Love's Promise - One Direction & Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
*Trailer* Claire Walker er lidt af en typisk teenager - sådan da. Efter fem års venskab med den verdens berømte Justin Bieber, begynder ting at gå ned af bakke for dem. Claire og Justin begynder at date, medierne går amok, haten starter for alvor, samtidlig med at der sker en stor omvending i både Claire og Justin's liv. Claires far har fået nyt job, og med de kun 17 år, er hun forpligtet til at flytte med til London. Claire må forlade den velkendte High School, ikke mindst Justin i USA til gengæld for London.. Samtidlig med det begynder Justins ekskæreste Selena Gomez at træde ind i billedet, eftersom der er store problemer i Bieber familien. I London flytter Claires familie ind i en kæmpe lejlighed, hvor hun en dag støder ind i naboen Louis Tomlinson. Louis finder Claire tiltrækkende, Claire finder Louis tiltrækkende, hvordan ender det? Hvad sker der, når One Direction kommer ind i billedet hos Claire, og Selena Gomez hos Justin? Hvordan kommer det til at gå mellem Justin og Claire?

60Likes
117Kommentarer
7461Visninger
AA

2. Everybody Hurts.

 

 

“Så se dig dog for!” Irriteret skubbede jeg til folk, og holdte min mund lukket, imens folk vrissede af mig. Præcis sådan vrissede folk af de paparazzier, som fulgte efter mig, og skubbede ligeså meget til folk, som jeg selv gjorde.

Hvem var også så dum at gå hen til skolen, når det var sådan et godt vejr? Altså når man datede en kendt, var det nok ikke det smarteste. Jeg skulle måske have takket ja til det tilbud min far gav mig, om at smide mig af på vejen til hans arbejde.

Men fordi det var sådan et godt solskinsvejr i dag, skulle jeg selvfølgelig takke nej, og derfor blive jagtet hen til skolen af paparazzier. Jeg skulle for helvede i skole ikke hjem til Justin.

Jeg satte farten en lille smule ned, da jeg nåede parkeringspladsen til den velkendte High School. Jeg nærmede mig hovedindgangen, da jeg kiggede bagud, løb jeg ind i nogen, og faldt pladask ned på min røv. – Næsten.

”Derfor følges jeg ikke med dig i skole,” grinede Daisy - bedre kendt som min bedsteveninde. Irriteret rev jeg mig fri af Daisys greb, inden jeg svang min taske rigtig op på min skulder.

”Jeg hader solskinsvejr.” Hun kiggede dumt på mig, og jeg trampede nærmest ind af hoveddøren. Okay det var løgn, jeg elskede solskinsvejr. ”Okay det er løgn, jeg skulle havde takket ja til det tilbud min far gav mig.”

Daisy rystede grinede på hovedet, imens hun åbnede sit skab, ligesom jeg selv gjorde. Jeg smed min taske ind, og tog mine engelsk bøger ud, inden jeg smækkede skabet hårdt i.

”Claire Walker, pigen som aldrig lærer af sine fejl.” Hun smilede skævt, og smækkede sit skab i, inden vi vendte os om, og begyndte at gå ned mod lokale 200, hvor engelsktimen fint ventede på os. 

”Ha ha meget morsomt,” mumlede jeg ironisk, inden jeg dumpede ned på en stol nede bagerst i lokale 200. Daisy satte sig elegant ved siden af, og selvom jeg helst ikke ville indrømme det, var jeg elefanten i dette forhold.

Daisy var en smuk lyshåret pige med de flotteste blå øjne, som jeg sagtens kunne forstå var anføre for cheerleader holdet. Trods det var Daisy ikke snobbet eller ond på nogen måde, hun var den sødeste pige, jeg kendte dog uden, at det blev for sukkersødt. Hun hjalp altid en ven i nød, og hun hang ikke kun ud sammen med dem fra cheerleader holdet.

Trods vores forskelligheder var vi nærmest uadskillelige, og jeg havde aldrig været i tvivl om, hun nu også var min bedsteveninde. Der var ingen tvivl, Daisy var min bedsteveninde.

”Har du hørt, at Jake har inviteret June ud?” Jeg stirrede måbende på hende, og hun nikkede. ”Jake som i Johnson?” Hun nikkede med et stort smil på læben, og jeg udtrykte et lille hvin, lige idet June kom ind af døren.

Hun kiggede ned, fordi jeg sendte hende et ’rauw-var?’ blik. June var generet, men alligevel ind af mine tætteste veninder. Dog ikke ligeså tæt som Daisy. Vi var fire piger, som næsten altid hang ud sammen.

June var hverken cheerleader som Daisy, eller bokser som mig. Nej June var en rolig pige, som brugte hendes fritid på løbe samt læse en god bog. Hele hendes personlighed var rolig, og det korte sorte hår samt den rolige stil, fortalte alt om hende. Man kunne bare ikke beskrive June som andet end rolig.

June satte sig ned foran mig, og sagde et stille hej, så man virkelig skulle lytte godt efter for at høre. ”Hey,” svarede Daisy og jeg i kor, inden jeg prikkede hende på skulderen, så hun igen vendte sig mod os.

”Jake var?” Drillede jeg, og hun rødmede en smule. ”Fredag aften,” mumlede hun generet, og jeg udbrød med et højt: ”OMG allerede i morgen?” Både June og Daisy tyssede på mig, da jeg fik over halvdelen af klassens opmærksomhed.

”Siger du, at det allerede er fredag i morgen? Omg det havde jeg helt glemt!” Udbrød jeg højt, så Daisy undslap et lille grin, imens June bare gloede dumt på mig med et skævt smil.

”Der er noget galt med dig, hvis du ikke aner, at det er fredag i morgen. Så hvad prøvede du at redde?” Vi vendte alle sammen opmærksomheden mod Patricia.

Patricia var den sidste i vores flok, og hendes postkasse røde mellemlange hår, passede til hendes personlighed. Patricia var mystisk og ingen vidste, hvad hendes næste træk var. De brune øjne afslørede intet, men Daisy, June og jeg havde nu alligevel lært at blive klog på den tøs.

”Jack har inviteret June ud,” svarede Daisy for mig, og jeg smilede drillende til June, imens Patricia satte sig ned ved siden af hende. Patricia smilede stort, og skubbede bildt til June. ”Nå nå, er min bedsteveninde endelig blevet inviteret ud af drømmefyren?”

Daisy grinede, og June nikkede genert. ”Åbenbart,” svarede hun forsigtigt, hvilke fik mig til at smile stort.

Man skulle næsten tro, at det var Patricia og Daisy der var bedsteveninder, imens June og jeg. Patricia var nemlig også med på cheerleader holdet, imens June og jeg bare var på hver vores ting.

Sandheden var, at sådan en hyper, glad, og udadvendt person som mig, ikke kunne være bedsteveninder med en rolig, generet, indadvendt type som June. Patricia elskede at være sammen med rolige mennesker, trods hun ikke selv var rolig. Dog elskede hun også vilde mennesker, derfor havde hun valgt Daisy og jeg, som veninder og June som bedsteveninde.

Det var bedst sådan, og der var ingen tvivl om, at alle var glade for det.

”Godmorgen elever, sæt jer ned.” Ligesom vores uhyggelige engelsk lærer – Mr. Green trådte ind af døren, vibrerede min Iphone i min lomme.

Justin xx:

I’ll pick you up after school. xx

***

“Endelig!” Patricia slog ud med armene, og June gemte sig en smule bagved hende, fordi folk kiggede på os. Jeg kiggede kort efter Justin’s bil, og der gik ikke længe, inden jeg fik øje på den.

”Jeg smutter, JB er her.” Daisy smilede til mig, inden hun kort trak mig ind i et kram. ”Vi ses i morgen,” mumlede hun, hvilket jeg bare smilede til, inden jeg kort krammede June og Patricia.

”Hils ham,” nåede Patricia lige og sige, og jeg vendte mig om, sådan jeg gik baglæns. ”Skal jeg nok, vi ses piger.” Jeg vendte mig om, og løb hen til Justin’s bil.

”Hej bebe,” han sendte mig et smil, og startede motoren, da jeg havde lukket døren. ”Hey,” svarede jeg, og gengældte hans smil, da jeg spændte min sikkerhedssele.

”Haft en god dag?” Jeg nikkede smilende, inden det famlede lidt igen. ”Jeg var bare så dum at vælge at gå i skole, så jeg blev jagtet af paparazzier hele vejen,” mumlede jeg irriteret, hvilket bare fik Justin til at grine. ”Claire, hvornår lærer du det?”

Jeg fnyste fornærmet, ”aldrig,” jeg satte armene over kors, hvilket Justin bare rystede på hovedet af. ”Det tænkte jeg nok, det er jo også så dejligt vejr.” – ”Nemlig!” Udbrød jeg, indtil jeg fandt ud af, at han gjorde grin med mig.

”Hey!” Denne gang grinede han højt, og fordi han var så sød, kunne jeg ikke lade være med at grine med. ”Okay okay, hvordan har din dag så været?” Han smilede skævt, inden han drejede ned af den velkendte vej.

”Helt fint. Du kan se interviewet på youtube, hvis du ønsker.” Han parkerede bilen, inden han steg ud. Jeg steg selv ud, og sendte ham et smil over bilen. ”Ellers tak,” han smilede skævt og rystede på hovedet, inden han kom om på min side og tog min hånd.

Da Justin og jeg var nået op i hans lejlighed, smed jeg mine elskede vans, og den læderjakke jeg havde på. Justin sukkede irriteret, inden han hang min jakke op.

Mit blik fangede spejlet på væggen i Justin’s entre, og jeg lod straks mine øjne tjekke mig selv ud. De sorte stramme bukser sad, som de skulle. Det samme med den grå sweatshirt, hvor den ene af ærmerne sad nede ved overarmen, på den anden side på skulderen, og nitterne som fint pyntede den et par steder.

Justin lagde sine hænder på min hofte bagfra, og stillede sig tæt op af mig, imens han lagde hans hoved på min bare skulder. Hans hud brændte mod min, men det var sådan en rar følelse, som hurtigt fik et smil frem på mine læber.

Justin havde øjenkontakt med mig gennem spejlet, inden han fjernede noget af mit lange brune hår om på den anden skulder, kyssede blidt mit kraveben, og skubbede mig ud til højre til hans køkken.

”Vil du have en cola?” Et smil gled over mit ansigt, da jeg fik øjenkontakt med ham, og jeg nikkede. Han tog to glas, imens jeg satte mig på køkkenbordet.

”Justin?” Spurgte jeg, da han hældte cola op til os. ”Ja?” Spurgte han forvirret, inden han stillede sig foran mig. ”Jack har inviteret June ud,” mit smil var stort, og Justin havde hurtigt regnet ud, at det ikke var det, som jeg ville sige.

”Fedt nok! Det var ikke rigtig det, som du ville spørge om vel?” Jeg rystede på hovedet, hvilket fik et smil frem på hans læber. ”Jeg har savnet dig,” indrømmede jeg.

Jeg havde savnet ham, jeg havde ikke set ham siden i mandags. Godt nok havde vi snakket i telefon, men stadig var der et eller andet som gjorde, at jeg bare manglede ham i hverdagen.

”Jeg har også savnet dig,” mumlede han, inden han lagde hans pande mod min. ”Jeg har fri hele weekenden, så du kan bare komme efter træning i morgen?” Jeg smilede, og nikkede bekræftende – så godt jeg nu kunne med Justin’s pande mod min.

Hans læber ramte mine, og som altid fik et stød igennem min krop, imens en dejlig varme om fangede hele min krop. Hurtigt tog jeg hænderne op til hans nakke, inden jeg udviklede det en smule.

Jeg havde undværet ham ’rigtigt’ i en hel uge, derfor viklede jeg benene om ham. Han grinede, efter han havde trukket sig lidt væk. ”En uge også kan du ikke vente mere var?” Jeg rystede på hovedet, inden jeg igen lod mine læber møde hans.

***

Jeg stod i hans arme, og han strammede næsten så hårdt, at jeg ikke kunne trække vejret. ”Justin, jeg kan ikke få vejret..” Mumlede jeg, og han blev lidt slappere om hans greb. ”Du må ikke gå,” mumlede han utilfreds  inden han trak mig ud fra sig, så han kunne have øjenkontakt med mig.

”Det bliver jeg nød til. Leo og jeg er alene hjemme, og hvis han gik med Chester, så skulle jeg lave mad.” Jeg sendte ham et forsigtigt smil, da han kyssede mig på panden.

Leo var ikke min brors rigtige navn, men han hadede når folk omtalte ham Leonardo. Men Leo(nardo) er min bror på seksten, hvilket vil sige, at han er et år yngre end mig. Chester er vores hund, hvis du ikke har regnet den ud.

”Hils dem begge,” hans læber mødte mine, men denne gang varede det ikke for længe. ”Vi ses i morgen,” smilede jeg, og han trak mig kort ind i et kram, inden han lod mig forsvinde ud af døren.

Hurtigt var jeg nede på gaden, og jeg smilede stort over, at solen ikke var gået ned endnu. Klokken var fem, og heldigvis havde vi madvarer der hjemme til at lave mad. Jeg ville aldrig være kommet helskindet igennem en almindelig tur i supermarkedet.

Jeg satte mine høretelefoner i, og den første sang som spillede højt i mit øre, var Fix you, som var skrevet af Coldplay. Mit smil famlede en smule over sangvalget, så jeg skiftede hurtigt videre, og lod mig selv blive fanget af min bedstevens stemme.

Justin Bieber – I Would.

Jeg rev mine høretelefoner ud af mine øre, da jeg ti minutter efter gik ind af vores havelåge. Den lille sorte hund kom løbende hen til mig, og jeg satte mig hurtigt ned på hug, da jeg ikke ville have, at han hoppede op.

”Hej Chester skat! Er du udenfor og lege i det gode vejr?” Chester logerede med halen, og jeg aede ham kort over ryggen, inden jeg forsatte op til hoveddøren.

Jeg smækkede døren efter Chester og jeg, og gik i gang med at tage mine sko af. Jeg stillede mine elskede vans, inden jeg forsatte op af trappen, hvor man sagtens kunne høre Leo spille Fifa.

Jeg forstod ikke drenge og deres fifa..

Leos værelse lå lige overfor mit, og eftersom hans dør var åben, og man kunne se hans seng fra døren, kunne man se ham, da jeg vendte mig rundt inde på mit værelse. Jeg hang jakken op på min stumtjener, inden jeg skævede ind til Leo.

Jeg smilede stort, inden jeg smed min taske ned fra sengen, og over i hjørnet, hvor den hørte hjemme.

”Har du gået med Chester?” Spurgte jeg, da jeg stod i døråbningen til Leos værelse med en Chester, som hoppede op og ned af mine ben. Til sidst bukkede jeg mig ned, og tog ham op i mine arme, hvor han straks faldt til ro.

Leo satte spillet på pause, inden han lod sine brune øjne fange mine. ”Ja,” han sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte. ”Kan vi ikke bare bestille pizza?” Spurgte jeg, og han nikkede.

”Har du fået noget i dag?” Jeg kiggede overrasket på ham, inden jeg kunne mærke varmen stige mig til hovedet. ”Det tager jeg som et ja.. Hvorfor bliver I ikke bare kærester?” Han slå opgivende ud med armene.

”Leo?” Jeg kiggede seriøst på ham, hvilke fik ham til at sidde stille og nikkede med et forvirret ansigtsudtryk.

”Hvilken pizza vil du have?”

***

”Unger kom lige her ned! Vi har noget vigtigt at fortælle!” Råbte min far, efter min mor havde råbt, at de var hjemme.

Jeg sukkede irriteret, inden jeg satte computeren fra mig, eftersom jeg lige sad, og var på twitter. Jeg var ikke engang nået at komme ind på siden, fordi jeg var lidt for langsomt til at finde ud af, at den var tændt, pga. mit tv hvor der kørte The Vampire Diaries, det bedste afsnit af dem alle!

Jeg fandt min vej nedenunder med Leo i hælene på mig, inden jeg satte mig tungt ned på en stol ved spisebordet. Leo satte sig ved siden af mig, og jeg sad sjovt nok overfor mor, imens han sad overfor far.

En vane.

”Vi har noget vigtigt at fortælle jer.” Min fars smil var ustyrligt, og jeg var helt sikker på, at han ville dø, hvis han smilede mere. ”Jeg har fået nyt job, og vi skal flytte til England!”

Mit smil falmede straks da sætningen var forstået i mit hoved, og jeg rejste mig hurtigt op, så stolen faldt bagover. ”Hvad mener du med, at vi skal flytte til England?” Jeg vrissede, og jeg lignede sikkert en gris, som havde spist chili, men det betød ingen rolle lige nu.

”Ja er det ikke fedt?! Og de har allerede købt en stor lejlighed til ham, som fik jobbet og hans familie!” Min mund åbnede sig, og endelig kiggede han bekymret på mig.

”Er det ikke fedt?” Mumlede han langsomt, og da han kunne se, hvor følelsesløse mine øjne var, forstod han straks.

”Far. USA er mit liv. Jeg har vokset op i dette hus. Jeg er anden års elev på High School fyldt med mine venner! Ikke mindst Daisy, June og Patricia! Min boksning, jeg er nået så langt! Og Justin far! Min bedsteven som du ved jeg dater, og er ved at opbygge et forhold med!”

Jeg råbte, men det var kun, fordi jeg var bange for, at han ikke ville ændre mening, bare fordi jeg sagde, at han skulle. Han sendte mig et forsigtigt smil, inden han sukkede.

”Det skal nok gå, du falder til, du..” Jeg lukkede af fra hans irriterende stemme, inden jeg lukkede øjnene hårdt i, for at få tårerne væk. Det kunne bare ikke passe..

”Vi flytter også først på onsdag, og..” – ”ONSDAG?!” Leo lagde en hånd på min underarm, men jeg rev den hidsigt til mig. ”Ja, for jeg skal allerede starte med at arbejde på mandag.” Han smilede forsigtigt.

Jeg stormede ovenpå, imens jeg råbte, at de godt kunne glemme det. Jeg skulle ikke forlade alt mit liv her i USA. Det kunne jeg bare ikke.

Jeg smækkede min værelsesdør i, inden jeg fandt min sorte dunlop taske, og pakkede noget forskelligt tøj, mit træningstøj, mine hår ting, min makeup, og mine toilet ting.

Så tog jeg min Iphone lader, og min skoletaske hvor min MacBook også røg i, efter jeg havde slukket den.

Jeg tog min læderjakke over mig, inden jeg smækkede døren op, og skyndte mig nedenunder for at tage mine sko på. Min mor kom løbende ud i gangen, da jeg havde fået min sidste sko på.

Jeg tog taskerne på ryggen, inden jeg mærkede, om jeg havde mobil og nøgler på mig. ”Bliv nu Claire, så vi kan snakke om det, skat.” Jeg lukkede hende af, og trådte ud af hoveddøren, hvor jeg smækkede døren i, og løb ned på vejen.

Jeg fandt min mobil frem, og gik hurtigt ind på Twitter. Jeg trak min hætte fra min hættetrøje – som jeg havde skiftet til tidligere – over hovedet, inden jeg tjekkede de forskellige ting, som indeholdte mit navn. De fleste gav mig tåre i mine øjnene, selvom jeg ikke ønskede det.

Alle troede, at jeg ville have Justin for berømmelsen. Alle mente jeg var en bitch, fordi jeg begyndte at date min bedsteven. Flere truede med at dræbe mig, hvis jeg blev ved med at date Justin. De kaldte mig ting, som lige nu fik tårerne til at trille ned af kinderne på mig. De ville snart få deres ønske opfyldt, også kunne de håne mig med, at Justin havde droppet mig, fordi det sikkert var sådan, at rygterne ville begynde, når jeg nu skulle flytte.

Jeg fandt min nøgle til Justin’s lejlighed frem, og fik taget elevatoren op, for jeg tillod mig selv at lade et hulk undslippe, imens tårerne bare forsætte om kamp ned af kinderne på mig. Jeg låste Justin’s dør op, og smækkede den efter mig. Justin kom til syne i døråbningen inde fra stuen, lige da jeg havde sat mine tasker.

”Claire? Hvad sker der dog?” Spurgte han bekymret, og lod mig glide ind i hans arme. Så snart han lukkede armene om mig, forlod utallige hulk mine læber..

Avril Lavigne – Everybody Hurts. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...