Good Girl Gone Bad (1D)

Louis og Chanel var det man ville kalde de perfekte søskende.
Deres forhold var utroligt stærkt, lige indtil Louis melder sig til X-factor,
og langsomt glemmer Chanel.
Det ændrer hende, og hun begynder at hade Louis!
Chanels opførelse bliver så dårlig, at hun til sidst bliver smidt ud af sin skole.
Hendes forældre får nok og vælger derfor, at hun skal tilbringe sin sommer hos Louis i London.
Hvordan kommer det dog til at gå, når hun møder de drenge, der tog hendes elskede bror fra hende?
Det bliver en sommer fyldt med Drama!
Husk i kan tjekke traileren i højre hjørne------->

65Likes
55Kommentarer
9262Visninger
AA

6. Consequences

Hvorfor kommer konsekvenserne af mine handlinger aldrig en gang imellem, men alle sammen på en gang? Aner det ikke. Det eneste jeg vidste var bare, at når den første konsekvens var begyndt at falde, skulle man få fat i en paraply så hurtigt som muligt og at konsekvensen som regel kom i form af en straf. Desværre var jeg ikke den heldige ejer af en paraply, da mine forældre altid havde en, problemet var bare at jeg boede hos en idiot, der åbenbart var min bror. Jeg havde været i gennem alle hans skabe efter en paraply, men da hans hus var enormt, kunne jeg ikke finde nogen. Nu kunne ikke andet en at sidde i mit tildelte værelse og langsomt se konsekvenserne hagle ned over mig.

”Chanel, du har stuearrest.” Havde Louis sagt helt roligt, men meget koldt. Jeg havde selvfølgelig nægtet, men da han blev ved, valgte jeg den flabede udvej og svarede; ”fiiiint, moar.” Louis havde selvfølgelig rettet mig koldt ”far.” Jeg kunne sværge ved Guds navn, at jeg havde langet ham en, hvis ikke det havde været fordi.. ja og det var så det. Hvorfor havde jeg ikke gjort det? Han var jo selv helt kold over for mig! Men måske var det fordi han havde taget mig under armen og slæbt mig efter ham. Jeg hadede, at han mente at han kunne tillade sig det. Helt seriøst, dø Louis. Han mente han havde den magt over mig. Jeg kunne ikke finde mig idet, jeg ville ikke finde mig idet. Han ejede mig, da for Guds skyld, ikke!

Derfor havde jeg skreget, som en pattegris på vej til slagteriet. Men helt seriøst, så følte jeg, at jeg var i samme situation.

Da jeg så sad på værelset og dødhamrende kedede mig, valgte jeg at stikke af. Da jeg hang med hoved ud af vinduet og med den friske vind mod mit ansigt, slog en tanke mig. Jeg måtte have fat i Ellie.

 

***

 

”Klar?” spurgte Ellie, og pegede på døren. Jeg nikkede hurtigt og så var vi ellers på vej. Det var et anderledes diskotek, end dem vi havde besøgt før. Vi skulle først igennem en stor brun dør. Denne brune dør førte til en lang gang. Det var vidst et mere privat diskotek, hvis man kunne kalde den det. Her var ingen kø og ingen vagter. Det var vidst nogle af Ellies bekendte der holdte festen.

”Så skal der festes,” hujede jeg, da vi gik ind af en stor dør, der mindede mest om en port. På trods af at vi var kommet til tiden, var festen allerede i fuld gang. Lyset var dæmpet, der var folk på dansegulvet og baren så allerede ud til at have travlt.

”Jeg skal have noget at drikke, skal du have noget med?” Men Ellie var allerede væk. Det var da pokkers så dygtig den pige var til at blive væk. Man skulle tro hun gjorde det med vilje. Anyways, jeg skulle have noget at drikke.

”Hva’ ska’ du ha’, smukke?” spurgte en eller anden klammert, der helt sikkert var bartenderen.

”En øl,” svarede jeg kort, og kiggede ellers væk. Jeg måtte se om jeg kunne finde noget godt kød. Og ja, jeg er som et rovdyr. Nogle gange..

Bartenderen kom med min drink ualmindeligt hurtigt. Han måtte have et godt øje til mig, eller noget. Én ting var sikkert, jeg skulle intet med ham.

Da jeg var ved at være færdig med min øl, fik jeg endelig bid. Han var høj og havde meget mørkebrunt hår. Hans frisure var lidt ala Justin Biebers, hvis I via den information kan danne jer et billede af ham. Han havde en god stil og havde matchet farverne meget godt. Jeg var lidt overrasket, altså han var jo en dreng.

”Hej, skal du ikke have en ny drink?” spurgte han og nikkede mod min øl, på samme tid med at han rev mig ud af mine tanker.

”Tjo, hvad byder du på?” spurgte jeg med et glimt i øjnene, eller det håbede jeg. Men det måtte have hjulpet, da han bare smilede charmerende tilbage og kaldte på bartenderen, der denne gang var en pige/dame/kvinde/et eller andet.

”8 shots,” bestilte han, jeg elskede når drenge købte ens drink(s). For det første var det meget billigere, end hvis man selv skulle betale og for den andet så var det smigrende. Da drinksene kom, indikerede han, vi skulle bunde. Da jeg er en ’super bunder’ klarede jeg den snildt. Han klarede den bare snildere..

”Jeg hedder for resten Dylan.” Endelig præsenterede han sig.

”Chanel,” svarede jeg kort, lidt reserveret har man vel lov til at være. 

Dylan kiggede lidt på mig og nikkede eftertænksomt.

”Vil du danse?” spurgte han og lyste op i et smil, da jeg svarede ja.

 

Louis POV

”Lou, Chanel er her ikke,” bekendtgjorde Harry, da vi havde ledt hele lejligheden igennem. Jeg havde godt regnet det ud, hun skulle absolut altid være på tværs.

”Jeg forstår simpelthen ikke hvad der er galt med mig. Hvorfor hader hun mig?” Det irriterede mig så grænseløst, vi havde jo haft det perfekte forhold.

Min mobil lyste op, twitter igen. Jeg blev jo hele tiden og konstant tagget i diverse opslag, men jeg valgte nu alligevel at tjekke det ud.

@barbaratristan

”Ihh, sikke et perfekt søskendeforhold @ChanelTomlinson og @Louis_Tomlinson har. Sådan ville jeg også have!!” Hun havde linket interviewet efter min X-factor audition. Det var ikke første nogle havde skrevet det på twitter, det skete faktisk rimelig ofte. Jeg skimede lige hurtigt kommentarende og faldt hurtigt over et navn der lød bekendt.

@ChanelTomlinson

”@Barbaratristan @Louis_Tomlinson det ville jeg også.”

Hvordan kunne vores forhold være gået fra perfekt til forfærdeligt? En ting var sikkert: jeg skulle finde Chanel!

”Haz, vi må finde Chanel.” Så kunne han følge med hvis han ville.

Vi fik smidt os ind i bilen, og manglede nu bare et eller andet at gå ud fra. Vi havde intet, absolut intet.

”Hvor ville der være mest chance for at finde hende?” Hazza lød mindst lige så bekymret som jeg følte mig. Jeg hamrede speederen i bund og så var vi i gang.

”På et diskotek eller en klub.” Lidt kendte jeg dog Chanel, på trods af at gamle Chanel stort set var forsvundet.

Hun måtte vel være sammen med sine højtelskede venner… der crashede vores koncert. Chanel skulle få sin straf, åh jo det skulle hun.

Da vi efterhånden havde besøgt alle diskotekerne i byen - det havde taget mindst tre timer, men på grund af vores kontakter havde vi sparet en del tid – besluttede vi os for at søge dybere. Heldigvis – på grund af vores kontakter – fik vi kendskab til nogle mere ’lukkede arrangementer’.

Den første, Ultra, var i en kælder. Denne kælder lå under et gammelt værtshus. Men Ultra var vidst mere for ’hardcore’ mindreårige, den gruppe lå Chanel ikke helt under, men næsten.

Da vi efterhånden havde været igennem dem alle sammen, endte vi foran en stor brun dør. Den brune dør førte til en lang gang, der førte til en stor portagtig dør.

Da vi kom ind var lyset dæmpet og der lugtede underligt af sved. Eller dårligt af sved. En masse svedende – det var nok der sved lugten kom fra – kroppe stod og dansede op og ned af hinanden på dansegulvet. Hvilket var over det hele. Ovre i et hjørne så jeg en mistænkelig bekendt hårfarve.

Der var ingen tvivl, det var Chanel.

 

Chanels POV

”Dylan stop.” han maste sig på.

”Kom nu, Chanel, man har kun den sjov, man selv laver.” Han grinede for sig selv. Dylan var på nul komma fem gået fra charmerende til klammert. Han maste mig op ad væggen og begyndte at gå på opdagelse på min krop. Hans fingre var over det hele: på mine bryster, på min røv, på min mave.

Pludselig mærkede jeg hans tørre læber mod mine, han skilte øvede mine læber ad og lod sin tunge gå på opdagelse. Jeg gengældte ikke kysset, jeg lod ikke mine hænder køre igennem hans hår eller udforskede hans krop, jeg stod bare lammet til stede ude af stand til at rive mig løs. Han så på mig som om jeg var hans, som om han ejede mig, og jeg hadede det. Han havde lige prøvet, at kvæle mig med sin tunge!

”Chanel, hvad laver du?” Både Dylan og jeg rykkede vores opmærksomhed mod lyden. Jeg kunne med det samme genkende stemmen og blev ikke overrasket da jeg så Louis og Harry. Jeg kastede mig i Louis’ favn, på trods af mit had til ham, men han var den tryghed jeg kunne få. Jeg skulle bare væk fra Dylan. Væk her fra. Hvorfor ved jeg ikke, men stedet gav mig lige pludselig kvalme.

Til Ellie

Hej søde, tager hjem nu. Ses xxx

 

***

 

Da jeg vågnede næste morgen var huset helt tomt. I køkkenet var der stillet en morgenmadspakke frem og ved siden af lå der en seddel.

Godmorgen Chanel. Jeg er taget ind for at besøge Eleonor, min kæreste. Harry er… et eller andet sted. Hvis du føler dig ensom ved du i hvert fald hvor, Zayn bor. Louis.

Ja det var rigtigt nok at jeg vidste var Zayn boede, jeg havde besøgt ham en gang før. Han boede faktisk ret hyggeligt, hyggeligere end Louis og Harry, eller også var det bare fordi, jeg forbandede deres hjem.

Jeg ignorerede morgenmadspakken og lavede mig en kop te. Brite var man da. Så satte mig ned i den enorme sofa og begyndte at se et eller andet tv program.    

Først da telefonen ringede blev jeg revet ud af min søvn.

Jeg tog den, men sagde ikke noget. Det kunne jo være det ikke var til mig, så jeg ville lige vide, hvem det var, før jeg sagde noget.

”Boobear?” spurgte stemmen, det lød som en pige. Da jeg ikke anede hvem hun var, blev jeg fortsat tavs.

”Det er mig Eleanor. Hvor er du henne?” Hun lød bekymret, men burde hendes ’Boobear’ ikke også være hos hende?

Jeg tog mod til mig og svarede: ”Hej, det er Chanel.”

”Åh Chanel! Har du set Louis? Han skulle have været her for en time siden, men han er ikke dukket på. Åh Chanel, jeg er så bekymret!” Jeg havde ikke været i stand til at identificere hendes stemme før nu, men det var helt klart Eleanor, jeg snakkede med. Det undrede mig bare, at hun snakkede så pænt til mig. Jeg ville kunne sværge på at hun hadede mig sidst vi sås.

”Næ, så må vi jo finde ham,” svarede jeg. ”Kom her over, så finder jeg lige så mange af de andre drenge jeg kan.”

Jeg løb over til hoveddøren og rev den op. Jeg havde en mission. Find-Louis-selvom-du-ikke-kan-fordrage-hans-kæreste-eller-ham-for-den-sags-skyld. Lang mission!

”Zayn, Zayn,” råbte jeg, mens jeg hamrede på hans dør.

”Hvad?” spurgte han chokeret. Jeg fortsatte med at hamre ham lidt på brystkassen inden jeg opdagede, at han rent faktisk havde åbnet døren.

”Vi skal finde Louis. Han er blevet væk,” svarede jeg oprigtigt bekymret.

”Jeg ved ikke hvor Harry og Liam er, men Naill er i sin lejlighed.” Og så var Zayn og Chanel på farten. Vi fik fat i Naill og nede foran lejlighedskomplekset, fandt vi Eleanor. 

”Hvordan skal vi finde ham?” spurgte jeg, jeg havde fuldstændig glemt at jeg var den irriterende person i dette selskab, men uanset hvor meget jeg hadede Louis var han stadig min bror.  

”Tjo, El siger jo at han burde have været hos hende. Så der må være sket et eller andet på vej derhen,” bekendtgjorde detektiv Horan. Så vi begyndte at køre ad vejen mod Eleanor. Vi fandt umildbart ingen spor, andet end, at politiet havde afskåret et område.

”Hey, det er Louis’ bil,” udbrød Eleanor begejstret. Hendes smil falmede dog, da det gik op for hende, at den blev slæbt væk af en lastbil.

”Her er sket et uheld,” konstaterede detektiv Horan, jeg kunne lige forstille mig Naill med en detektiv hat. Mind mig om at købe ham sådan en hat.

”Hej skat,” udbrød Eleanor begejstret da hun tog sin telefon. Vi var blevet helt stille i bilen og lyttede bare intenst til samtalen.

”Ja, vi kommer med det samme. Vi ses.” Og så kyssede hun ind i telefonen.

”Vi skal bare tage på hospitalet,” sagde hun som om det var indlysende, men hun var jo også en af dem, der kendte ham bedst.

 

***

”Vi skal besøge Louis Tomlinson,” sagde Zayn til damen bag skranken.

”Ja, vent lige i et øjeblik.” Hun sad og tastede lidt på tastaturet og kiggede derefter op på os. ”Det er værelse nummer 86.”

Vi marcherede alle sammen derned som robotter. Hvad havde han nu rodet sig ind i?

Detektiv Horan åbnede døren og løb, som et barn i en slikbutik, ind i Louis’ favn. Næst efter kom Eleonor, derefter Zayn. Til sidst var der kun mig.

”Arh, kom her Chanel.” Jeg tøvede lidt, men krammede ham så.

______________________________________________________________________________________

Så kom der et nyt kapitel. Det er nok lidt anderledes end de andre, men Chanel er heller ikke rigtig sammen med Louis. I må meget gerne smide en kommentar, om hvad i synes eller hvad i synes skal ske i næste kapitel. Mange tak fordi i læser med ;-) xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...