Why am i falling for you? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Sofi er en pige på 16, hun er en svømmer og har en hemmelig, hun skjuler for hele verdenen. Den er måske ikke dramatisk, men nok til at hun er genert og på kanten af dårligt selvværd, hun føler sig ikke god nok. Men en dag får hun chancen for at få et ønske opfyldt, da det første "rigtige" stjerneskud passere jorden. Hvad er hendes ønske? Hvorfor lige det ønske? Næsten alt bliver vendt op og ned i hendes hverdag og hvad skal man gøre når man bliver beskyldt for at have stjålet sin bedste vens guldkæde? Hvem gjorde det i mod hende? Og hvorfor gik de lige præcis efter hende?

4Likes
0Kommentarer
657Visninger
AA

4. Overnatte? Hos mig?

Vi faldt i snak og var halvfærdige med at spise, da Liam kom over med fire drenge, hvoraf jeg genkendte to af dem fra gymnasiet af. Nogle populære drenge der hed Harry og Louis. Harry og Andreas gik på min årgang mens Louis gik på Louisas årgang, det ville sige, han gik på sidste år.

"Må vi sidde her?" Spurgte en lyshåret af den med en irsk accent. Hvilket jeg fandt temmelig nuttet. Jeg så over på Andreas som nikkede. De tog en stol hver, Liam satte sig ned på min højre side og Harry på den anden, det vil sige min venstre side.

"Så hvor kender i Liam fra?" Spurgte Harry.

"Jeg købte en motor cykel af ham" sagde jeg som svar.

"Jeg vidste ikke piger kørte på motor cykler. Det er ret sexet" sagde Harry jeg kiggede ind i hans grønne øjne.

"Så hvorfor har du farvet dit hår?" Spurgte Liam og strøg sine fingre roligt i det.

"Jeg er på flugt" sagde jeg og fik Louis til at få hans mad galt i halsen.

"Hvorfor? Om jeg må spørge" sagde en af drenge der mindede mig om Andreas også alligevel ikke.

"Jeg fik nok af at min mor slog mig og at min far misbrugte mig"sagde jeg. Fyren med den irske accent så bedrøvet på mig.

"Wow det vidste jeg virkelig ikke" sagde Liam.

"Men lad være med at sige det til nogen okay?" sagde jeg. Drengene nikkede og vi faldt ind i en anden samtale.

"Har du brug for et sted at sove?" Hviskede Harry spørgende. Jeg så på ham og bed mig i læben.

"Bor du med dine forældre?" Spurgte jeg hviskende, han rystede på hovedet.

"Vi fem bor sammen" sagde han og jeg nikkede.

"Så vil jeg da gerne" sagde jeg og han smilede.

"Har du noget imod jeg så sidder bag på din motor cykel, for ar guide dig?" Spurgte han stadig hviskende.

"Næh" sagde jeg bare.

"Fint, skal vi gå?" spurgte han og hævede stemmen så de andre kunne høre det. De nikkede og vi gik ud af centeret. Vi skiltes så Harry, Andreas og mig gik hen til motorcyklerne. Andreas kørte den ene vej. Mens Harry guidede mig den anden vej.

Vi kom hen til deres lejligheds blok og Harry fandt et sæt nøgler frem samtidig med de andre drenge kom rullende i en bil.

"Hey!" sagde Zayn da han fik øje på os. De andre kom bagefter og vi stillede os ind i elevatorren. Det eneste som var af lyde var den stille mystiske musik fra elevatorerens loft. Den stoppede kort tid efter og vi gik ud af den. Liam låste op til selve lejligheden og vi gik indenfor, Niall forsvandt ud i køkkenet og kom tilbage med en kage.

"Vil du have et stykke" spurgte han. Jeg rystede grinende på hovedet.

"Ellers tak" sagde jeg og smilede. Han tog selv tre stykker og en tallerken.

"Inden du spiser den hele tager jeg også lige et stykke" sagde Liam, de andre drenge nikkede og tog et stykke hver. Jeg satte mig i deres sofa som så ret så dyr ud.

Glasdørene var halvt åbne, og solens sidste stråler skinnede ind igennem. Der hang billeder og malerier på de ret så hvide vægge. Glasbordet stod få centimeter fra sofaen og tv'et hang på en af de hvide vægge. skydedørrene ud til gangen stod åben.

"Hvor vil du sove?" Spurgte Harry og så på mig.

"Jeg kan bare tage sofaen" sagde jeg. Harry så hurtigt på mig.

"Det behøves du da ikke, jeg har plads i min dobbelt seng" sagde han og prøvede at læse min reaktion.

"Jeg vil ikke være til besvær og det er fint nok med mig" sagde jeg og obseverede Zayns ansigt. Han mindede mig så meget om Andreas.

"Sikker?" Liam spurgte, jeg nikkede.

"Hvis du om bestemmer dig er der plads i min seng" sagde Harry og smilede frækt til mig.

"Jeg klarer mig" sagde jeg og satte mig til rette i sofaen. Drengene grinte og forsvandt for at sove. Jeg indrømmer jeg ikke var helt tryg ved at sove hos fem drenge, men det kunne umuligt være værre end derhjemme.

Jeg sukkede og lagde mig ned. Skubbede den nye læder jakke af og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...