ೡ Play from your heart ೡ ~ 1D

Alice Smith kommer fra en lille by i England, hun er en kæmpe fan af Boy bandet one direction. Det er det der får hendes veninde til for sjov at melde hende til en konkurrence. Hvad sker der når Alice vinder og ender med at skal bo med drengene? Vil de begynde at rode i gamle minder, få glemte tanker til at komme frem? Vil hun ende med at falde for deres charme? Og vil hun være den samme efter ferien?

62Likes
79Kommentarer
6866Visninger
AA

20. black like in sheep?

Harrys synsvinkel:

”mange tak for i aften!” afsluttede Louis den første koncert på tournéen. Vi gik alle ud bag scenen og gav hinanden et kram, jeg gik øje på Alice og trak mig ud af gruppekrammet for at gå hen til hende. ”hvor var i gode” sagde hun, jeg smilede. ”hvad havde du regnet med..” spurgte jeg, ”i stank” drillede hun, jeg grinede. ”hvorfor er du så fan?” spurgte jeg i det drengene kom hen til os. ”fordi, i er lækre” drillede hun, jeg grinede. ”mange tak” sagde jeg. ”oh, jeg snakkede nu ikke om dig” fniste hun, jeg så truende på hende og trådte et skridt frem. ”det gør du ikke” sagde hun og løftede en finger truende, ”tving mig” sagde jeg og begyndte at kilde hende. Hun skreg og jeg kunne høre drengene grine. ”stop… Harry” grinede hun. ”never sweet heart” grinede jeg, hun stoppede op og det var som om hun frøs. Jeg stoppede med at kilde hende, ”hvad er der?” spurgte jeg, ”jeg.. ikke noget” sagde hun og gik væk fra os. ”hvad skete der lige der” spurgte Louis, jeg sukkede og tænkte da det pludselig slog mig:

”så hvorfor kan du ikke lide din søster?” spurgte jeg, hun skar en grimasse. ”hun er klam” sagde hun så dybt seriøst, jeg kunne ikke lade være med at grine. ”hun får ene tolv-taller fordi hun flirter med lærerene, hun bleger sit hår en gang om ugen og bruger så meget make up at jeg tror hendes ansigt vejer ligeså meget som Big ben” sukkede hun, jeg kunne ikke lade være med at grine og Alice smilede da også. ”jeg gad godt have en søster der ikke var sådan” sagde hun med et trist smil. ”du har Kaitlin, ikke sweet heart” sagde jeg, hun stoppede op midt på parkeringspladsen. ”er du sød at lade være med at kalde mig det?” spurgte hun, jeg nikkede. ”undskyld” sagde jeg, det undrede mig virkelig meget. Jeg fik fat i en taxa, jeg så hen på Alice der sad og så ud af vinduet. ”undskyld Alice, det var ikke meningen at ødelægge dit..” ”Harry det er ikke din skyld” afbrød hun mig. ”jo jeg spurgte dig om de..” ”ja, det ville jeg da også spørge dig om hvis ikke jeg kendte dig og vi skulle bo sammen i 3 måneder, men jeg kender dig ret meget underligt nok. Og det er ikke din skyld” sagde hun.

”sweet heart” mumlede jeg. ”hun vil ikke kaldes sweet heart” sagde jeg drengene så overrasket på mig, jeg gik med hurtige skridt den samme vej som Alice, jeg stoppede overrasket op da jeg ikke kunne finde hende og der bare var en væg, et hulk lød og jeg drejede hoved og fik øje på et skab, jeg gik langsomt hen mod det og åbnede skabet og gik øje på Alice der sad helt krympet. Jeg satte mig ned og lagde armene om hende, hun greb fast i min T-shirt som nok var ret klam og hulkede ind i min brystkasse. Jeg lå mærke til hendes mobil der lå og var låst op, det var et billede af hende og en brunhåret dreng med lyseblå øjne, de så begge glade ud, det der overraskede mig var nok bare teksten:

Familiens sorte får.

____

undskyld mange gange, det kapitel her er bare sindsygt kort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...