Why am i falling for you? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Sofi er en pige på 16, hun er en svømmer og har en hemmelig, hun skjuler for hele verdenen. Den er måske ikke dramatisk, men nok til at hun er genert og på kanten af dårligt selvværd, hun føler sig ikke god nok. Men en dag får hun chancen for at få et ønske opfyldt, da det første "rigtige" stjerneskud passere jorden. Hvad er hendes ønske? Hvorfor lige det ønske? Næsten alt bliver vendt op og ned i hendes hverdag og hvad skal man gøre når man bliver beskyldt for at have stjålet sin bedste vens guldkæde? Hvem gjorde det i mod hende? Og hvorfor gik de lige præcis efter hende?

4Likes
0Kommentarer
704Visninger
AA

5. Soufia er tilbage

Jeg vågnede inden drengene og var taknemmelig for det. Jeg satte mit tøj ordenligt og kørte mine fingre igennem håret for ligesom at redde det.

Jeg kiggede mig ind i spejlet på badeværelset og fjernede søvnen fra mine øjne. Jeg vendte mig og var nær gået ind i Liam med hans kaffe. Jeg stoppede og ventede på han gik forbi, jeg drejede rundt og gik ind i døren. Bogstavelig talt.

"Av" mumlede jeg og tog mig til panden. Jeg lod mit hår dække mærket og gik ud i køkkenet. Niall stod derude.

"Godmorgen" sagde han, inden jeg nåede hen til ham.

"Godmorgen" svarede jeg.

"Kan jeg tage en kop kaffe?" Spurgte jeg, han kiggede på mig smilende og nikkede. Han fandt en kop frem og hældte kaffe op i den.

"Tak" sagde jeg og smilede til ham.

"Skulle det være en anden gang?" spurgte han, jeg grinnede.

"Ja tak". Jeg forlod køkkenet og satte mig i stuen, jeg nippede til kaffen. Føj! Den var stærk. Jeg tog en stor mundfuld og slugte det. Halsbrand! Zayn kiggede mærkeligt på mig, da han kom ind med en kop i hånden.

"Græder du?" Spurgte han og gik hen imod mig. Jeg rømmede mig og tog mig sammen.

"Nej kaffen var bare stærkere end forventet" sagde jeg og tørrede tåren væk og smilede til ham.

"Så er jeg advaret" sagde han og grinte, jeg hostede lidt.

"Meget stærk og varm" sagde jeg og han smilede stille og nippede til kaffen. Han nærmest spyttede det ud igen.

"NIALL!" Råbte han, jeg for sammen i chok. Niall kom ind og så undrene på Zayn.

"Er det dig, som har lavet kaffen?" Zayn så ned i kaffen.

"Ja jeg tænkte jeg ville gøre noget for jer. Hvordan smager den? Godt?" spurgte Niall og hans øjne glimtede. Zayn tog sig til munden og hostede.

"Den er MEGET stærk" fik han frem mellem hostene. Harry kom ind også med en kop kaffe i hånden. Han smilede til mig og tog en slurk, og så undrene ned i den.

"Hvorfor er kaffen så svag i smagen?" Han så over på mig. Jeg så forvirret på ham.

"Harry drikker meget, MEGET stærk kaffe" forklarede Niall, jeg nikkede. Louis kom ind.

"Skal vi tage afsted?" spurgte han også på os.

"Ja" sagde Harry, han gik hen til komoden og bællede kaffen. Jeg fulgte hans eksempel og mærkede vandet i øjnene. Louis så på mig og rynkede brynene.

"Særk kaffe" sagde jeg, han grinnede og vi gik hen mod døren, ud af deres opgang og ned i kælderen til deres bil. Jeg havde ingen forstand på biler, andet end der var forskellige mærke og farver. Så vidt jeg kunne se var den sort og det var en Mazda.

Vi kørte i næsten stilhed, med radioen i baggrunden som støj. Vi ankom ved skolen og Andreas så os og kom langsomt hen til os. Jeg krammede ham som et hej.

"De der efterlysnings sedler hvad gør vi med det? Du bliver nødt til at have et dæknavn" hviskede Andreas i mit øre.

"Hvad foreslår du?" Spurgte jeg og prikkede han på næsen. Han rynkede næsen.

"Næseprikker" sagde han, Harry og Louis hørte det og grinte.

"Hvad med Diana?" Spurgte Louis, jeg kiggede på ham.

"Hm, det kan gå an" sagde jeg.

"Diana næseprikker" sagde Andreas og vi grinte allesammen.

"Nej Diana Brown, du ved når man tager for bogstaverne DB" sagde jeg mens vi gik ind af indgangen til gymnaiset.

"Nej den går ikke, hvad med Malik, så kan du være hans kusine" foreslog Harry.

"Jeg stemmer for" sagde Andreas inden jeg kunne sige noget.

"Velkommen til Dina Malik" sagde Louis og viste mig skolen.

"Tak" sagde jeg smilende og lagde et ekstra blik på Andreas smil, inden vi forsatte ned mod kontoret.

"Hvad skal jeg sige?" spurgte jeg nervøst og vendte mig mod drengene.

"Bare sig du kender mig og gerne vil søge ind på skolen. Og at du bare tager Sofi's skab" sagde Harry og jeg rynkede brynene.

"Skal jeg virkelig ikke sige mere end det?" spurgte jeg, han rystede på hovedet og Louis holdt døren.

"Held og lykke" hviskede de og forsvandt ned af døren.

"Hvad vil de?" spurgte en lys stemme, jeg kiggede på rektoren.

"Øhm, jeg kender Harry Styles og vil gerne søge ind her, fordi det lige passer ind efter mit gymnaisets behov," sagde jeg og smilede. Hun smilede tilbage.

"Hvad interessere du, dig så for?" spurgte hun og gjorde tegn på jeg skulle sidde ned i stolen overfor hende.

"Svømning, fysik, matematik og engelsk" sagde jeg. Hun så på mig.

"Har du hørt om den efterlyste pige?" spurgte hun pludseligt, jeg nikkede med hovedet.

"I har præcist de samme interesser" sagde hun og kiggede mistænktsom på mig.

"Det er ikke noget jeg kan ændre" sagde jeg og smilede, hun grinte let.

"Dig kan jeg lide, velkommen til...?" hun stak mig nogle papirer.

"Diana Malik" sagde jeg hurtigt. Hun stak mig et skema der mindede om mit gamle.

"Tak" sagde jeg og forlod kontoret, smuttede i retningen af fysik lokalet.

Jeg bankede på døren.

"Kom ind" sagde en mandig stemme. Jeg åbnede døren forsigtigt.

"Hvem er du og hvorfor kommer du forsent til min time?" spurgte hr. Hoffmann.

"Jeg er ny, jeg var nede på kontoret" sagde jeg og stak ham mine underskrevet papirer.

"Jamen velkommen miss Malik. Du kan danne par med Harry og Louisa ikke?" sagde han, jeg lod som om jeg ikke vidste hvem eller hvor de sad. De vinkede mig over og jeg gik med usikre skridt derhen.

"Hvad hedder du?" spurgte Louisa

"So.. Dina" nåede jeg at redde.

"jeg har lige hørt om pigen og hendes navn sidder på min rygrad" sagde jeg til hendes undrene ansigt.

Vi var stille resten af timen. Harry og Louis fulgte mig ned til engelsk. Harry sagde farvel og gik videre ned af gangen. Louis tog min hånd.

"Du har ikke noget imod det vel?" spurgte han, jeg rystede på hovedet og han trak mig over til de 'populære' drenge, der var ikke så mange 'populære' piger her.

Jeg blev sat på Louis ene side og en eller anden med navnet Andy, sad på den anden side af mig. De var alle sammen venlige og sjove at være sammen med. Det var som om jeg havde fået tilbud om at se en andens liv. det ringede og det gik op for mig jeg slet ikke havde hørt efter i timen.

Vi spiste sammen, Harry, Louis og Andreas. Et par piger havde så sat sig over til os og begyndte at spørge om, hvor jeg tidligere havde boet og sådan nogle ting. Louisa stod og kiggede efter 'den gamle mig' og til sidst satte hun sig ned ved et tomt bord. Jeg kunne ikke holde ud at se hende sådan.

Jeg rejste mig og mange kiggede op på mig. Jeg hev en stol ud ved siden af Louisa og hun blev overrasket over det, hun holdt gråden inde og til sidst styrtede hun ud på toilettet uden at have sagt noget til mig.

Jeg satte efter hende og fandt hendes velkendte slidte converse i en af båsene. Jeg dirkede låsen op og hoppede ind til hende.

Hun var ved at få sig selv til at kaste den mad op hun lige havde spist. Jeg stoppede hende og trak hende ind i et kram.

"Hvorfor gør du det her?" spurgte hun snøftende.

"Fordi jeg ikke kan lide at se dig sådan" sagde jeg og kiggede ind i hendes bedrøvede øjne.

"Jeg føler virkelig jeg kender dig, også alligevel ikke" sagde hun, jeg greb hendes hånd og fik hende til at lægge hendes hoved på min skulder og kyssede hende i håret. Hun grinte mærkeligt og trak sig ud fra mig.

"Jeg skal fortælle dig noget" startede jeg, døren gik op.

"ja?" sagde hun ventende.

"Har du noget imod at hjælpe mig til fysik, jeg er lidt dårlig til det" sagde jeg. Hun nikkede og prøvede at dække hendes skuffelse.

"I dag?" spurgte hun. Jeg nikkede.

"Kom" sagde jeg og trak hende ud fra toilettet og fandt noget papir og fjernede hendes ødelagte make up. Og viste hende hendes ansigt i spejlet.

Vi gik ud og der stod Harry.

"Er du okay?" spurgte han hende. Hun nikkede og lod sig trække ind i et kram. Han lavede et spørgende tegn om jeg havde fortalt det, jeg rystede og han nikkede. Vi fulgte Louisa ned til hendes klasse.

"Hvad skal du have?" Spurgte han og sendte mig et smil.

"Matematik" smilede jeg tilbage.

"Det skal jeg også" sagde han, vi grinnede og gik ned til lokalet. Vi kom for tidligt og brugte muligheden til at snakke om matematik ting.

Vi fik kæmpet os igennem matematikken og fik fri. Vi, Harry og mig, mødtes med de andre, det vil sige Andreas, Louisa og Louis. Vi kørte til deres lejlighed og lånte Zayns værelse til at lave de der fysik lektier.

"Louisa jeg bliver nødt til at fortælle dig noget" sagde jeg, hun så på mig og bed sig selv i læben.

"Jeg er Sofi" sagde jeg alvorligt. Hun så på mig og blev ked af det.

"Jeg troede lige jeg havde fået en ven" sagde hun og rejste sig. Jeg løb hen til døren og låste den.

"Jeg kan bevise dig det" sagde jeg, hun så på mig

"Hvordan?" spurgte hun og lagde armene over kors.

Jeg fortalte hende om dengang vi drak os fulde og for vild i skoven, om at jeg næsten havde skidt  bukserne af skræk da hendes far dukkede op bag os med en lommelygte og hvordan vi havde svoret til hinanden om ikke at fortælle nogen det.

"Men hvorfor ser du så, så anderledes ud?" spurgte hun mig.

"Det er så jeg kan blive i byen, uden nogen siger noget til min 'mor' og 'far'. Linserne her er bare farvet i brun i stedet for den normale. Men mit hår er blevet farvet, som du kan se" sagde jeg.

"Ved de det?" spurgte hun og hentydet til drengene udenfor, jeg nikkede og låste døren op, Harry stod op af døren.

"Så sked du i bukserne eller var du ved?" spurgte han med et drenget smil om munden, og tog kaffekoppen op til munden.

"Ved" sagde jeg og tog koppen fra ham og tog en slurk. Jeg lukkede øjnene.

"Meget stærk, ikke sandt" sagde han smilende og tog koppen fra mig. jeg nikkede og gik ud på badeværelset og spyttede ud.

"Et godt råd, lad være med at drikke kaffen her" sagde jeg Louisa grinte og gav mig et kram som farvel.

"Hvis du har brug for at sove hos en pige siger du bare til ikke" sagde hun, jeg grinte.

"Det skal jeg nok" sagde jeg og vinkede til hende, da hun gik ud på opgangen.

_________________________________________________________________

Heysa! Soufia er en sammen trækning af Sofi og Louisa

Hvad synes i om kapitlet?

-Majse

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...