig godt i gang. Man kunne ikke andet end, at kalde det for en succes. Alle virkede så glade og berusede. Det ville ikke vare længe, før en eller anden fuckede denne koncert op. Måske ville personen gå op på scenen? Eller måske ville personen vælte noget vigtigt lyd halløjsa? Det ville se noget så sjovt.

Jeg gik sammen med Austin ud på midten af dansegulvet. Det kan vi alligevel lige så godt kalde det. Vi dansede vildt til en vild One Direction sang. På trods af at alle deres sange er syg nedern. Eller jeg kan godt lide når Zayn synger. Austin lignede en, der havde fået mere, at drikke end mig. Han havde sikkert være sammen med Ellie og de andre før. Det var i hvert fald vildt sjovt, at danse med ham, vildt og spontant.

”Jeg henter noget drikkelse,” hviskede han ind i mit øre, før han gik. Jeg kiggede kort på ham og begyndte så, at danse igen.

kort tid efter fik jeg stukket en flaske i hånden. Den var faktisk næsten helt fuld. Det havde jeg ikke lige regnet med. Jeg satte den hurtigt til munden, ingen andre skulle have den, og drak så det hele. Rub og stub. Jeg mærkede hurtigt alkoholen pumpe i mit blod. Dejlig følelse.

Jeg fik lige pludselig en mærkelig trang til at synge. Louis var ikke den eneste i familien, der havde en tålelig sangstemme. Jeg sang fint nok, når jeg ikke var beruset. Men det var jeg. Jeg åbnede min mund og begyndte at synge en spontan sang:

 

Louis er en kæmpe nar

Kæmpe nar

Ser gerne flere kvinder bar’

Kvinder bar’

 

Ja, jeg vidste det godt, jeg var noget af et sangtalent.

 

Louis har en luder

Luder

Sikke hvor hun tuder

Tuder

Jeg grinede højt over sangen. Den passede perfekt til Louis. Jeg måtte hellere hoste op med endnu et vers:

 

Louis er en dummernik

Dummernik

Han har en virkelig lille pik

 lille pik

 

”HVAD FANDEN HAR DU GANG I, CHANEL?!” skreg Louis oppe fra scenen.

Upsidupsi, han havde vist hørt min lille sang.

 

***

Hvad syntes i om kapitlet?

Det er måske lidt anderledes..da det er det første kapitel, jeg har skrevet til historien:D

I må meget gerne skrive hvad I syntes om det

Tak for alle likesne og favoritlisterne ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...