Good Girl Gone Bad (1D)

Louis og Chanel var det man ville kalde de perfekte søskende.
Deres forhold var utroligt stærkt, lige indtil Louis melder sig til X-factor,
og langsomt glemmer Chanel.
Det ændrer hende, og hun begynder at hade Louis!
Chanels opførelse bliver så dårlig, at hun til sidst bliver smidt ud af sin skole.
Hendes forældre får nok og vælger derfor, at hun skal tilbringe sin sommer hos Louis i London.
Hvordan kommer det dog til at gå, når hun møder de drenge, der tog hendes elskede bror fra hende?
Det bliver en sommer fyldt med Drama!
Husk i kan tjekke traileren i højre hjørne------->

65Likes
55Kommentarer
9020Visninger
AA

2. Flashback.......

3 år tidligere.

”Chanel?” Jeg vendte mig om, så jeg stod ansigt til ansigt med Louis, der stod og trippede i døren. Jeg sendte ham et stort smil, som han hurtigt besvarede.

”Wat’s up, bro?”

”Jooh… ser du, jeg har sådan ligesom… gjort det,” mumlede han og sendte mig en grimasse.

”Gjort hvad?” spurgte jeg oprigtigt forvirret. Hvorfor alle disse gåder? Jeg hader gåder! Kunne han ikke bare sige det? Bare sådan.. rigtig hurtigt? Nu blev jeg rigtig nysgerrig. Louis stod og kiggede nervøst ned på sine fødder. Han var ellers normalt overhoved ikke den nervøse type, på nogen måde.

”Meldt mig til X-Factor, og jeg skal sådan set til audition allerede i dag..”

”Skal jeg tage med?” spurgte jeg hurtigt. Det var spændende. Louis stemme var fantastisk, vi sang nogle gange sammen, men min stemme kunne på ingen måde måle sig med hans. Jeg var sikker på, at han nok skulle vinde det hele. Alt andet ville være forkert.

”Gider du?” spurgte Louis og lyste op i et forsigtigt smil. Jeg nikkede ivrigt, og svarede: ”selvfølgelig, din mongol, jeg er din søster og søskende holder sammen, remember?” Mit smil var enormt, og det virkede som om det smittede, fordi Louis’ ansigt lyste også op i et enormt smil. Et par muskuløse arme viklede sig rundt om min krop, og jeg var hurtigt til at besvare krammet. Louis’ duft fandt vej til min næse. Han lugtede virkelig godt.

”CHANEL, SIMON ER HER. I SKAL SKYNDE JER, HVIS I IKKE VIL KOMME FORSENT!” råbte min mor fra køkkenet af. Jeg sukkede og løsnede min arme om Louis, før jeg skreg: ”JEG KOMMER NU!” Louis tog sine hænder op til ørerne og sendte mig en utilfreds grimasse. Jeg kyssede kort Louis på kinden, hvorefter jeg snuppede min Chanel taske.

”Ses senere, bro.” Jeg svang min taske over skulderen og løb hurtigt ned ad trappen til køkkenet. Hvad jeg ikke havde ventet, var en Simon for enden af trappen. Jeg ramlede direkte ind i ham, mens jeg modtog en klukken. Jeg kiggede på ham med et overdrevent smil.

”Jeg har savnet jeg,” mumlede jeg, mens jeg kyssede han næse.

”Chanel, du så mig i går.”

Meget lang tid siden,” pointerede jeg. Simon klukkede endnu engang. Han så så nuttet ud.

Jeg var ikke langsom til at plante mine læber på hans i et kys. Det udviklede sig dog hurtigt til en heftig snav.

”Get a room,” hørte jeg Louis sige, da han kom ned ad trappen.

”Du er bare jaloux over, at det ikke er dig, der har en kæreste,” svarede jeg, hvorefter min tunge tog over. Forstået på den måde, at jeg rakte tunge af Louis, den skulle ikke misforstås.

”CHANEL, NU SKAL I ALTSÅ KØRE, HVIS I IKKE VIL KOMME FORSENT,” råbte min mor utrolig irriteret. Det var nok på tide, at tage af sted.

”Kom,” sagde jeg og flettede mine fingre ind i Simons. Det var et smart træk, da mit næste træk var at hive Simon med mig. Hurtigt fik jeg trukket ham ud af huset, hvor solen mødte os.

Med et klik, fik Simon låst sin sorte Range Rover op – som han havde låst, fordi han var en paranoid skiderik. Jeg placerede min rumpe i dens bløde sæder. Da Simon også havde sat sig, var han ikke sen til at gasse op.

”Hva’ babe, hvad skal vi efter skole,” spurte Simon og sendte mig et smil via bakspejlet.

”Simon, jeg kan ikke i dag. Louis skal til audition på X-Factor, og jeg har lovet at tage med.”

”Gud, hvor ville det være dejligt, hvis mine søskende og jeg havde det samme sammenhold, som Louis og dig,” sagde Simon, og sendte mig et hurtigt smil, for derefter at vende fokus mod vejen igen. Vi drejede ind mod skolen, og den store velkendte bygningen kom tæt på. Han parkerede bilen, på den plads han plejede at parkere den på, at han kunne få den samme plads dag efter dag, var noget af et mysterium. ”Klar?”

”Har jeg noget valg?” spurgte jeg, med et smil på læben. Jeg kunne også lige ane et smil i Simons mundvig, før jeg flettede vores fingre sammen. Simons smil voksede sig større. Han tog min hånd op til sin mund, og kyssede min håndryg.

”Love you, babe,” mumlede han, mod min hånd. Et fnis undslap mine læber. Kunne jeg andet end at være glad, når jeg var sammen med Simon? Nej. 

Vi gik op ad trapperne, mod den store bygning. Da vi gik ind ad hoveddøren, mødte det sædvanlige syn os. Hver morgen vendte folk sig om og gloede efter os, og i dag var desværre ingen undtagelse. Jeg havde gentagende gange bedt dem om at lade være, men de havde ikke lyttet indtil videre, så hvorfor prøve igen?

”Ses senere, hottie,” sagde jeg og smilede flirtende til Simon. Hans smil skinnede gangen op, og det var som om, at vi var de eneste tilstede. Jeg vendte mig om for at gå, men en hånd greb fat om mit håndled. Jeg måtte så åbenbart ikke gå. Men da Simons forførende blik mødte mig, gjorde det intet. ”Du går da ikke uden at sige ordenligt farvel, vel babe?” Jeg mærkede Simons bløde læber presse sig mod mine. Endnu engang blev det hurtigt udviklet til et snav. Denne gang skulle skoleklokken bare ødelægge det, det gjorde den faktisk irriterende tit.

”Ses, babe,” hviskede Simon mod mit øre. Jeg kiggede lidt efter ham, mens han løb ned ad gangen. Da han forsvandt fra mit synsfelt, begyndte jeg selv at trisse ned ad gangen. Jeg skulle til cheerleading træning, og havde i dag været så smart at skifte hjemmefra. Derfor havde jeg ikke spor travlt.

Da jeg endelig nåede sportshallen, løb et par skrigende tøser mig i møde. Amber og Zoe, mine bedsteveninder. ”Hej, trunte,” sagde de i kor. Jeg mistænkte dem for at have øvet på det. Det var usandsynligt at snakke så meget i kor som de gjorde, i hvert fald uden forberedelse.

”Hej piger,” sagde jeg hurtigt og lagde armene om dem.

”Har du hørt det?” spurgte Amber, sladderdronning.

”Hørt hvad?”

”Mischa har det sygeste crush på din bror!”

”Seriøst, luder Mischa?” spurgte jeg med vantro i stemmen. Selvfølgelig så min bror godt ud, kunne han andet, når han var i familie med mig? Okay, lidt emneskift. Men hun havde intet at gøre med min bror. Desuden ville jeg æde min hat på, at Louis aldrig havde følt og intet nogensinde ville føle noget for den luder. Ellers ville det være slutningen på det søskendeforhold.

”Ja!”

”OMG!” udbrød jeg overrasket. Jeg vendte mig divaagtigt om – fordi det var sjovt. Med Amber og Zoe i hælene styrtede jeg over mod Mischa og hendes abeslæng.

”Mischa?” spurgte jeg med foragt i stemmen.

”Ja?” svarede hun og vendte sig om mod mig. ”Nå, er det bare dig. Hvad vil du?”

”Bare give dig en lille reminder om, at du skal HOLDE DIG FRA MIN BROR!”

”Og det skal du bestemme, fordi?”

”Han ikke er til ludere?” svarede jeg kort. Amber og Zoe fnisede i baggrunden og abeslænget kiggede på mig som om de ville dræbe mig når som helst. Hvilket de sikkert også ville.

”Jeg er ikke en luder,” sagde Mischa og blev bakket op af abeslænget. Sikke en ynkelig forsamling.

”Jo du er,” sagde jeg. Amber og Zoe lavede en eller anden sjov parodi på abeslænget, ved at gentage mig med underlige stemme. Et smil voksede på mine læber og et lille grin undslap dem. De var simpelthen så pinlige nogen gange.

”Nej, jeg er ej, og du skal slet ikke bestemme, om jeg skal flirte med Louis eller ej.”

”Jo, for flirter du med Louis, skal du ikke regne med at din plads på holdet ikke er optaget meget længere,” sagde jeg roligt til hende. Jeg kunne se den lille pulsårer i hendes pande begyndte at bevæge sig op og ned. Hun var vred, og det frydede mig.

 

Resten af dagen var gået forholdsvis roligt, og vi havde endelig fået fri. Jeg gik i min egen lille verden, mens jeg nynnede en sang, jeg havde fået på hjernen. Hvilket var en skam, da det var en hæslig sang, lige ud sagt.

Et hvin undslap mine læber, da et par stærke arme lige pludselig lagde sig om min mave.

”Vi ses i morgen, babe,” hviskede Simon hæst i mit øre. Jeg droppede hurtigt mine ikkeeksisterende karatetræk, og lod mig falde bagover i Simons arme. Han lod sine læber ramme mine i et blidt kys.

”CHANEL, KOM NU, JEG VIL IKKE KOMME FORSENT!” råbte Louis fra sin bil, som han blærende korte ind på parkeringspladsen foran skolen.

”KOMMER!” skreg jeg for anden gang i dag, dog med overdreven entusiasme denne gang. Jeg gav hurtigt Simon et kys og løb eller over til Louis.

”Lad os brænde nogle hjul,” sagde jeg storsmilende, da jeg satte mig ind i Louis’ bil. Jeg klikkede hurtigt selen på plads og kiggede overdrevent hypper på Louis.

”Hej, søs,” grinende Louis og startede bilen. Han virkede af en eller anden grund ikke nervøs. Hvordan kunne han ikke være nervøs? Jeg var fucking nervøs.

”Er du nervøs?” Jeg måtte jo lige sikre mig, at jeg ikke var den eneste, der var nervøs.

”Meget.” Du gemmer det satme godt, Louis.

”Du kommer til at klare det godt, og det ved du,” sagde jeg og blinkede til ham. Louis rullede med øjnene.

”Hvad nu, hvis de ikke kan lide mig?”

”Argh, lad nu være med at være negativ, selvfølgelig kan de lide sig. Ellers går England var glip at et stort sangtalent. Hvor blev macho-Louis af?” Jeg smilede opmuntrende til Louis, han plejede normalt altid at være den optimistiske af os.

”Hvor er du sød, hvad skulle jeg dog gøre uden dig?” Det var nok et retorisk spørgsmål, men den var nu alligevel for oplagt.

”Tja, det er et godt spørgsmål,” svarede jeg. Louis smilede til mig i bakspejlet. ”Ved du hvad? Du er faktisk rigtig heldig, at du er dig. Ved du hvorfor? Fordi du kan lære mig at kende, det kan jeg jo, af gode grunde, ikke. Men alle jer andre omkring mig, er faktisk nogle af de heldigste mennesker på jorden.” Og dér dræbte jeg den. Jeg slog hånden op foran munden, hvor var det pinligt, selvom det var med Louis. Louis gjorde, som Louis nu plejede at gøre, når jeg sagde noget dumt, han begyndte at grine. Med et olmt blik stirrede jeg på Louis, hans latter stilnede ikke lige frem af, den blev kun værre.

Louis drejede ind på parkeringspladsen til en enorm husagtig bygning. Der stod en masse mennesker i alle aldre, med numre på brystet og ventede. Det blev en lang dag, det var da sten sikkert. ”Klar?” spurgte jeg, da jeg sprang ud af døren.

”Så klar, som jeg nu kan blive,” sagde Louis, ikke særlig machoagtig, ergo var han pisse nervøs. Vi gik hen mod indgangen til bygningen. Folk omkring os stod og råbte og skreg. Det var jo helt forfærdeligt, men der var alligevel en rar stemning. Nogle sad nemlig også og spillede på deres guitarer og sang. Det så hyggeligt ud.

”Chanel, jeg kan ikke..” begyndte Louis tøvende og gjorde mine til at gå tilbage til bilen.

”Lad nu være med at stikke halen mellem benene. Du er bare lidt nervøs, det er helt normalt.”

”Nej Chanel, jeg synes bare vi skal tage-”

”Nej Louis, nu kommer du her, ellers vil du gå over i historien, som Englands største kujon,” sagde jeg og greb fat i Louis’ arm. Med lethed trak jeg ham efter mig, hvilket måtte betyde at han ingen modstand gjorde, for normalt vandt jeg kun, når Louis lod mig vinde. Hvilket vil sige ofte.

Hurtigt fik Louis plastret et nummer på brystet og vi blev ført ned ad en gang. Det gik da underligt hurtigt. Vi stoppede foran en stor, sort dør med ’SCENEN’ skrevet på. Louis kiggede nervøst på mig. Jeg trak ham ind i et hurtigt kram.

”Så sparker du røv,” hviskede jeg mod hans skulder. Louis’ klukkende latter fyldte mit øre. Vi havde et rigtigt søster-og-bror-øjeblik, som en eller anden bøf selvfølgelig valgte at ødelægge. ”Det er din tur nu.” Louis makkede ret, og fulgte selvsikkert efter bøffen. Han skulle nok klare den, alt andet ville være et moralsk forfald.

Tiden sneglede sig af sted. De ti minutter Louis brugte derinde, føltes som noget nær 10 år. Til mit held kunne jeg følge med på en skærm. Det lød fantastisk. Jeg var helt ekstremt stolt af ham.

Da dommerne sagde ’ja’ til ham, var jeg lidt i tvivl om hvem, der skreg højest, det var sandsynligvis mig, da Louis ikke rigtig skreg. Hans ansigt var bare et stort smil. Jeg så Louis gå hen mod døren, der førte ned til mig, på skærmen. Så kom han ud lige om lidt. Uh, hvor var det bare spændende.

Louis kom storsmilende ud af døren. Jeg løb over i hans åbne arme, og blev trukket ind i et fast kram. ”De sagde ja,” sagde Louis, for derefter at svinge mig rundt. Jeg grinede lidt, det var så absurd, men alligevel så rigtigt. ”Tak, fordi du pressede mig til det.”

”Tja, det er jo det, jeg er her for,” sagde jeg. Jeg plantede et smækkys på Louis kind, der resulterede i, at han var ved at tabe mig – da han stadig svang mig mere eller mindre rundt – i sit iver efter at tørre det væk. ”Adr.”

”Nå Louis, man kunne jo ikke undgå at høre, og for den sags skyld se at du kom videre. Hvordan føles det?” spurgte værten, der nu var kommet hen til os.

”Fantastisk,” svarede Louis kort. Tog jeg ikke meget fejl, så var han lidt mundlam. Et af de sjældne øjeblikke.

”Og hvad med dig? – Hvordan har du det med, at din kæreste er gået videre?” spurgte værten og rettede fokus mod mig. En høj, hysterisk latter undslap min strube. Kæreste, seriøst? Jeg talte til ti, for at få styr på min vejrtrækning. Da jeg så endelig havde en nogenlunde rolig vejrtrækning, åbnede jeg munden for at svare. ”Jeg er ikke hans kæreste, men hans lillesøster. Men ellers har jeg det helt fantastisk med det,” svarede jeg, for derefter endnu engang at bukke under for latteren.

”Gud, det er sjældent man ser et søskendepar, der er så tætte, som I ser ud,” udbrød værten overrasket. På den anden side, var vi vant til det.

”Det får vi tit at vide,” svarede vi i kor. Inden latteren endnu engang tog over, for vores begges vedkommende. Værten sagde et eller andet med, ’tillykke til Louis’ for derefter at vende sin opmærksomhed mod den næste deltager. 

________________________________________________________________________

 

Det var første Kapitel, Hvad syntes I? ♥♥

Jeg syntes personligt at det var vigtigt i fik et indblik i Chanels liv før Louis deltog i X-factor og derfor blev første kapitel et lille flashback. ♥♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...