Love's Promise - One Direction & Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
*Trailer* Claire Walker er lidt af en typisk teenager - sådan da. Efter fem års venskab med den verdens berømte Justin Bieber, begynder ting at gå ned af bakke for dem. Claire og Justin begynder at date, medierne går amok, haten starter for alvor, samtidlig med at der sker en stor omvending i både Claire og Justin's liv. Claires far har fået nyt job, og med de kun 17 år, er hun forpligtet til at flytte med til London. Claire må forlade den velkendte High School, ikke mindst Justin i USA til gengæld for London.. Samtidlig med det begynder Justins ekskæreste Selena Gomez at træde ind i billedet, eftersom der er store problemer i Bieber familien. I London flytter Claires familie ind i en kæmpe lejlighed, hvor hun en dag støder ind i naboen Louis Tomlinson. Louis finder Claire tiltrækkende, Claire finder Louis tiltrækkende, hvordan ender det? Hvad sker der, når One Direction kommer ind i billedet hos Claire, og Selena Gomez hos Justin? Hvordan kommer det til at gå mellem Justin og Claire?

60Likes
117Kommentarer
7379Visninger
AA

8. Troublemaker.

 

”Jeg undskylder, hvis du følte dig tvunget til at komme,” Louis sendte mig et undskyldende smil, efter han havde lukket døren ind til Harry og hans lejlighed. ”Hvorfor skulle jeg føle mig tvunget til at komme?” Jeg løftede forvirret det ene øjenbryn, inden jeg krydsede mine ben.

”Måske fordi, at Eleanor var så ivrig,” jeg slog en lille latter op over hans ord. ”Hun er sød,” han sendte mig nærmest et drømmende smil, ”så jeg følte mig ikke tvunget, ligesom jeg gjorde med dig.”

Han stirrede lidt på mig, indtil jeg ikke kunne holde masken mere, og et kækt smil straks spillede på mine læber. Louis slog en latter op, inden han kækt blinkede med øjet.

”Du skal jo ikke gå og kede dig i et helt år, vel?” Jeg stirrede lidt på ham med rynkede bryn. ”Der er opfundet noget der hedder facebook lille ven,” han synes klart, at min ’nåårh’ ansigt var sjovt, for han slog en kort latter op over det.

”Ja undskyld, at jeg fornærmer det land, du bor i over facebook.” Han rystede på hovedet, inden han slog det væk med en håndbevægelse.

”Hvornår skal du starte i skole?” Spurgte han undrende, hvilket fik smilet til at glide væk fra mine læber. ”På mandag, hvorfor?” Han så tænkende ud i et øjeblik. ”Jeg er hjemme mandag, kommer du ikke ned forbi?”

Jeg fugtede mine læber, inden jeg hurtigt nikkede. ”Klart. Du behøver ikke tvinge mig mere,” jeg smilede kækt, inden jeg vendte ryggen til ham og trykkede på elevator knappen.

”Det tager jeg som en kompliment,” jeg vendte mig om mod ham, ”det gør du bare, Tomlinson,” mumlede jeg en smule fraværende, inden jeg trådte ind i elevatoren, og fik trykket på tallet 8.

 

***

Det var nærmest en befrielse at vågne op lørdag morgen, fordi duften af mad hang over alt i huset. Et smil pyntede mine læber, imens jeg langsomt slog øjnene op. For en gangs skyld skinnede solen en smule, hvilket fik mig til at udbryde et tilfreds smil.

Jeg var taget hjem en smule sent i går, fordi vi havde set film det meste af natten. Men hold nu kæft de kunne finde ud af at have et sjovt. Faktisk ville det være en underdrivelse, hvis jeg sagde, at jeg havde kedet mig. For det var helt det modsatte.

Træt sparkede jeg dynen af mig, inden jeg greb fat om min telefon, som var fyldt med facebook beskeder, hvilket fik et suk til at forlade mine læber.

Jeg låste den op, inden jeg svarede Daisy, June og Justin. Patricia havde ikke svaret siden i går, og for første gang var jeg en smule ligeglad.

Ligesom jeg skulle til at logge af facebook, fik jeg en besked, som fik mig til at holde øjnene lidt længere på skærmen.

Louis Tomlinson: See you later! ;)

Claire Walker: What the hell are you talkin’ about?

Jeg magtede ikke at vente på svar, så jeg tjekkede hurtigt at klokken var tolv, inden jeg rejste mig og fandt min vej hen til min walk in closet. Som stadig lød pisse godt i mine øre.

Irriteret trak jeg spejlet fra, inden jeg trådte ind, og lod mine fødder føre mig hen til nogle hylder med bukser.

Et par sorte stramme bukser blev valgt, hvorefter jeg fandt en hvid sweartshirt med sorte mustache tegn på. Sidst men ikke mindst tog jeg et par sokker og et sæt undertøj med på vej ud.

Jeg smed det på min seng, inden jeg besluttede mig for at træde ud af mit værelsesdør i nattøj, hvorefter jeg satte mine ben i retning mod køkkenet.

Da jeg trådte der ind, stod min mor og far nok fem forskellige steder hver imens det lignede, at de lavede mad til flere 1000 mennesker.

”Øhh godmorgen?” Jeg stillede mig op af dørkarmen og stirrede lidt på deres stressende bevægelser. ”Godmorgen Claire,” mumlede min far ligegyldigt, inden han vendte en pandekage på panden.

”Hvor mange mennesker laver I lige morgenmad til?” Jeg stirrede lidt på min mor, da hun racede tværs igennem køkkenet, for at hente mælken i køleskabet.

”Claire skat, vi laver snacks, ikke morgenmad.” Hun vrissede næsten af mig, hvilket fik mig til at udbryde med en fornærmet lyd. ”Pff, Jeg spurgte også bare,” mumlede jeg en smule irriteret, indtil jeg vendte ryggen til køkkenet.

Da jeg nærmede mig Leos værelse, strakte jeg allerede armen frem og trak ned i håndtaget, da min hånd mødte det.

”Hvorfor stresser mor og far rundt for at la.. Wow hvad har du gang i?” Jeg stoppede mit i min sætning, da han af en eller anden underlig grund stod i en bunke af tøj og papirer.

”Jeg kan ikke finde det… Ehm..” Han gik i stå, hvilket fik ham til at sende mig et undskylde smil. ”Nogle fra fars arbejde kommer senere, plus vi holder indflytnings fest.” Jeg løftede underligt øjenbrynet.

”For folk vi ikke kender?” Jeg stirrede en smule på hans underlige bevægelser, imens han stod i boxers, forvirret, imens han kløede sig i det voksfrie hår. ”Nej, nogle fra fars arbejde kommer, plus dem der bor i lejligheden.”

Mine øjne spærrede sig op, da det ligesom gik op for mig, at Louis og Harry sikkert ville komme så. Ikke at jeg havde noget imod Tomlinson, for jeg ville gerne lære ham at kende og sådan. Men min familie behøvede ikke ligefrem have, at der var flere berømtheder som blev tætte med deres datter/søster.

”Hvornår starter det?” Han smed en T-shirt væk, ”klokken fem,” mumlede han lettere forvirret, inden han tog et stykke papir op og skimte det.

”Lort,” mumlede han for sig selv, inden han også smed det væk. ”Hvad er det helt seriøst, du leder efter?”

En piv lyd lød, inden Chester kom frem fra en af Leos bluser, hvilket fik mig til at udbryde i en underlig høj latter. ”Nurh Chester søde skat,” mumlede jeg til ham, inden jeg tog ham op i mine arme.

”Nårh der var Chester i det mindste,” mumlede Leonardo for sig selv, inden han irriteret roede rundt efter, hvad fanden han nu end ledte efter.

”Okay jeg leder efter et meget vigtigt brev..” Jeg stirrede en smule forvirret på ham. ”Fra Londons Music School,” mumlede han endnu mere irriteret, hvilket fik et smil til at spille på mine læber.

”Er du blevet optaget?” Han sendte mig et dræberblik, hvilket fik mig til at rynke brynene. ”Hvad med at hvine, når jeg har åbnet det og set efter?” Han vrissede af mig, hvilket ligesom tidligere, fik mig til at udbryde en fornærmet lyd.

”Leonardo?” Han stoppede hans bevægelser, da en velkendt kvinde trådte ind ved siden af mig. ”Ikke lige nu mor,” mumlede han irriteret, inden han igen tog et stykke papir i hånden.

”Leder du efter dette?” Hun trak hånden frem for ryggen, hvorefter et brev med overskriften ’Londons Music School’ stod på. Leo smilede stort, inden han greb ud efter det.

”Jeg blev fucking optaget!” Råbte han glad, inden han sprang fem meter op i luften og dansede nogle underlige trin, som vist var noget, han havde lært, da han var fire.

 

***

”Justin for helvede, nej.” Justin havde fri i dag, så vi havde valgt at Skype, indtil han skulle flyve her i aften. Det var vist noget med, at Jason manglede lidt besøg eller noget.

”Kom nu,” bad han, og lavede hans velkendte hundeansigt. Denne gang kunne jeg dog ikke prikke ham på kinden, ligesom jeg altid havde gjort.

Jeg kunne godt, men det ville ligesom ikke være det samme, når det var en computerskærm.

Han fik en sms og hurtigt lå hans øjne i telefonen. Jeg rullede med øjnene, inden jeg vendte mig om mod mit spejl. Klokken var halv fem, jeg havde et håndklæde rundt om kroppen, mit hår var lige blevet tørret, jeg var nøgen, og jeg tog makeup på.

Eller jeg var jo ikke nøgen, for jeg havde sådan set håndklædet på. Det var for resten det, som Justin syntes, at jeg skulle have taget af – der for to sekunder siden.

Et velkendt suk nåede mine øregang, hvilket fik mig til at vende mig om mod Justin. ”Hvad så?” Spurgte jeg undrende, hvilket fik ham til at sende mig et skævt smil.

”Det bare Selena,” mumlede han. Han havde godt fortalt mig, at han skulle arbejde sammen med hende, selvom han egentlig helst havde lyst til at lade vær.

”Hun synes bare det er vigtigt, at jeg pludselig ikke rejser fra landet, når vi har dette ’projekt’ sammen.” Han lavede gåseøjne ved projekt, hvilket fik en latter til at undslippe mine læber.

”Så hun vil ikke have, at du tager hen til Jason?” Spurgte jeg undrende, inden jeg igen vendte mig om mod spejlet og lagde den sidste streg af eyeliner. ”Åbenbart ikke,” mumlede han irriteret, hvilket næsten gjorde at jeg havde lyst til at slå hende ned.

”Kan hun overhovedet bestemme sådan noget?” Jeg smed håndklædet, dog ikke foran Justin, hvorefter jeg tog det tøj på, som jeg havde fundet tidligere på dagen.

”Det kan hun vel,” mumlede Justin en smule fraværende. Jeg frøs, ”Justin lad hende nu ikke bestemme over dig igen,” jeg tændte for mit krøllejern, og kort tid efter stod jeg og krøllede mit hår.

”Jeg ved det, rolig nu.” Han sendte mig et smil, hvilket næsten fik trangen til at græde frem.

Jeg lagde krøllejernet fra mig, da jeg var færdig. Så satte jeg mig ned foran Justin, imens vi bare stirrede en smule på hinanden.

”Jeg savner dig sådan,” mumlede jeg lavt. ”Jeg kommer snart og besøger dig, det lover jeg.” Han sendte mig et smil.

”CLAIRE WALKER KOM HER UD!” Min mors stressende stemme lød, og et suk forlod mine læber.

”Jeg elsker dig,” Justin sendte mig et smil, imens jeg drejede musen over mod den røde knap. Jeg vinkede underligt med hånden. ”Jeg elsker også dig Claire,” han sendte mig et luftkys, hvorefter jeg vinkede farvel og lagde på.

Og straks sprang følelsen af at være alene frem.

 

Få minutter efter vrimlede det ind med gæster, og helt ærlig tvivlede jeg på om lejligheden kunne holde til det. Både min mor og far var i snak med en masse mennesker, så da det bankede på døren, var Leo desværre hurtigere end mig.

”Hej og vel…” – ”OMG LEONARDO DU SKAL BARE SE DEN FISK MOR HAR LAVET!” Jeg vidste udmærket godt, at det ikke passede ind, men heldigvis fik jeg hans opmærksomhed, sådan jeg kunne skubbe ham ind i køkkenet.

Akavet satte jeg hånden under hagen, imens jeg smilede uskyldigt til Harry og Louis. ”Ups er det jer, hej.” Jeg lavede en akavet vink-bevægelse, inden jeg trådte tilbage og lod dem komme ind.

”Hov vent lige!” Jeg tog en pegefinger op, inden han lagde hver en hånd på jeres bryst, og skubbede dem bagud så vi endte ude på gangen.

Hurtigt lukkede jeg døren efter mig, inden jeg vendte mig om mod to forvirrede drenge. Mænd. Mennesker. Aliens. Whatever det spillede vel ingen rolle.

”I har aldrig mødt mig! Jeg er helt fremmed, og I behøver ikke tale med mig hele aften. Forstået?” Louis rynkede brynene, imens Harry løftede det ene øjenbryn. ”Godt så har vi det på plads,” jeg smilte lalleglad, inden jeg lavede to sekunder tegnet.

Jeg trådte ind af døren, lukkede den, hvorefter jeg åbnede den.

Sjovt nok stod Louis og Harry udenfor.

”Hej og velkommen,” jeg smilede venligt til dem, hvilket fik Louis og Harry til at forsætte ind i stuen.

Dette skulle nok blive en lang aften.

 

Og jeg havde ret, klokken var ti, og festen var ikke engang halvvejs. Nok fordi min far skulle holde sådan en fucking lang tale om hele vores rejse hertil, imens jeg bare havde hældt flere og flere glas i mig.

Her var så kedeligt og de mennesker, som man snakkede med var nogle som syntes, at man havde fået for meget at drikke.

Og det havde jeg altså overhovedet ikke.

Det var også derfor, at jeg sukkede, da en mand nærmede sig og holdte øjenkontakten hele vejen. ”Hej Claire, jeg er din fars kollega, Mario,” han sendte mig et smil, hvilket fik mig til at se lidt fortabt på ham. ”Hej,” jeg præsentere dog alligevel et smil, som han svagt gengældte.

”Er du glad for London?” Han sendte mig et overdrevet smil, inden han satte sig ned overfor mig og skubbede ubevidst mit glas med alkohol væk. Eller han troede, at jeg troede, det var ubevidst.

”Det fint,” løgn jeg, inden jeg sendte ham et stort smil. ”Det var godt, at du er glad for min beslutning,” han så helt stolt ud, hvilket fik mig til at sukke indvendigt, inden jeg rakte ud efter mit glas igen.

Han stirrede en smule på glasset, ”det var jo min skyld, at I skulle flytte her over. Jeg er din fars chef,” og der havde jeg lyst til at slå ham, fordi det var hans skyld, at jeg skulle forlade hele mit liv. Tak for ingenting mand ved navn Mario.

”Fedt..” Mumlede jeg, inden jeg løftede glasset op mod mine læber og lod den køllige væske glide ned igennem min hals. ”Jeg må lige.. gå, hyggeligt at møde dig, Mario,” jeg sendte ham et falsk smil, som han gengældte med et rigtig et.

Jeg bundede mit glas, inden jeg nærmest væltede ned af barstolen i køkkenet, hvorefter jeg satte retning mod gangen med Leonardos og mit værelse.

Lige da jeg lukkede døren ind til den gang, vendte jeg mig om, og støtte sammen med nogle så jeg svingede livsfarende til siden.

En hånd greb fat om min overarm, inden et velkendt ansigt viste sig for mig. ”Hej Lou!” Jeg smilede stort, inden jeg lagde min hånd på hans skulder.

Måske skulle jeg ikke havde drukket såååh meget.

”Hej Claire,” grinede han, inden han stillede mig op af væggen, fordi jeg stod og vippede faretruende. ”Har du fået lidt for meget at drikke?” Uden at tænke mig om, rystede jeg på hovedet, og rev Louis tættere på mig.

Han tøvede en smule, inden han lagde hænderne på væggen bag mig. ”Jep, du har fået for meget,” lo han, hvilket fik en underlig følelse til at glide frem i min krop.

Hvorfor påvirkede Louis mig lige pludselig?

Måske fordi han havde gjort det hele tiden..

Mit blik gled hen på hans øjne, som lyste på en helt speciel men alligevel almindelig måde. Jeg lod min finger kører op langs hans underarm, hvilket fik de små hår på hans arme til at rejse sig.

Jeg tænkte overhovedet ikke klart..

Jeg nåede hans kæbe, som jeg forsigtig lod en finger følge. Hans skægstubbe stak en smule under min hud, hvilket fik et ukontrolleret smil til at glide henover mine læber.

”Louis, Louis, Louis,” jeg smagte nærmest på hans navn, fordi jeg hviskende gentog det så mange gange. ”Du har ikke set mit værelse endnu,” udbrød jeg, inden jeg tog fat i hans håndled og skubbede ham ind på mit værelse.

Jeg kunne virkelig ikke styre mig med alkohol i blodet.

Louis grinede, da jeg gloede afventende på ham. ”Det er flot Claire, men synes du ikke, at du skal komme i seng?” Han sendte mig et kækt smil, men jeg rystede blot på hovedet.

”Din lyseslukker klokken er kun ti,” mumlede jeg irriteret, inden jeg lænede mig op af væggen og lod mit blik ramme gulvet.

Louis stillede sig hen foran mig, hvorefter han løftede mit hoved op. ”Claire, du skal altså i seng, du er utrolig fuld,” hviskede han, hvorefter han grinede.

Stædigt rystede jeg på hovedet, ”glem det,” han rystede på hovedet, inden han rynkede brynene, fordi jeg lagde hænderne bag hans nakke.

”Jeg er faktisk utrolig træt,” mumlede jeg, inden jeg lænede mig tættere på ham. Hans ånde ramte min mund, hvilket fik mig til at smile. Han stod stille, men få sekunder efter flyttede han hans hænder ned på mine hofter.

Jeg smilede flabet, hvilket fik ham til at presse sine læber hårdt mod mine og masere dem hårdt men alligevel bildt mod mine.

En stikkende fornemmelse skød frem i min krop, men jeg skubbede den hårdt væk, fordi alkoholen havde magten over min krop lige nu.

Jeg pressede min tunge mod hans læber, og kort efter åbnede han munden, hvorefter min tunge fandt hans.

Louis’ synsvinkel:

Jeg anede overhovedet ikke, hvad Claire havde gang i, da hun skubbede mig ind på hendes værelse. Hun var så fuld, at hendes øjne ikke engang kunne fokusere. Jeg var også pisse ræd for, at hun ville falde og slå sig.

”Det er flot Claire, men synes du ikke, at du skal komme i seng?” Spurgte jeg med et kækt smil på læben. Claire rystede blot irriteret på hovedet.

”Din lyseslukker,” hun holdte en pause, for at vippe lidt frem og tilbage, så hun lænede sig op af vægen. ”Klokken er kun ti,” mumlede hun så irriteret, inden hun lod sit blik ramme gulvet.

Jeg stillede mig hen foran hende, fordi jeg faktisk var skide ræd for, at hun ville falde forover og slå sig eller noget.

Selvom Claire ikke havde været her længe, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi ville komme til at klikke godt sammen.

Stadig havde jeg dog ikke fundet ud af, hvorfor Harry og jeg skulle lade som om, at vi ikke kendte hende.

Var hun flov over os?

Det måtte jeg huske at spørge om en anden dag.

”Claire, du skal altså i seng, du er utrolig fuld,” hviskede jeg, hvorefter jeg lod en latter undslippe mine læber, fordi hun igen vippede faretruende.

Stædigt rystede hun på hovedet, så hendes brune hår med de få pinke striber i fløj vildt. ”Glem det,” jeg rystede straks på hovedet.

Hun løftede hendes arme og lagde dem bag min nakke, hvilket fik mig til at rynke brynene. Hvad havde hun gang i?

”Jeg er faktisk utrolig træt,” mumlede hun, inden hun rykkede tættere på mig. Jeg kunne sagtens mærke hendes ånde mod mine læber, og hun kunne sikkert også mærke min.

Jeg anede ikke, hvad jeg lavede, for få sekunder efter lagde jeg mine hænder på hendes hofter.

Hun sendte mig et flabet smil, hvilket irriterede mig en smule og af en eller anden grund, pressede jeg mine læber hårdt mod hendes.

Hendes læber formerede sig efter mines bevægelser, hvorefter en stikkende følelse i venstre side af mit bryst fandt sted.

Dog stoppede jeg det ikke, derimod lod jeg bare mine tunge lege med hendes, hvorefter hendes hænder gled op i mit hår.

Vi trak os få sekunder efter fra hinanden, og straks kunne jeg mærke den dårlige følelse af samvittighed, glide igennem kroppen på mig.

”Jeg er virkelig,” hun skubbede mig til side, hvorefter hun med halvt lukkede øjne, tog de få skridt hen til hendes seng.

”Træt,” mumlede hun, inden hun kravlede ned under dynen som om, at jeg slet ikke var til stede.

Få sekunder efter kunne man høre de dybe vejrtrækninger, og da jeg flyttede mit blik fra ingenting over mod hendes øjne, var de lukkede. Hun sov.

Forvirret og med en stærk smerte i den venstre side af brystkassen, bevægede jeg mig ud på gangen, hvorefter jeg fandt stuen og hev fat i Harry.

Da Harry og jeg nærmede os entreen, gik en høj slank mand ind foran os. Bedre kendt som Claires far, som vi havde mødt en gang før i dag.

”Går I allerede drenge?” Spurgte han, inden han pegede hentydende til festen, som stadig var fuldt i gang. ”Ja desværre, vi har en koncert i morgen sååh.” Det var faktisk ingen løgn..

”Nå, men så må jeg hellere ønske jer held og lykke,” han smilede, inden han åbnede hoveddøren for os. ”Mange tak Mr. Walker.”

 

***

Claire's synsvinkel:

Solen skinnede skrapt ind på mit værelse. Jeg kunne med det samme konstatere, at mit gardin ikke var trukket for på denne søndag morgen.

Jeg sparkede dynen af mig og fik øje på det varme tøj fra dagen før. Sukkende satte jeg mig op, hvorefter jeg hurtigt rev trøjen af for at få lidt kulde.

Derefter sparkede jeg bukserne af, da jeg ikke rigtig følte for at have varmt tøj på, når jeg svedte helt vildt, eftersom jeg havde sovet med det.

En bankende hovedpine begyndte forrest i mit hovedet hvilket ville sige, at jeg havde drukket for meget igår.

Jeg prøvede at huske tilbage på i går, men det eneste jeg kunne huske var, at jeg havde snakket med en mand ved navn Mario.

Også kunne jeg huske, at jeg havde fortalt Louis og Harry, at de skulle lade som om, at vi ikke kendte hinanden.

Det skulle jeg virkelig have snakket med dem om..

Forvirret over hvordan jeg var kommet i seng i går, rejste jeg mig og rakte ud efter min telefon, som af en eller anden underlig grund var havnet på gulvet.

Jeg havde fået et par facebook beskeder, selvfølgelig.

Justin, Patricia, June og Daisy havde stillet et spørgsmål om, hvordan jeg havde det, nu når det var blevet søndag.

Eleanor, Danielle og Perrie havde spurgt efter mit nummer, som jeg selvfølgelig havde givet dem.

Dog fangede den sidste besked min opmærksomhed, da det var fra Louis, hvor en masse tal var blevet sparket i hovedet på mig.

Okay men andre ord, havde han sendt mig sit nummer og skrevet, at jeg skulle skrive.

Så det gjorde jeg, jeg gik ud af facebook, hvorefter jeg gik ind under kontakter, lavede Louis, og derefter sende ham en besked.

Me:

Hey Lou!

Jeg besluttede mig for at droppe twitter lige nu, hvorefter jeg rejste mig og fandt min vej hen til mit walk in closet. Igen.

Jeg fik et rent sæt undertøj, hvorefter jeg bare greb ud efter et par gamacher i sorte og en stor bluse i en sjov farve med en masse skrift på.

Et par sorte hyggesokker røg også med på vejen.

Jeg magtede ikke en søndag med slem hovedpine, bare fordi jeg havde drukket for meget i går.

Jeg fandt min mobil frem, da jeg lukkede skabet i igen. Louis havde svaret med et hello, hvorefter jeg fik svaret ham, inden jeg gik i bad.

Me:

We have something to talk about..

Jeg blev nød til at spørge ham, om de havde ladet som om, at vi ikke kendte hinanden hele aftenen i går, for som sagt ville mine forældre ikke blive glad for flere berømtheder i mit liv…

Selvom det egentlig ikke ragede dem.

Louis’ synsvinkel:

Jeg var en smule bange, da jeg havde modtaget den besked om, at vi skulle snakke sammen. Jeg var bange for, at hun ville sladre til Eleanor eller Justin…

Så imens jeg ventede på hendes svar, - for resten havde jeg svaret, at det skulle vi -, så lavede jeg mig noget morgenmad.

Jeg var sulten, og eftersom Harry havde drukket en smule i går, var han også blevet en smule fuld og sov derfor stadig.

Klokken var efterhånden tolv, og jeg var egentlig overrasket over, at han kunne sove så længe. Vi havde lagt os til at sove klokken kvart i elleve og alligevel kunne drengen sove så sent. Jeg var rent faktisk jaloux over det. En sms tikkede ind lige da jeg havde sat mig ned ved bordet med en skål havregryn. Jeg ved det, opfindsomt.

Claire:

You didn’t tell anyone that you knew me, right?

Jeg rynkede straks brynene. Kunne hun virkelig ikke huske, at hun havde kysset mig i går.. Eller at vi havde kysset hinanden..?

Me:

You don’t remember anything?

Claire:

No.. Only there where you and Harry came..

Hun kunne rent faktisk ikke huske noget. Hun skrev en besked igen, hvor hun spurgte, om hun havde gjort noget dumt… Skulle jeg lyve og ikke fortælle hende om vores kys? Ville det ikke være lettest?.. Jo. Men på den anden side, var det ikke bare at flygte fra ens problemer?

Me:

No, you didn’t do anything stupid.. And we didn’t say anything.

Olly Murs - Troublemaker.

_____________________

Undskyld for den lange ventetid, men havde en smule svært ved at få skrevet dette kapitel, og det er derfor, at det er blevet så dårligt.

Men lige hurtigt.

Hvad synes I om, at Claire vil have, at Louis og Harry skal lade som om, at de ikke kender hende?

Hvad synes I om, at Selena nærmest nægter Justin til ikke at tage afsted? 

Hvad synes I om, at Claire og Louis kyssede?

Hvad synes I om, at Louis lader som om, at det aldrig er sket? Er det okay.

Nå men..

Min hund brokker sig, fordi han ved, at jeg skal ud og cykle/løbe med ham.. 

Sååh.

Like lige ik?

∞ 3 FUCKING DAGE TIL ONE DIRECTION I HERNING! ∞

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...