Love's Promise - One Direction & Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
*Trailer* Claire Walker er lidt af en typisk teenager - sådan da. Efter fem års venskab med den verdens berømte Justin Bieber, begynder ting at gå ned af bakke for dem. Claire og Justin begynder at date, medierne går amok, haten starter for alvor, samtidlig med at der sker en stor omvending i både Claire og Justin's liv. Claires far har fået nyt job, og med de kun 17 år, er hun forpligtet til at flytte med til London. Claire må forlade den velkendte High School, ikke mindst Justin i USA til gengæld for London.. Samtidlig med det begynder Justins ekskæreste Selena Gomez at træde ind i billedet, eftersom der er store problemer i Bieber familien. I London flytter Claires familie ind i en kæmpe lejlighed, hvor hun en dag støder ind i naboen Louis Tomlinson. Louis finder Claire tiltrækkende, Claire finder Louis tiltrækkende, hvordan ender det? Hvad sker der, når One Direction kommer ind i billedet hos Claire, og Selena Gomez hos Justin? Hvordan kommer det til at gå mellem Justin og Claire?

60Likes
117Kommentarer
7372Visninger
AA

6. Heart Attack.

 

Jeg rullede om på ryggen, kun for at strække mine arme op ad, og mine ben ud til siden, så de næsten gik udover sengen. Træt gned jeg mit hoved op af min arm, og sukkede da mine øjne åbnede sig.

Og som jeg havde håbet, skinnede solen ind af vinduet, og det stod til at blive en okay dag i London. Bortset fra at solen ikke skinnede, og det ikke ville blive en okay dag i London. Regnen slog mod min altandør, og der var helt gråt og kedeligt udenfor.

Det fik mig til at komme med en et utilfreds støn, inden jeg rullede om på siden, og tog min Iphone fra mit ene natbord. Klokken viste helt præcist et, hvilket faktisk fik et smil til at spille på mine læber.

Jeg havde snakket med pigerne og Justin i et par timer, og var gået i seng omkring klokken fire, og at jeg så havde sovet så meget, var virkelig dejligt. Men så kom vejret jo og ødelagde det hele.

Med et suk rejste jeg mig fra sengen, og gned mig i øjnene, inden jeg mærkede myrepatterne træde frem, og fandt hurtigt vejen ind i mit walk in closet.

Jeg trak i en hættetrøje, som var simpel sort med nogle grønne bogstaver, som jeg aldrig rigtig havde lært betydningen af. Så langsomt som muligt bevægede jeg mig ned af gangen mod stuen, hvor det ingen overraskelse var, at der var fuldstændig tomt.

Et suk forlod mine læber, inden jeg forsatte ud i køkkenet, hvor jeg straks åbnet køleskabet. Og selvfølgelig skulle der ingenting være i det køleskab…

Jeg tog mig irriteret til panden, inden jeg fandt vejen hen imod gangen igen. Da jeg placerede Leos dør, stoppede jeg op, og gik ind af den i stedet.

En kraftig duft af Leonardos sved, parfumer og i det hele taget bare ham, mødte mig i det, jeg trådte ind af døren. Han drejede rundt på hans stol, og kiggede nysgerrigt på mig.

Med hurtige skridt var jeg henne ved hans vindue, som jeg lod stå på klem, så en klam fugtig luft med en smule regn stormede ind, og kulden bredte sig på mine ben, som kun var bedækket med et par korte natshorts.

”Godmorgen til dig også,” mumlede han muggen, inden han drejede sig mod hans tv igen, og trykkede på play, så de små mennesker begyndte at løbe rundt på skærmen.

”Mor er med far på arbejdet, og de henter Chester senere.” Jeg havde kun lige nået at åbne munden, før Leonardo allerede havde svaret på mit spørgsmål. ”Okay,” jeg skød et øjenbryn i vejret.

”Og nej vi har intet mad, og du står for at købe ind.” Han scorede hvilket fik ham til at juble kort, men jeg lignede stadig en druknet fisk. ”Hvorfor?” Jeg satte mig på hans seng, og pillede lidt ved det billede, som stod på hans natbord.

”Du har penge, det har jeg ikke.” Et fnys undslap mine læber, inden jeg rejste mig, og forsvandt ind på mit værelse. ”Din bil står for resten nede på parkeringspladsen!”

***

”Jeg går ned og køber ind!” Klokken var lidt over tre, og Leo var efterhånden ved at brokke sig lidt for meget, derfor havde jeg gjort mig klar, fordi det var stoppet med at regne.

Okay sandheden var, at jeg var skide sulten, derfor havde jeg valgt det by myself, hvis det gav nogle mening. I hvert fald stod jeg få sekunder i elevatoren, hvor jeg straks hev min mobil frem, og svarede på det som Daisy havde skrevet.

Lige nu skrev jeg faktisk med dem alle sammen, hvilket jeg var taknemlig for, fordi jeg virkelig savnede dem. Jeg var faktisk sådan helt deprimeret på grund af det.

Justin Bieber: I miss you so much. X

Og det gjorde mig endnu mere deprimeret, jeg mener, hvorfor skulle han også lige savne mig? Nej vent, det kun godt. Problemet var også bare, at jeg ikke måtte skrive med dem over sms, fordi det ville koste for meget for dem, derfor blev vi nød til at skrive over facebook.

Elevator dørene gik op, og jeg tog et skridt frem, for at blive skubbet et par skridt tilbage, hvorefter jeg stødte ind i væggen på elevatoren, imens en stemme afbrød mig i at vrisse af personen.

”Regner ikke med, at du skal besøge etage seks?” Jeg væmmes ved hans kække smil, som han sendte mig. Et fnys undslap mine læber, inden jeg stirrede ned i min Iphone igen.

Claire Walker: I miss you too xx

“Så Claire – kan jeg nu for lov til at betale for den skærm?” Jeg lod mine øjne møde hans, og han sendte mig et flabet smil. Så passede det da også til hans stemme, som helt klart havde klangen drilleri i sig. ”Jeg gik ikke ind i det,” mumlede jeg fraværende, imens jeg svarede Daisy.

”Det gjorde du rent faktisk, jeg skubbede dig bare tilbage.” Jeg stoppede mine fingres bevægelser, inden jeg sukkede højlydt og låste min Iphone. ”Jeg skal købe ind, vi har intet mad.”

Han sendte mig et stort smil, ”fedt, det har vi heller ikke.” Han lod hans hånd klø hans arm, inden han så spørgende på mig. ”Kom nu Claire, du ved heller ikke engang, hvor du kan få skærmen lavet billigt.

Elevator dørene åbnede sig og kort efter gik jeg ved siden af Louis Tomlinson på vej mod supermarkedet. ”True shit,” mumlede jeg, imens han trak hans hætte op over hovedet.

”Er det et ja?” Jeg sukkede højlydt, inden jeg nikkede, så et smil spillede på hans læber. ”Godt nok.”

Kort efter gik vi ind i supermarkedet, og jeg begyndte straks at tage ting fra hylderne, imens Louis bare gik ved siden af. ”Du mente det virkelig, var?” Han løftede det ene øjenbryn, og stirrede lidt på kurven, som efterhånden var næsten helt fyldt.

”Hvilket?” – ”Det med at I manglede mad.” Jeg nikkede, imens han rakte ud efter en cola samme tid som jeg gjorde, så vores hænder kort snittede hinanden. ”Undskyld,” mumlede han, inden han tog colaen ved siden af.

Vi forsatte ned mod kassen, imens vi forsatte med at tage nogle forskellige varer. ”Hvem er I egentlig?” Spurgte jeg ham, så han kort stoppede op, og kiggede forvirret på mig. ”Hvad mener du?”

Jeg lagde mine ting på den der rulle ting, som var oppe ved kassen. ”Du sagde, at I også manglede mad. Dig og hvem?” Han hjalp mig med at tage tingene op på rulle tingen, indtil der ikke var mere og mit, og han selv lagde de få ting op, han havde. ”Harry og jeg.”

Jeg nikkede, og smilede venligt til den gamle dame ved kassen. Jeg vidste udmærket godt, hvem Harry var, for det var ikke særlig svært ikke at vide det. Alle kendte One Direction, og jeg var godt klar over, at denne Harry var Harry Styles fra One Direction.

”Harry Styles,” jeg smagte på hans navn, og Louis grinede kort, inden han nikkede. ”Jep, just me and Harry.” Jeg betalte damen, inden jeg begyndte at pakke mine varer ned i en pose.

”Hvad med hos dig?” Et smil spillede på mine læber et sekund, før det falmede en smule igen, uden jeg vidste grunden. ”Min far, min mor og min lillebror.” Han nikkede, inden han selv startede med at pakke hans varer ned.

”Skal vi ikke gå hjem med dette først?” Jeg nikkede på hans spørgsmål, inden vi begyndte at gå ned af Londons gader igen. ”Hvor gammel er din lillebror?” – ”Seksten, et år yngre end mig.” Han smilede kort, og jeg trådte udenom en dame.

”Så du sytten, sikkert også derfor, at du er havnet i London.” Jeg stoppede op og kiggede overrasket på ham, men han gik bare videre, så jeg småløb op til ham. ”Hvordan vidste du det,” jeg tog fat i hans arm, hvilket fik ham til at stoppe op og kigge forvirret på mig.

”Det var ret rent gæt?” Han begyndte at gå igen, hvilket betød at jeg igen måtte løbe op til ham. Kort efter var vi inde i gangen, hvor elevatoren allerede stod der. Louis steg af på sjette etage, og jeg steg af sjovt nok på ottende.

Jeg pakkede tingene ud, imens jeg svarede Justin og June, som var de eneste, som havde svaret siden, at jeg sidst havde skrevet.

Jeg tog fat i et æble, da jeg forsvandt ind på Leonardo’s værelse. ”Leo!” Jeg smækkede døren op, og tog en bid af det saftige æble. ”CLAIRE!” Udbrød Leo bag mig, og jeg hoppede forskrækket på, så han hurtigt bukkede sig for at grine.

”For helvede.” Det var først, da han havde skreget mit navn, at jeg havde fundet ud af, at han ikke var på hans værelse. Jeg skubbede irriteret til ham, inden jeg gik hen og tog et glas vand.

Det bankede på døren, og vrissende bedte jeg Leo om at åbne, inden jeg satte glasset op til mine læber igen. ”For resten har jeg købt ind!” Jeg kunne høre ham grine en sidste gang, inden han åbnede døren, og jeg satte glasset op til mine læber igen.

”Claire, hvorfor står Louis Tomlinson og spørger efter dig?” Jeg spyttede vandet ud igen, da jeg havde glemt det, og havde bedt Leo om at åbne døren. Og vent? Hvordan kunne jeg glemme, at han skulle betalte for min skærm?

”Det tørrer du lige op,” mumlede jeg, da jeg skubbede Leo ind i køkkenet, og selv begyndte at tage mine sko på. ”Havde du allerede glemt det Walker?” Han stemme var flabet, og det flabede smil passede godt dertil. ”Jeg havde håbet, at du havde,” mumlede jeg, inden jeg smækkede døren i, og trådte ind i elevatoren.

Kort efter åbnede elevatoren sig igen, og Louis greb ud efter mit håndled, og trak mig med hen til en parkeringsplads, hvor min elskede bil faktisk holdte. ”Der er min skatter jo!” Udbrød jeg, hvilket fik Louis til at rynke brynene.

”Undskyld har ikke set min bil i flere dage, okay en.. men..” Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder, det var også derfor, at jeg hurtigt smilte akavet. ”Hvor sagde du, at din bil var?” Louis slog en hånd latter op, inden han pegede over imod hans bil.

Jeg nikkede og forsatte med hurtige skridt derover, imens jeg kunne mærke Louis’ blik i nakken. Jeg sukkede, da jeg satte mig til rette i hans bils sæde. ”Nu skal jeg ikke være bange for at kører med dig vel?”

Louis rystede på hovedet, inden han startede bilen, for at køre mod en eller anden butik regnede jeg med. ”Så.. Claire, dig vil jeg gerne hører lidt mere om.”

”Hvad vil du høre?” Jeg pillede fraværende ved mit lyserøde neglelak, imens jeg studerede mine hænder lidt efter skræmmer. Spørg ikke hvorfor. ”Tjo. Sig noget random fact,” han trommede lidt på rettet, inden han kastede et blik over på mig, da vi holdte for rødt.

Jeg stirrede lidt frem ad og fik øje på en fugl, som fløj rundt i cirkler. ”Jeg hader fugle,” mumlede jeg, hvilket fik Louis til at se dumt på mig. ”Virkelig?” – ”Ja, de er så grimme og se på.” Louis grinede, inden han blinkede til højre og kort efter drejede til højre.

***

”Så slemt var det da heller ikke,” Louis grinede af mig, fordi jeg hvinede, da jeg fik min baby i hånden igen. ”Org jeg har savnet dig skatter,” udbrød jeg til min mobil, så Louis så en smule skræmt på mig.

Akavet krydsede jeg benene og pegede udenfor, ”skal vi?” Han nikkede, inden en kort latter undslap hans læber. Kort efter sad vi igen i hans bil, og jeg måtte indrømme, at jeg faktisk var rimelig glad for, at han ville betale for min skærm.

”Hvad siger du til, at vi lige smutter forbi Starbucks?” Jeg smilede skævt og tjekkede klokken, som snart nærmede sig fem. ”Klart,” også satte Louis ellers bilen gang igen.

Kort efter holdte vi foran Starbucks, og fordi jeg havde svært med at svare Justin og Patricia gik vi meget langsomt ind på cafeen. ”Okay sæt dig ned, der.” Louis skubbede mig hen til et bord og placerede mig på en stol. Sikkert fordi jeg kun havde blikket på min mobil.

”Hvad vil fruen have?” Fraværende svarede jeg ham, at jeg ville have en kakao med flødeskum, og kort efter var han væk. Mit hoved var forsat nede i min mobil, indtil en kop blev stillet foran mig.

Jeg låste den og lagde den på bordet, inden jeg lod mit blik glide op på Louis. Jeg tog fat rundt om min kop, for at få varmen fra den i mine hænder. Louis smilede skævt. ”Hvordan er det så at date selveste Justin Bieber?”

Jeg spændte kort i kroppen, inden jeg tvang et falsk smil op. ”Det er.. vildt,” mumlede jeg, imens jeg stirrede ud i luften.

”Claire! Du bliver nød til at komme over!” Justin lød panikken, hvilket hurtigt fik mig til at vende om på hælen, og gå i den modsatte retning over imod Justin’s lejlighed.

”Hvorfor hvad sker der?” Jeg rynkede panden, da jeg kiggede efter om, der kom nogle biler. ”Jeg har ikke set dig i en uge, for helvede! Og nu har jeg tid, så du har bare at komme!”

”Claire!” Jeg for sammen og stirrede en smule på Louis, som så spørgende på mig. ”Org undskyld, flashback, hvad spurgte du om?” Han lo kort, inden han tog koppen op til hans læber. Jeg gjorde det samme.

”Hvordan vildt?” Mine læber slap koppens pap, inden jeg forsigtigt kiggede ned i bordet. ”Haten og alt det – nogle gange går det lidt over gevind..” Jeg smilede falsk, og han nikkede forstående.

”Eleanor, Perrie og Danielle får det også tit.” Jeg nikkede, da jeg udmærket godt vidste, at det var nogle af One Direction’s kærester. Dog vidste jeg ikke hvem, der tilhørte hvem.

”Det lidt nedern,” hviskede jeg og Louis nikkede forstående. ”Ja..” Han tog en slurk og det samme gjorde jeg, ”men ellers er det dejligt,” Louis grinede, inden han drillende løftede det ene øjenbryn.

”Nårh nårh, man er måske allerede kommet ud af Friendzone?” Jeg sparkede ham på skinnebenet under bordet, så han ømmede sig kort, og jeg brød ud i en klam latter. ”Ja, hvis du absolut skal vide det, Tomlinson, så ja.”

”Hvorfor mit efternavn?” Jeg lavede en underlig lyd og trak koppen fra mine læber igen. ”Hvad?” – ”Du brugte mit efternavn,” – ”gjorde jeg?” Louis lagde hovedet på skrå, og stirrede dumt på mig.

”Okay okay,” jeg tog forsvarende hænder op, men lod dem hurtigt falde på koppen, så jeg kunne få en slurk mere af min kakao.

Louis kiggede ned i hans mobil, som brummede en underlig lyd sekundet før. Han smilede skævt, inden han halvt rejste sig. ”Vi kører hjemad nu, men vi skal lige forbi og hente Eleanor, hvis det er i orden?”

”Selvfølgelig!” Jeg rejste mig op, og kort efter sad jeg i bilen med Louis. ”Så hvem af jer tilhører Eleanor?” Jeg kiggede nysgerrigt på ham, men han sendte mig bare et underligt blik. ”Eleanor tilhører mig.”

Okay det var slet ikke akavet, når jeg ikke vidste det. ”Det vidste jeg da godt,” grinede jeg, men det lod selvfølgelig alt for falsk. ”Claire,” – ”okay jeg vidste intet!” Han lod en latter undslippe hans tynde læber, inden han lyste op i et smil.

Hen imod bilen kom en smuk brunette, som jeg havde set så mange steder før. Men hold kæft man – kvinden var meget pænere i virkeligheden.

”Wow,” mumlede jeg, da Louis steg ud, og løftede hende op i hans arme for at svinge hende rundt. Hun kyssede ham på kinden, inden deres læber smeltede sammen og Louis satte hende ned.

Også akavet som jeg var, steg jeg ud af bilen, for at hilse på Eleanor. Også kom jeg med en ’awww’ lyd, så jeg fik stoppet deres kys. ”Omg er det Claire Walker?” Jeg blev overrasket over, at Eleanor kunne mit navn og smilede sødt til hende.

”Omg er det Eleanor Calder?” Eleanors latter lød, og hun rakte hånden frem imod mig. ”Jeg ville være mistænksom over, at du hang ud sammen med min..” Hun lænede sig tæt ind til mig. ”Forlovede, men siden du dater Bieber, har jeg vel ikke noget at være mistænksom over?”

”Undskyld mig, hvad?! Er I like..” Jeg pegede på dem, også på min pegefinger… og en masse andre akavet steder som ingen mening gav. Til sidst lænede jeg mit tæt hen til dem, imens jeg overraskede hviskede: ”Forlovet?”

Louis lagde stolt en hånd på Eleanors hofte, og trak hende ind til sig. ”Jep men shh.. Det skal helst ikke ud i medierne endnu.” Okay mine følelser gik lige lidt amok, for jeg udbrød den højeste lyd, som helt klart var et ’awww’.

Eleanor grinede højt, imens Louis bare smilte skævt. ”Men tillykke! Rart at møde dig for resten!” Jeg rakte min hånd frem mod Eleanor, som hun hurtigt tog imod. ”Også hyggeligt at møde dig, Claire.”

”Skal vi køre?” Jeg nikkede og vi steg ind i bilen. Jeg tog bagsædet, men Eleanor vendte sig hurtigt om og så spørgende på mig. ”Hvad laver du i London?” Jeg smilte skævt, og lod blikket glide hen på Louis som kørte.

”Mine forældre tvang mig med til London, fordi jeg kun er sytten.” – ”Sååh du skal?” – ”Bo i London et år.” Eleanors smil falmede en anelse, og jeg nikkede med en trist mine. ”Det ret trist, hvis man har hele ens liv i U.S.A.” Mumlede jeg.

”Så det godt, at hun kun bor to etager højre end os,” og selvfølgelig skulle Tomlinson komme med en.. vent hvad? ”Jaer og?” Eleanor så pludselig hel glad ud, da vi steg ud af bilen og nærmede os elevatoren.

”Så kan vi lærer hinanden at kende! Du kan lære drengene at kende - altså bortset fra, at du vist allerede kender Louis? Hvor har I egentlig været henne? ”Jeg rystede grinede på hovedet over hendes lange talestrøm, og lod Louis få ordet.

”Hun flyttede ind i går, og det første jeg gjorde, da jeg mødte hende, var at ødelægge hendes skærm.” Eleanor kiggede dumt på Louis, og hen på mig for at få det bekræftede. ”Også insisterede jeg på, at jeg ville betale for en ny.”

Vi trådte ind i elevatoren, og der blev både trykket på 6 tallet og 8 tallet. ”Så vi mødte tilfældigvis ind i hinanden, gik ned og købte ind, for derefter at køre ned og få lavet hendes skærm.” Eleanor nikkede med et smil på læben. ”Og vi var på Starbucks!” Jeg hævede en finger, som de begge grinte en smule af.

Elevator dørene åbnede sig, Eleanor skulle lige til at træde ud efter Louis, men stoppede så op og kiggede på mig med et smil. ”Der er filmaften i morgen her inde, jeg kommer, drengene kommer, Danielle og Perrie kommer, kommer du?” Jeg grinte lavt over hendes hundeøjne og overvejede det kort.

”Koom nu, jeg ved godt, at vi ser kedelige ud, me-” – ”Jeg vil gerne.” Hun hoppede op, imens hun klappede i hænderne. ”Så ses vi i morgen,” jeg vinkede til hende, da elevator dørene lukkede igen.

Demi Lovato – Heart Attack 

____________________________

Det er ikke rettet igennem, fordi jeg lige nu taler med min dejlige Handihomocapbent. ♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...