Sorry, it's not your fault

En ung dreng på 15 år, der lyder navet Nikki, Nikki James, er ikke den glad dreng i klassen, selvom hans forældre tror det. Han bliver mobbet. Ikke fordi han ikke linder dem, men fordi han er homoseksuel.
Hans forældre havde ikke noget i mod det, men hans klasse tager det ikke lige så godt som hans forældre og lærer.
Ikke nok med han bliver mobbet af hele klassen, men den han elsker mere end nogen anden er blandt dem. Jack. Den mest populære dreng i hele klassen og gør alt for at få Nikki's slevtidlig ned.
Men der sker ting med både Nikki og Jack. Gode og dårlige

(Nikki James er en person der døde i år 2013, da han blev mobbet på grund af han var homoseksuel. Hans død har intet at gør med historien. Har kun fået inspiration til at skrive denne historie.)

24Likes
68Kommentarer
5065Visninger
AA

7. Uaccepteret og kærlighed

Jeg har ikke sovet hele natten. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på Luis.

Jeg lader min tunge glide over mine læber. Der er stadig en lille smag efter ham og hans læber.

En banker på døren ude fra gangen. Jeg rejser mig en lille smugle, så jeg kan se døren.

-Nikki? Kommer du ikke ned og får noget morgenmad? Du behøver ikke tage i skole, hvis du har det dårligt. Men vi vil godt lige snakke med dig.

Det er min mor. Hun snakker altid med sådan en rolig stemme uanset hvad, men denne gang lyder det også som hun er bange.

Jeg smider tanken ud af hovedet og sætter mig op. Jeg strækker mine arme op i luften, der slipper en lille lyd med ud, ligesom når hund strækker sig. Jeg kigger på mit ur, der står ved siden af mig, den er kun 7:15. Det er tidligt jeg vågnet i dag, eller det er tidligt jeg står op. Jeg har jo ikke sovet hele natten, de få gange jeg har prøvet at lukke mine øjne kom der billeder fra igår op.

Jeg rejser mig op og tager en løs trøje på. Jeg låser døren op, jeg låste den i går for der ikke var nogen der så mig græde, og begynder at gå hen om trappen. Jeg bliver stoppet af Yore, da han krammer mig bagfra.

-Nikki, du kan altid komme til mig hvis der er noget, det ved du godt, ik'?

Jeg kigger væk så han ikke kan se mit sår. Men også for ikke at se ham i øjne. Han kan altid se om jeg er trist eller ked af det. Jeg vil ikke havde han ser det nu. Han strammer sit grab en lille smugle for at få et svar fra mig.

Jeg giver et hurtigt nik og river jeg løs af hans kram og går ned af trappen.

Som sagvanlig sidder min far og læser et eller andet brav, men har plager ikke at se så alvorlig ud. Gad vide hvad der står i det brav, jeg vil vildt godt vide det, men jeg for bare balde, hvis jeg spørger.

-Godmorgen.

Jeg strækker mig endnu en gang og går over mod spisebordet. Yore er også kommet ned, han bliver stående over ved trappen. Han er lidt underlig i dag, men jeg smider tanken ud af hovedet.

-Hvor er Mira? Er hun allerede taget af sted?

Min mor giver et enkelt nik og vasker videre. 
Hvorfor er de alle så stille i dag? De ved da ikke noget om jeg bliver mobbet, vel? 

Mens jeg sætter mig, begynder min krop at stramme sig i alle muskler af nervøsitet.

-Nikki!

Min far rejser sig med en bevægelse og går om på min side af bordet. Han tager hårdt fat i mine skulder og jeg kommer med et lille skrig af smerte.

De 2 andre kommer med en lille reckson, men gør ikke noget. 

-Jeg vil ikke acceptere du er bøsse længere! Du skal finde dig en kæreste, en pige, du skal være sammen med!

Jeg kigger forskrakket på ham.

Hvad mener han har med han ikke vil acceptere jeg er bøsse længere? Må jeg ikke være mig selv længere?

Alle tingene køre rundt hovedet på mig, det gør for ondt til at jeg kan koncentrere mig rigtig om hvad min far siger.

-Far..

Jeg bliver smidt på gulvet og lander på mit haleben. Min mor kommer med et lille skrig og Yore strammer sine hænder mere.

-Jeg vil ikke høre noget om nogen drenge ser godt ud eller noget andet! Hvis du ikke selv finden en kæreste selv, finder jeg en til dig, forstået?!

Jeg kigger op på ham, jeg har aldrig set han så sur før.

Jeg giver ham kun en nik og rejser mig op.

-Jeg tager i skole.

Jeg snakker i en kold tone og går mod trappen.

Yore giver mig et bekymret blik på vejen, men jeg svare med et koldt blik tilbage.

Jeg smækker døren efter mig da jeg er kommet ind på mit værelse, men jeg kan nemt høre mine forældre skændes og Yore blander sig i "samtalen'', for han hader når folk skændes

Jeg går over og finder et par stramme sorte læder bukser frem og en sort-grå trøje med Slipkont frem. Jeg gider ikke det helt store i dag, så jeg tager bare mit tøj på og lægger en hurtig make-up. En mørk øjenskygge, eyeliner og lidt mascara. Mere gider jeg ikke lige nu. Jeg tager mine støvler på og smider min taske over den ene arme og går ud.

Da jeg er kommet ned i køkkenet igen, sidder han igen og læser, min mor ser stadig chokket ud, men prøver at virke glad og Yore, han er helt rød i hovedet.

-Nikki, du skal ikke være sur på din far. Som din mor har jeg accepteret det. Han har stadi...

-JEG GIDER IKKE SNAKKE OM DET!!

De alle 3 kigger forskrækket på mig.

-Så længe I ikke vil acceptere mig som bøsse, vil jeg heller ikke acceptere jer som mine forældre.

Jeg får ud af døren og smækker den efter mig.

Jeg løber i skole i dag. Jeg vil bare væk fra dem. 

Dem jeg troede jeg kunne stole på, dem jeg troede jeg altid kunne komme til hvis der var problemer, den jeg elsker højere end noget andet, dem flygter jeg nu også fra. Jeg flygter fra alt. Jeg flygter fra alle.

Jeg er ved skolen. Mine ben syre så meget at jeg er ved at falde sammen. Jeg kigger hurtigt rundt og for øje på Luis. Jeg løber over mod ham.

-Luis! Jeg skal snakke med dig nu!

Råber jeg inden jeg overhovedet er halvvejs over de ham. Han kigger op og rødmede en lille smugle.

De sidste 2 meter springer jeg ind i hans arme og knytter mig helt ind til ham.

-Ni... Nikki? Er der noget galt?

Jeg nikker hirtigt og trækker ham om bag skolen.

-Luis...

Jeg falder sammen, for mine ben kan ikke mere, det syre alt for meget.

-Nikki, hvis det er om det der skete i går, så mange...

Jeg ryster hurtigt på hovedet, med tåre løbene ned af kunderne.

-Mine forældre vil ikke acceptere jeg er bøsse længere. Jeg er helt knust. Jeg har ikke lyst til at være her mere. Luis, jeg har bare lyst til at dø.

Med lynets hastighed trækker Luis mig ind i et kram. Jeg bliver forskrækket, men det er også dejligt. Dejligt at være så tæt på ham og kunne lugte hans dejlig lugt igen.

-Luis..?

-Nikki, du må ikke begå selvmord! Hvis du gør det, gør jeg det også. Jeg vil aldrig lade dig gør sådan noget. Ikke nu hvor du ved hvad jeg føler for dig.

Jeg kigger ham i øjne. Han mener det virkelig. Han er virkelig forelsket i mig.

Jeg får flere tåre i øjne.

-Luis...

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men jeg får et lille smil på munden.

-Luis, jeg... Jeg tror... Jeg er ved at... Få følelser for dig.

Jeg sagde det. Måske har jeg altid haft det sådan her, men ikke turet sige det.

-Hvad? Men du elsker jo Jack.

Jeg trækker på skuldrene, men et lille smil. Luis tørre mine tåre væk, men hans ene hånd. 

-Måske, men jeg får han aldrig, så hvorfor blive ved med at prøve, når jeg ved der er en anden der vil elske mig.

Luis er helt lamslået. Han havde nok ikke regnet med det var det jeg ville sige.

Jeg ligger mine arme bag hans hoved og trækker han tættere, så der kun er få cm mellem os.

-Luis, jeg elsker dig virkelig.

Jeg fjerner mellemrundet mellem os og vores læber mødes.

For en gangs skyld er der noget der føles rigtig i mit liv. At sidde her med Luis. At få og give kærlighed. Der er så mange føleser i luft man ikke ved hvad man føler.

For første gang i mange år, får jeg ægte kærlighed fra en person.

Men elsker jeg virkelig Luis?

——————————

Undskyld for den lange vente tid, men har haft så meget over hovedet.

Jeg håber i kunne li' det nye kapitel.

 

Jeg tænker at I kunne hjælpe mig med det næste kapitel. Jeg har ingen anelse om hvad det skal handle om, så skriv i kommentaren hvad I synes der skal ske og så ser vi om jeg kan få nogen gode historier xD

Btw, håber I har haft en god påskeferie ;3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...