Love's Promise - One Direction & Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
*Trailer* Claire Walker er lidt af en typisk teenager - sådan da. Efter fem års venskab med den verdens berømte Justin Bieber, begynder ting at gå ned af bakke for dem. Claire og Justin begynder at date, medierne går amok, haten starter for alvor, samtidlig med at der sker en stor omvending i både Claire og Justin's liv. Claires far har fået nyt job, og med de kun 17 år, er hun forpligtet til at flytte med til London. Claire må forlade den velkendte High School, ikke mindst Justin i USA til gengæld for London.. Samtidlig med det begynder Justins ekskæreste Selena Gomez at træde ind i billedet, eftersom der er store problemer i Bieber familien. I London flytter Claires familie ind i en kæmpe lejlighed, hvor hun en dag støder ind i naboen Louis Tomlinson. Louis finder Claire tiltrækkende, Claire finder Louis tiltrækkende, hvordan ender det? Hvad sker der, når One Direction kommer ind i billedet hos Claire, og Selena Gomez hos Justin? Hvordan kommer det til at gå mellem Justin og Claire?

60Likes
117Kommentarer
7452Visninger
AA

21. Two Pieces.

 

Jeg havde aldrig følt denne følelse. Jeg var vred og trykket for mit bryst, blev værre jo længere tid vi bare stod og gloede på hinanden.

Justin tog fat i mit håndled, men jeg var hurtigt til at trække det til mig. Lynhurtigt drejede jeg om på hælen og lod min pegefinger blive smidt imod ham.

Jeg ville råbe af ham, jeg ville slå ham. Men jeg havde ingen ord. Jeg stirrede bare på hans ansigt, som kun viste ’shit’. Jeg kunne ikke tage stilling til, om det var noget lort, at han havde kneppet Selena, eller om det var noget lort, at jeg havde opdaget det.

Hans brune øjne borede sig ind i mine. Det gjorde ondt, det var virkelig som om, at der var en der tog mit hjerte i hånden. Hev det ud af mit bryst, hvorefter smadrede det i 1000 stykker og efterladte det dér.

Med et væltede det hele. Følelserne indeni mig gik amok, jeg opdagede først, at jeg havde slået ham, da jeg hørte klasket og mærkede den stikkende fornemmelse i håndfladen.

Han tog hurtigt hånden op til sin venstre kind, hvorefter han udbrød i en vred smerte lyd.

”Hvordan kunne du?!” Jeg skreg, jeg råbte og min hals snørede sig allerede sammen. Min puls steg, imens jeg gik tættere på ham og hamrede mine knytnæver ind i hans bryst.

”Hvordan fucking kunne du?!” Jeg slå ham hårdere. Han prøvede ikke at undgå mig, men prøvede derimod at ligge hans arme rundt om mig. Jeg slog dem væk, hvorefter jeg vendte mig om mod Selena.

Tårerne trillede ned af mine kinder. Hendes chokerende ansigt udtryk, som stadig var plaget af sveden på hendes pande, gjorde mig rasende. Hendes BH strop sad halvt nede over hendes ene skulder, imens hendes rodede hår lignede noget Justin netop lige havde kørt sine hænder rundt i.

Jeg gik med faste skridt tættere på hende, hvorefter jeg pegede vredt på hende. Jeg stod så tæt på hende, at jeg kunne se hendes mindste detalje. Det gav mig lyst til at kaste op.

”D.. D-du er et forfærdeligt menneske.” Jeg hviskede vredt, selvom jeg allermest bare havde lyst til at slå hende.

”Claire – prøv nu li..” Justin lod sin hånd ligge sig over mine fingre, men der gik ikke engang et sekund, før jeg havde slået dem væk.

”Prøv nu lige hvad?” Min stemme knækkede over. Selena trådte et par skridt bagud, hvilket fik Justin til at træde ind foran mig igen.

”Please Claire…” Hårdt afbrød jeg ham ved at ryste på hovedet, hvorefter jeg lod mine brune øjne møde hans.

”Hvad vi så end havde Justin..” Min stemme var svag med en vred undertone. ”Så skal du være glad for, at det aldrig nogensinde forsætter mere. Vi færdige med hinanden.”

Med tårerne trillende ned af mine kinder, vendte jeg mig om og forlod Justin’s lejlighed forhåbentligt for sidste gang.

***

Jeg smækkede Daisys bildør i bag mig, hvorefter jeg løb op imod hoveddøren. Jeg smed straks skoene, da jeg var indenfor, hvorefter jeg forsatte hen af gangen.

Jeg hørte pigernes høje musik og latter inde i stuen. Jeg ville ikke ødelægge det, men da jeg ville liste mig fordi, kom Patricia tilfældigvis ud af dørkarmen og bankede hendes skulder ind i min.

”Claire?” Da hendes øjne landede på mit ansigt, skiftede hun straks selv ansigtsudtryk. Hun så vred ud, da hun bankede hånden ind i dørkarmen.

”Hvad har han gjort?” Hun så dybt seriøst på mig, og da musikken stoppede inde i stuen, trådte June frem. Hun kastede et blik på mig, hvorefter hun bredte armene ud og lod mig træde ind i dem.

Jeg hulkede højt, imens jeg begravede mit hoved i hendes skulder. ”Shh Claire,” hun lod forsigtigt en hånd køre op og ned af min ryg.

”Hvad sker der?” Daisy kom bag mig hvilket ville sige, at hun havde været på toilet. Patricia måtte have sendt hende en grimasse, for hun sukkede højt og lagde en hånd på min skulder.

”Aww Claire,” hendes stemme var en blanding af vrede og medlidenhed.

***

Justin’s synsvinkel:

I vrede slog jeg hånden ind i væggen, da hun igen ikke tog hendes telefon. Men hvorfor skulle hun også tage den?

Havde jeg virkelig været så idiotisk, at det havde taget mig flere timer at forstå meningen af vores skænderi?

Hun var kommet klokken fem, og nu var klokken omkring tre om natten. Mit hjerte pumpede i en uregelmæssig rytme, som jeg gik frem og tilbage hen af stuegulvet.

”For helvede!” Jeg sparkede til luften, hvilket sikkert fik mig til at ligne en komplet idiot, men jeg var ligeglad.

Jeg vidste, at hun var hos Daisy, hvilket gav mig muligheden for at besøge hende i morgen. Eller i dag. Det var torsdag og hverken Daisy, June eller Patricia kunne pjække, vel?

Jeg rystede tvivlen af mig, hvorefter jeg besluttede mig for at tage i træningscenteret, indtil jeg havde mulighed for at tage på et lille besøg hos Daisy.

 

Bildøren blev smækket, da jeg havde parkeret i Daisy’ indkørsel. Ingen biler var til stede, hvilket gjorde mit håb for, at Claire var den eneste hjemme, stærkere.

Jeg bankede på med to hårde bank, hvorefter jeg trippede med foden. Mit hjerte pumpede af sted, imens jeg forventede, at hun ville dukke op i døren.

Det skete bare ikke.

Utålmodigt bukkede jeg mig en smule, så jeg kunne se, om døren var låst. Da døren kun viste den var lukket, trak jeg forsigtigt ned i håndtaget og den gik med det samme op. 

Jeg skimmede kort entréen, imens jeg forsigtigt trådte ind. Døren blev nærsomt lukket efter mig, hvorefter jeg nærmede mig den første dør som førte ind til stuen.  

Først nu lagde jeg mærke til et hulk derinde fra. Jeg stoppede op, hvorefter jeg sørgede for at trække vejret forsigtigt.

”H..Han var mig utro hele tiden, Leo..” Hun græd, hev efter vejret. Da jeg lænede mig frem for at kigge, sad hun i lænestolen med knæene godt bøjet ind under sig selv. Et stykke papir hev hun i stykker med den hånd, som hun ikke holdte den hvide mobil i.

Den mobil jeg havde givet hende.

Jeg gemte mig op ad væggen igen, imens jeg lukkede mine øjne i af smerte. Fra hver ord jeg hørte af hende og Leonardos samtale, døde jeg en smule mere indeni.

Nogle af hendes sidste ord kørte rundt og rundt igen og igen.

”Det er slut, Leo… Jeg sluttede det. Det hele.”

Det var som om, at hele den sætning var det eneste som kørte rundt i mit hoved. Ord efter ord af den sætning. Jeg klemte øjnene mere sammen i smerte.

Jeg var så opslugt, at jeg ikke hørte hende. Jeg hørte hende ikke, - ikke før hun skreg højt op, og mine øjne åbnede sig på vidt gab.

Hun stirrede på mig, imens hun trådte flere skridt bagud, til hun ramte muren. Hun lagde højre hånd på venstre brystside - lige ved hjertet.

Hun stirrede på mig. Skræmt. Som om at hun var bange for mig.

Hun åbnede munden, men lukkede den hurtigt igen. Hun sænkede blikket og knyttede hendes venstre hånd, hvorefter hun nærmest lydløst skubbede den ind i væggen.

”Hvad laver du her?” Hendes stemme var hård, men jeg vidste allerede, hvor mange følelser der lå bag de ord. Jeg kendte hende, måske for godt.

Hendes øjne mødte mine og hele hendes facade faldt. Hendes tårer hobede sig op. Hun prøvede forgæves at få tårerne væk.

”Hvad laver du her?” Hun gentog. Den første tåre trillede ned af hendes kind. Hendes øjne blev sløret af tårerne.

Jeg rettede mig op. Trådte et ynkeligt skridt tættere på hende. Hun stoppede mig med kraften fra en afvisende hånd.

Et enkel ryst på hovedet, hvorefter hun gled ned langs væggen.

Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde set hende så ødelagt. Hun var ikke engang så ødelagt, da hun skulle flytte til England. Hun rystede kraftigt, og det var der, jeg huskede, hvornår jeg sidst havde set hende sådan her.

”Claireee,” hans stemme rystede, som han nærmede sig hende. Jeg rynkede panden. Hvad lavede han her?

Jeg knyttede hænderne, imens Amy forsigtigt lod hendes fingernegl glide ind imellem to af knapperne til min skjorte.

”Forsvind,” mumlede hun. Hvordan jeg kunne hører det gennem denne musik, havde jeg ingen ide om. Jeg vidste bare, at hun var bange, og jeg var for fuld til at handle.

Amy’s krop pressede sig tættere mod min, og jeg stønnede tilfreds. Hun kyssede mit kindben, hvorefter hun forsigtigt nappede mig i øret. Jeg pressede hende op af væggen, og hun undslap et lille fnis.

En høj lyd skar igennem alt andet omkring mig. Knuste glas landede på jorden og smerteskrig fyldte rummet.

Jeg trådte et skridt væk fra Amy, hvorefter jeg lod blikket glide over på Claire. Et rødt spor af blod trillede ned fra venstre øjenbryn. Hun trak knæene helt op under sig og rystede kraftigt, imens nogle mennesker holdt Drake væk fra hende.

”Claire,” jeg mumlede hendes navn næsten u tydeligt, men hun hørte mig.

”Claire,” jeg trådte flere skridt hen til hende, satte mig hug. ”Det er ikke slut..” Hun løftede hovedet og mumlede et svagt jo. ”Claire nej.. 5 år, 5 år plus Claire..” Hun rystede kraftigt på hovedet.

”Forsvind Justin,” hun skubbede hårdt til mit knæ, hvorefter hun kæmpede sig op på to ben. ”Forsvind,” hun spyttede ordrerne ud.

Jeg rejste mig og trådte tættere på hende. Tog fat i hendes håndled og tvang hende helt ind til mig.

Hun begyndte straks at slå på mit bryst, men ingen fysisk smerte kunne slå, det jeg følte indeni.

”Please,” hviskede jeg prøvende i hendes øre. Hun kæmpede vildt for at komme fri, hvorefter hun til sidst fik en hånd fri.

Endnu engang lød et højt klask. Endnu engang mærkede jeg den stikkende smerte i min venstre kind. Endnu engang udbrød jeg et lavt vredt smertebrøl.

Jeg slap hende, hvorefter hun nærmest væltede flere skridt bagud. Jeg rystede vredt på hovedet, hvorefter jeg bankede hånden ind i væggen.

Jeg kastede et sidste blik på hendes brune øjne. Hendes blik gjorde mit fyldt med smerte og vrede. Jeg knyttede hånden, slog den en sidste gang ind i væggen, vendte mig om, åbnede hårdt døren og smækkede den hårdt i efter mig igen.

Det var slut.

Two Pieces - Demi Lovato. 

--------------------------------

har ingen undskyldning for ventetiden...

-vandged

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...