Like a movie (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 mar. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2013
  • Status: Igang
Elena 17 år og er en spion, som der finder hemmeligheder om folk, som de nok helst vil glemme. Men hvad gør hun når hun for opgaven om at finde noget om en kendt's familie, og bliver nød til at stalke den kendte. Finder personen ud af det, hvad bliver hun nød til at gøre for at finde ud af hemmeligheden? for hun føleser for personen eller en af hans venner? find ud af det ved at læsse min movella.


Det er min første movella, håber at i kan lide den :) jeg er ikke særlig god til at skrive om historien, men håber at i vil læse den alligevel :) Der kan være anstødeligt indhold.

5Likes
1Kommentarer
687Visninger
AA

4. Kapitel 3

 

Endelig hjemme home sweet home, da jeg gik hjem var der mange som kiggede efter mig, men det kan jeg da også godt forstå, det er jo heller ikke hverdag man ser en rødtop på gaden. Satte mig tungt ned i sofaen, og tændte fjerneren, og kørte over på mtv hvor de altid spiller noget godt musik. Jeg elsker musik og jeg har altid haft en drøm om at kunne være en sanger, danser eller skuespiller… men problemet er bare lige det at jeg ikke kan synge, danse eller spille skuespil, okay lidt skuespil, men det skal jeg jo kunne når jeg spiller en anden person. Jeg kan huske omme i skolen, når vi skulle spille skuespil, og man skulle kunne sine replikker uden ad, så fuckede jeg altid op i det, selvom det kun var 3 linjer jeg skulle sige.. så skuespiller bliver jeg aldrig sammen med alt det andet.

Jeg tog de papir op, som jeg havde fået af Willy, det var nok omkring 12 sider med mega lille skrift, så var der også et pas, sygesikringsbevis og alt mulig om One Direction. Tog passet op, og så det billede der var der inde, det var det samme billede som jeg havde sidst, de har bare lavet min hår farve rød, på billedet sidder jeg smiler let, men man kan stadig se det hårde i mine øjne. Øjnende lyver aldrig, og hvis man kigger efter, så kan man godt se når jeg smiler og ikke smiler så ændre mine øjne sig ikke, hvilket det gør ved alle andre mennesker.

Jeg smed passet væk, og kiggede tomt ud i luften, hvorfor havde jeg ikke nogle venner, kunne de ikke lide mig, er jeg for sær, for grim, for hypper hvad er det.. jeg har det med at smile og grine af alt, det er min mur eller facade, jeg lader ingen følelser slippe igennem, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grædt, men det må nok være flere år siden.

Jeg slukkede for fjernsynet og gik ind på mit værelse for selv at finde noget musik, jeg skulle jo til One Direction’s koncert, så jeg blev da nød til at skulle kunne nogle af deres sange. Jeg fandt deres nye album ’Take Me Home’ og satte det på. Jeg må indrømme at jeg godt kunne lide nogle af deres sange, men nogle af dem var lidt kedelige, jeg vil gerne høre nogle med lidt gang i dem. jeg synes at den bedste sang var ’heart attack’ for den er ikke helt stille, men ’little things’ er også søøøøød, men bare for stille.

Så skulle der bare findes tøj, havde ingen ide om hvad jeg skulle tage på, den skulle kunne dække en pistol, eller behøvede jeg en pistol?? Det var jo bare 5 små drenge, den kunne jeg sagtens slå ned hvis de prøvede på noget, okay jeg vidste ikke lige hvor høje og sån de var, men det må vi jo få at se. Jeg gik ud i stuen, for at hente den trøje, som jeg havde fået af Willy, strakte den ud foran mig, den var hvid der stod på trøjen ” MENTALLY DATING HARRY STYLES” også et billede af Harry der blinkede. Jeg må indrømme at han så mega lækker ud, kan godt forstå alle de piger som stalker ham. Kunne bare ikke forstå hvorfor det ikke var Niall i stedet for Harry hmmm. Jeg gik ind og fandt nogle sorte stramme bukser som jeg kunne havde på. Så var tøjet på plads, måske lidt kedeligt, men gad ikke trække for meget opmærksomhed med mit tøj, for hår gav mig allerede alt for meget opmærksomhed.

Gik ind i bad, for at få samlet tankerne, jeg skulle have en plan, for at skulle komme til at se om Niall virkede anderledes end de andre. Når jeg kom ud af badet skal jeg bare læse alt det Willy havde givet mig.

 

פשוט להילחם

Så stod jeg endelig ude foran The O2 arena, der var mennesker overalt, det var rimelig svært at overskue. Jeg gik med faste skridt hen til indgangen, hvor der stod en masse mænd, som skulle bippe ens billet, der var heldig vis ikke en super land kø, der var nok 30 mennesker foran mig. Jeg var også lidt sent på den, der var kun 15 min til at koncerten begynder. Streeees.

Jeg kom ind uden nogle problemer, nu var det bare at finde det sted hvor jeg skulle sidde, der var tusinde personer der inde, og det var virkelig svært at finde rundt. Efter at havde gået i nok 5 min fandt jeg endelig min plads, det var række 3 så jeg var super tæt på, jeg må indrømme at jeg faktisk glædede mig. Har aldrig rigtig været til en koncert før. Der var et kæmpe ur eller hvad sådan noget hedder oppe på scenen og den talte ned, der var kun 20 sekunder tilbage. Folk begynde og tælle med, så hvorfor skulle jeg så ikke gøre det, da den stod på nul gik alle amok inklusiv mig, der var den fedeste stemning, så hvorfor ikke være med i den??

Drengene havde være på i noget tid. Da musikken begynder at spille ’heart attack’ begynder jeg at skrige som en sindssyg og hopper op og ned. Jaja jeg fangirlede lidt, men det var en god sang, så nu tror jeg at folk tror jeg er en fan men det er jo bare godt. Elsker når Niall synger ’OWW’ hææhæ de drenge er lidt søde, det må jeg give dem.

 

פשוט להילחם

 

Jeg var lige ved at gå amok på folk, de stod og skubbede, larmede som sindssyge det var da til at få stress af. Koncerten var lige slut, så nu stod jeg i en kø til at kunne komme backstage. Kom i tanke om det jeg lovede Charlotte med at give Harry hendes nummer. Vente mig om og så en pige stå med en masse papir og en kuglepind. ”kan jeg måske låne lidt papir og din kuglepind bare hurtigt” hun kiggede lidt mærkeligt på mig, ”mmmh jo her” hun rakte mig noget papir og kuglepinden. Jeg skrev Charlottes nummer ned på papiret, jeg kunne hendes nummer uden ad, sammen med næsten alle menneskerne i CIA London, for hvis noget gik galt skulle man kunne ringe til dem lige meget hvor man er henne. Jeg fik lagt papiret med Charlottes nummer ned i min lomme.

Køen gik lang som fremad, der var heldigvis kun 4 foran mig. Der stod en stor lidt tyk mand, ej okay han var ikke tyk, jeg havde læst at det var One Direction’s bodyguard Poul, han lavede en bevægelse med hånden som om at vi skulle komme frem ad. Han tjekkede deres pas de piger som var foran mig. Da han så mig kiggede han mærkeligt på mig, var der da noget galt eller hvad?? ”du kan bare gå ind, og bare følg de andre piger” jeg smilede til han og lavede et nik som svar.

Det var bare en lang hvid gang vi gik ned af, og de få mennesker vi gik forbi kiggede meget på os, eller måske var det bare mig der var lidt paranoid. Vi nåede endelig hen til en dør som stod åben, man kunne tydeligt høre nogle stemmer der indefra. De 4 piger foran mig tror jeg var ved at dø er nervøsitet, de rystede helt vildt meget, hvordan kan de være så spændte eller nervøse??

Da jeg kiggede ind i rummet var pigerne allerede henne ved en af drengene og stod og krammede dem, så da der kun var 5 piger i alt og 5 drenge, så må der være en for mig os uhhh. Harry kiggede hen til mig og valgte ikke at kigge mig i mine øjne først nejnej, først min trøje, så mine bryster, så mit hår også til sidst mine øjne. Jeg overvejede at sige 'mine øjne er her oppe' men det ville være lidt dumt, når jeg skal forstille at være en fan. Han kiggede ned på pigerne som stod og græd, men han valgte alligevel at gå hen til mig, måske fordi at jeg ned stirrede ham, det var ikke ham jeg skulle kigge på det var Niall.

"hey" sagde Harry da han var nået op til mig, "hej" sagde jeg nervøst, min stemme rystede faktisk, dumt dumt Elena. "jeg kan godt lide din trøje" han blinkede til mig, hvad sker der for at alle lige pludselig begynder at blinke til alle, okay jeg gør det også selv, men alligevel. "mmmh tak... må jeg måske godt få et kram" hahahha er selv ved at dø over hvor lamt det lød, men jeg skulle give ham min venindes nummer, så havde udtænkt en plan. "hahah ja selvfølgelig" 

Suprise suprise så krammede vi, og han lugtede eller duftede vildt godt, men jeg fik min venindes nummer ud af min lomme, og ned i hans baglomme. Han opdagede ingen ting, har så også været lidt øvet til at tage andres folks ting. Vi trak ud af krammet "kom med over og hils på de andre drenge" Jeg nikkede lidt genert og gik med ham. Da vi var lidt væk fra Niall kiggede han op og vi fik øjn kontakt....

 

____________________________________________________________

 

Så kom 3. kapitel. 

Elena mødte endelig drengene, hvad tror i der sker når hun er der inde??

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...