Stay strong (One shot)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2013
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Igang
Det handler om en pige, der får konstateret kræft. (Det er en skole opgave, vi skulle skrive en novelle til vores valgte emne)

0Likes
0Kommentarer
483Visninger

2. 1


"Jeg levede det bedste liv, indtil jeg fik det dårligt, jeg gik fra at have det lidt dårligt til, at jeg en dag kastede op og havde en høj feber, så min mor tog eller nærmere tvang mig med til lægen, men det lægen sagde, fik mig til at fortryde at vi tog der hen, jeg kunne se på ham, at han havde fået et resultat, der gerne skulle have haft fortalt noget andet, at jeg egentlig bare havde noget influenza, men næ nej, jeg havde det ikke kun dårligt, jeg var alvorlig syg.
Lægen havde sagt, at jeg stadig havde nogle år tilbage, at jeg skulle leve en normal hverdag så meget som overhoved muligt, en hverdag uden de helt store problemer. Men tid var for meget at bede om, nogle år havde måske været for lang tid at håbe på, for efter kun en måned efter jeg var startet på min medicin, blev det værre. Nu fik jeg lov til at komme i fuld behandling.
Få dage efter skulle jeg indlægges, men man kunne nødig sige, at jeg glædede mig til det. Min søster græd og græd og kunne ikke finde sig selv, hun var helt ude af sig selv. Min familie vidste ikke om de kunne tillade sig at smile eller grine, selv når jeg prøvede at få dem op i godt humør, falmede deres humør lige så hurtigt, som det kom. Jeg ved ikke hvem, der havde det værst mig, min mor, min far eller min lillesøster? Jeg var syg ja, men de var ramt af tanken om, at de måske skulle sige farvel til mig indenfor det næste stykke tid, og ikke når jeg har levet livet fuldt ud.

Da jeg var blevet indlagt, brugte jeg flere dage på at sunde mig og at få tankerne på plads. Jeg vidste, at jeg ville skulle blive her længe, jeg vidste, at jeg skulle vende mig til hospitalet. Jeg blev nødt til at vende mig til, at alt var rent, at der alle steder lugtede, lugtede forfærdeligt af medicin og rengøringsmidler, maden den blev bare varmet op, så man kunne lugte den på hele hospitalet. Min søster insisterede på at være ved mig, jeg tror hun havde dårlig samvittighed, dårlig samvittighed over at have haft råbt af mig, over at have været den værste søster, men hun skulle bare vide, hun havde gjort alt, hvad jeg ville have haft gjort i hendes sko. Hun ville ikke gå. Hun fortalte en aften, at hun var bange for, at der skete noget dårligt, imens hun var væk, at imens hun var væk, kunne jeg få brug for hende. Min far og mor var ikke så slemme til at græde foran mig, men de kunne godt finde på at fælde en tåre, når vi skulle have svar på kemobehandlingerne. Med god grund for hvor stor var chancerne for, at jeg ville overleve?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...