Why am i falling for you? (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 mar. 2013
  • Opdateret: 10 apr. 2013
  • Status: Igang
Sofi er en pige på 16, hun er en svømmer og har en hemmelig, hun skjuler for hele verdenen. Den er måske ikke dramatisk, men nok til at hun er genert og på kanten af dårligt selvværd, hun føler sig ikke god nok. Men en dag får hun chancen for at få et ønske opfyldt, da det første "rigtige" stjerneskud passere jorden. Hvad er hendes ønske? Hvorfor lige det ønske? Næsten alt bliver vendt op og ned i hendes hverdag og hvad skal man gøre når man bliver beskyldt for at have stjålet sin bedste vens guldkæde? Hvem gjorde det i mod hende? Og hvorfor gik de lige præcis efter hende?

4Likes
0Kommentarer
647Visninger
AA

6. De to med en tilståelse

Efter endnu en dag på gymnasitet, besluttede jeg mig at tage hjem til Louisa. Vi havde lige lavet lektier da det bankede på. Louisa gik ud og åbnede døren. Hun kom tilbage med seks drenge som jeg smilede stort til.

"Hej!" Sagde jeg og kastede mig ind i kram omkring Andreas. Han krammede igen og de gik indenfor. Vi sad ovenpå på Louisas værelse da der igen blev banket på.

"Det er ikke fordi jeg holder fest" sagde hun smilende, Niall og Liam gik med hende ud. Døren blev åbnet og smækket i med det samme. Louisa kom løbende ind og stak mig en af hendes mors parykker.

"Tag den på hurtigt og fjern dine linser" sagde hun mens hoveddøren blev brudt åben. En masse stemmer larmede og råbte nede fra stuen. Louis og de andre efterlod mig i rummet.

Der blev råbt mere og ting blev smadret. Døren til værelset blev åbnet og to bodybuildere kom ind. Jeg genkendte dem straks. De smækker døren i.
"Og hvor tror du lige du skal hen" grinte den ene mand Tony.
De begyndte at gå over mod mig og jeg stod fastfrosset til stedet. Jeg lukkede øjnene.

En hånd blev sat på min røv.
"Hey!" Sagde jeg, vendte mig og sparkede personen i kuglerne. Tony kiggede på mig.
"Nå mere modstand end sidst" han smilede.

Jeg løb mod døren og fik låst den op, ind kom Niall og Harry med en kommode med fuld fart på. Jeg lagde mærke til Louisas vindue var åbent, det gjorde drengene os de forsatte og fik skubbet Tony ud af vinduet, så han landet nede i containeren under Louisas vindue.

Sammen fik vi skubbet den anden mand ud. Jeg fik et adrenalin rus. Mit blod pumpede hårdt i tændingen og det føltes som om jeg kunne løbe en marathon.

"Tak" sagde jeg, Harry nikkede og greb venligt fat i min hånd og trak mig ud af værelset med Niall bag efter.
"Det er ikke sikkert her, tag hende hjem til jer og sørg for der ikke sker hende noget okay?" Drengene nikkede og gik ud af hendes hus.
"Du må ikke forlade mig, aldrig" sagde jeg. Hun greb mit hoved.
"Jeg vil ikke lade dem fange dig, de skal nok passe på dig" sagde hun og hentydet til drengene, jeg nikkede og hun kyssede mig på kinden. Hun var en slags søster for mig.

Jeg fulgte efter drengene ned i bilen.
"Øhm jeg vil bare lige sige vi kun har fem sæder." Sagde Liam og åbnede døren hos chaufføren.

"Du kan bare sidde ovenpå Andreas, kan du ik?" Spurgte Louis mig. Jeg nikkede og vi pressede os sammen i bilen. Andreas gjorde plads og jeg satte mig ovenpå ham.

Han tog min hånd og flettede sine fingre med mine, jeg vendte mig smilende og hans øjne lyste op som et juletræ. jeg lagde mit hoved op af hans skulder og lukkede øjnene. Jeg tog mig til hovedet.

Jeg grinte let og tog fat om parykken og hev den af. En eller anden tog den ud af hånden på mig og jeg åbnede øjnene.

Niall havde sat parykken og legede en lille pige med en meget lys stemme. Vi grinte af ham og ankom ved deres lejlighed. Jeg lagde mærke til nogle store sorte varevogne.

"Øhm drenge der står nogle sorte varevogne over på den anden side, burde i ikke være en lille smule bange?" Spurgte jeg og tog et fastere greb om Andreases fingre. De rystede på hovedet og gik ind.

Vi gik ind i deres lejlighed, de havde samlet drengene fra gymnasitet af.

"Er du okay?" spurgte Andy og gav mig et nervøst blik. Jeg nikkede og fulgte efter Harry og Andreas ud i køkkenet.

"Vi gør hvad der står i vores magt for at beskytte din identitet" han sagde det og jeg fik næsten ondt af ham, over hvad jeg havde trukket ham ind i.

Han gav mine skuldre et klem før han efterlod Andreas og mig i køkkenet og skubbede skydedøren til. Jeg bed mig i læben og kiggede nervøst på Andreas.

"Hvad skal vi gøre?" Spurgte han og satte sig på en af stolene i køkkenet.

"Jeg ved det virkelig ikke" svarede jeg og satte mig på køkkenbordet, mine ben svang som en lille piges. Jeg var meget nervøs for at være sammen med ham alene. Han grinte nervøst over mit svar. Var han også nervøs?

Jeg gik hen til ham og satte mig på køkken bordet. Han kiggede op og så mig i øjnene. han rejste sig og skulle til at sige noget, da døren blev åbnet. Vi vendte begge hovederne brat mod døren.

Niall kom ind. Han lagde ikke mærke til os og gik hen til køleskabet tog noget kage på en tallerken og smuttede ud, uden at kigge på os. Han lukkede døren og Andreas kiggede på mig igen, vi grinte begge og jeg lænede mig lidt ind. Han forstod min hentydning og bevægede sig selv ind.

"Forstyrre jeg?" Spurgte Harry fra indgangen i døren. Vi trak os væk fra hinanden.

"Nej" sagde jeg stille og vendte mig mod Harry og smilede. han gik hen til kaffemaskinen og lavede noget kaffe.

"Lad være med at drikke af deres kaffe, den er stærk, meget meget stærk" sagde jeg til Andreas, han grinte og vi kiggede over mod Harry.

"Jeg er her ikke" sagde han og viftede med øjnene foran sit ansigt.

"Og forresten de er færdige med at snakke derude" sagde Harry og blinkede til mig. Jeg hoppede ned fra køkkenbordet og gik ind i stuen, hvor Zayn stod med Andy og snakkede.

Han vinkede mig over og jeg tøvede lidt med at gå derover. Men endte nu alligevel med at stavre derhen. Andy lod sit blik glide op og ned af mig.

"Er det hende?" Spurgte han Zayn om. Zayn nikkede.

"Hej, jeg ved ikke om du kan huske mig fra engelsk timen, mit navn er Andy, det er dejligt at møde nogle fra Zayns familie." han smilede.

"Jo dig kan jeg godt huske, Diana Malik" sagde jeg og tog imod hans udstrakte hånd. Lidt forvirret var jeg da. Zayn smilede til mig og sammen efterlod vi Andy. Jeg trak ham ud på gangen og hen mod hans værelse. Jeg lukkede døren.

"Hvem af mine personligheder fortalte du til dem?" nærmest hviskede jeg.

"Diana som du måske kan fornemme" han smilede og gjorde plads til mig på sengen. Jeg gik slentrende hen til sengen og smed mig tungt på den.

"Kan jeg fortælle dig noget?" Spurgte jeg ham og trak ham ned ved siden af. Han nikkede og klemte min hånd, det var først nu jeg opdagede vi holdt hinanden i hånden.

"det er en som jeg har kunnet lide her på det sidste og før alt det her ved jeg ikke om jeg eksisterede i hans verden" begyndte jeg, Zayn smilede opmuntrende til mig.

"Øhm han har brune øjne og sort hår" sagde jeg der var en lang pause. han rullede om på siden og skubbede sin arm ind under sig så hans hoved lå på hans knytnæve.

"Hvem er det?" Spurgte han, jeg satte mig op.

"Lov mig du ikke siger det til nogen" sagde jeg, han nikkede. Døren gik op og Andreas kom ind.

"Ham" sagde jeg op pegede på Andreas.

"Hvad har jeg nu gjort?" Spurgte han også nervøst over på ham. Zayn grinnede.

"hun har noget at fortælle dig" sagde han og efterlod værelset grinnede. Da han kom ud blev nøglen drejede. Vi vendte os begge mod døren.

"ZAYN!!!" Råbte jeg gennem døren, man kunne tydeligt høre hans latter på den anden side

"Når du har fortalt ham hvad du ville kommer i ud" sagde han og hans fødder gik væk fra døren.

"ZAYN!" Råbte Andreas og mig på samme tid. Intet svar.

"Hvad var det så du skulle sige for at komme ud?" spurgte Andreas og gled ned af døren.

"Okay, lad være med at grine" sagde jeg lavt, han nikkede.

"Jeg har på det seneste fået følelser for en dreng, han er virkelig sød og har hjulpet mig ret meget." Sagde jeg og kiggede ind i hans øjne. Han nikkede opmuntrende.

"Hvad hedder han?" Spurgte han om siden jeg ikke svarede.

"Andreas" sagde jeg og kiggede ned i gulvet og lukkede øjnene. Jeg fik et chok da et par læber ramte mine. Jeg åbnede mine øjne og så ind i et par brune, jeg kyssede tilbage og greb fat i hans nakke.

Han greb fat i mine hofter blidt og fik løftede mig hen på sengen. Vi kyssede heftigt og han lå under mig, med tøj på. Da døren åbnede til et par grinene drenge. jeg rejste mig fra sengen. Puffede til Zayn til min hofte, hvisket kom ud hurtigt.

"Tak". Jeg forlod drenge til at gå i køkkenet. Jeg fandt nogle yoghurt og fat en teske. Harry overraskede mig så meget jeg nærmest hældte yoghurten ud over ham.

"Halløjsa" sagde han og smilede til mig. Jeg smilede med munden fuld af yoghurt. Jeg drak det eller hvad man nu gør med det. Han fulgte mig ind i stuen og fik på en eller anden måde med sine hofter skubbet mig ned i sofaen ovenpå Andreas skød. Vi sad og snakkede i flere timer til Andreas gik og sagde farvel til os alle sammen.

"Så kommer vi sammen nu eller?" hviskede han i mit øre da vi krammede.

"Hvis du vil" hviskede jeg tilbage til ham og trak mig væk. Han nikkede og jeg gav ham et prik på næsen.

"Farvel Diana næseprikker" sagde han og lukkede døren.Drengene grinte og jeg blev rød i hovedet.

"Sådan!" Sagde Liam og skubbede blidt til mig. jeg skubbede tilbage og smilede.

"Aj! Hvor det snyd, ligesom jeg havde tænkt mig at rykke ind på ham og score ham kommer du bare og ødelægger det" Sagde Louis og så ked af det ud.

"Årh" sagde jeg og klappede ham på hovedet, han flækkede sammen i grin. Vi gik derefter i seng og vågnede ikke før næste dag.

Næste dag

Jeg vågnede op i en seng? På et drenge værelse, jeg vendte mig om og udelod et hvin da jeg så hvem det var. Han åbnede øjnene.

"Godmorgen" sagde han og lukkede øjnene igen.

 

***

 

Da da da dam!

Hvem tror i Sofi/Diana Næseprikker vågner hos? Og hvis i undre jer over, hvor det sidste kapitel er, er det fordi jeg slog to af kapitlerne sammen til et.

-Majse

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...