Why am i falling for you? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Sofi er en pige på 16, hun er en svømmer og har en hemmelig, hun skjuler for hele verdenen. Den er måske ikke dramatisk, men nok til at hun er genert og på kanten af dårligt selvværd, hun føler sig ikke god nok. Men en dag får hun chancen for at få et ønske opfyldt, da det første "rigtige" stjerneskud passere jorden. Hvad er hendes ønske? Hvorfor lige det ønske? Næsten alt bliver vendt op og ned i hendes hverdag og hvad skal man gøre når man bliver beskyldt for at have stjålet sin bedste vens guldkæde? Hvem gjorde det i mod hende? Og hvorfor gik de lige præcis efter hende?

4Likes
0Kommentarer
646Visninger
AA

3. Mødet

Jeg stod senere den aften, ude på vores altan. Ligeså nervøs som altid for om jeg ville falde ned eller ej. Jeg var bange for næsten alt, ja selv en sølvfisk. Bare tanken om at den dræbte mig i mine drømme gjorde mig bange.

Måske var det en sygdom jeg led af, hvem ved hvad de kan gøre, når vi sover? Jeg kiggede op mod den ellers stjerne klare himmel og lukkede øjnene, da aftnens varme vind ramte mit ansigt.

Jeg var glad for der ikke var lang tid til sommerferien. Jeg ville ønske min selvtillid var meget højere. Og der skete det jeg følte mig pludseligt meget søvnig og gik derfor med det samme i seng. Jeg lå knapt på sengen i mere end ti sekunder før jeg faldt i søvn.

***

Jeg vågnede op ved at min mor hev mig ud af sengen.

"vågn op sovetryne, men pakke cigarretter henter ikke sig selv" jeg plejede altid at købe sprutten og cigarretterne til hende. Men i dag havde jeg ligesom en styrke som sagde jeg bare skulle svare hende igen.

"Hent dem selv misfoster" sagde jeg og tog min hånd op for at dække min mund. Hun så vredt på mig.

"Hvad var det lige du sagde?" Spurgte hun og gik over til mig med bestemte skridt,

"Hent dem selv misfoster" gentog jeg. Hun løftede hånden og gav mig en lussing. Hun var ved at slå mig da min 'far' kom ind.

"Kom her skat" sagde han, hun adlød og han tog hånden ned til hendes røv og tog fat, jeg kiggede væk. Min 'far' smilede til mig og gik ud af mit værelse med min mor om halsen.

Det var i dag jeg ville løbe hjemme fra. Jeg greb en kæmpe rygsæk og mine flere tusinde penge, jeg havde sparet op i al hemmelighed. Jeg greb mit tøj, eftersom jeg ikke havde meget var det nemt, og hørte nogle banke på.

Jeg løb over mod døren og låste den jeg skubbede min komode ind i vejen og greb noget mere tøj, da min mors stemme råbte efter mig.

"kom ud, NU!! SOFI" hun skubbede til håndtaget og gav op.

"MADS!" Råbte hun, og jeg hørte skridt nærme sig. Jeg greb resterne af mit tøj og min mobil. Computeren greb jeg og så om jeg manglede andet. Nogle nøgler raslede og skubbede nøglen på min side ud. Jeg hørte min komode rykke sig langsomt og sprang ud på altanen.

"Farvel HELLE!" Råbte jeg til min mor mens jeg klatrede ned via altanerne. Det havde jeg aldrig turdet før. Jeg ramte græsset og satte i løb mod skrothandleren. Jeg kom ind til byen og folk kiggede mærkeligt på mig. Det var nok på grund af min taske.

Jeg havde et par hullede bukser på og en ret så hullet trøje på. Mit lyse hår lå pjusket omkring mit ansigt og jeg havde ingen make up på fordi det var for dyrt og jeg kunne bedre lide at være naturlig.

En masse drenge fløjtede af mig eftersom jeg plejede at beskytte mig selv mere. Jeg blinkede til dem og fortsatte. Min 'fars' bil kom efter mig. Jeg opdagede den hurtigt.

"Har du brug for et lift?" lød en hæs stemme, jeg kiggede op og så ind i hans ansigt og genkendte ham straks Andreas. Brune øjne, med brun hudfarve og sort kort hår. Jeg så mig tilbage og så bilen gasse op.

"Ja tak" sagde jeg og hoppede op bag ham. Han stak mig en hjelm og kørte derud af.

"Hvor skal du hen?" spurgte han og jeg smilede for mig selv.

"Til motorcykel handleren" sagde jeg eftersom det var det eneste jeg havde kørekort til. Han grinte lidt af mig og drejede af.

"Hvad griner du af?" spurgte jeg.

"Jeg havde ikke regnet med at pige kunne køre på motorcykler" sagde han og fik hægtede min 'far' af. Han drejede ind af en sidevej og vi var ankommet.

"Tak for liftet" sagde jeg og tog hjelmen af samtidig med jeg kastede med håret.

"Skal jeg hjælpe dig?" spurgte han og pegede på motorcyklerne.

"Det må du da gerne" sagde jeg og tog min taske om på skulderen. Vi gik ind på pladsen. Jeg lod mine finger følge flere motorcykler. Og endelig fandt jeg en jeg blev forelsket i.

Den var blå, sædet var af læder og mærket var 'Yahama' jeg ledte efter en ekspedient. En mand med kort, brunt hår og blå øjne kiggede op.

"Hvor meget skal du have for den der?" Sagde jeg og pegede på den blå motorcykel.

"Uhm, 138.000" sagde han. Mine øjne blev store. Jeg rystede det af mig

"Har du noget billiger?" spurgte jeg. Han nikkede og tog mig hen mod et skur, hvor en lidt rusten motor cykel stod, den var sort og hvid. Den manglede lidt af sædet.

"Hvor meget?" spurgte jeg og vendte mig mod ham.

"500, hvis du har set hvad den mangler" sagde han, jeg nikkede og kiggede nærmere på den.

"Vil du have nogle reservedele med?" Spurgte han. Jeg grinte.

"Nej jeg kan da helt klart køre på den nu" sagde jeg sarkastisk, han grinte og hjalp mig med at få den ud af skuret. Han fandt en beskyttelses dragt frem så mit tøj ikke blev beskadiget. Vi snakkede meget og fandt delene, Andreas kom også og hjalp til.

"Forresten mit navn er Liam Payne, hvis der er noget galt med den så ringer du bare" sagde han og gav mig hans nummer. Jeg nikkede og han gik.

Andreas hjalp med at få sat de fleste dele på og sammen fik vi hældt noget diesel på. Jeg startede den og den vibrede kilende.Jeg fandt en hjelm og betalte for det jeg havde købt.

"Vil du med ud og prøve kører den?" Spurgte jeg Andreas da vi gik hen mod hans motorcykel.

"Det vil jeg da gerne" sagde han og smilede til mig. Jeg tog hjelmen på og skærmen foran øjnene, Andreas fulgte mit eksempel. Vi kørte rundt i byen og ned forbi politistationen, min 'far' stod udenfor og satte efterlysnings sedler op samtidig med at han snakkede med en af politi mændene.

Vi kørte forbi en stolpe, og Andreas lagde mærke til billedet. Han kiggede på mig og gjorde tegn til at holde ind til siden.

"Hvorfor er der en efterlysnings seddel oppe med dit billede på?" Han tog min hånd og skubbede skærmen op med den anden.

"Min mor slår mig og behandler mig som en fange, min 'far' venter på vi er alene så han kan overfalde mig og jeg er træt af dem" sagde jeg og mærkede tårene rulle ned af mine kinder. Andreas lagde mærke til det og trak mig ind i et kram.

"Jeg vil ikke lade dem fange dig" sagde han og nussede min ryg.

"Tak" sagde jeg bare. Og skubbede skærmen op så man kunne se mine øjne.

"Lad os finde noget tøj så de ikke kan genkende dig" sagde han og kiggede på mig. Jeg smilede.

"Lad os komme afsted før de ser os" sagde jeg og slog klappen for øjnene og hoppede op på min motorcykel. Vi kørte med fart på og nåede centeret hvor der heldigvis ikke var blevet hængt plakater.

Vi hoppede ind hos en frisør og Andreas flirtede med kvinden så jeg fik en hurtig tid. Mit hår blev farvet i en sort farve med blå striber i. I liked it. Jeg betalte og vi forsatte ind hos en brille butik og fandt nogle brune linser uden styrke i.

Andreas hev mig derefter ned til en af de mange tøjbutikker og sammen fandt vi noget diskret tøj. Nogle piger jeg genkendte fra skolen kom hen og snakkede med Andreas.

"Hvem er din lille ven?" spurgte en af pigerne.

"En kæreste?" spurgte en anden. Andreas så over på ham.

"Shh! Vi dater kun" sagde han og blinkede til mig. Jeg rødmede og gik hen til kassen hvor en af min mors gamle venner var, det ville sige fra hendes glade dage hvor hun ikke gik ud med stodderen og ikke røg eller drak hver dag.

"Kender jeg ikke dig?" Spurgte hun og kiggede mistænkeligt på mig.

"Nej jeg er bare lige kommet besøg for at se en af mine venner her i byen" sagde jeg og løj. Hun nikkede bare på hovedet og scannede prismærket.

"340 kr. tak" sagde hun, jeg nikkede og gav hende pengene. Andreas kom over til mig og vi fulgtes ud af butikken og fandt et toilet hvor jeg skiftede. En sort skjorte og et par blå bukser som matchede mit hår og et par converse.

Jeg gik ud og lagde mit 'gamle' tøj ned i min taske. Vi gik ind på 'mac donalds' vi spiste og en velkendt skikkelse gik forbi os og gik tilbage til os. Han kneb øjnene sammen.

"Hej Liam" sagde jeg. Han kiggede mærkeligt på mig.

"Hvor kender du mit navn fra?" spurgte han.

"Jeg købte den der motorcykel af dig" sagde jeg.

"Nej hun var lyshåret og havde blå øjne." Sagde han og kiggede mærkeligt på mig.

"Liam kommer du?" Spurgte en irriteret irsk stemme.

"Hvad hvis jeg fortæller dig noget som kun jeg gjorde?" Spurgte jeg.

"Hvad gjorde hun så som var så specielt?" Spurgte han. jeg lænede mig ind til ham, jeg begyndte stille at hviske i hans øre mens jeg stille gjorde mine fingre klar. Jeg prikkede ham i siden.

"Det er du den eneste som har gjort" sagde han så, jeg satte mig ned til Andreas.

"Vi ses Liam" sagde Andreas og mig i kor og grinnede over det.

 

Jeg kunne ikke tro det, jeg havde lige pjækket fra gymnasiet

_________________________________________________

 

Yepha! så kom kapitlet endelig, undskyld ventetiden.

-Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...