Et mål, en vej

Dette er en historie om drengen Castiell, og hans mystiske liv, de ting der sker i hans liv, og det han går igennem. Den vej han har været på, er på, og skal gå på. Den handler også om Castiells kærlighedsliv, og hans forhold til Stephanie, som måske ikke er en hel almindelig pige.
Castiell skal tage nogen beslutninger senere hen i livet, som kommet til at ændre verdenen.

9Likes
11Kommentarer
598Visninger
AA

3. Stephanie

 

Stephanie

Jeg tog foden foran den ene, og gik med lette skridt. Hvor gik jeg hen? det ved jeg ikke. Hvorfor? Det føltes rigtigt. Det føltes som det, det jeg skulle. Det en anden ville have jeg skulle, så det gjorde jeg. En pivende raslen nåede jeg at spotte, satte mine læber sammen for at presse tale ud af munden, men fik aldrig sagt noget. Jeg gik videre, rystede som helvede, men kunne ikke lade vær, Hvorfor gik jeg videre? Nu kunne jeg opfange nogle lysskær, og min dårlige hørelse efter en bilulykke gjorde, at jeg straks vendte mig til højre side, men kunne ikke se noget. "Det er bare noget jeg bilder mig ind", den sætning, igen og igen, ville han gerne bilde sig ind, men kunne ikke, Da lydende kom igen, ville han meget gerne presse ord frem, men det kom han ikke til fordi.. 

Castiell vågnede op, panikslaget som han nu var, rystede over hele kroppen, koldsved drev ned ad ham, og han kiggede på vækkeuret, '04:48' han kunne ikke sove, han ville ikke sove. Han turde ikke. Denne underlige 'drøm' føltes så underligt. Han opfattede først efter, at han var faldet i søvn på sofaen.

Han satte sig udmattet op, kiggede sløvt hen på sin mobil, og så de mistede opkald fra Dr. Danson, han havde også lagt to sms’er om, at de skulle snakke sammen, angående hans arbejde. Castiell blev nervøs, en gyselig skræmmende tanke strejfede ham, om at han måske.. skulle.. fyres? Castiell kunne ikke klare den tanke, det måtte ikke ske, prøv lige tænk, hvis han rent faktisk skulle fyres! Castiell kiggede hen på den lille søde glade hundehvalp, som han var så glad for.

Han trykkede Dr. Dansons nummer ind, og lod biplydende spille for hans øre før han ringede Dr. Danson op.

"Det er Dr. Danson kan jeg hjælpe dem?""Hej hr. undskyld jeg ringer sådanne midt i det hele, men, du skrev jeg skulle kontakte dig""Åh, hej Castiell! Ja, nu skal du bare høre.."

Dagene gik, og Castiell havde stadig ikke glemt den mærkværdige dag, ved Dewaldies folkepark. Castiell tog sin  Eastpack taske på ryggen, og begav sig hen mod Globy highschool, hvor han skulle starte hans første år som Senior. Castiell fik altid glimrende karaktere, men hans gennemsnit var sunket de sidste par dage, og han havde ikke gjord intryk. Castiell gik ned ad Dewaldies folkepark, som var lukket, han vendte ryggen til skiltnene, og gik uden om.

 Han kom hen i et område han kendte meget godt, lige to hjørner omkring skolen. han strejfede forbi en skraldespand, og smed et tyggegummi papir i, som han havde haft i jakkelommen. Det havde bare lagt der og hygget sig gevaldigt, så nu var det på tide at smide det ud. Han gik forbi den gamle købmand, som han købte hundemad ved, og kom så om de to hjørner, han skulle forbi før han stødte på Globy high school.

Klokken ringede til tysk, og Castiell sad allerede med rettet ryg, og en blyant i hånden. Bøgerne 'alles klappt! og shreib jetzt deutsch' lå foran på hans bord. Der var altid så støjende, pigerne larmede og drengene kastede med bolde på hinanden. Castiell havde aldrig været til det med boldspil, engang i fodbold var han blevet ramt hårdt i ryggen, og havde fået rygskade af den grund.

"Castiell, .. castiell! Hör jetzt!" Castiell kiggede op med et utolkeligt blik. "Entshuldigung, ich .. " "Du was?" havde læreren sagt, men Castiell kunne ikke tænke sig om. "ich denke nur" havde Castiell svaret, idet hans lærer var blevet desperat. "Seite siebzehn, letzter satz" Castiell, vil du læse højt? gys løb gennem Castiell, for han havde aldrig brudt sig om at skulle læse højt, aldrig nogensinde.

Men han havde alligevel læst det, så godt han nu kunne. Mens ordene faldt fra hans læber, føltes det som om han blev kvalt i sine egne ord, men han kunne jo ikke bare stoppe, han tvang sig selv til at læse færdigt.

Klokken lød, og dagen gik. Efter skole skulle Castiell hurtigt hjem, for at fodre den lille hundehvalp, mens Stephanie gik forbi. Stephanie. Hun havde så sit taget hans tanker andre steder hen, andre universer. Langt væk, for Castiell kunne godt lide Stephanie, hun duftede altid af .. yasmin blomst. Meget blød rosenduft fandt også noglegange sted i duften.

han følte sig som et total uheld, i forhold til Stephanie som helt klart ikke var tilfældig, hun var så gudeskøn, som sendt fra englene..

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...