Niall love story *1D fanfic**På Pause*

Historien handler om den 15-årige gamle Amber, der møder 1D. Hun har et mindre crush på Niall der fra. Hun skal en aften til One Direction koncert med hendes bedste veninde Maria, og det skulle bare have været en helt normal koncert, men det gik helt anerledes. Læs for at finde ud af det:D

13Likes
14Kommentarer
1294Visninger
AA

20. Kapitel 17

Okay så, undskyld for det første for ikke at have lagt et afsnit ind i lang tid. Men jeg har haft så hulens travlt, og skriver også på en med min veninde i meget gerne må kigge på også. Nå, men det er ikke særlig langt, men ja enjoy;-D

 

Amber's P.O.V

Vi kom hjem og jeg skulle lige til at åbne døren da nogen kom mig i forkøbet. Det var Harry der åbnede døren, da det sjovt nok ikke kunne være Niall da han sad ved siden af mig.

”Værsgo’ mrs. Cosby,” sagde han og smilede charmende til mig. Han rakte hånden ud mod mig så jeg nærmest kunne føle mig helt kongelig. Jeg tog i mod hans hånd og smilede tilbage ham. Jeg steg ud i bilen og gik ind i deres hus. Jeg kiggede tilbage og jeg kunne se Niall kigge lidt underligt på ham, samt de andre drenge. Jeg tænkte ikke videre over det, han var da bare høflig ikke? Han var jo bare min gode ven ikke?

”Niall kommer du?” spurgte jeg da han havde stået og gloet underligt på Harry i et stykke tid.

”Ja, kommer nu,” svarede han uden at kigge på mig. Jeg blev lidt ked af det, fordi han ikke en gang gad at kigge på mig, og fordi han kiggede sådan på min gode ven. Ikke mindst hans gode ven. Niall vendte sig om mod døren og gik hen mod den. Han kom ind af døren til stuen hvor jeg havde sat mig, han kiggede smilende på mig. Jeg sad i sofaen. Jeg kiggede ikke på ham, jeg kiggede bare ud i luften. Han kom hen og satte sig ved siden af mig. Han skulle til at give mig et kys på kinden, men jeg rykkede mig væk fra ham.

”Babe, hvad er der galt?” spurgte han, og blev trist.

”Hvad gik det ud på,” mumlede jeg. Jeg vidste ikke om han kunne hører det for det var ikke ret højt. Men jeg fik heller ikke noget svar, fordi de andre kom ind i stuen. Niall rejste sig og gik op på sit værelse, jeg blev bare sidende og stirrede ud i luften. De andre stirrede på mig, og som den veninde Maria nu er, kom hun hen og satte sig ved siden af mig. Hun lagde sin arm omkring mine skuldre og trak mig en i et kram. Der sad vi et stykke tid, og jeg sværger at Maria sendte dem blikke, fordi de gik deres vej.

”Så hvad er der los?” spurgte hun. Jeg svarede hende ikke. ”Amber, hvad er der?” spurgte hun igen.

”Hvorfor skulle drengene stirre sådan på Harry, han var jo bare høflig,” mumlede jeg. Jeg kunne mærke at jeg der var tårer der pressede sig på. Fordi det var jo ikke kun det der var galt, jeg var jo ked af at Niall ikke en gang gad kigge på mig.

”Det ved jeg ikke,” svarede hun. Lidt efter begyndte hun igen: ”Det er jo ikke kun det der er galt,” jeg havde ikke lagt mærke til jeg græd før der var en tåre der ramte slutningen af min kæbe. Hvorfor skulle jeg dog også være et så følsomt menneske?

”Der er ikke noget,” sagde jeg efter en hel del minutter. Jeg rejste mig og gik oven på. Jeg smed mig på min seng, jeg lod bare tårerne falde. Jeg havde låst døren så ingen kunne komme ind.

 Efter en 20 minutters tid vidste jeg hvad jeg skulle gøre. Jeg rejste mig låste døren op, og gik ned af gangen til Niall’s værelse. Jeg bankede på så han vidste der kom nogen. Jeg åbnede døren, og gik ind.

”Niall?” sagde jeg stille. Han lå i sin seng med hovedet ind mod væggen. Han svarede mig ikke, men jeg fortsatte hen mod ham. Jeg satte mig på senge kanten, og før jeg vidste af det, havde jeg lagt mig ned så vi lå i ske. Jeg rejste mig lidt op så jeg lå på min albue. Jeg begyndte at nusse ham på kinden, jeg kunne mærke der var en lille smule vådt. Jeg kyssede ham på kinden, og begyndte at nusse ham i håret. Jeg havde tænkt på hvorfor de kiggede sådan på Harry, og tror jeg var kommet frem til en løsning. ”Niall, der er ikke noget mellem mig og Harry,” startede jeg. ”Jeg elsker dig, og kun dig. Harry er bare en god ven,” fortsatte jeg. Niall vendte sig om, så han lå på ryggen og kiggede på mig. Hans ellers så perfekt blå øjne der altid skinnede, var mere matte i det, og røde. Jeg kiggede på ham i ret lang tid. Indtil jeg ikke kunne holde det inde mere. Jeg kyssede ham på munden, det tog ikke lang tid for ham at følge med. Jeg lagde mig oven på ham, jeg brød ikke vores kys på noget som helst tidspunkt. Kysset udviklede sig, så vores tunger nu dansede sammen. Han holdte omkring mit liv. Det eneste, der fik mig til at bryde vores kys, var at jeg ikke havde ret meget luft tilbage i mine lunger. Jeg kiggede direkte ned i hans dejlige øjne. Han smilte til mig, og jeg smilede tilbage til ham.

”Hvad gik det ud på, babe?” spurgte han og smilede endnu større. ”Ikke at jeg ikke kunne lide det, jeg elskede det,” sagde han lidt efter, mens han smilede endnu større. Altså, jeg tror ikke han kunne smile større.

”Jeg ved det ikke,” sagde jeg oprigtigt. For at være helt ærlig vidste jeg det faktisk ikke, jeg havde bare sådan en trang til at gøre det. Jeg smilede til ham, endnu større end før. Jeg hoppede væk fra ham og rejste mig op fra sengen. ”Er du okay nu?” spurgte jeg ham, mens jeg var på vej ud. Jeg nåede bare ikke så langt, fordi han løb op til mig og kyssede mig, rimelig intenst. Han brød kysset og sagde:

”Nu er jeg okay,” jeg kom til at fnise af ham og sammen gik vi ned til drengene og Maria. Da vi kom der ned viste det sig at de andre piger også var kommet. Vi smilede begge to til dem alle sammen og satte os i sofaen. De sad og så en film, vi bare valgte at se med på. Men jeg kunne ikke fokusere på filmen, fordi jeg tænke på kysset jeg havde givet ham. ”Jeg ved godt hvad du tænker på,” hviskede Niall til mig, mens han smilte. Jeg vendte mig hoved om mod ham og kiggede på ham. Hans dejlige sukkersøde smil, uden bøjle, for den havde han fået fjernet, lyste nærmest helt op. Jeg lænede mig hen til ham og hviskede:

”I love you,”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...