Sorry, it's not your fault

En ung dreng på 15 år, der lyder navet Nikki, Nikki James, er ikke den glad dreng i klassen, selvom hans forældre tror det. Han bliver mobbet. Ikke fordi han ikke linder dem, men fordi han er homoseksuel.
Hans forældre havde ikke noget i mod det, men hans klasse tager det ikke lige så godt som hans forældre og lærer.
Ikke nok med han bliver mobbet af hele klassen, men den han elsker mere end nogen anden er blandt dem. Jack. Den mest populære dreng i hele klassen og gør alt for at få Nikki's slevtidlig ned.
Men der sker ting med både Nikki og Jack. Gode og dårlige

(Nikki James er en person der døde i år 2013, da han blev mobbet på grund af han var homoseksuel. Hans død har intet at gør med historien. Har kun fået inspiration til at skrive denne historie.)

24Likes
68Kommentarer
5229Visninger
AA

12. It's not your fault

Jeg åbner stille øjnene og begynder at smile, da mine øjne mødes med et par andre, der er fulde med glæde og håb.
"Godmorgen!" Siger han og kysser min pande. "Godmorgen." Svare jeg  og ligger mig ind til ham. Han ligger en arm rundt om mig, for at trække mig helt ind til ham. "Er du okay efter i går? Spørger han. Jeg giver et lille fnis fra mig. "Jeg har prøvet noget der var værre end det her, så ja, jeg er okay." Han sætter sig lidt op og kigger bekymret på mig. "Mener du det jeg har gjort?" Spørger han. Jeg sætte mig op og giver ham en kys på kinden. "Uanset hvad du gjorde ved mig, uanset hvor meget du skadet mig, så kunne jeg ikke lade vær' med at elske dig." "Men prøv at se dig selv! Det er min skyld ud har alle de ar på dig!" Halv råber han. Jeg ikke lade vær' med at grine af ham. "Det er ikke din skyld." Svare jeg med en rolig tone. "Tro mig, jeg hat gjort det siden 4 klasse, inden jeg overhovedet havde overvejet at fortælle jeg elsket dig"  

Han ligger sig ned i sengen i med armene over hovedet. "Du er så underlig nogen gange." Siger han med en drilsk tone. "Nå, er jeg det." Jeg sætter mig på hans hofte og kigger frækt på ham. Jeg begynder at kysse ham på brystkassen og op af hans hals, hvor jeg ender ved hans mund og kysser ham. 
Han ligger sine arme omkring min nakke og trækker mig ned at ligge under ham, uden at bryde kysset. Vi ligger sådan nogen få minutter, men bliver afbrudt af en bakken på døren. "Nikki? Er du der inde?" Det er min mor. Hun har nok hørt Jack og jeg har snakket og er kommet op fra køkkenet. 
"Ja, hvad er der? svare jeg hende og holder Jack for munden, så han ikke siger noget. "Har du en ven på besøg? Jeg synes jeg kunne hører nogen?" "Ja, det er Jack. Vi kommer ned og får noget at spise lige om lidt." "Okay, skat. Så gør jeg noget klar til jer." Jeg kan høre hun har et smil på læben. Den tone hun havde i stemmen, gør man bare ved det. 
"Skal vi virkelig?" Spørger Jack og kigger på mig med hundehvalpe øjne. "Ja. Jeg vil gerne forsætte jeg kan li' dig." Han kigger lidt underligt på mig. "Min far fortalte mig i går, jeg skulle finde en kæreste, en pige, og jeg endte med at sige, hvis de ikke ville acceptere mig som bøsse, så ville jeg ikke acceptere dem som mine forældre." Jeg begynder at græde en lille smugle og prøver at gemme mig lidt ind i mig selv, men Jack lader mig ikke gøre det. Han tager fat rundt om mig og holder mig tæt ind til sig. "Hvad gør du så, hvis de ikke vil acceptere os?" Spørger han. Jeg gemme mit ansigt ind i hans bryst. Jeg vil ikke tænke over om de vil acceptere os eller ej. Bare jeg kan være sammen med ham.

Der kommer et lille bip fra min mobil. Jeg kigger lidt på den og op på Jack. Han giver slip og jeg kravler over til min mobil, for tække hvad det var. 
Det er en besked. Det er fra Luis. Jeg åbner beskeden og læser den for mig selv. >>Hey Nikki! <3 Jeg ved jeg kun vil være en ven for dig og det har jeg altid vist. Efter jeg gik i går, viste jeg, jeg ville miste dig som kæreste, selv om vi aldrig rigtig lavet noget ud over det kys ^^' Uanset hvad du vælger, skal du vide jeg støtter dig og jeg vil altid være der for dig. :) Håber Jack opføre sig pænt over for dig! Knus Luis <3 P.S. Slå ham lige for mig.<<
Jeg kan ikke lade være med at smile over hans besked. "Hvad er det?" Spørger Jack. Jeg rakker ham telefonen og slår ham en enkel gang på overarmen. "Hvad laver du?" halv råber han. "Læs." Svare jeg bestemt. Han begynder hurtigt at smile, ligesom mig. "Det er jeg glad for at høre." Smiler han. Han ligger telefonen og kysser mig på panden. 

Jeg stiller mig op og strækker mig, mens jeg går over til mit skab. Jeg tager noget tilfældigt tøj ud af skabet, bare nogen løse bukser og en løs trøje.
Jeg vender mig om og kigger på Jacks ryg. Han er i gang med at tage sine jeans på. Jeg ligger mærke til han har nogen få neglemærke på hans ryg. Jeg rødmer en lille smugle, da jeg ligger mærke til det. Jeg skynder mig at tage mit tøj på og gå hen foran ham. Jeg giver ham et smil og går hen, for at låse døren op.

Da vi kommer ud på gangen, tager han fat rundt om mit liv og vender mig om, så vi kigger på hinanden. Jeg smiler lidt og kysser ham enkel gang. 
Både Jack og jeg bliver forskrækket, da vi hører et bang fra noget der bliver tabt. Jeg får øjenkontakt med min bror, Yore. "Hvad sker der lige her?" spørger han og samler sin mobil op fra gulvet. "Øh.. Ja.. Hvordan skal jeg forklare det?!" Jeg kan ikke rigtig få det sagt på nogen måde. Yore går over ved siden af os og trækker mig ud af armene på Jack. Man kan nemt se Jack ikke bryder sig om det. "Næste gang du rør ham, dræber jeg dig!" Snager Yore af ham. "Hah! Hvem skulle stoppe mig? Dig og hvilken hær?" Griner Jack. Jeg kigger lidt overrasket på Jack. Mest fordi han kender mig bror. Han ved hvor nemt han kan blive sur. 
"Nikki, gå neden under." Kommandere Yore. "Nej!" Både Yore og Jack kigger chokket på mig. "I to kender hinanden, så prøv lige at tage jer sammen. Jack, aldrig pis Yore af igen. Og Yore, du må komme ud af det med Jack, for han og jeg er sammen." Halv råber jeg. "Fint, så kan vi gå ned og spise." Jeg går ned af trappen. Bag mig kan jeg hører de giner lidt sammen. 

Jeg møder min mors dejlige smil, da jeg træder ind i køkkenet. Min far. Han sidder og læser avis som han plager at gøre og Mira sidder og leger med nogen farver ved bordet, så jeg går over og krammer hende. "Nii-san! Hvor var du i går?" Spørger hun sødt. "Jeg var på mit værelse med en ven." Svare jeg hende med et lille smil. sætningen går i gennem mit hoved igen. Med en ven. Ja, lad os bare sige det. 
De to andre drenge kommer ned af trappen og griner hele vejen ned. Begge mine forældre kigger en gang på Jack, da han træder ind i køkkenet. Mira peger på Jack og siger; "Er det din ven?" Jeg giver hende et nik og krammer hende igen. 

Min mor står og nær studere Jack før hun siger noget. Min kigger bare tilbage i hans avis og lader som ingenting. "Er du ikke Jack? En af Nikkis gamle venner?" Spørger min mor noget tid efter. "Jo, det er lang tid siden Fru. James." "Bare kald mig Crystle." Svare min mor og begynder at sætte nogen ting på bordet. 
Jeg kigger over på min far, der ikke ser ud til at havde hørt os overhovedet. 

"Nå ja. Jack og jeg er kærester." Siger jeg og går over ved siden af Jack. Min far er ved at falde ned af stolen, da jeg siger det. Min mor og lillesøster kigger chokket, men glad på os.

"Jeg troede vi havde en aftale, Nikki?" Siger min far alvorligt og stiller sig over foran mig. "Nej, det havde vi ikke. Du sagde jeg skulle finde mig en kæreste, fint det har jeg, men det bliver aldrig en pige. Bare fordi jeg er en drenge mener ikke jeg skal gifte mig med en pige og få børn. Jeg elsker Jack og sådan er det." Svare jeg bestemt tilbage.
Mine forældre bruger få sekunder på at finde ud af hvad jeg enlig sagde. 
"Skat, hvis Nikki ikke vil være sammen med en pige, kan vi ikke gøre noget ved det." Siger min mor stille og ligger en hånd på min fars skulder. "Men jeg ville bare havde han skulle være normal." Hulker han, men nogen få tåre ned af kinden. "Far, jeg bliver aldrig normal, sådan er det bare. Men jeg vil altid være din lille dreng, men du bliver nød til at acceptere jeg ikke kan lide piger." Jeg krammer ham en gang og smiler til ham.

Vi sidder og snakker lidt tid, inden Jack og jeg kan begynde at pakke sammen til at komme i skole. Vi skal lige til at gå ud af døren, da min far stopper os. "Nikki, før I går, vil jeg gerne sige noget til jer." Vi stopper begge op i døren og vender opmærksomheden om min far. "Jeg skal lige vende til at du er bestemt på det her, men I har begge min fulde opbakning og kommer I nogen sinde i problemer i fremtiden, så kan I altid komme mig og få hjælp." Jeg kan ikke lade være med at smile. Han har accepteret at vi er sammen og han vil hjælpe os, hvis det skulle være. Jeg giver han et kram. "Tak fordi du forstår." Siger jeg glad. "Skøn jer nu. Skolen starter lige om lidt." 

Vi vinker farvel til min far der står i døren. Jack tager hurtigt min hånd og svinger den lidt frem og tilbage. Jeg griner lidt af det, men fjoller med. "Hvad gør vi når vi kommer ned på skolen?" Spørger han meget tilfældigt. "Det ved jeg ikke. Fortæller dem sandheden?" Jeg kigger bekymret på ham et øjeblik, men det bliver hurtigt vendt til et smil, da han smiler sødt til mig. "Lad os det. Ikke flere hemmeligeheder." Smiler han. 

Kort tid efter er vi ved skolen. Inden vi går ind på skolens grund. Står vi lidt og kigger på hinanden. Jack kigger lidt på mig, inden krammer mig og giver mig et kys på panden. "Det skal nok gå." 
Jeg giver han et smil og tager hans hånd.

Vi går sammen hen mod døren, mens alle de andre kigger underligt på os og begynder at hviske.

"Jack, jeg kan ikke det her. De hvisker for meget om os." Siger jeg i panik og prøver at trække min hånd til mig. 
"Det skal nok gå alt sammen, bare stol på mig." Inden jeg når at sige noget, har han placeret sine læbe på mine. 
Jeg glemmer helt tid og sted, men jeg ved vi får problemer for nu af.

_____________________________________________________________

Hey alle sammen!!


Så er sidste det sidste kapitel af Sorry, it's not your fault. Jeg ved det er meget trist, men sådan er det :(

Men er I interesseret i en 2'er?? Har tænkt lidt over det og har måske en idé jeg kan bruge :)

-Love Nikki James <3

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...