Sorry, it's not your fault

En ung dreng på 15 år, der lyder navet Nikki, Nikki James, er ikke den glad dreng i klassen, selvom hans forældre tror det. Han bliver mobbet. Ikke fordi han ikke linder dem, men fordi han er homoseksuel.
Hans forældre havde ikke noget i mod det, men hans klasse tager det ikke lige så godt som hans forældre og lærer.
Ikke nok med han bliver mobbet af hele klassen, men den han elsker mere end nogen anden er blandt dem. Jack. Den mest populære dreng i hele klassen og gør alt for at få Nikki's slevtidlig ned.
Men der sker ting med både Nikki og Jack. Gode og dårlige

(Nikki James er en person der døde i år 2013, da han blev mobbet på grund af han var homoseksuel. Hans død har intet at gør med historien. Har kun fået inspiration til at skrive denne historie.)

24Likes
68Kommentarer
5099Visninger
AA

5. En "ven" på besøg

Jeg er lige kommet hjem. Yes! Der er ingen hjemme. Så kan jeg nå komme i bad og renset min mund. Min mund er stadig fuld af bold og en lille smugle jord. 

Jeg smutter ind på mit værelse og begynder at tage mit tøj af. Jeg smider alt mit tøj på min seng og mine sko over i et hjørne. 

Jeg går ud på badeværelset og tænder for vandet. Inden jeg går ind i badet, kigger jeg på mig selv i spejlet. 

Mit sorte hår er blevet mere brunligt af jord. Mine øjne er mørke og tome. Min hage og hals er smurt ind i bold, spyt og jord. Min bryst og mave er skifte vis min blege hudfarve, gul og blå. 

Hvorfor skal jeg se sådan ud? Hvorfor må jeg ikke se ud som alle andre? En pæn og flot hud, uden nogle mærker og sår.

Jeg kigger på mit sår. Det jeg har på kinden. Hvad vil mine forældre ikke tænke? De vi gå fuld stendig af amok og vil havde af vide hvem der har gjort det og jeg ved ikke hvad. Min storebror vil slå dem der har gjort det mod mig halvt ihjel, men det må han ikke! Uanset hvad han gør mod mig, vil jeg ikke havde der sker Jack noget. Jeg ved han ikke vil mig og ikke vil elske mig, men han betyder så meget for mig. Jeg ved jeg lyder dumt. Jeg bliver ved med at elske en der vil slå mig ihjel. Ikke noget normale mennesker vil gøre, men hvad gør normale mennesker? Står tidligt op, går på arbejde, kommer sent hjem, spiser aftensmad, siger godnat til deres børn, arbejder noget mere og går så selv i seng? Er det er liv alle har tænkt sig at leve? Ikke mig! Jeg vil ud og lave noget med den person jeg elsker. Jeg vil opleve noget. Lave noget spænde. 

Jeg kan høre en svag ringen. Jeg tror ikke det er noget jeg forstiller mig. Det kan næsten kun være nede fra hoveddøren. Jeg åbner stille døren til badværelset, for at høre om det kommer ud fra. Jeg har ret. Det er hoveddøren. Jeg gider ikke nogen lige nu, så jeg lukker døren til badværelset igen og går over mod badet. Inden jeg når at trade ind, ringer min mobil. Hvorfor har jeg overhovedet taget den med her ud? Dumme mig! Jeg tager den op og kigger hvem det er. Det er Luis*. Jeg troede lige det var min bror eller mine forældre der havde glemt sine nøler eller sådan noget og skulle havde fat i mig. Jeg tager den.

-Sup'

-Nikki! Hvor fanden er du?! Jeg har let efter dig i 1 time nu!

-Slap af Luis. Jeg er her hjemme. Er det dig der ringer på?

Der går lidt tid før Luis tager sig sammen til at svare.

-Ja, kom ned og lås op nu!

-Okay, okay.

Jeg ligger på. Tager et blodrødt håndklæde rundt om mine hofter og går ned til døren. Jeg tøver en lille smugle da jeg står nede ved døren. Skal jeg åben det? Jeg har ikke rigtig lyst til at snakke med nogen lige nu, men det er kun Luis, så det gør ikke så meget. Jeg lukker op og Luis kommer ind. Eller han hopper ind. Ind i mine arme, som om han var min kæreste der ikke havde set mig i flere år.

-Nikki! Du må aldrig gå for skolen uden jeg ved det!

Han siger det meget bestemt og fast. Næsten som min mor. Ret underligt når man tænker over det. Min ven minder om min mor? WTF?!

-Undskyld Luis, men jeg skulle væk før der var nogen der så mig.

Luis ved når han ikke kan finde mig i frikvasterne, er der fordi jeg blive gemmen tæsket af drengene. Og jeg har bedt ham om at holde sig væk, når det sker. Jeg vil ikke havde han skal blive ligesom mig. Han går en klasse under mig, men han er meget højre og stærkere end mig, så han kan klare sig bedre, end mig. Jeg misunder ham en lille smugle

-Luis. Giv slip på mig, nu! Jeg vil godt i bad inden mine forældre kommer hjem.

Han kigger på mig med et hundehvalpe blik. Som bare siger; Neeej! Jeg vil blive liggene! Og blive ved med at kramme dig!

-Okay, det er også fejer.

Han giver slip på mig og går med mig over til min værelses dør. Jeg kigger på ham. Han har hovedet sænket mod gulvet, som om han tænker. 

-Vis du går ind, så smutter jeg hurtigt i bad.

Han nikker og går ind på mit værelse. Der er et eller andet galt med ham i dag. Nå, men jeg snakker med ham når jeg kommer tilbage.

Jeg står igen på den dejlig varme badværelsegulv. Jeg kunne blive stånede her for evigt. Jeg går igen over om badet, hvor vandet stadig er tændt. Jeg noget ikke at slukke det, da jeg skulle åbne for Luis. 

Jeg går ind i vandet. Jeg får en lille smugle kuldegysninger, da det varme vand rammer min kolde krop. Jeg står nogle minutter og kigger ud i luften. Jeg tænker ikke på noget eller nogen. Underligt nok. Det er som om alle mine følelser er væk. Alle mine tanker og bekymringer er væk. Alt er væk. Selv mine føleser for Jack er væk. Jeg ved ikke hvorfor, men det føleses godt man ikke har noget at tænke på.

Jeg tager shampooen og begynder stille at væske mit hår, så det igen kan blive sort. Min mund og hals for blod, spyt og jord. Men jeg rør ikke min kind. Det gør alt for ondt. 

-Nikki! Kommer du snart?

Jeg får et lille chok. Jeg tror jeg var langt inde i mine tanker. Jeg lukker vandet og træder ud.

-Ja, jeg kommer nu!

Jeg går ud af badet og tager sammen håndklæde fra før rundt om mine hofter og låser døren op. Jeg kommer ud på gangen, hvor jeg møder en grædende Luis.

Jeg kigger underligt på ham. 

-Luis, er der noget galt?

Jeg prøver at lyde rolig, men har lidt svært ved det. Det er altid folk der prøver at hjælpe mig og ikke mig der prøver at hjælpe andre.

Han tager fat i mig og krammer mig igen. Han ligger sit hoved på min skulder og græder videre.

-Luis, vil du ikke sige hvad der er glat?

Han ryster på hovedet.

-Du vil bare hade mig!

Jeg kigger med store øjne. Hvorfor skulle jeg hade ham?

-Hvorfor skulle jeg hade dig? Du er min bedste og eneste ven! Jeg vil aldrig nogen side hade dig!

Han kigger op på mig med hundehvalpe øje, som siger; Jeg vil gøre dig glad, men jeg ved vis jeg gøre det, bliver du bare sur.

Hvorfor kan jeg altid oversætte de øjne? Det er lidt underligt. Ja, mange ting i mit liv er underligt.

-Nikki?

Jeg ryster hurtigt på hovedet og kigger på ham. Jeg skal holde op med at stene. 

-Ja?

-Hvad vil du gøre vis jeg fortalte...

Han bider sig i underlæben og streamer sit grab om mig. Er han nervøs eller hvad?

-Fortalte hvad?

-Jeg er forelsket i dig?

Jeg stiger med store øjne.

Hvad?! Forelsker... i mig?!

____________________________________________

*Luis; er en dreng der også har begået selvmord i år, 2013. Jeg kender dog ikke hans grund, men er ret sikker på det var fordi han blev mobbet.

Hvad siger I så?

Ved godt der er gået et lille stykke tid, men regninder med der kommer et nyt kapitel sener på ugen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...