Love's Promise - One Direction & Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
*Trailer* Claire Walker er lidt af en typisk teenager - sådan da. Efter fem års venskab med den verdens berømte Justin Bieber, begynder ting at gå ned af bakke for dem. Claire og Justin begynder at date, medierne går amok, haten starter for alvor, samtidlig med at der sker en stor omvending i både Claire og Justin's liv. Claires far har fået nyt job, og med de kun 17 år, er hun forpligtet til at flytte med til London. Claire må forlade den velkendte High School, ikke mindst Justin i USA til gengæld for London.. Samtidlig med det begynder Justins ekskæreste Selena Gomez at træde ind i billedet, eftersom der er store problemer i Bieber familien. I London flytter Claires familie ind i en kæmpe lejlighed, hvor hun en dag støder ind i naboen Louis Tomlinson. Louis finder Claire tiltrækkende, Claire finder Louis tiltrækkende, hvordan ender det? Hvad sker der, når One Direction kommer ind i billedet hos Claire, og Selena Gomez hos Justin? Hvordan kommer det til at gå mellem Justin og Claire?

60Likes
117Kommentarer
7603Visninger
AA

4. Skinny Love.

 

Det var lørdag. Lørdag. En dag tættere på at jeg skulle forlade USA.. Det var også derfor, at jeg klokken tolv lørdag morgen, bare slog øjnene i igen, og lagde mig tæt ind til Justin.

Justin mumlede noget uforstående, da jeg gravede mig helt ind til ham, men alligevel lagde han armen om mig.

Min hånd lagde sig på hans bryst, og jeg sukkede en smule, da han begyndte at grine hæst. ”Du kan bare ikke lad-” – ”Luk røven jeg vil sove.” Han grinede bare mere, inden han satte sig op, så jeg kom med et irriteret støn.

”Skal du være så sur i dag?” Jeg rystede på hovedet og rullede om på ryggen. ”Nej, for det magter jeg ikke.” Justin sendte mig et smil, inden han trak dynen lidt over mig, eftersom den lå helt nede ved mine skinneben.

Han klappede mig på hovedet, inden han meddelte, at han ville lave noget morgenmad. Jeg nikkede bare, og rullede om på siden for at trække dynen helt op under mig og lukke øjnene i igen.

***

Jeg var en madglad person ingen tvivl om det.. Derfor overraskede det mig, og sikkert også Justin, at han blev nød til at vække mig, fordi jeg ikke selv vågnede.

Jeg mener, hvis man elsker mad, elsker man vil lugten af det ikke? Også burde man vågne ikke? Jeg burde ikke være bekymret vel?

What ever – lige nu sad jeg altså og guffede æg og bacon i mig. Fordi jeg var usund, og jeg kunne lide det.

Okay stop lige en halv. Jeg var ikke sådan fed okay? Så meget mad, spiser jeg altså heller ikke. Jeg spiser kun en tallerken ved hvert måltid ca., rolig nu!

”Claire?” Mit blik røg over på Justin, som underligt nok kiggede spørgende på mig. ”Justiiin?” Svarede jeg og skubbede tallerkenen til side.

”Jeg bliver altså nød til at tage på arbejde her klokken to..” Mit smil falmede straks hvilket Justin’s også gjorde. ”Det er kun lige indtil klokken fire, du kunne evt. smutte i byen med pigerne?” Et suk forlod mine læber.

”Koom nu Claire, du skal ikke sidde her hjemme.” Mumlede Justin og smilede stort, da jeg hev min Iphone op af min BH.

”Er du klar over, hvor langt der er ned i byen?” Jeg lod mine fingre glide over tasterne i vores alle fires fælles samtale på kik. ”Så det godt, at både Patricia og Daisy har en bil, var?” Han blinkede med det ene øje, så jeg bare rullede med mine.

Pigerne var med på en tur i byen, så imens Justin gjorde rent efter os, begyndte jeg at finde noget tøj i min sportstaske.

Selvom jeg ikke rigtig havde lagt mærke til, hvad jeg havde smidt ned i min taske, passede det nu meget godt sammen alligevel.

Med et suk rev jeg de sorte stramme bukser på, mens den hvide top med et tigerhoved på, blev revet ned over min BH. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale, og fjernede makeuppen fra i går, for at tage et nyt lag mascara og eyeliner på, fordi jeg ikke magtede andet.

Med et suk rev jeg mig fri fra spejlet, og tog min pung i hånden. Justin sendte mig et svagt smil, da jeg stod ude i gangen sammen med ham. ”Kommer Daisy eller skal jeg køre?”

Jeg kyssede ham bildt på læberne, ”Daisy kommer. Vi ses.”

***

”Det var så akavet..” Mumlede June generet, da vi lige havde mødt Jack og hans venner. Jack som i ham June havde været på date med i går. Patricia grinede højt, imens Daisy og jeg nøjes med at smile stort.

”Du blev helt rød i kinderne, hold kæft man June, du er helt væk i ham.” Grinede hun, hvilket fik mig at ligge en arm omkring June. ”Det okay – De er bare jaloux,” mumlede jeg højt, hvilket fik June til at klappe mig på ryggen.

Jeg rakte tunge til Daisy og Patricia, så jeg fik et slag på overarmen af Patricia. ”Vi er ikke jaloux, vi nyder nemlig at være single!” Patricia tog fat om Daisy som skar en grimasse. ”Luk nu – June og jeg er ligeså meget single som jer.” Patricia rystede på hovedet.

”Nej, for I dater ligesom, daaah.” Daisy slog Patricia i hovedet, hvilket fik mig til at grine. ”Var vi ikke på samme hold, Day?” Daisy rystede på hovedet, imens hun med et smil pegede over på vores lille ynglings sandwichcafe.

Bedre kendt som Patricias fætters sandwichcafe.

”No way, jeg magter ham ikke i dag..” Sukkede Patricia, hvilket bare fik mig og Daisy til at løbe hoppende der over, så June blev nød til at trække Patricia med.

Den velkendte duft af sandwich mødte min næse, og kort efter trådte Patricia og June også ind. ”Patricia! Længe siden!” Grinede Matt, bedre kendt som Patricias fætter.

”Tsk,” mumlede Patricia, imens June og Daisy sendte ham et smil. ”Hey Matt, vi mishandler lige din kusine lidt.” Jeg smilede fjollet til ham, hvilket fik ham til at løfte øjenbrynet og kigge over på Patricia.

Hun rystede dog bare på hovedet, hvilket fik Matt til at prikke hende i siden, så hun skreg så højt, at hele cafeen hørte det. Matt tvang Patricia over og sidde, hvor derefter vi joniede hende.

”Skal I egentlig ses igen?” Daisy vidste allerede, hvad hun skulle have, eftersom hun begyndte at udspørge June, imens Patricia og jeg stadig var i gang med at finde noget, som vi gad have.

”På tirsdag.” Min krop stivende kort ved alle de uge navne, og da jeg kiggede på klokken, fik jeg også en klump i halsen.

Vi havde allerede brug de to timer, og klokken var faktisk lidt over fire. Jeg havde bare ikke fået nogen beskeder fra Justin, hvilket fik mit smil til at falme helt.

”Piger, undskyld, men jeg bliver nød til at smutte..” Mumlede jeg, og rejste mig allerede op for at trække min læderjakke på. ”Hvad allerede?” Spurgte Daisy panikken, og jeg nikkede stille.

”Nå men så ses vi vel?” Daisy smilede forsigtigt, og jeg nikkede, inden de alle sammen fik et kram, og jeg forlod cafeen med min mobil i hånden, som jeg kort efter tog op til øret.

”Claire, jeg er på vej hjem, undskyld det trak lidt ud..” Lød Justin’s velkendte stemme. Jeg lod mit blik se på bilerne, inden jeg hurtigt satte i løb over vejen.

”Det er i orden, jeg er også først på vej til dig nu. Tiden løb lidt fra os.” Jeg satte min fod i parken, og gik med hurtigere skridt igennem, fordi det begyndte at trække op til uvejr.

Og med kun en løs top og en læderjakke, var det ikke det rareste. ”Når okay, hvor er du nu, så kan jeg samle dig op?” Min blik gled op fra jorden og jeg konstaterede hurtigt, at jeg snart var ude af parken.

”I parken,” svarede jeg ham derfor, og vendte blikket mod jorden igen. ”Jeg er der om fem,” svare han og uden noget farvel, lagde han på. Ikke at det gjorde noget.

Jeg låste min mobil, inden jeg lod den glide ned i min baglomme, og lod blikket vende sig op mod himlen, hvor skyerne begyndte at trække sig sammen.

Kunne det blive værre?

Og det skal man aldrig sige, for det var der, hvor jeg mærkede den første regndråbe, hvilket fik mig til at sukke højt. Jeg satte tempoet op, og smilede stort da jeg kunne se udgangen.

Justin’s bil kørte op, og jeg satte i løb de sidste skridt hen til den, hvor jeg derefter satte mig ind, og smækkede døren forpustet efter mig.

Straks skurede jeg op for sædevarmen, hvilket fik Justin til at undslippe et grin. ”Claire, du lærer aldrig af dine fejl.”

***

”Claire for helvede! Hvor mange gange har jeg sagt, at du skal lade mig gøre det?” Justin slog sig selv grinede i panden. ”Jamen, 30. gang er vel lykkens gang ikke?” Justin rystede på hovedet af mig, inden han samlede papirerne op.

”Når man skal rive et stykke papir ud fra en bunke, hvad gør man så?” Justin stod og talte til mig som om, at jeg var en på tre, men det var jeg ærligtalt lidt ligeglad med.

”Så tager man og løfter dem over, sådan alle ikke lander på gulvet. Jeg har fattet det!” Udbrød jeg irriteret, og tog det papir jeg skulle bruge ud af hånden på ham, inden jeg begyndte at læse.

”Claire, stop du med at læse det lort der..” Jeg stoppede ham med en håndbevægelse. Det var et fanbrev til Justin, hvor der stod noget om, at jeg skulle flytte. Derfor blev jeg nysgerrig og måske en smule irriteret, for hvordan fanden havde personen fundet ud af det?

”Så har du jo massere tid til mig Justin,” mumlede jeg irriteret, fordi jeg udmærket kunne se, at det var en, som havde den fact, at jeg datede Justin.

Jeg lod brevet glide ligegyldigt ned på gulvet, inden jeg med et suk satte mig i sofaen. ”Hold nu op Claire,” mumlede Justin, men jeg tændte bare tv’et.

Jeg var ikke en bitch, fordi jeg havde læst det der. Nogle gange fik jeg bare i bitch humør, for ikke at bryde sammen.

Tanken om at Justin måske ikke gad mig, fordi vi ikke så hinanden i et år. Den tanke gjorde ondt, og selvom jeg vidste, at vi nok burde tale om det, kunne jeg ikke lade være med at skrue op for fjernsynet, da han begyndte at tale til mig.

”Claire, hold nu op. Jeg kender dig..” Han stillede sig foran fjernsynet, hvilket gjorde at jeg intet kunne se.. Jeg svarede ham ikke, derimod stirrede jeg bare direkte forbi ham, over på den reol han havde.

Han lagde armene over kors, imens han igen mumlede mit navn. Jeg rystede på hovedet. ”Hold nu op Claire…” – ”Skal jeg holde op?” Jeg vrissede af ham, imens jeg rejste mig for sofaen.

”Hvad tror du, at det gør ved mig, at alle dine fans er så meget imod mig?! At de ligefrem er glade for, at jeg skrider?!” Jeg gik irriteret frem og tilbage, imens jeg nærmest råbte af ham. Ikke fordi jeg var vred, men fordi jeg var mega frustreret over, at jeg skulle forlade USA.

”De er bare jaloux Claire, de skal bare vende sig til tanken..” Mumlede Justin forsvarende, men jeg rystede bare på hovedet. ”Jeg flytter jo alligevel nu, så det kan være fuldstændig lige meget.”

Jeg slog opgivende ud med armene, imens jeg gled ned af væggen. ”Vi vil jo aldrig finde ud af det.. Justin det er et år, vi skal være væk fra hinanden.” Mit blik ramte Justin’s, og han smilede halvhjertet, inden han gled ned af væggen ved siden af mig.

”Et år, Claire. Der er noget, som hedder ferier..” – ”Men du er verdensberømt, Justin.” – ”Og det gør ingen forskel.” Han tog min hånd og flettede vores fingre sammen, inden han udmattet lænede hovedet op af væggen.

”Det er kun et år Claire, jeg vil ikke stoppe med at elske dig bare fordi, at vi ikke kan se hinanden 24/7 som nu.” Et smil gled over mine læber.

”Skal vi så ikke lave kærlighedens løfte?” Justin kiggede forvirret på mig, inden han løftede øjenbrynet. ”Er der sådan et?” – ”Nu er der,” han grinede hæst, inden han gav min hånd et klem.

”Og det lyder hvordan?” Han stillede sig op og hev mig med op i købet, inden han placerede sine hænder på mine hofter. ”Forever and always?” Jeg smilede kort, inden jeg lagde mine hænder bag hans nakke.

”Forever and always,” han smilede, inden han lagde sine læber mod mine.

***

Havelågen blev varsomt lukket efter mig, inden jeg svingede om på hælen, og nærmede mig hoveddøren. Jeg trak ned i håndtaget, og det første der mødte mit blik var den lille sorte hund, som kom logerende i møde.

”Hey Chester,” mumlede jeg, imens jeg sparkede mine sko af, og hang min jakke op, efter jeg havde stillet min taske på jorden.

”Claire?” Min mors stemme lød fra stuen af, og jeg kom med en underlig brummende lyd, som nok skulle forstås som et ja. ”Er det dig?” En trang til at sige, at jeg var postbuddet voksede op, men jeg holdte igen, fordi jeg helst ikke skulle være flabet nu.

”Ja,” mumlede jeg, da jeg stod i døren ind til stuen. Min mor smilede til mig, inden hun rejste sig fra lænestolen, og bad mig sætte mig i sofaen. Jeg gjorde, som hun bad mig om, inden hun selv satte sig ved siden af mig med et blad i hånden.

”Du skal vælge nogle møbler til dit nye værelse,” smilede hun, og jeg rynkede brynene. ”Jeg har det helt fint med dem her.” – ”Kom nu Claire, lad vær, du kan ikke gøre noget ved det.” Insisterede min mor irriteret, så jeg greb vredt udefter bladet.

”Fint. Sikke en fed søndag eftermiddag dette bliver,” mumlede jeg irriteret, inden jeg tog min taske i gangen og forsvandt op af trapperne. Leonardos dør var lukket, hvilket var heldigt for mig, for jeg magtede ham ikke lige nu.

Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig, inden jeg smed tasken, og selv satte mig udmattende på min seng. Min seng som kom med en knirkende lyd, så jeg havde lyst til at spørge, hvad dens problem var.

Så fed var jeg trods alt heller ikke.

Bladet blev kigget igennem, imens jeg skrev en masse numre ned på et stykke papir.. Nye møbler.

Det kunne slet ikke betale sig at have den snak med min far, selvom jeg havde allermest lyst til det. Det var desværre nytteløst, han ville ikke skifte beslutning.

***

Hele mandag eftermiddag havde jeg været sammen med pigerne, og i dag havde jeg bestemt mig for Justin. Det ville sige, at pigerne og jeg havde pjækket i går, og jeg ville i dag.

Derfor behøvede jeg heller ikke at slå mit vækkeur ned. Klokken var ti, og bare tanken om at jeg i morgen ved denne tid sad i et fly.. Jeg kunne slet ikke klare tanken.

Min far var rejst her til morgen for at indrette derover, imens mor, Leo og jeg skulle af sted i morgen i stedet.

High School i London i et år var ikke så meget det, som jeg havde lyst til. Seriøst – der jo pisse dårligt vejr i London?

Jeg så en smule mere lyst på det, fordi Justin og pigerne havde lovet at bakke mig op i det, plus de havde lovet at elske mig om et år stadig.

De første par dage, uger, måneder der ovre vil sikkert også blive septiske for mig. Jeg mener – det er London?

De sorte bukser blev revet over min røv, imens jeg udmattet trak den hvide strik trøje over hovedet. Jeg var træt, selvom klokken var omkring de tolv stykker.

Jeg lod mit hår bølge ned af ryggen på mig, inden jeg tog fat i min mascara børste, og lavede et lag, eftersom det var det sidste, som jeg manglede.

Alt mit tøj var blevet pakket ned, og det var helt underligt for mit værelse lignede ikke sig selv mere. Hele vores hus lignede ikke sig selv mere, og jeg vidste overhovedet ikke, hvordan jeg nogensinde skulle klare denne her flytning.

Med et suk hev jeg min Iphone ud af opladeren, og lagde derefter den næsten helt fine mobil i baglommen.

Chester kiggede spørgende op på mig, da jeg trådte ind i stuen. Jeg smilede kort til ham, selvom det ingen mening gav. ”Vil du med hen til Justin?” Spurgte jeg med en barnlig stemme, så Chester straks lagde hovedet på skrå. ”Kom så,” kaldte jeg, imens jeg vendte ryggen til, og lod mine fødder glide ned i de sorte vans. Læderjakken blev bare taget over mine arme, inden jeg lod Chester få snor på.

Så tog jeg nøglerne fra kommoden, inden jeg gik ud af døren sammen med Chester, og skyndte mig at låse efter mig..

Solen stod højt på himlen og Chester logrede glad med halen, da vi gik ned i gennem gaden. Jeg kom sådan til at savne den måde fortovet var i stykker, den måde alle de busser som kom, lavede en irriterende høj lyd, jeg kom til at savne duften af hjemme, og jeg kom allermest til at savne mig selv.

For jeg ville ikke blive mig selv i London.

Før jeg selv vidste af det, var jeg ved Justin’s lejlighed, og en underlig følelse gik igennem mig, da jeg rev ned i håndtaget og lod Chester løbe indenfor. ”Hej Chester,” kunne jeg høre ham udbryde, imens jeg lukkede døren i.

Justin kom til syne i døren, da jeg havde stillet mine sko og hængt min jakke op. Han havde Chester i armene, som ikke kunne lade være med at slikke på hans hænder.

Justin skar en grimasse, inden han irriteret slog Chester bildt over næsen. Dog logerede Chester bare helt vildt med halen, og slikkede Justin på hagen i stedet.

Bare synet af Justin og Chester fik mig til at smile lykkeligt, selvom det var i morgen, at jeg skulle forlade Justin og pigerne.

Jeg glædede mig ikke, og mit smil forsvandt langsomt, fordi Justin smilede så meget. Jeg skulle undvære ham i et år, selvfølgelig ville jeg komme til at se ham men stadig ikke ligeså meget. Der fandtes godt nok også Skype og mobil, men på den anden side var det bare ikke nok, fordi jeg elskede den følelse, som Justin gav mig.

Ikke mange mennesker kunne få mig til at føle mig til pas, og der gik også lang tid før jeg lærte at stole på folk, men Justin havde lært det, og den trygge følelse han altid gav mig, var ubeskrivelig. Jeg kunne være mig selv omkring folk, som gav mig den følelse af tryghed..

Justin satte Chester ned, og den lille sorte skabning forsvandt ind i stuen, hvor han sikkert lagde sig i sofaen.

Justin strakte armene ud efter mig, og hev mig ind til sig. Jeg lod mine arme falde om hans nakke, imens han lagde sine omkring mit liv. Jeg begravede mit hoved i hans skulder, imens han aede mig beskyttede op og ned af ryggen.

Han trak sig en smule væk fra mig, inden han lod sine læber ramme mine, og lod mig flyve hen i den fantastiske følelse, Justin gav mig. 

Birdy - Skinny Love.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...