Niall love story *1D fanfic**På Pause*

Historien handler om den 15-årige gamle Amber, der møder 1D. Hun har et mindre crush på Niall der fra. Hun skal en aften til One Direction koncert med hendes bedste veninde Maria, og det skulle bare have været en helt normal koncert, men det gik helt anerledes. Læs for at finde ud af det:D

13Likes
14Kommentarer
1188Visninger
AA

16. Kapitel 14

Så kom afsnitet for idag. Endnu en gang sry for ikke at have uploadet. I make it up to you. det lover jeg. Nå, men anyway enjoy.

 

Amber’s P.O.V

Jeg vågnede og kiggede rundt. Hvor i alverden var jeg? Maria kom ind af døren.

”Åh, du er vågen. Det var da på tide,” sagde hun. Hun begyndte at grine over mit forvirrede udtryk. ”Du ligger på det værelse vi skal være i,” sagde hun.

”Hvordan er jeg kommet herind?” spurgte jeg hende.

”Niall bar dig herop. Det var faktisk ret sødt,” sagde hun. Jeg kiggede på hende og spurgte:

”Hvor er Niall egentlig?”

”Jeg tænkte nok du ville spørge,” sagde hun og smilede til mig. ”Kom,” sagde hun og rakte en hånd ud i mod mig. Jeg tog hendes hånd og sammen gik vi neden under. Niall sad på sofaen og så TV, og selvfølgelig sad han med en sandwich i hånden.

”Gå hen til ham,” hviskede Maria til mig. Jeg gik hen til ham, jeg stod bag sofaen og lagde mine arme omkring hans hals. Han kiggede op på mig og smilede. Jeg kyssede ham på panden, og hoppede over sofa ryggen og satte mig ved siden af ham.

”Så du vågnede endelig,” sagde han og kiggede på mig, mens han smilede sit dejlige smil til mig. Louis kom ind i rummet og sagde:

”Har du gi…” mere noget han ikke at sige før Niall sagde nej. Jeg kiggede på ham med et spørgende udtryk. Jeg var virkelig forvirret. ”Okay, kom Maria så går vi,” sagde Louis og hev Maria med sig.

”Hvad gik det ud på?” spurgte jeg Niall, det sad og stirrede ned på gulvet.

”Jeg har nået til dig,” sagde han og kiggede op på mig. Han tog sin hånd ned i sin lomme og tog en lille æske op. Han rakte den hen i mod mig og jeg tog den. Jeg åbnede den og blev helt målløs. ”Hvad synes du?” spurgte han og kiggede forventende på mig.

”Den er virkelig smuk Niall,” sagde jeg og var ved at græde af glæde. Han havde givet mig en halskæde med en diamant nede for enden af den.

”Vend diamanten om,” sagde han. Jeg vendte den om, der stod noget, jeg læste op fra den.

”You’re mine forever,” det var mit briste punkt jeg begyndte selvfølgelig at græde. ”Hvor er det flot Niall,” sagde jeg, mens der trillede tårer ned af mine kinder.

”Må jeg?” sagde Niall og nikkede mod halskæden. Jeg rakte ham halskæden og jeg flyttede mit lange bølgede hår. Han lukkede den, og jeg vendte mig om. Jeg krammede ham og kyssede ham.

”Tak, babe,” sagde jeg og begyndte at holde op med at græde.

”Det var da så lidt,” sagde han. Han havde nok verdens største smil på læberne. Jeg smilede nok mindst lige så stort tilbage. Louis og Maria kom ind i rummet igen og aww ’et af vores lille øjeblik.

”Man, det her er et nuttet øjeblik,” sagde Maria. Jeg ved ikke hvornår hun havde fået telefonen op af lommen, men det havde hun og hun tog et billed.

”Det her skal så meget på Twitter en eller anden dag,” sagde hun, og lagde sin telefon ned i lommen igen. Vi kiggede på dem og begyndte at grine.

”Hvad er klokken?” spurgte Niall om.

”Den er 18:00” svarede Louis. ”Skal vi tage på Nandos?” spurgte Louis om lidt efter.

”JA!” råbte Niall og sprang op fra sofaen. Vi begyndte alle sammen at grine af ham, han begyndte også selv at grine.

”Hvad med de andre?” spurgte jeg.

”Vi skal kun have Harry med,” sagde Louis. Jeg kiggede spørgende på ham. ”De andre har spist sammen med Perrie og Danielle,” sagde han.

”Okay, jeg kommer om et øjeblik,” sagde jeg og gik op af trappen og en på mig og Maria’s værelse. Jeg gik hen til min kuffert der var blevet båret op, mens jeg lå og sov. Jeg havde nemlig noget at købe noget til Niall, jeg gerne ville give ham i dag, nu hvor han havde givet mig noget.

”KOMMER DU AMBER?” hørte jeg Niall råbe.

”JA KOMMER NU!” råbte jeg tilbage. Jeg gik ned af trappen hvor Niall stod for enden.

”Hvad tog dig så lang tid?” spurgte han om.

”Ikke noget,” svarede jeg smilende, mens jeg mærkede efter i min lomme om jeg havde det jeg skulle give ham. Han tog sin arm omkring mit liv og så gik vi ud af døren, og hen til bilen hvor de andre sad og ventede. Vi hoppede ind i bilen.

”And we’re going,” sagde Louis og startede bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...