Good Girl Gone Bad (1D)

Louis og Chanel var det man ville kalde de perfekte søskende.
Deres forhold var utroligt stærkt, lige indtil Louis melder sig til X-factor,
og langsomt glemmer Chanel.
Det ændrer hende, og hun begynder at hade Louis!
Chanels opførelse bliver så dårlig, at hun til sidst bliver smidt ud af sin skole.
Hendes forældre får nok og vælger derfor, at hun skal tilbringe sin sommer hos Louis i London.
Hvordan kommer det dog til at gå, når hun møder de drenge, der tog hendes elskede bror fra hende?
Det bliver en sommer fyldt med Drama!
Husk i kan tjekke traileren i højre hjørne------->

65Likes
55Kommentarer
9134Visninger
AA

18. Beth, Beth, Beth

En servitrice sendte mig skulende blikke, hver gang hun gik forbi. Af sjove grunde, vidste jeg godt hvorfor. Jeg havde nemlig siddet på cafeen i et stykke tid efterhånden, og siden jeg var én af de første gæster, havde servitricen, som havde en tidlig vagt, taget mod til sig og bedt om en autograf. Jeg havde ligesom sidst sagt ja, for jeg havde ligesom ikke rigtigt andet at tage mig til, siden Beth ikke ejede et ur. Det burde jeg nok bede Niall om at købe til hende.

I hvert fald hed servitricen Ashlee og ikke Ashley, men hvordan i alverden skulle jeg kunne vide det? Nemlig! – det kunne jeg umuligt vide. Så fordi hun havde nogle åndssvage forældre, og min kuglepind virkede ad helvede til, var Ashlee knotten.

Jeg skævede til uret; ti minutter for sent. Beth skulle ikke regne med at få sin kakao. Et lumsk smil bredte sig på mine læber, da jeg greb fat om koppen med kakao, der for få sekunder siden tilhørte Beth. Jeg satte mine læber mod det kolde porcelæn og drak den ikke-særlig-varme væske. Flødeskummet var smeltet, så jeg vil ikke just sige, at det var en fornøjelse at drikke den.

En blondine med det mest nyklippede pludrehår satte sig ned på stolen over for mig. Jeg kneb øjnene sammen, mens hun kiggede smilende på de to kopper; den jeg havde i hånden og den tomme på bordet. Hendes smil blegnede dog, da hun opdagede, at begge kopper var tomme.

”Kunne du ikke vente i-” Hun kiggede kort på sin ur; hun havde et ur! ”Et kvarter?” Jeg rystede på hovedet, mens jeg mimede et ’nope.’ Da hun gav sig til at få en servitrices opmærksomhed, tog jeg fornøjet en tår af lortekakaoen. Dette fortrød jeg hurtigt, da det smagte så dårligt, at jeg ikke så nogen anden udvej, end at spytte kakaoen ud. Beth kiggede mærkeligt i min retning, men undlod at kommentere det.

”Så du er blevet klippet?” Jeg pegede på Beths korte pludrehår med min kop. Jeg kunne lige så godt prøve at starte en samtale med hende, siden Niall vist mente det meget seriøst med hende. Han havde selv bedt mig om at invitere hende på en kop kaffe – men der var jeg crimerideragtig og valgte kakao! – så vi kunne lære hinanden at kende. Drengen var nemlig hjemme og besøge deres familier, og jeg skulle faktisk have taget med Louis, men jeg havde valgt at blive i London én dag endnu. Så kunne Louis også lige sige hej til at den familie, han ikke havde set i lang tid. De ville vist holde en fest eller sådan noget, og ærlig talt, så gad jeg ikke en fest, der havde Louis i centrum.

”Ja,” mumlede hun og pillede lidt ved hendes små totter. Jeg nikkede interesseret og håbede inderst inde, at hun ville fortsætte. ”Altså, det lange blev bare lidt irriterende, og så ville jeg gerne prøve noget nyt. Jeg har snakket med Niall om det, han sagde bare, at jeg skulle springe ud i det. Det har jeg så gjort nu, men ærlig talt, så ved jeg ikke helt, hvad jeg synes om det.” 

Jeg kiggede indtrængende på hendes hår, da Ashlee – med et skulende blik i min retning, vel at mærke – stillede en kop kaffe foran Beth. Jeg knep øjnene sammen og lagde armene over kors. Nogle gange var det utroligt svært at være den søde din-kærestes-bedstevens-kæreste. Helt usandsynligt svært. Faktisk havde jeg tænkt mig at fortælle hende, at hendes hår var perfekt, men ligesom hende, vidste jeg faktisk slet ikke, hvad jeg syntes om hendes hår.

”Du skal nok bare lige vende dig til det.” – ligesom alle os andre! Det sagde jeg selvfølgelig ikke, for nogle mennesker ved bare, hvordan man opfører sig i andres selskab. Ikke ligesom visse andre, der ikke engang bestiller det, man rigtig skulle have haft! ”Jeg bestiller noget kakao!” Jeg havde måske lidt svært ved at være sød lige nu.

Med en høj skrabende lyd fik jeg skubbet stolen, jeg sad på, bagud. Uden at ofre Beth endnu et blik bevægede jeg mig op mod disken. En stor trang til at dreje mod døren begyndte at gnave i mig. Hvorfor jeg lige pludselig ikke følte for at være sammen med Beth, havde jeg ingen anelse om. Beth faldt bare slet ikke i min smag.  Da der var kø ved disken, hev jeg min mobil frem og fandt hurtigt Nialls nummer.

Til Niall

Må jeg godt gå nuuuuu?

Jeg trykkede send og lagde den tilbage i min lomme. Et stik af dårlig samvittighed gik igennem mig. Måske havde jeg været en tand for dømmende?

Fra Niall

Hvaf mener duuuu?

Lige bagefter tikkede der endnu en besked ind, hvor Niall havde skrevet ’hvad.’ Jeg rystede på hovedet. Det var måske alligevel dumt. Niall kunne tydeligvis godt lide Beth. Så jeg måtte også prøve at kunne lide hende.

Til Niall

Bare glem det

Menneskene foran mig svandt lige så stille ind, og lige pludselig stod jeg forrest. Servitricen smilede og spurgte, hvad jeg ønskede mig.

”Øhm, én kop kakao,” startede jeg og kiggede på de lange rækker af kager.

”Vi har et tilbud i dag, hvis du køber kakao og kage to-stay. Så hvis du vælger kage, får du den til halv pris.” Jeg nikkede, mens jeg tænksomt kiggede på kagerne. Det var fristende, helt usandsynligt fristende.

”Ja, øhm, så skal jeg have sådan en kage.” Jeg pegede på et stykke kage og fik det lidt efter stukket i hånden. ”Faktisk vil jeg også gerne have sådan et stykke.” Jeg pegede på en anden kage, jeg tænkte, at Beth sikkert gerne ville have.

”Det indgår ikke i tilbuddet, det ved du godt, ikke?” Jeg nikkede og fik stukket det andet stykke kage i hånden. Kort efter kom min kakao også. Jeg fortalte hurtigt hvilket bord jeg sad ved, så hun kunne sætte det på regningen og gik derefter ned mod bordet.

”Jeg tænkte, at du godt kunne trænge til et stykke kage,” smilede jeg og viftede med kagen, der var tænkt til Beth. Hun smilede og tog imod kagen.

”Uh, med vanilje og chokolade.” Hun smilede overdrevent og tog en lille bid af kagen. ”Og kakaofrosting.” Hun nikkede anerkendende. Egentlig virkede hun lidt for entusiastisk. Da hun lagde kagen til side, gik det op for mig, hvad problemet var.

”Du kan ikke lide den!”

”Nej, Chanel, det er slet ikke det. Jeg er bare ikke så vild med, du ved, vaniljekage. Jeg er sådan mere en chokoladekagepige.” Hun viftede undskyldende med armene og tog panisk endnu en bid af kagen, hvorefter hun hostende måtte lægge den tilbage. ”Men je..eg…. kan sagtens.. spis.. e det.” Jeg smilede overbærende, da hun – stadig hostende – proppede resten af kagen i munden. Det var noget af en præsentation, da den egentlig var rimelig stor.

Servitricerne og de øvrige mennesker i cafeen skævede over til os med korte intervaller. Beth hostede og hakkede, mens der røg lidt vaniljekage hist og her. Det var en af mine bedre præstationer, at jeg faktisk blev siddende, selvom chancen, for at blive ramt af vaniljekage, var ret stor. Dog måtte jeg tage mit hemmelige kneb i brug, der var et viskestykke.

Og hvad lærer man så af det, lille Beth? – Ikke kaste mad i hovedet, mens man har mad galt i halsen. Det kommer der virkelig ikke noget godt ud af.

”Har hun brug for noget?” spurgte en servitrice, efter hun havde prikket mig på skulderen.

”Øh?” Jeg blinkede forvirret med øjnene. ”Vand, måske?” Hun nikkede kort og gik sin vej, mens jeg stille tilføjede to små ord ’og tid.’ Hun hørte det ikke, men jeg bebrejdede hende ikke, for helt ærligt, når jeg stille tilføjede det, og Beth – det opmærksomhedskrævende skarn – blev ved med at hoste. Så snakker vi om, at få noget galt i halsen. Big time!

”Går det?” spurgte jeg, mens jeg lænede mig ind over bordet og akavet bankede Beth i ryggen. Med tårer i øjnene nikkede hun og hostede endnu engang. Hun løftede hovedet og blinkede tårerne ud af øjnene.

”Det var vist det.” Et lille smil poppede frem på hendes læber, men blev hurtigt afløst af et host.

”Ikke helt,” tillod jeg mig at tilføje. Hun smilede akavet og kiggede rundt på de andre i cafeen. Servitricen kom med vandet, der endte inde i Beth. Hun var tydeligvis meget hurtig til at drikke.

”Kan vi ikke gå nu?” Jeg kiggede rundt på folk, der ikke lagde skjul på, at de kiggede. Chanel og Beth – den nye turistattraktion.

”Tja, det kan vi vel godt,” mumlede jeg og greb ud efter min muffin. ”Vil du have noget, chokoladepige?” Hun rystede svagt på hovedet, mens hun mumlede ’haha.’ Jeg puffede til hende og tog en ordentlig bid af muffinen.

Vi havde betalt alt – minus vandet, men der havde servitricen ikke opkrævet – da vi gik ud af døren.

 

***

 

Beth holdt en hånd foran munden, da ansigtsmaleren havde fjernet penslen fra mit ansigt.

”Ser jeg så sjov ud?” spurgte jeg og løsnede elastikken, der holdt mit hår sammen. Hun stoppede mig med det samme i mine bevægelser.

”Nej, nej, nej. Du skal ikke løsne den. Sat hår klæder dig, og malingen er sikkert også våd.” Hun kiggede på mig, da jeg lod armene falde. ”Og ja, du ser sjov ud, men Spiderman klæder dig.”

”Tak, det var også det, der var tanken.” Jeg rejsete mig fra taburetten. ”Din tur!”

Beth gik tøvende hen til taburetten. Hun havde ikke rigtigt andet valg, da hun jo stod forrest, og køen var rimelig lang, så det ville være ydmygende at gå væk. The Walk of Shame.

”Okay, men det skal ikke være overdrevet.”

”Kan det det?” Hun kiggede på mig med et ulæseligt blik, men undlod at svare. Heldigt for hende. Beth vendte sig om mod ansigtsmaleren og lukkede sine øjne. Jeg lænede mig tilbage i en lidt for behagelig stol, mens jeg iagttog penselstrøgene, der langsomt begyndte at danne et billede. Den sorte farve dækkede hele hendes næse, hvorefter den løb over begge hendes øjne. Den sorte farve bredte sig begyndende ud over hendes pande og kinder, for så at stoppe og henholdsvis gå i en ret vinkel op og ned. De to sorte streger mødtes og vingerne var skabt.

Beth havde fået batmandlogoet malet centralt i ansigtet. – Min idé.

”Så,” sagde ansigtsmaleren, der, efter navneskiltet at dømme, hed Jennifer. Beth slog øjnene op. Usikkert fik hun sat sig op, så hun kunne se Jennifers kreation. Beths mund dannede et o. Jeg strammede munden, for ikke grine hysterisk. Kombinationen mellem de små totter af hår, der burde ligne noget når rottehaler, men ikke gjorde det, og batmanlogoet i hendes ansigt, så direkte komisk ud.

Hun klemte munden sammen til en lige streg, hvorefter hun sendte mig nogle lynende øjne. Jeg kiggede overdrevent meget væk, før jeg betalte Jennifer. Hun sendte mig et smil. Den næste satte sig på stolen, og Jennifer begyndte endnu engang at male.

Beth og jeg bevægede os væk fra teltet, som Jennifers lille ansigtmalingsbod lå i.

”Oh, ma gard!” lyd et hvin ude på højrefløjen. Lidt efter kom en lille gruppe piger med nogle få ligeglade drenge efter sig.

”Er det, det jeg tror, det er?” hviskede en sorthåret pige til en brunette – ikke særlig lavt, vel at mærke. Brunetten nikkede stille.

Beth skævede kort over til mig, hvorefter hun ligesom jeg plastrede et lille smil på læben, vi kunne jo ikke have, at malingen lige pludselig gik i stykker. Det med smilet, havde Zayn rådet mig til, hvis jeg nogen sinde skulle møde nogle fans.

”Må vi ikke godt på et fællesbillede med autograf?” spurgte en pige, der stod lidt foran de andre – sikkert den mest modige.

”Øh, jo, men hvordan skal vi skrive autograf på billedet?” spurgte jeg smilende.

”Vi vil kun have med hende.” En anden pige pegede på Beth. Jeg mumlede et kort ’okaaaaay,’ før jeg vendte min opmærksomhed mod Beth. Man kunne tydelig se, at hun ikke var vant til opmærksomheden.

”Du er den nye, ikke?”

”Du er nu en mærkelig én. Hvad ser Niall egentlig i dig?”

”Jeg synes, at du ser flink ud.”

”Ja, helt ærlig, hvis du kan lide ham, og han kan lide dig, så er vi alle glade.”

”Ikke mig. Den eneste rigtige for Niall er mig!” Jeg hævede et øjenbryn.

”Du skal ikke tage dig af Casey. Hun taler før hun tænker.”

”Vel gør jeg ej!”

”Aha, så siger vi det. I hvert fald, hvad hedder du?” Det sidste var henvendt til Beth.

Hun reagerede ikke særlig hurtigt, da spørgsmålene haglede ned over hende, og det var noget hun overhovedet ikke var vant til.

”Seriøst, ved du ikke det?”

”Øh, nej. Ved du det?”
”Ja, ellers ville jeg nok ikke sige det, vel?”

”Hvad hedder hun så?”

”Det skal hun jo ligesom lige til at sige, ikke? Så vil jeg ligesom ikke ødelægge det, vel?”

”Idiot.”

”Hvad sagde du?”

”Det hørte du vist godt.”

Casey og hendes veninde var åbenbart ikke de bedstevenner den dag. Men jeg forstod godt veninden. Casey opførte sig som en klogeåge, hvilket hun sikkert ikke var.

”Jeg hedder Beth,” sagde Beth så for at stoppe de to piger, der lignede nogle, der kunne flå hinanden.

”Det vidste jeg godt.” Casey hævede brystet, hvilket bare fik veninden til at fnyse. ”Luk arret, Jocelyn!”

”Jaja. Skal vi ikke bare få taget det billede?” Jocelyn vendte sin opmærksomhed mod de andre. De nikkede alle sammen og kiggede håbefuldt på Beth. Beth kiggede på mig, og da jeg nikkede, fordi det var okay, nikkede hun også. Det skar lidt, at de ikke ville have mig med, men så var det heller ikke værre. Caseys og Jocelyns skænderi havde fået mig til at glemme det.

Pigerne stillede op til billede sammen med Beth, og jeg tog det med sådan et gammelt kamera, der spyttede billedet ud lige bagefter. Derefter skrev Beth sin autograf på det, og pigerne gik, efter de havde krammet os begge. 

______________________________________________________________________________________

Gaaard, det tog lang tid at skrive dette kapitel! - Det må I maget undskylde, hvis det heller ikke liiiiige lever op til forventningerne…

I må meget gerne skrive, hvad I synes kapitlet - er det fint nok, at det bare er med Beth og Chanel? 

Og så liiiige hvad I tror, kommer til at ske i næste kapitel. Det vil vi sætte meget pris på :D (så ved vi også, hvis I læser, og det er i særdeleshed dejligt ((((: ) 

Tusind tak fordi I læser med

- Sara

P.s hvis I læser på telefon, og historien virker længere, kan det være fordi vi har gennemrettet et af de tidligere kapitler - det kommer dog ikke til at påvirke historien ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...