Stay strong (One shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Igang
Det handler om en pige, der får konstateret kræft. (Det er en skole opgave, vi skulle skrive en novelle til vores valgte emne)

0Likes
0Kommentarer
490Visninger

3. 2

Efter en uges tid mødte jeg en pige, en pige, der var ligesom mig. En pige der var så livsglad, at hun kun kunne tænke på det gode i mennesker. Melanie på 14 havde været i behandling i flere år, hun har været syg i flere omgange, hun har mistet sit brune hår, hun har været på randen mange gange, men alligevel var hun her.
Vi havde brugt mange eftermiddage sammen, vi havde spillet mange spil, fortalt en masse om os selv, gået lange ture i haven til hospitalet, talt om alle de kedelige læger, vekslet tanker om det at været her og vide, at vi måske aldrig kom hjem igen. Hun snakkede, om at hun var parat til enden, lige meget om det var hendes slutning eller hendes nye start på livet.
En dag havde vi aftalt, at mødes nede i haven kl. 15, efter at hun havde fået svar på hendes kemobehandlinger, så vi kunne snakke og få det hele ud, men hun dukkede bare aldrig op. Jeg gik op mod hendes værelse, men da jeg så en masse sygeplejersker og læger komme ud fra hendes værelse, vidste jeg, at der var noget galt. Hun nåede, at blive min bedste veninde, inden hun gik bort, hun havde åbenbart fået det dårligt i løbet af natten, og lægerne havde akut undersøgt hvordan kemobehandlingen gik, og de resultater viste, at kemoen ikke havde hjulpet.
Om natten havde jeg ligget og tænkt på, om jeg nogensinde ville overleve det her, om min familie nogensinde ville glemme mig, om jeg ville dø denne sommer, eller jeg ville nå at opleve næste jul, eller min 15. fødselsdag næste år. Og om min behandling gik som den skulle. Havde jeg været sød nok mod dem jeg elsker? Jeg havde ingen søvn fået den nat. Næste dag fik jeg en lille seddel sammen med min morgenmad, jeg var sikker på, hvem det var fra, det var fra Melanie. Jeg havde åbnet den langsomt og læste ordene igennem flere gange, om og om igen, "Stay strong. <3" Hun havde tænkt på mig, det overraskede mig lidt, gad vide om hun også så mig som sin bedste veninde. Jeg blev overrasket over hvordan en pige, jeg først havde mødt på hospitalet, kunne betyde så meget for mig, og hvorfor jeg aldrig har kunnet finde en sådan god veninde som hende.

Tre dage efter kom I. Og her er I så nu. Nu ligger jeg her og har det dårligt, ligesom Melanie havde. Og jeg ved det her er min ende. Stay strong." Min familie havde kigget på mig med følsomme øjne, imens jeg havde fortalt det hele, mens det sidste sev ind, så jeg, at de fik tårer i øjnene. Og det var det sidste jeg så. Trætheden kom nærmere, selvom jeg vidste det ikke var fordi, jeg var træt, lukkede jeg mine øjne i. Og alt gik sort. Jeg gav min familie en sidste tanke. Jeg tænkte på hvordan Melanie havde det. Havde jeg nået at sige farvel til alle? Havde jeg nu gjort noget forkert? Var det her Guds plan for mig? Hvorfor lige mig? Var det her min skæbne? Var det det værd? Var det her livets cyklus?
Skulle jeg nu se døden i øjnene, sige farvel jord? Ja. Farvel alle sammen, farvel familie, farvel venner, farvel fremmede, farvel verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...