The Game Of Hogwarts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Igang
Et blodbad et brudt løs på hogwarts siden snape fik magten. Harry, Ron og Hermione er nød til at finde diademet og slangen før de kan gå til angreb på Voldemort. Men Hogwarts har udviklet sig til noget der minder om the Hunger Games og de er nød til at sørge for deres venner er er i sikkerhed.

0Likes
0Kommentarer
416Visninger
AA

4. Ginny

Alt var gråt da hun vågnede. Hun kunne ikke huske noget fra dagen før. Hun havde ikke lyst til at huske noget fra dagen før. Hun havde ikke løst til at huske de mennesker der i aften havde stirret ned på hende fra en skærm i himlen. Hun havde ikke løst til at huske de døde. Hun håbede bare ikke at det havde været Neville eller Luna eller en af de andre fra D.A. Gad vide hvor de var. Og om de var i sikkerhed. Det var hun i værtfald ikke. Hun vidste at slytherinerne var ude efter hende. Hvordan kunne man så have det godt? Hun tænkte på Harry, og Ron og Hermione. Men mest på Harry. For det var ham hun længtes mest efter. Hvis bare alt ikke var sådan her. Så kunne de have siddet ved søen og grinet lige nu. Hun sukkede. Hun kunne se slagpoplens grene fra hvor hun sad. Hun kunne se lyset deroppe. Hun havde brugt indgangen til det hylende hus som skjulested lige siden det her var begyndt. Man kunne ikke komme hen til huset på grund af besværgelsen der var lagt rundt om slottet. Nu fungerede det bare som en hule. Men den var ganske nyttig på grund af slag poplens beskyttelse. Fred og Goerge havde vist hende hvordan man kom herind hved at trykke på den skjulte Kvist. Hun kiggede på sin madforsyninger og sukkede. Det der var tilbage var ikke meget andet end lidt brød, et enkelt kyllingelår, en lille lommelærke kvartfyldt med græskar juice og lidt ost. Hun var nød til at snige sig op af sin hule og hente mere mad fra køkkenet. Hun sukkede igen. Det skulle planlægges nøje. Hun var nød til at sørge for at slytherinerne var i skoven eller et hvilket som helst sted der var langt nok væk fra køkkenet til at hun kunne nå at løbe frem, fylde sin rygsæk, som hun fik foræret af husalferne sidste gang, med mad og løbe tilbage. Hun ville være nogenlunde sikker i køkkenet efter som der ikke var mange der kendte det. Det var i hvertfald ikke nogen af slytherinerne der kendte det. Hun tog sin stab frem og mumlede en besværgelse hun havde lært af Hermione. Den vidste en hvor de nærmeste troldmænd var. Så vidt hun kunne se sad de alle i storsalen og spiste. Perfekt. Hun ville have nok tid til at løbe forbi hvis de alle sad og spiste. Hun tog rygsækken på og kravlede op af hullet hvor hun fik en gren til at flyve ind og ramme den magiske Kvist. Hun spurtede fobi træet, søen ind af den store egetræsdør og ind på korridoren med maleriet af en frugtskål. Hun krillede pæren på maven og fnisende åbnede døren til køkkenet. Indenfor stod et væld af husalfer der straks kom over mod hende "velkommen tilbage frøken Weasley. Hvad kunne du tænke dig at få med denne gang?" Husalferne kom strømmende med forskellige lækre retter pakket i små genemsigtige kasser. Hun proppede det alt sammen ned i rygsækken og smilede til de ivrige husalfer. Da hendes rygsæk var fyldt til randen vinkede hun til husalferne der bukkede for hende og trådte ud på gangen. Lige da hun havde lukket døren efter sig hørte hun det. Stemmer. Fra begge sider. Hun ville ikke kunne nå at komme tilbage af portrættet uden at afsløre sig selv og køkkenet som sikkert var forsyningskilde for mange elver. Hun kunne bare ikke lade slytherinerne opdage det. Men hun kunne hælder ikke blive fanget. Hun løb så hurtigt og lydløst hun kunne over på den anden side af gangen hvor der stod en rustning hun gemte sig bag hved. Hun nåede akkurat at stille sig ordentligt da en bande slytheriner rundede hjørnet til højre og en bande rundede hjørnet til venstre. De nærmede sig hinanden og en af drengende spurgte: "fik i fat i nogen?" Drengende fra den anden gruppe smilede. En velkendt drævende stemme svarede: "ja en lille dreng. Jeg tror vidst nok han hed Collin eller et eller andet." Hun fik lyst til at hoppe frem fra sit skjul og sende en solid besværgelse mod drengen. Malfoy. "Hvad med jer?" Spurgte han. " næ" svarede den anden dreng. "Ingen" Ginny tænkte på Collin der havde forgudet Harry. Harry... Rustningen skramlede lidt og Malfoy sagde " hør hvad var det!" Ingen af dem svarede og Ginny prøvede at blive endnu mindre en hun var. "Kom nu frem Weasley.. Vi hved jo godt du er der." Ginny gættede på at det var hendes røde hår der havde afsløret hende. Hun tog et fast greb i sin stav og trådte så frem. Hendes første to lammere ramte plet. Den næste ramte drengen der stod hved siden af men det var egentlig også ligemeget. Hun hørte Malfoy råbe; "AVADA KEDAVRA", hun så den grønne lysstråle og hun syntes også at hun kunne mærke den ramme sig. Men hun døde ikke. Hun åbnede øjnene da hun opdagede at hun havde lukket dem. Hun så skjoldbesværhelsen mellem hende og slytherinerne og hun så dem falde en for en. Da den sidste slytherin blev lammet blev skjolbesværgelsen brudt og en eller anden trak hende ind til sig. Det var lidt mærkeligt at stå det og kramme luften. Indtil han tog usynlighedskappen af og hun kunne se hvem det var. Harry.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...