Why am i falling for you? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Sofi er en pige på 16, hun er en svømmer og har en hemmelig, hun skjuler for hele verdenen. Den er måske ikke dramatisk, men nok til at hun er genert og på kanten af dårligt selvværd, hun føler sig ikke god nok. Men en dag får hun chancen for at få et ønske opfyldt, da det første "rigtige" stjerneskud passere jorden. Hvad er hendes ønske? Hvorfor lige det ønske? Næsten alt bliver vendt op og ned i hendes hverdag og hvad skal man gøre når man bliver beskyldt for at have stjålet sin bedste vens guldkæde? Hvem gjorde det i mod hende? Og hvorfor gik de lige præcis efter hende?

4Likes
0Kommentarer
658Visninger
AA

7. Urgh! Min hvide t-shirt

Altså der var meget mærkeligt for en gangs skyld at vågne i en seng og ikke kunne huske hvorfor eller hvordan man endte der. Ja sådan vågnede jeg altså. Jeg lukkede hurtigt øjnene op og så ind i nogle i nogle lystige, grønne øjne.

Jeg sprang ud af sengen og kiggede ned af mig selv, pyh stadig det samme tøj på. Han grinnede og jeg gik ud af værelset. Niall kom ud af den blå luft og gav mig et kram. Jeg krammede tilbage forvirret og klappede ham på ryggen. Jeg trak mig væk.

"Hvad handlede det om?" Spurgte jeg forvirret. Han lukkede øjnene og en væske løb ud fra hans ene øje.

"Hvad er der galt?" Spurgte jeg og trak han tilbage ind i et kram. Han hulkede stille ned i min skulder. Jeg lod min hånd kører op og ned af hans ryg, Niall trak sig væk. Jeg tog fat i hans kind og tørrede tårene væk. Han snøftede.

"Je-eg troe...troede b-bare at du hav-de lav... vet n-noget med Ha-Harry" sagde han jeg kiggede på Niall og flækkede af grin.

"Jeg har fået en kæreste på en dag og så tror du jeg sover med hans ven den næste dag? Niall, rolig, jeg ville ikke gøre det medmindre at der sker et eller andet mærkeligt oppe i min hjerne." sagde jeg og klappede han grinene på hovedet.

Han grinte og blev rød i hovedet. Jeg vendte mig om også Harry stå med kæben nede på hans bryst.

"Niall hvad er det du tror om mig?" Sagde Harry og blinkede til mig, han fangede Nialls blik og havde en eller anden samtale med øjnene og mimende munde igang.

Jeg opfattede lidt af Harrys små bevægelser med læberne. >Ikke endnu vent lidt med at sige det<. Niall rystede opgivende på hovedet og forlod os til at gå ud i køkkenet.

Harry krammede mig og tog fat om mit liv, hvor han derefter løftede mig over skulderen. Jeg grinte og prøvede at komme ned, men Harry nægtede at lade mig komme ned og begyndte at gå uden besvær.

Jeg opgav og hang bare over hans skulder som en sæk kartofler. Jeg fandt min mobil frem fra min baglomme og så jeg havde fået et par beskeder.

>Jeg tænker på dig dag og nat, Andreas< selvfølgelig fra Andreas. Men også et nummer jeg ikke havde.

>Du fortjener ham ikke, skrid fra Andreas og byen. Sådan ville vi alle bedst være tjent, C< Jeg vidste ærligtalt ikke hvem denne person C var, men jeg lod det ligge. Jeg strakte min krop og endelig satte Harry mig ned.

"Hvorfor er alle piger så lette at bære?" Spurgte han, jeg puffede til ham.

"Jeg ved det virkeligt ikke" sagde jeg og tog en kop kaffe, forberedelse på stærk kaffe om, 3, 2, 1. Jeg hældte den varme væske ned og rynkede brynene. Den var ikke så slem når man var vant til den. Jeg lagde mit ansigt i et normalt udtryk og drak resten.

"Er den som normal eller er jeg vant til den?" Spurgte jeg. Harry rynkede brynene.

"Jeg har lavet kaffen tusinde gange stærkere end normalt" Sagde han, jeg blinkede til ham.

"Sikkert" sagde jeg og tog en kop mere. Jeg førte koppen op til min mund og skulle til at drikke da nogle prikkede mig i siden og jeg tabte kaffen udover mig, min ellers hvide trøje var nu dækket af kaffe og mine øjne lynede.

Jeg kunne høre en drenge latter bag mig og drejede rundt på stolen. Min trøje var blevet en gennemsigtig brun farve. Jeg kunne mærke, hvordan ilden brændte inden i mig.

Det eneste i mit hoved var teksten (Gang bang med Madonna), >Bang bang, shot you dead, shot your lover in the head<. Zayn stod og flækkede af grin med Harry ved siden af som stod og kiggede på den gennemsigtige trøje. Liam kom ind.

"Hvad sker-" Nåede han at sige før han fik øje på min trøje. Zayn kiggede drillende på mig, jeg for på ham og han løb i forvejen, han løb over til vinduet med brandtrappen, han forsvandt hurtigere ned af en jeg turde.

Men jeg kravlede ud af vinduet, og tog genveje ved at svinge mig ned af siderne istedet for at tage trapperne. Jeg fik indhentet Zayn, da han ramte jorden. Vi stod på en åben gade og folk pejede fingre af os og hviskede.

Han stak af igen og mine lange ben fulgte efter ham. Han så sig smilende over skulderen, og løb videre, han standsede forpustet op foran det store center vi alle havde mødt hinanden i.

"Jeg tror jeg skylder dig en trøje" sagde Zayn og hev mig i armen imod en butik. Jeg lagde beskyttende mine arme over den gennemsigtige kaffe brune hvide trøje. Vi fandt hurtigt en rød skjorte som passede perfekt.

Zayn betalte fordi mine penge lå hjemme i lejligheden. Jeg smuttede i den ude på toilettet og bandt den kaffe lugtende trøje omkring Zayns håndled. Han protesterede ikke, men til gengæld ville han holde mig i hånden.

 

***

 

Vi kom tilbage til de andre en halv time efter. Siden vi, Louis og mig, først skulle møde klokken 12. Blev vi hjemme mens Naill og Liam skulle på arbejde. Zayn skulle møde sent på arbejde og tilbød at køre os, det tilbud sagde vi ikke nej til.

Eftersom Harry havde taget Louis bil. Og hvis i undre jer over hvordan mig og Louis kan gå i samme klasse. Er det fordi nogle få årgange er lagt sammen. Og vores var.

"Vi skal køre nu snuske" sagde Zayn til mig. Jeg fnes af hans 'snuske' og hoppede i en jakke og mine sko. Louis og mig sagde farvel til Zayn da vi var ankommet ved gymnasiet. Louis svang en arm omkring mig og jeg kiggede smilende til ham.

Vi fulgtes hen til engelsk lokalet og sad sammen med de samme drenge. Andy sad ved siden af mig og hans vend Max, sad på den anden side. Ligesom sidste sad vi og ikke lyttede efter, selvom jeg dog prøvede.

Klokken ringede og jeg skulle videre til min yndlings sport, ja rigtigt svømning. Mine tanke vandrede væk mens jeg lå og trænede med de andre. Det viste sig at Andys ven, Max også gik på holdet. Vi fulgtes nede i vandet.

Vi blev færdig med programmet og gik op og i bad. Vi mødtes bag efter i cafeteriaret sammen med Andreas og Sofia, jeg kyssede Andreas hej og flettede mine fingre med hans.

"Sidste dag idag hva'?" sagde Andreas og smilede, jeg gengældte smilet.

"Lov mig vi skal være sammen i ferien" sagde jeg og kyssede hans kind.

"ja, vi kidnapper dig" sagde Louisa som sad sammen med Louis. Hvis jeg kendte dem rigtigt sad de i et stadie med følelser for hinanden, men de var i tvivl om den anden person havde.

Jeg fik øje på Max som sad og vinkede efter min opmærksomhed, jeg vinkede igen og så han gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig over til ham i to minutter. Jeg nikkede og sagde et lille vi ses til de andre. Jeg gik over til Max.

"Hvem er det du sad med?" Spurgte han mens jeg satte mig ned ved siden af ham.

"Min kæreste" sagde jeg og smilede, han smilede igen.

"Damn!" mumlede han.

"Jeg troede han var fri" sagde han og pegede på Andreas. Jeg grinte.

"Du skjuler det meget godt" sagde jeg, han nikkede.

"Det er lidt pinligt at være anderledes, men sådan er det. Nå jeg må smutte, ses" Sagde han og rejste sig.

"Vi ses" sagde jeg og grinte, han vendte sig om.

"Må jeg få dit nummer så hvis der er en fest, kan jeg invitere dig." Spurgte han om. Jeg nikkede og gav ham mit nummer.

 

________________________________________________________________________________________________

næsten hundred læsere! :-) I'm almost crying. Kidding! Men tæt på :-) smid lige en kommentar og like hvis i vil have noget mere :-)

-Majse C. J.

 

PS.- Min ven CJ's pige har lige givet mig et lille sneak peak fra hendes kommende historie; Addicted to your sex. Jeg kan ikke andet end at sige, GLÆD JER!

PPS.- Unyttig viden, men ED SHEERAN er FANTASTISK!!!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...