Love's Promise - One Direction & Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2013
  • Opdateret: 29 dec. 2013
  • Status: Igang
*Trailer* Claire Walker er lidt af en typisk teenager - sådan da. Efter fem års venskab med den verdens berømte Justin Bieber, begynder ting at gå ned af bakke for dem. Claire og Justin begynder at date, medierne går amok, haten starter for alvor, samtidlig med at der sker en stor omvending i både Claire og Justin's liv. Claires far har fået nyt job, og med de kun 17 år, er hun forpligtet til at flytte med til London. Claire må forlade den velkendte High School, ikke mindst Justin i USA til gengæld for London.. Samtidlig med det begynder Justins ekskæreste Selena Gomez at træde ind i billedet, eftersom der er store problemer i Bieber familien. I London flytter Claires familie ind i en kæmpe lejlighed, hvor hun en dag støder ind i naboen Louis Tomlinson. Louis finder Claire tiltrækkende, Claire finder Louis tiltrækkende, hvordan ender det? Hvad sker der, når One Direction kommer ind i billedet hos Claire, og Selena Gomez hos Justin? Hvordan kommer det til at gå mellem Justin og Claire?

60Likes
117Kommentarer
7460Visninger
AA

10. Carry You - Part One.

 

Justin’s synsvinkel:

Det var mandag eftermiddag, men jeg lå stadig i sengen og gloede ud i luften. Jeg skulle være i studiet om en time, fordi jeg skulle hjælpe Selena med det der prank show, hun nu havde gang i.

Det betød også jeg burde stå op, selvom jeg slet ikke havde lyst. Jeg savnede Claire, men jeg havde ikke skrevet til hende hele dagen, fordi jeg havde sovet on off.

Jeg ville egentlig gerne vide, hvordan hendes dag havde været, men da jeg rakte ud efter min mobil, spærrede jeg øjnene op.

Tiden var måske lidt mere, inden jeg havde troet. Jeg skulle i hvert fald være i studiet om ti minutter, og det var så lang tid det tog at køre derhen.

Derfor fik jeg hurtigt svingede mine ben udover kanten, inden jeg nærmest hoppede hen til mit skab.

Et par sorte bukser og en hvid T-shirt blev ligegyldigt revet ud, inden jeg hurtigt fik skiftet et par boxers ud og trykket bukserne op over.

Jeg kastede et blik på mig selv i spejlet, imens jeg tog den hvide T-shirt over hovedet. Jeg bandede indvendigt over, hvorfor præcis det var, at jeg var stået op så sent.

I stedet for at sætte mit hår, tog jeg bare en cap i en rød farve, inden jeg nærmest løb ud på mit badeværelse, hvor jeg fik børstet mine tænder og taget et par sokker på.

Jeg løb som en eller anden spasser ud i gangen, fik sko på, fik taget mine nøgler, løb ned af trapperne, inden jeg fik mig selv smidt ind i bilen.

Og ved at overskride fartgrænserne bare en smule, præsenterede jeg kun at komme femten minutter for sent.

”Jeg er her, jeg er her,” mumlede jeg forpustet, da jeg trådte ind af døren. En hel masse forskellige mennesker var samlet her inde, men jeg kendte kun Selena og Scooter.

”Justin, dejligt du kunne komme.” Selena rejste sig, inden hun gav mig et kram. ”Lad os komme igen,” jeg stod bare som forstenet, inden Scooter gav mig et blik, som fik mig til at sukke og derefter sætte mig ned.

Dette ville blive en lang eftermiddag.

Claires synsvinkel:

Jeg lå vågen det meste af natten, hvilket betød at da min vækkeur ringede tirsdag morgen, havde jeg cirka sovet tre timer.

Jeg overvejede at blive hjemme, da mine øjne langsomt begyndte at glide i, men så kom jeg i tanke om, hvor mange personer der ville dræbe mig, hvis jeg ikke kom i skole anden dag, jeg var startet.

Jeg sukkede.

”Claire – vi kører nu. Din far er den eneste, der kommer hjem i aften, men han er allerede kørt.  Okay?”

Jeg kom med en bekræftende lyd, og få sekunder efter havde hun lukket min dør i igen. Med et højt suk svang jeg benene ud over sengen, og fandt mig selv i at nærme mig mit skab.

Jeg var taget hjem fra Louis i går, fordi jeg var blevet i dårligt humør på grund af det billede med Justin og Selena. Jeg var gået i bad, og havde lagt mig til at sove direkte derefter.

Derfor havde jeg ikke tjekket min mobil, så imens jeg gik ind i mit skab, kunne jeg ikke lade være med at læse de forskellige ting, som var dukket op på min telefon.

Louis x: You’re okay?

Me: I’m fine.. Why?

Jeg havde ikke fortalt ham noget om, hvorfor jeg tog hjem igår. Jeg sagde bare, at jeg blev nød til at gå, men lovede ham så, at jeg ville komme ned til ham i dag, når han kom hjem, så jeg kunne spise nede ved ham, og vi kunne få spist den kage.

Daisy og jeg havde skrevet lidt om, at Justin og jeg ikke havde skrevet sammen hele dagen i går, og hun fandt hurtigt frem til, at det var ’respektløst’ af ham. Jeg sagde ingenting, for jeg var faktisk en smule uenig med hende.

June havde fortalt mig om, hvordan det gik med hende og Jack. Patricia havde jeg underligt med, hvordan min dag var gået, imens hun havde gjort det samme.

Hun syntes, det var fedt, at jeg havde fået nogle venner plus havde stiftet bekendtskab til One Direction. Men som hun så fint skrev: Der må være et eller andet over dig, siden du er sådan en alle stjerner går efter. Har du glemt at fortælle mig noget?

Da jeg chokerede gik ud af facebook, var jeg lige ved at gå amok, da jeg så klokken. Jeg havde en halv time tilbage, og derfor besluttede jeg mig hurtigt for, at jeg nok skulle til at finde noget tøj.

Hurtigt fandt jeg ud af, at der skulle blive op til 22 grader i dag, og der allerede var femten og sol på himlen.

Nej jeg gik ikke udenfor, jeg havde bare sådan et program på min telefon. Wuhu.

Derfor fandt jeg hurtigt vejen ned til mit sommertøj, hvor jeg hurtigt fik revet et par hvide shorts ud, en sort top med blonder, hvorefter jeg tog en blomstermønstret blazer ud.

Imens jeg handicappede hoppede ud af skabet med min telefon i munden og mine natshorts nede omkring knæene, råbte Leonardo til mig, men jeg kunne overhovedet ikke høre ham indeni mit skab.

Da jeg havde hoppet ud af skabet, fik jeg endelig de hvide shorts op over røven, inden jeg desperat knappede dem.

”Claire forhelvede,” Leo rev døren op, da jeg lige havde fået BH på. Det var næsten ligesom bikini, og han var min bror, så jeg tænkte ikke over det. ”Hvad?” Stressede jeg, inden jeg hev toppen ned over hovedet.

”Vi skal høre om femten minutter, troede ikke du var stået op..” Mumlede han, men jeg svarede ikke. I stedet løb jeg hen til mit makeup bord, som jeg fik slået mig ned ved.

Jeg kiggede opgivende på det, inden jeg greb min foundation og lagde en smule. Så tog jeg noget puder, noget til at dække de render jeg havde under øjnene, noget mascara, noget øjenskygge, noget eyeliner og til sidst tog jeg en rød læbestift, som jeg smurte på mine læber.

Jeg kunne høre, hvordan Leo ledte efter sin voks, da jeg tog fat i min hårbørste og redte mit hår. Eftersom jeg ikke havde tørret hår i går, var det krøllet, men heldigvis så krøllet, at det ligeså godt kunne ligne noget, jeg selv havde gjort.

Derfor gjorde jeg ikke mere ved det, andet end at sætte et lille blomsterspænde ude i siden, som ikke fik mit hår til at se så uglet ud.

Jeg pakkede hurtigt de vigtigste ting ned i min taske, inden jeg tog min mobil i lommen, blazeren over mig, nogle armbånd, mine vans og få sekunder efter sad Leo og mig i bilen.

***

”Jeg dræber seriøst ham der kemi læreren,” mumlede jeg opgivende, da jeg slog mig ned ved det bord, som jeg næsten allerede havde lært placeringen af.

Alexander grinte hæst, ”endelig en der gad jonie. Hvad skete der med ham da?” Jeg gik flashbakket af den irriterende lugt der kom fra ham, og hans stemme da han bedte mig om at lave en opgave, fordi jeg var ny.

”Idioten vil have mig til at lave en opgave om noget kemi halløj, fordi jeg var ny, og han ikke havde fået mine karakterer fra min gamle skole.” Alex grinte igen, inden han tog fat i hans sandwich, som han puttede ind i munden.

”Fortalte du ham dem?” Jeg nikkede. ”Ja, men troede han på dem. Idiot.” Jeg slog hånden ned i bordet, imens jeg opgivende kiggede hen på ham. ”Hvorfor har jeg kemi og jer tre fysik?”

Hans store sorte T-shirt rev han en smule ud i, for at signalere, at han havde det varmt. Hans orange hår var gemt en smule under den blå cap, imens de blå shorts under bordet pyntede hans utrolig lange ben.

”Fordi du var uheldig at komme på det forkerte hold. Sam, Tessa og jeg havde kemi det første halve år, og siden du havde fysik på den anden skole det første halve år, skal du have kemi.”

Han behøvede ikke engang at forklare mig det, for det havde Sam gjort før de to død timer, men jeg var egentlig en smule ligeglad.

”Hvor er Sam og Tessa egentlig?” Jeg lod mine blå øjne, møde hans grønne, og han trak på skulderne. Det var ikke engang akavet at kalde dem for mine venner, selvom jeg kun havde kendt dem i en halv og hel dag.

”BØH!” Et par hænder lagde sig på mine skuldre, og lige som jeg skulle til at skrige højt, dækkede et par hænder for min mund. Alexander flækkede af grin, imens jeg egentlig ikke rigtig kunne se det sjove i det.

”Er det sådan i more jer?” Spurgte jeg, efter jeg fornærmet havde skubbet Sams hænder væk, hvilket fik ham til at le lidt. ”Nej, jeg fik bare sådan lyst,” han sendte mig et smil, inden han satte sig på min venstre side ved det runde bord, så han sad med højre side vent mod Alexander.

”Og Alex griner bare af alt, så det er vel sådan han morer sig.” Tessa slog sig ned ved siden af Alexander, hvor hun havde den venstre side mod ham, imens hendes højre var mod mig.

Jeg lo en smule, da Alexander irriteret kiggede over på Tessa som smilte sødt til ham, og få sekunder efter kunne han ikke lade være med at smile.

De havde en underlig form for øjenkontakt, og jeg kunne sagtens mærke, at der forgik noget, jeg ikke kendte til, for Sam sad bare og trykkede løs på hans Iphone. Han skrev en sms.

”Okay er I to kærester eller sådan noget?” Jeg kunne sagtens mærke, hvordan mit lille udbrud tiltrak en del opmærksomhed fra vores bord og nogle borde rundt omkring.

Folk kiggede dog hurtigt væk igen, da jeg lod som om, at jeg ikke havde sagt noget højt. Så ingen regnede ud, at det var ved vores bord, det faktisk forgik.

Sam sukkede lettet, imens Tessa trykkede hendes øjenbryn med hendes lange og tommelfinger. Alexander fangede mine øjne, imens han langsomt nikkede på hovedet og formede ordet ’ja’ med munden.

Hvorfor var det hemmeligt?

Jeg lænede mig en smule ind over bordet, hvilket fik de andre til at gøre det også. ”Hvorfor er det hemmeligt?” Sam smilte skævt, men lod kort efter sit blik glide rundt i kantinen.

Alexander havde en samtale kørende med Tessa – men ikke med munden, så jeg fattede hvad de sagde. ”Kan du se ham der ovre? Med det mørke hår? Ved siden af den nye dreng?”

Jeg løftede hovedet en smule og kiggede i retning af, hvor Sam diskret kiggede hen. Leonardo sad ovre ved bord, og rigtig nok sad der en dreng ved siden af ham med brunt hår.

”Altså ham ved siden af min bror?” – ”Er den nye dreng din bror?” Jeg nikkede til Alexander, ”min lillebror, Leonardo.” Man kunne se, hvordan Tessa skar ansigt, selvom hun prøvede at glemme det.

”Selvom ham der sidder ved siden af din bror, ikke har en stor rolle her på skolen, burde din bror nok ikke omgås med ham.” – ”Hold nu op, Tessa, Logan er slet ikke ude i stoffer mere.”

Jeg spærrede øjne op og skulle til at åbne munden, men Sam lagde endnu engang hånden over min mund. ”Du skal lære at lukke munden, prinsesse.” Man kunne tydeligt høre, at der intet flirte i hans stemme var men kun drilleri.

”Logan er bare min eks kæreste,” mumlede Tessa. ”Og han er yngre end dig?” Tessa rystede på hovedet, ”jeg rykkede bare en klasse op,” mumlede hun, hvilket fik mig til at stirre på hende.

”Får du gode karakterer?” Jeg stirrede måbende på hende, men fandt hurtigt ud af, at det var sagt forkert. ”Det var slet ikke sådan ment, du ved, jeg… Sam du har ret.” Jeg kiggede opgivende på Tessa men derefter på Sam. Alexander grinte – igen.

”Ja, det gør jeg faktisk.” Hun smilte sødt til mig, hvilket fik mig til at smile forsigtigt tilbage til hende. ”Men Logan er stadig sådan.. forelsket i mig.” -  Og Alexander og ham har ikke det bedste forhold.”

Tessa og Sam forklarede mig, imens Alexander var helt stille. ”Hvorfor ikke?” Alexander rystede på hovedet, ”det kan jeg fortælle dig en anden dag, vi skal alligevel have idræt nu.”

Jeg opspærrede mine øjne. ”Jeg har ikke idræts tøj med!” Udbrød jeg panikken. Sam grinte. ”Jeg er skadet, så jeg har fri, men vi kan da gå ned og fortælle læreren det, også kan du tage med mig ud og lave et eller andet.” Jeg smilede. ”Klart! Hellere det end ingenting.”

***

Sam og jeg havde gået ned i byen, da vi sjovt nok begge ikke skulle have idræt. Derefter var Sam gået hjem, og jeg var taget op på skolen, fordi Leonardo ville have et lift hjem.

Klokken var tyve minutter i to, og jeg vidste, at Leo ville få fri klokken ti minutter i to, derfor forsatte jeg bare ind på skolen, da jeg ligeså godt kunne gå ned og se på de andre have idræt imens.

Jeg nåede kantinen og lod blikket glide ned over den. Den var så tom i forhold til, hvad den normalt var, når man kom gående her, hvis man havde haft undervisning på anden sal.

Jeg drejede rundt om en af de røde brede stænger der holdte bygningen sammen, og ville gå op af trapperne hvis ikke, jeg var stødt ind i en.

Jeg rejste mig, inden jeg børstede mig af. ”Und..” Jeg stoppede min snak, da mine øjne mødte nogle kolde grønne nogle. Det var Logan.

”Du må være Claire, jeg er Lo..” – ”Logan.” Hans venlige smil forsvandt, hvilket fik det til at løbe koldt ned af ryggen.

Tessa så ikke ligefrem ud som om, at ham her Logan havde behandlet hende ordentlig. ”Så du har hørt om mig. Jeg gætter på, at det ikke er fra din bror.” Hans facade trådte på igen, jeg krympede mit øje en smule sammen.

”Rigtig gættet,” et kækt smil gled over hans læber, inden han samlede sin bog op. Han var høj. Hans ansigt træk mindede mig om en, som jeg havde set før, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvem.

Logan kiggede fra side til side, inden han drejede sig rundt, så jeg automatisk gjorde det samme. Dog da han trådte tættere på og jeg tilbage, ramte jeg den store brede stang bag mig.

Han lænede sig lidt indover mig. ”Så gætter jeg på, at du har hørt om mig via Tessa.” Hans stemme var kold og følelsesløs, hvilket fik mig til at synke en klump. Der var noget over ham som skræmte mig en smule.

”Alexander og Sam.” Fortalte han videre, inden han lod sin ulækre tunge glide over hans læber. Han trådte tættere på mig, inden han tog fat i min kæbe.

”Hvad ved du om mig, Walker?” Jeg kunne ikke lade være med at køre tanken, om han faktisk så mig som en trussel, igennem mine tanker. ”Jeg ved, at du er Tessas ekskæreste. Ikke andet.”

Han smilte tilfreds, ”så gætter jeg på, at de ikke har haft tiden til at fortælle dig, hvad jeg egentlig gjorde ved hende.” Han hviskede vammelt ind i mit venstre øre, imens hans finger langsomt gled op af mit lår.

Hårdt blev han revet væk fra mig, imens Alexander stirrede hårdt på Logan. Og det var der, jeg kunne se det. Det sagde ligesom klik oppe i min hjerne, da jeg så hvordan deres ansigts udtryk, kropsbygning og deres øjne mindede om hinanden.

”Hold dig væk fra hende. Du vil ikke ende samme sted som sidste gang vel?” Vrissede Alexander hårdt af Logan, hvilket fik mig til at stirre en anelse chokeret på ham.

Kunne han opføre sig sådan?

”Det ente kun sådan, fordi du skulle falde for Tessa.” – ”Jeg er ikke faldet for Tessa.” Man kunne tydeligt se på Logan, at han var i tvivl om, hvem han egentlig skulle tro på. Ham selv eller Alexander.

”Jeg er så træt af, at du altid er i vejen for mig, Alexander.” Logan spyttede hans navn ud, hvilket fik Alex til at fnyse. ”Vi bor under samme tag lev med det mand. ”

Så vendte han sig om mod mig, inden han tog fat i mit håndled og rev mig to skridt frem ad. ”Og hold dig væk fra Claire og Tessa.” Han vendte sig om mod Logan og vrissede sætningen hårdt mod ham, men Logan lod det ham ikke irritere.

Alex trak mig med ned af gangen, hvilket fik mig til at synke klumpen i halsen. ”Alex.. Hvis jeg må kalde dig det, what ever, er træt af dit lange navn. Jeg skal hente Leo.”

Det var som om, at han blødte lidt op, for han sendte mig et skævt smil, inden han slap grebet om mit håndled. ”Undskyld. Det er bare utrolig svært at tage det roligt, når min bror pisser mig af.” Jeg kunne ikke lade være med at smile over, at han faktisk godkendte Logan som hans bror.

”Hvad har han gjort mod Tessa?” Hans blik blev straks smertefyldt, inden han sukkede og sank skulderne. ”Ikke ligefrem rare ting,” mumlede han, og jeg nikkede forstående.

”Det er derfor, at du skal holde dig fra ham.” Fastgjorde han. ”Og det er også derfor, at Tessa og dig holder jeres forhold hemmeligt?” Alex nikkede.

”Claire kommer du?!” Leonardo sendte mig en irriteret armbevægelse nede for enden af gangen, jeg sendte hurtigt Alex et undskyldende smil, inden jeg mumlede en hilsen til ham og løb ned mod Leonardo i den anden ende af gangen.

***

Jeg var faldet i søvn på sofaen, da Leonardo og jeg var kommet hjem. Vi havde sat os til at se film, men fordi jeg kun havde fået 3 timers søvn, kunne jeg ikke længere holde mig vågen, og jeg faldt derfor hen i to timers tid.

Jeg vågnede af Louis som ringede til mig, det var derfor, at jeg lige nu stod i elevatoren. Jeg havde ikke haft det varmt, da jeg havde skiftet til nattøj, da vi lagde os ind i stuen, så jeg havde selvfølgelig bare det samme tøj på, som jeg havde haft på hele dagen.

Jeg gik bare ind, men blev straks forvirret da jeg hørte en hel masse stemmer. Indtil jeg altså kom i tanke om, at de andre drenge også ville komme i dag.

Han havde dog fint forklaret, at Danielle og Perrie havde arbejde, og det var derfor, at jeg måtte overleve med at være den eneste pige udover Eleanor.

Jeg ville gerne lære Louis’ forlovede at kende lidt mere, så jeg havde selvfølgelig bare grint over det han havde sagt, og forsikrede ham om, at jeg nok skulle klare mig.

”Hej Claire,” Niall opdagede mig først, da jeg trådte ind i stuen. Liam, Niall og Zayn sad her inde, imens jeg sendte dem et stort smil. ”Hej.” Jeg vinkede akavet med hånden, hvilket fik Niall til at grine og rejse sig.

Få sekunder efter lå hans arme rundt om mig, men det var ikke engang fordi, at jeg havde noget imod det. Jeg sendte ham et smil, da han trak sig fra mig.

Jeg satte mig hen i sofaen ved siden af Zayn som sendte mig et tandpasta smil. ”I ser så friske ud, har I ikke været på arbejde hele dagen?” Liam lo. ”Du ser utrolig træt ud.”

Jeg kiggede en smule ondt på ham. ”No shit sherlock, jeg har fået tre timers søvn i nat, plus to timer her til eftermiddag på sofaen.” Niall gabte ved tanken, hvorefter han fortalte mig, at han blev helt træt af at høre på det.

”Hvad bliver du træt af?” Louis kom gående ind med en gryde, som han placerede på spisebordet. Jeg sendte ham et smil, og da han fik øje på mig, var han hurtigt henne ved mig og smide sig ned ovenpå mig.

”Jeg har da også savnet dig,” jeg klappede ham akavet på ryggen, hvilket fik de andre til at grine lidt. ”Det var godt.” Han rejste sig, inden han mumlede noget til Harry og Eleanor.

”Kom her ud og hils på Claire,” råbte han få sekunder efter, da han sikkert fandt ud af, at han ikke kunne stå og mumle til nogle som stod ude i køkkenet.

”I øvrigt. Hvad bliver du træt af?” Spurgte Louis Niall, som så helt forvirret ud. ”Det ved jeg ikke, jeg er sulten.” Han hoppede over til spisebordet.

”Det var bare fordi, at Claire kun har sovet tre timer i nat, plus to her på sofaen til eftermiddag.” Forklarede Liam. Louis så straks bekymret på mig, men jeg rystede det væk med hånden.

Han skulle helt klart vide det med Logan i dag i skolen, fordi jeg virkelig følte for at spørge ham til råds. Det kunne jeg bare ikke rigtig, da de andre var her. Men det med Justin – havde jeg tænkt mig at holde for mig selv.. Før jeg havde fået af eller bekræftet noget..

”Hej Claire!” Harry lagde sine arme om mig, da jeg havde rejst mig op. Jeg grinte, inden Zayn fortalte, at der var mad. Hurtigt fjernede Harry’s arme sig og blev erstattet af Eleanor.

”Hej til jer også,” grinte jeg, inden jeg satte mig ned på en stol imellem Zayn og Liam… 

Carry You - Union J.

______________________

Wow wow wow. En ny person ind i billedet lige pludselig. Tror I ham her Logan, kommer til at spille nogle stor rolle for Claire's stjernefrie liv, eller var det bare lige denne gang?

Aftenen er selvfølgelig ikke slut, så der vil komme en part to, og det er også derfor, at sangen idag er Carry you - netop fordi, at det handler noget om det i næste kapitel.

Så ja. Undskyld lange ventetid. Skulle lige tage mig sammen, også gik det lige på skinner. 

Det er ikke rettet, da jeg ikke magter, og skal bare nå at læse lidt engelsk idag.. ): 

Såå dovenskab længe leve. 

Men men men. Jeg har lavet nyt cover? Like it? 

Husk at like forresten. x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...