Sorry, it's not your fault

En ung dreng på 15 år, der lyder navet Nikki, Nikki James, er ikke den glad dreng i klassen, selvom hans forældre tror det. Han bliver mobbet. Ikke fordi han ikke linder dem, men fordi han er homoseksuel.
Hans forældre havde ikke noget i mod det, men hans klasse tager det ikke lige så godt som hans forældre og lærer.
Ikke nok med han bliver mobbet af hele klassen, men den han elsker mere end nogen anden er blandt dem. Jack. Den mest populære dreng i hele klassen og gør alt for at få Nikki's slevtidlig ned.
Men der sker ting med både Nikki og Jack. Gode og dårlige

(Nikki James er en person der døde i år 2013, da han blev mobbet på grund af han var homoseksuel. Hans død har intet at gør med historien. Har kun fået inspiration til at skrive denne historie.)

24Likes
68Kommentarer
5197Visninger
AA

4. Elsker du mig virkelig?

Når man tænker over det. Er der ikke særlig stor forskel på mig og Jack. Jeg er emo og han er scene. Det er næsten det samme. Spørger mig ikke hvad forskelen er, men jeg ved der er forskel.  

Det var faktisk ham der fortalte mig om Emo, Scene og Goth. Han mente jeg ville blive Goth, men det er for mørkt for mig. Jeg kan bedre lig farver. Derfor er jeg Emo. Jeg ved ikke hvorfor han fortalte mig om det, men jeg er glad for han fortalte mig om det. Ellers tror jeg ikke jeg var blevet Emo. 

Jeg har elsket Jack ligesiden 3 klasse. Hvorfor ved jeg ikke rigtig. Jeg kende ham ikke så godt den gang.

Men hvorfor det lige skulle være dig, jeg blev forelsket i, ved jeg ikke. Jeg ved bare jeg elsker den måde dit hår sidder på. Den grøn/sorte farve dit hår har, sidder altid perfekt. Selv når du står og slår eller sparker mig. Det vil jeg altid elske ved dig.

Noget af det jeg håber du ikke har fortalt de andre, er at jeg har sagt jeg elsker dig! Vis du har det ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Men der er aldrig nogen der har sagt noget om det. Så der er stadig et lille håb for at du ikke har sagt det.

 

Jeg er kommet op i skolen og venter kun på at klokken skal ringe ind. Jeg kan godt mærke jeg stadig har en lille smugle tømmermænd og har stadig kvalme fra i lørdags, eller er det efter Mira i morges. Hun hoppede på mig ryg... igen!

Klokken ringer ind og alle kommer ind. 2 minutter kommer læren ind. Ikke en jeg har set før. Hun ikke meget højere end mig. Nok kun 6-9 cm højere. Hun er tynd, pænt mørkt hår og et flot smile. 

-Godmorgen, Elever! Vil I være søde at sætte jer ned?

Hvordan er det lige hun snakker? Vil I være sød? Hvornår er lærene blevet så søde over for eleverne? Hvornår er hun lige blevet færdig med hendes uddannelse?

-Jeg hedder Julie og er jeres vikar for de næste par, da jeres lære er taget på ferie.

Hun kigger rundt i klassen. Hun kigger underligt på både mig og Jack. Hvorfor? Har hun aldrig set en Emo og en Scene før eller hvad?

-Jeg vil godt havde I siger jeres navne, så jeg kan lære dem!

Hun siger det så bestemt og den måde hun kigger på mig. Det giver mig faktisk en lille smugle kuldegysninger, vis man kan sige det på den måde.

Alle har sagt deres navne, undtagen mig, Jack,Jayy, Andy og 2 andre, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder.

-Andy.

-Jeg hedder Jayy.

-Jeg hedder Jack Smith.

Og han skal bare komme med det dejlige smil, som alle kan falde for. Det sammen smil som jeg er fladt for. 

Jeg begynder at rødme en lille smugle, over det smil. Det gør jeg vær gang.

Jeg rejser mig op, da Jack har sat sig ned igen.

-Jeg hedder Nikki James. Hyggeligt at møde dig.

Jeg smiler med det sødeste smil jeg kan lave og da jeg kigger op på hende igen, kan jeg se hun er blevet helt blød i knæene. Lige hvad jeg havde håbet. Så kan det være jeg slipper for alle underlige og uhyggelige blikke hun hun sendte mig. 

Jeg kigger hurtigt over på Jack. Bare for at vise jeg har vundet. Vi har en lille kamp om hvem der kan være den sødeste i klassen. Det er ret sjovt, fordi Jack kan ikke tåle at tabe.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor vi stadig har de kampe. Det var noget som vi startet da vi gik i 3. klasse. Og så er vi bare "leget" videre på den.

Vi har fået frikvarter og jeg er hurtig ude af klassen. Jeg ved hvad der sker vis jeg er der for længe af gangen går det glat.

Jeg er kun lige kommet ud på gangen, da...

-Hey! Nikki! 

Jeg stopper op og kigger bag ud, hvor han bare står og kigger på mig. Jeg tror vi har stået og set på hinanden i 5 minutter, da han enlig siger noget.

-Du slipper ikke så nemt, Nikki.

Hvad mener han? Jeg slipper ikke så nemt?

Jeg tænker nok lidt for længe over det, for Andy og Jayy tager fat i mig og tvinger mig med om bag skolen. De smider mig ind i burene, så jeg far svært ved at trække vejet i lidt tid.

Jack kommer over og tager fat i mit hår og tvinger mig til at se på ham.

-Du ved, Nikki, jeg hader at tabe. Og efter vi er fjender, bliver der ikke noget med at vi snakker om det.

Jeg ved godt hvad han mener nu. Jeg slipper ikke godt for det denne gang. Jeg har virkelig pisset ham af nu.

Han lænder sig helt hen til mig og visker mig i øret. 

-Du skal ikke regne med at du kommer til den næste time.

Jeg får kuldegysninger af det.

Han slår mig hårdt i maven, så jeg fladt til jorden. Jeg bare ligger og klynket mig.

Jeg får et spark i maven igen og der efter i hovedet. 

Det føles som om der er gået flere timer, men jeg har ikke hørt klokken ringe i nu.

Jeg kigger op på Jack, Andy og Jayy, med tåre i øjne. 

Kalde mig hvad i vil, men når den man elsker står og sparker en, er det ligesom at dø en lang og smerte fuld død. Jeg ved ikke om man kan samlingene det med døden, men det gør ondt.

Jeg bliver ved med at stiger på Jack, men han ligger ikke mærke til noget som helt.

Jeg får et spark ind i hovedet igen, denne gang meget hårde. Og et i maven. Denne gang kaster jeg blod op. 

Det bliver stille omkring os.

-Jack! Hvad har du gang i?

Råber Andy og Jayy i kor.

Jack bliver ved med at sparke mig i maven, så jeg kaster mere og mere blod op.

-Jack holde op! Vi kommer i fængsel vis han dør!7

Andy prøver at få Jack til at stoppe.

Jack høre ingenting, men bliver ved med at sparke. Jeg kigger en enkel gang op på Jack, mens jeg stadig kan se noget. Jeg får et spark mere i hovedet og der efter bliver mit sind sløjet, men jeg kan se folk omkring mig, dog meget utydligt. 

-JACK!

Råber drengene igen og tager fat i ham.

-Giv slip på mig! Den dreng skal dør, for alt det han har gjort mod mig!

Hvad? Hvad har jeg gjort? Jeg har da... nå jo, jeg fortælte ham det, men hvorfor skal jeg dø for det?

-Jack slap af! Han er emo. Han er kun til for at mobbe! Han har ikke gjorde noget!

Jayy prøver at få Jack lidt ned, men han er umulige at få ned når han er sur.

-Det skide emo knægt elsker mig! Og har ødelagt mit liv!

Der blev alle stille. Især mig. Jeg lå bare og stiret på ham, eller det jeg kunne se af ham.

-Hvad?

Drengene kan ikke rigtig få det vendt rundet i hovedet. 

-Han giver mig kvalme og får mig til at føle mig klam! Jeg kan ikke udstå ham og hader når han vinder!

Sådan bliver han ved, i næsten 5 minutter, hvor han bare ramser ting op han hader ved mig.

Jeg prøver at stille mig op, men uden held, da Jack sparker mig ind på låret. 

-Han har fortetjent at dø!

Jeg kan ikke havde han siger jeg fortetjent at dø. Jeg bestemmer ikke hvem jeg bliver forelsket i. Det må han da kunne forstå.

-Je... jeg bestemmer.. ik..ikke hvem jeg.. bliver.. forelsket i

Jeg kan næsten ikke sige det, da min mund stadig er fuld med  blod.

-Du betemmer ikke hvem du bliver forelsket i? Nej, det gør du ikke, men du bestemmer om du vil sige det eller ej. Du bestemmer om du vil beholde dit gode liv og havde venner eller du vil  ødelægge et andet og blive slået ihjel.

Jeg kigger på ham med store øjne. Jeg kunne næsten ikke tro mine øre. Ville han virkelig slå mig ihjel? Jeg vise han var sur på mig, men ikke så sur han ville slå mig ihjel. 

-Jack, lade ham nu være! Du har fået din hævn fra i morges

Jayy prøver at trake Jack med sig, men han bliver hvor han er og stiger på mig.

-Jack, jeg er så ked af det. Jeg viste ikke jeg havde ødelagt dig så meget.

Jeg prøver at holde mine tåre tilbage, men lykkes ikke rigtig da mine kinder hurtig  blev mere våde end de allerede er. 

-Hvorfor prøver du at sige undeskyld? Du har ødelagt mig liv. Derfor prøver jeg at ødelægge dit, men jeg kan se uanset hvad jeg gør virker det ik. Du siger ingenting til dine forældre. Du lyver over for dem være dag. Hvorfor? Det er dem der skal hjælpe dig og du gør ingenting.

Hvorfor ved han så meget om mig? Jeg viste ikke han kendte mig så godt. Han ved jeg lyver og prøver at virke glad. Han prøver at ødelægge mit liv, fordi jeg har ødelagte hans? Vis han ved så meget om mig, må han da kunne lig mig, ik? Jeg har aldrig fortalt nogen om mit liv der hjemme. Holder han øje med mig, eller hvad?

Jeg kigger ned i jorden. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Han har jo ret. Jeg fortæller ikke mine forældre hvad der sker, men alligevel smiler jeg overfor dem.

-Jeg holder af min familie og jeg vil ikke havde at mit liv skal skade dem.

Måske siger jeg det lidt hårdt, men han skal jo forstå det.

-Dit liv? Så du vil ikke fortælle det på grund af dit liv? 

Jeg giver kun et kort nik.

-Hvad vis du ikke havde noget liv?

Jeg får store øjne. Hvad mener han?

Han tager fat i mit hår igen og ligger noget skarp i mod min hals. Det kan næsten kun være en kniv. 

-Hvad vis du ikke havde noget liv? Så behøver du ikke at lyve overfor din familie igen. 

Jeg kan næsten ikke røre mig. Han har låst mig fast. 

Klokken ringer. 

-Jack kom så!

Jayy tager fat i Jack igen og prøver at trake ham med sig. Jack kigger vredt på Jayy og stikker ud efter ham med kniven. Han vender sig mod mig igen. 

-Du er heldig, som altid, Nikki!

Han kigger på mig med et smil. Det er næsten som om jeg har set det før. Men hvor?

Jack sætter kniven på min ene kind og skær et 10 cm langt sår.

-Du skal ikke regne med du kommer til timen.

Han gør mig faktisk en lille smugle bange nu.

Han sparker mig en enkel gang mere, enden han går med de 2 andre drenge.

Jeg ligger på maven og kigger efter dem. 

*Fuck hvad gør jeg nu?! Vis jeg kommer sådan hjem, vil mine forældre vide der er noget galt, men vis jeg tager op til time vil Jack og de andre bare slå mig mere ihjel.* Jeg kan ikke lade være med at tænke på Jack og hvorfor han ved så meget om mig. 

Elsker ham mig eller hvad? Er han for bange for at in rømme det over for sig selv?

Hvorfor mange spørgsmål?! 

 

_________________________________________________________________

Sorry!! Rigtig mange gange undskyld for vente tiden, men jeg har så meget der køre rundt i mit hoved har for tiden.

Håber i kan lig det nye kapitel og ved godt det er lidt langt, men hørte en sang og kunne bare ikke dele det op på nogen måde.

Det er denne her, vis i har lyst til at høre den: http://www.youtube.com/watch?v=URblbwlpnLc
Det er: Three Days Grace - Last to Know

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...