Niall love story *1D fanfic**På Pause*

Historien handler om den 15-årige gamle Amber, der møder 1D. Hun har et mindre crush på Niall der fra. Hun skal en aften til One Direction koncert med hendes bedste veninde Maria, og det skulle bare have været en helt normal koncert, men det gik helt anerledes. Læs for at finde ud af det:D

13Likes
14Kommentarer
1225Visninger
AA

5. Kapitel 5

Niall’s P.O.V

 Jeg lagde mig ned så hun lå på mit bryst. Der gik ikke lang tid før hun rykkede sig væk, og jeg endte med at ligge og stirre lidt på hende. Da jeg prøvede at gå endte hun med at ligge på mit bryst igen og holde fast i min T-shirt. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke kunne lide det. Faktisk elskede jeg det. Der gik heller ikke lang tid før jeg faldt i søvn, så der lå vi begge og sov.

Amber’s P.O.V

Jeg vågnede fra at have ligget og sovet af en eller anden grund, jeg kunne hører ens hjerte slå, og en trække vejret. Jeg åbnede mine øjne og så at jeg lå oven på Niall’s bryst. Jeg kiggede op på ham, eller nærmere stirrede på ham. Han så, så sød ud som han lå der og sov, jeg må sige jeg elskede det her øjeblik. Jeg kiggede efter min telefon. Jeg fandt den i min lomme og kiggede på den. Klokken var 17:00. Oh shit tænkte jeg, jeg skulle være hjemme om en halv time, men besluttede at ringe til min mor og hører om jeg ikke måtte blive hos Niall. Så jeg tog min telefon og fandt min mors nummer og ringede til hende.

BIIP

BIIP

BIIP

Intet svar. Okay vi ringer til Mike.

BIIP

BIIP

”Hallo, det er Mike,” hørte jeg den velkendte stemme.

”Hey, Amber her, har du mor i nærheden?” spurgte jeg, mens jeg stadig ikke var helt vågen.

”Øhm, nej, hun er kørt på arbejde, hvorfor?” svarede han.

”Jeg ville hører om jeg kunne blive hos Niall?” svarede jeg, nok bare mere som et spørgsmål i et svar.

”Amber, du ved hvordan mor er omkring det,” svarede han med en rolig stemme.

”Ja, men kan jeg ikke godt alligevel? Please Mike,” svarede jeg.

”Okay, men vær forsigtig okay? Jeg tager en snak med mor når hun kommer hjem,” svarede han. Jeg blev så overlykkelig.

”Tak, tusind tak Mike, jeg elsker dig,” svarede jeg med en total overlykkelig stemme, men stadig rolig så jeg ikke ville vække Niall.

”Så lidt søs, vi ses,” svarede han og lagde på. Jeg gik hen og lagde mig ved siden af Niall igen.

 Efter lidt tid valgte jeg at gå ud og lave aftensmad med hvad end han nu havde i sit køleskab. Jeg kyssede Niall på panden og gik ud og lavede mad.

Niall’s P.O.V

Jeg vågnede ved en svag duft af mad. Jeg undrede mig over hvorfor det duftede af mad. Jeg lå lidt i sengen, inden jeg besluttede mig for at åbne øjnene og gå ud i køkkenet. Der stod den mest perfekte pige og lavede mad. Til mig. God hvor så hun dejlig ud som hun stod der. Jeg gik hen til hende og satte mig på køkkenbordet.

”Jamen, halløj,” sagde jeg med en rolig stemme.

”Gud, hej Niall. Jeg har lavet spaghetti med kødsovs, da det sådan set er det eneste jeg stort set kan lave,” sagde hun, mens hun begyndte at smile. God hvor jeg dog elskede det smil.

”Det er helt fint med mig,” sagde jeg og smilte tilbage.

 Efter vi havde spist gik jeg mig en lille tur, uden Amber, hun havde ikke lyst til at gå en tur. Så hun blev i mit hotelværelse.

 Da jeg kom tilbage kunne jeg hører nogen sidde og spille guitar, i mens den person sang. En af vores sange. Jeg gik efter lyden og fandt ud af at lyden kom fra mit hotelværelse. Jeg åbnede døren og så Amber sidde i sofaen med min guitar og sang. Hun sang Little Things, jeg elskede den sang. Jeg stod bare det og lyttede til hendes helt fantastiske stemme, lige indtil hun var færdig hun lagde guitaren fra sig, og stillede sig op. Hun vendte sig og så mig, hun stod og stirrede. Jeg brød tavsheden.

”Hej, Amber…” mere nåede jeg ikke og sige før hun løb ind på badeværelset og låste døren. ”Hvad er der galt Amber?” sagde jeg da jeg kom hen til døren.

”Gå med dig Niall, jeg gider ikke snakke,” svarede hun med en meget rystende stemme.

”Kom nu Amber, luk døren op,” sagde jeg, jeg nægtede at gå fra hende. Jeg hørte en nøgle dreje, og døren gik op. Hun kiggede på mig, mens hun rystede.

”Hey, kom her,” sagde jeg og tog hende ind i et kram. Der stod vi så og krammede, indtil jeg valgte at spørge hende om hvorfor hun rystede så meget.

”Amber? Hvorfor ryster du?” spurgte jeg hende meget usikker på om hun ville svarer.

”Je… jeg h… har det… ikke… så go… godt med a… at folk… hører mi… mig synge,” fik hun fremstammet, jeg var bare glad for at hun ville svarer mig og ikke gik ind på badeværelset igen.

”Hey, det er okay, og faktisk har du en helt utrolig stemme,” sagde jeg til hende i håb om det ville muntre hende lidt op.

”Synes du?” spurgte hun, og kiggede dybt ind i mine blå øjne.

”Ja, jeg ville ønske du ville synge over for nogen,” sagde jeg, mens jeg begyndte at smile.

”Jeg tør ikke, jeg er bange for at gøre det,” sagde hun meget mere rolig end til at starte med.

”Det er en skam,” sagde jeg. ”Du ved godt vi skal af sted i morgen ikke?” sagde jeg. Hun blev helt tavs, hun sagde ikke noget, eller gjorde noget, andet end at kramme mig endnu hårdere. Jeg kunne næsten ikke trække vejret.

”Amber? Jeg kan ikke trække vejret,” sagde jeg nærmest kun med luft.

”Åh, undskyld Niall, det var ikke med vilje,” svarede hun, hun kiggede op på mig, og jeg sværger hun havde tårer i øjnene.

”Hey, du må ikke græde,” sagde jeg, og krammede hende igen.

”Det ved jeg godt, men jeg er også træt,” sagde hun, lige inden hun begyndte at gabe.

”Okay, du tager sengen jeg tager sofaen,” svarede jeg til hende.

”Nej, du skal selv have sengen, jeg kan sagtens nøjes med sofaen,” svarede hun.

”Niks, du tager den seng, ellers tvinger jeg dig,” sagde jeg. Jeg begyndte at grine.

”Hvordan vil du så lige det, Niall Horan?” spurgte hun.

”Sådan her,” svarede jeg og smed hende over min skulder.

”SÆT MIG NED NIALL!” råbte hun, mens hun små slog mig på ryggen, jeg vil nok hellere kalde det klap. Jeg gik hen mod sengen og smed hende på den, jeg satte mig på hendes ben og begyndte at kilde hende. Igen.

”NIALL STOP!” råbte hun.

”Okay,” svarede jeg. Jeg kiggede dybt ind i hendes øjne, og hende i mine. Hun satte sig op, så jeg stadig sad på hendes ben, men hun sad op. Jeg lænede mig tættere på hende. Jeg kom tæt nok og begyndte at kysse hende.

”Undskyld,” sagde jeg og skulle til og rejse mig op, men hun greb min arm og rev mig ned og sidde igen. Hun kyssede mig igen. Jeg sværger at det føltes som om der var fyrværkeri der eksplodere i min krop.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...