Save me tonight- One Direction

Den 19- årige forkælet Hope Blake, er datter af millonæren og pladeproduceren John Blake. Hendes Mor og søster døde for øjnene af hende, da hun var mindre.Folk siger deres død var en ulykke, men kun hun er klar over hvad der enlig skete. De blev dræbt.
Hun vil gøre alt for at få hævn, men hun ved ikke hvad hun roder sig selv ind i og at hun er den næste. En dag møder hun One Direction og hun kommer helt uviden til at rode dem ind i hendes liv. Forlader drengene hende, når de hører at hun er dødsdømt? Eller bliver de ved hendes siden og kæmper. Hvad sker der når hun har muligheden for at blive kærester med alle drengene, hvem vælger hun og måske ryger de alle med ned i faldet?

14Likes
10Kommentarer
847Visninger
AA

3. i am just-in to you

”Så er vi her”, sagde min far og vendte sig om og kiggede på mig med store øjne. Jeg vågnede op fra min drømmeverden og steg ud af døren.

Det var min far der ringede på døren til det kæmpe villa hus. Da døren gik op og Justin åbnede, fik jeg kuldegysninger ned af ryggen. Det var første gang jeg så ham siden jeg slå op med ham for nogle måneder siden.

Han så lidt overrasket ud da han fik øje på mig, men det virkede også som om han var glad for at se mig. Han smilede nemlig til mig.

Han viste min far ind på kontoret, hvor hans manager sad og ventede. ”Hej Jørgen”, sagde jeg og stak hovedet ind på kontoret. ”Aj hej Hope hvordan går det med dig”, spurgte Jørgen glad, men overrasket over at se mig.

”Det går fint tak, hvad med dig. Har du passet ordentlig på Justin” spurgte jeg drillende og grinte lidt.

”Hha dejligt at høre at du har det godt”, svarede Jørgen. Døren blev lukket ind til kontoret.

 

”Nåår Justin hvordan har du det så”, spurgte jeg lidt usikkert.

”Ja jeg har det vel fint, skal vi ikke gå ind på mit værelse”, spurgte Justin der selv var lidt usikker.

”Ja okay” Sagde jeg og kiggede undrende rundt i huset. ”Ja det er denne her vej”.

”Når okay”, sagde jeg og smilede sødt.

Jeg fattede ikke helt at han stadig havde den bamse jeg havde givet ham i fødselsgave sidste år. Det var lidt underligt. Men jeg blev enig med mig selv om at han nok bare ikke ville smide den ud.

”Justin jeg har savnet dig”, sagde jeg og satte mig i hans seng. Der kom ikke noget svar så jeg fandt en pude og kastede den i hovedet på ham. Han grinte lidt.

”Jeg har også savnet mig”, svarede han med et sødt smil. ”Justin”, råbte jeg.

Jeg løb over til ham og prøvede at skubbe ham, men han var for hurtig og begyndte at kilde mig.

”Stop Justin, det er ikke sjovt”, sagde jeg og kunne ikke holde op med at grine. Da han endelig var færdig, kastede vi os i hans seng. Der lå vi så og snakkede i flere timer, om alt muligt.

”Så Lærke vi kører nu”, sagde min far da han stak hovedet frem fra døren.

Jeg rejste mig op og skulle til at gå, men Justin hev mig tilbage.

”Jeg tænkte på om du vil med mig til One Direction koncert i morgen aften, jeg har fået vip billetter af dem og jeg kender dem personligt, så vi kan også møde dem backstage”, sagde Justin sødt.

”One Direction mener du det, jeg er helt vild med dem, men min far er ikke pladeproducer for dem, så jeg har ikke haft mulighed for at møde dem.” Sagde jeg begejstret.

”Det tager jeg som et ja”, sagde Justin og fniste lidt.

”hha kommer du og henter mig kl. 17 i morgen”, sagde jeg og gik ud af døren.

 

***

 

I bilen plaprede min far om hvor mange penge han ville tjene på Justins cd. Jeg var sådan set ligeglad. Jeg tænkte bare på at jeg skulle møde One Direction, det var jo helt sindssygt. Jeg begyndte at smile.

”Du hører ikke efter, gør du vel”, spurgte min far og kiggede på mig.

Jeg fniste lidt. ”nej ikke rigtig”, svarede jeg. ”Du tænker på i morgen, ik”, sagde han på en forstående måde. ”Du må gerne blive kærester med en af drengene for min skyld, det har jeg ikke noget imod”, sagde min far og grinte.

”Far det ikke spor sjovt og hvor er du irriterende”, svarede jeg og vendte mig om så jeg kiggede ud af vinduet.

”Når så du er bare på udkig efter nye venner”, spurgte min far nysgerrigt.

”Ja nemlig”, svarede jeg. Endelig forstod han det.

Der blev stille bilen og et par minutter efter var vi hjemme. Jeg kastede min taske i gangen og løb op på mit værelse. Jeg tændte min computer og gik ind på twitter. Jeg havde hørt at man kunne stille spørgsmål til One Direction og så ville de svare på dem til koncerten.

Jeg gik ind på deres fælles profil og twettede dem. ”Hej drenge hvordan ser din drømme pige ud, knus Hope?”

Man skulle åbenbart også skrive hvor man sad. Det vidste jeg ikke, så jeg ringede til Justin.

 

”Okay tak”, sagde jeg og lagde på.

”Sæde nummer 10”, skrev jeg ind på computer.

Sæde nummer 10, det måtte være på række et. Fedt så kunne jeg sidde og kigge lige op på drengene.

 

***

 

Da jeg havde været inde på Facebook og tjekket nogle ting, lagde jeg mig i min seng og hørte musik. Der lå jeg lige indtil min far råbte til mig at der var mad.

Jeg gik ned og satte mig på min stol. Jeg stak gaflen i den sprøde salat og der sprøjtede vanddråber i hovedet på mig. De var så små, så jeg lagde næsten ikke mærke til det.

”Tak for mad far, jeg går ind i stuen og ser en film”, sagde jeg og tog min tallerken og satte den i vasken. Så gik jeg over og kyssede min far på kinden. Jeg hadede at kysse ham, for hans skæg stikkede altid på mine læber.

Da jeg kom ind i stuen satte jeg en romantisk komedie på. Den tog det meste af aften og undervejs fik jeg vist nok også grædt nogle tåre.

Men da den var færdig lagde jeg mig i seng. Jeg skulle jo have min skønhedssøvn.

 

***

 

Dagen efter vågnede jeg ved lyden af fuglekvikken. Jeg strakte mig og tog sutsko på. Der lugtede lidt af sved og jeg kiggede undrende rundt på mit værelse, men endte med at lugte til min trøje. Jeg lavede ansigter og blev enig med mig selv om at jeg skulle havde et bad inden i aften.

Jeg gik ned i køkkenet og tog noget havregryn med mælk. Der stod jeg så og læste lidt om hvad der var i havregryn da min far kommer ned.

"Hope du ved godt du ikke må sidde på bordet", sagde min far strengt. "Jeg glæder mig virkelig til i aften", sagde jeg og lod som om at jeg ikke havde hørt ham.

"Det var da dejligt, men Hope du må love mig og passe på dig selv", sagde min far bekymret. "For hvis der sker noget med min lille pige, så kan jeg godt love dig for at Justin får bølle bank".

"Far altså, jeg skal nok passe på mig selv", sagde jeg og gik op på mit værelse.

Klokken var lidt i to og jeg besluttede at gøre mig klar.

Jeg fik et dejlig varmt bad, der lige opfriskede mig lidt. Bagefter kom jeg noget kølende creme på og noget flot makeup.

Jeg havde lidt svært ved at finde noget tøj og tage på. Men tilsidst blev jeg enig med mig selv.  En flot sort glimmer top og nogle mørke jeans.

Det ringede på døren og jeg skyndte mig ned af trappen. "Hope, Justin er kommet", råbte min far. Jeg var allerede nede ved døren og jeg sagde pænt hej til Justin.

"Hej smukke", sagde Justin og smilede. Jeg kiggede over på min far og håbede på at han ikke havde hørt det. Men det havde han. Først blev hans ansigt helt alvorligt. Men det skiftede hurtigt til en glad grimasse. Han klappede mig på skulderen og gik ind i stuen.

Jeg smækkede døren i og krammede Justin. "Du kan altså ikke bare kalde mig smukke, når du vil, fister",sagde jeg først alvorligt, men fniste lidt.

"Okay snuske hvis det er sådan du har det, men du er jo gudesmuk, din skønhed er helt blændene",sagde han med et frækt smil. "Justin jeg mente det", sagde jeg og slog ham i ryggen. Han fniste.

Vi gik ned til bilen og selvfølgeligt, ville Justin åbne døren for mig.

Køre turen tog cirka et kvarter, men da vi endeligt ankom, stod der helt vildt mange spændte fans udenfor. Vi blev enige om at tage bag indgangen, så vi slap for de sindsyge fans.

Der var ikke et øje at se, at vi steg ud af bilen omme på den anden side af bygningen. Der sad dog nogle enkle vagabonder rundt omkring.

 Da vi kom kom ind i lokalet var der masser af mennesker der bare fimsede rundt. Der kom en sød dame over til os og fortalle, at vi bare skulle sætte os ind og der ville komme nogle og hente os efter koncerten. Jeg spurgte helt dumt hvorfor der skulle komme nogle og hente os.

Hun svarede overraskende sødt, at de skulle følge os ud backstage til drengene. Hun gav os nogle backstage kort om halsen og vi blev sendt ind på pladserne. Justin tog min hånd, men jeg trak hurtigt tilbage.

"Nu strammer du den badboy", sagde jeg overbevissende og fandt vores pladser. Salen var fuld, så det var sikkert kun os de det ventede på.

Lysene tændte og musikken startede og ind kom de fem lækre og selvsikre drenge. De begyndte og synge. Det lød helt fantastisk og jeg kunne ikke lade vær og synge med.  Jeg kiggede bag min skulder og der sad en pige, der totalt stor tuede.

Jeg vendte roligt om og samme sekund jeg kiggede op på scene strejfede mit blik Harrys strålende grønne øjne. Han kiggede væk, men vendte hurtigt tilbage, hans blik ændrede sig lidt ligesom hvis han havde set et stjerneskud. Det stjerneskud var så bare mig.

Jeg fik gåsehud og min mave var fyldt med fyrværkeri. Det blev Harrys tur til at synge men der kom ikke en lyd ud fra hans mund. Niall stod ved siden af ham og kiggede undrende på ham. Han gav Harry en albue i siden og Harry rystede hovedet, som om han var kommet ud af en trance. Han begyndte og synge, men han sang den helt forkerte sang.

Puplikum begyndte og grine. Harry kiggede flovt rundt og trak sig tilbage på scenen. Jeg fniste lidt, men jeg havde nu rimlig ondt af ham.

Liam stod og puffede til ham. Zayn grinte af ham og Louis prøvede at efter ligne hans ansigts udtryk. Niall stod og kiggede undrende ud på puplikum, som om han kiggede efter noget. Han fik øje på Justin og smilede venligt.

"Okay som i nok kan høre har Harry ikke øvet sig ordenligt", sagde Louis som kom hen til kanten af scenen. Han kunne rigtig finde ud af at få stemningen op.

"Så skal skal vi ikke besvare nogle spørgsmål, som vores kære fans har sendt ind", sagde Liam som kom over og lagde sin arm på Nialls skulder. "Yes lad os komme igang", sagde Zayns som havde taget Harrys arm. Han var sikkert for flov til at komme frem fra mørket. Som han havde valgt og stille sig i.

"Jep hvorfor ik", sagde Harry som om han havde glemt alt om hvad der lige var sket. "Hope tror du det var dig Harry stod og stirrede på lige før", spurgte Justin undrende. Jeg kiggede på ham, men jeg undgik hans brunne øjne.

Jeg var selvfølgelig smigret, hvis det var mig Harry var faldet i staver over. Men hvem skulle det ellers være. Jeg havde jo øjn kontakt med ham hele tiden. Hvorfor valgte han at se på mig, der var jo flere tusinder her inde. Når ja jeg var jo gude smuk, som Justin havde sagt tidligere.

Lige nu så jeg Justin som en rigtig god ven, men det virkede som om han ville være mere end venner. Det gik ikke, mig og Justin var over for altid og det måtte jeg vise ham. Måske ved at lyve lidt.

"Ja det var mig Harry stirrede på. Vi havde en kæmpe flirt og jeg er helt vild med ham", svarede jeg som en reseveret bitch. Jeg løj jo, eller noget af det løj jeg om.

"Okay", sagde Justin skuffet og vendte jeg fraværende mod scenen. Imens vi havde snakket, havde de svaret på virkelig mange spørgsmål. Jeg lyttede spændt på deres forskellige svar. "Hope Blake, hvor er du", Spurgte Zayn og kiggede forvirret rundt i salen. "Hope du skal rejse dig op", hviskede Justin i mit øre.

Jeg rejste mig forsigtigt op og kiggede rundt. Alle stirrede utålmodigt på mig, men jeg var pænt ligeglad med dem. Jeg vendte mig mod scenen og kunne se Zayn stå og snakke med Harry. Lidt efter løb Zayn over til Niall, som stod med ryggen til publikum. Faktisk stod de alle sammen med ryggen til, så jeg regnede ikke med at de havde set mig. Igen jeg var jo bare en random fan.

Jeg kiggede over på Harry som tog sig til håret. Han havde da i det mindste lagt mærke til mig. Niall nikkede og grinte.

"Hope vil du ikke komme op på scenen", sagde Zayn og kneb øjnene sammen for at finde mig ude blandt publikum. Han nåede ikke at finde mig, for jeg var allerede oppe på scenen. fedt nu stod alle drengene sku og stirrede på mig. Den pinlige tavshed blev brudt af Niall, han gik hen mod mig.

"Wow Harry løj ikke da han sagde at du var virkelig smuk", sagde Niall og stod nu lige foran mig. Fedt det kunne ikke være bedre, jeg stod på denne mega belyste scene, sammen med fem verdens kendte drenge, der åbenbart var blevet totalt besatte af mig. Og ikke nok med det så var der flere tusind tilskuer og en af dem var min jaloux ex kæreste, som også var verdens kendt.

Jeg kunne lige forstille mig overskrifter imorgen. "Model agtig pige, stjæler de berømtes hjerter, en efter en." Jeg ville ikke blive kendt sådan, hvorfor kunne drengene ikke bare lide mig som den jeg var inden i og ikke uden på. Der skulle nok komme en dreng der ville havde det sådan med mig, men der ville nok gå lidt tid.

Jeg tog mig til håret og stirrede undrende ind i Niall øjne. "Øhh tak, tror jeg", svarede jeg lidt akavet. Liam kom over til mig og hviskede mig i øret. " Hope, jeg er klart den sødeste af os alle sammen, vælg mig. Vi kan tage i byen efter koncerten og hygge".

Meget havde jeg været oplevet gennem årene og jeg var måske lidt svag for tiden, men jeg kunne godt forsvare mig selv og min værdighed.

Jeg skuppede ham en halv meter væk og kyssede ham på halsen, han stivnede. Jeg endte oppe ved hans øre. "Hør her makker, jeg ved ikke hvem du tror du er, men jeg ved hvem jeg er og jeg er iværtifald ikke din lille luder", hviskede jeg snu og frækt ind i hans øre.

Jeg kiggede rundt og alle stod med åbne munde, selv publikum.  Jeg kunne regne ud at de havde hørt hvad jeg havde sagt, men hvordan. Jeg hviskede jo.

"Og det er fordelen ved at havde extra microfoner overalt på kroppen", fik Louis sagt i en overrasket grimasse. Jeg smilede flovt.

Der kom en lille mand løbende ind på scenen og tog Zayns microfon. Han lagde ikke mærke til det, han var totalt lam.

"Koncerten er slut, klokken er mange, beklager", sagde den oppustede fornemme mand. Hans så bebejdrende på mig.

Publikum gik stille og chokket mod udgangene. De var overhovedet ikke sure over at koncerten var sluttet før tid, det var jo klart, de havde lige vidnet sikkert verdens største drama.

Da alle var ude af salen begyndte den lille irriterende mand at snakke igen. "Og hvad der gælder jer drenge, så har i altså et backstage møde nu", råbte han surt og bestemt ind i mickrofonen. Drengene vågnede op fra deres trance og gik alle væk fra scenen, på nær Niall.

"Hope du var helt fantastisk, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Du satte virkelig Liam på plads. Jeg elsker Liam af hele mit hjerte, han er fantastisk, men han har det med at lege med pigernes hjerter."

Jeg var stadig lidt chokket, men jeg fik klemt et svar ud. " Tak Niall det betyder rigtig meget for mig, selv om det var nu lidt pinligt", jeg løftede øjnbrynnene og fniste.

"Haha ja jeg kan godt forstå at du har det sådan. Det var modigt gjord. Nu får du mit nummer og du må meget gerne ringe til mig", sagde Niall sødt og blinkede med øjet.

"NIALL", blev der råbt ude bag ved scenen. "KOMMER". "Ses Hope", han klappede mig på skulderen og løb.

Jeg tog det papir han havde skrevet sit nummer på til brystet. Endelig en der kunne lide det jeg havde mellem mine øre. Jeg smilede stort og dansede rundt på scenen. Jeg kom i tanke om Justin og kiggede ud på de tomme stole hvor vi skulle havde siddet. Jeg hoppede ned fra scenen og løb ud fra salen. Jeg fandt en mand som arbejdede der og spurgte om han sagde set Justin.

"Aj du er jo Hope, må jeg ikke få din atograf", sprugte han spændt og rodede efter noget i sine lommer. Jeg kiggede opgivende på ham og løb udenfor. Jeg kunne ikke forstille mig hvor meget jeg havde såret ham, men jeg måtte bare finde ham.

Jeg fandt en gnaven mand i baren der lå omme bage ved scenen. Jeg havde åbenbart løbet hele vejen uden om. Han pegede mod et rum. Jeg gik tættere på og åndede lettet op. Der stod backstage rum på døren. Det betød at Justin var sammen drengene, fra One Direction.

Når ja drengene. Jeg havde mest lyst til at vende om, men jeg blev nød til at gøre det for Justin. Jeg skulle til at tage i håndtaget, men blev stoppet af nogle stemmer som kom inde fra rummet.

"Jeg tror jeg er forelsket". "Ja det er vi jo alle sammen". "Hun er helt fantastisk".

"Sig ikke at i er forelsket i Hope". "Hvorfor er du også forelsket i hende, eller kender du hende". "Tja lidt af begge dele".

Fuck fuck . For det første fuck at de var forelsket i mig, ALLE sammen. For det andet fuck at de ikke vidste at det var mig der var Justins ledsager og at jeg ville træde ind i lokalet om nogle få sekunder.

Jeg tog en dyb indånding og trak ned i håndtaget. Jeg satte førte min fød over dørtærsklen. Der stod de så alle sammen, med store øjne og åben mund.

"Hej", det var alt jeg fik klemt ud og ikke nok med det  begyndte min hånd at vinke.....

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...