Save me tonight- One Direction

Den 19- årige forkælet Hope Blake, er datter af millonæren og pladeproduceren John Blake. Hendes Mor og søster døde for øjnene af hende, da hun var mindre.Folk siger deres død var en ulykke, men kun hun er klar over hvad der enlig skete. De blev dræbt.
Hun vil gøre alt for at få hævn, men hun ved ikke hvad hun roder sig selv ind i og at hun er den næste. En dag møder hun One Direction og hun kommer helt uviden til at rode dem ind i hendes liv. Forlader drengene hende, når de hører at hun er dødsdømt? Eller bliver de ved hendes siden og kæmper. Hvad sker der når hun har muligheden for at blive kærester med alle drengene, hvem vælger hun og måske ryger de alle med ned i faldet?

14Likes
10Kommentarer
821Visninger
AA

6. akavet

Jeg åbnede udmattet køleskabet og sukkede tungt. En fandt en energibar aller bagerst i skabet.

Jeg kastede mig på sofaen og lavede en lille opsummering i hovedet. Hope du har trænet hele natten, kl. er......

Jeg kiggede på det helt sorte ur, der hang på den hvide væg. Klokken var seks. "Shit".

Ham der jakobs ven, kom ved nitiden. Så jeg havde lige tid til at træne noget mere. Jakob havde skrevet til mig imens jeg havde trænet. Han skrev at jeg godt kunne glæde mig til min "lærer" kom. Jeg prøvede at at rejse mig op, men blev plusligt slået ned, af trætheden.

**

 

Jeg åbnede øjnene på klem. Min stue så lige pludselig meget stor ud. Der kom en irriterende lyd over fra døren. Jeg kiggede nysgerrigt derhen. Og til min store overraskelse stod der nogen og bankede på.

Jeg gik sløvt der hen. Jeg åbnede døren på klem og ind trådte en meget attraktiv mand. Det måtte så være min ”lærer”. Han var sku ogs en ubehøvlet en. For han gik bare direkte ind og studerede min stue. Han sagde ikke engang hej.

 ”Jamen halløj. Bare kom ind da”

”Mit navn er Søren. Jeg skal være din træner, partner, livscoach eller massemorder. Kald det hvad du vil.”, sagde han meget afslappet og kiggede beundrende på mig. ”Du er da en køn en”.

”Øhh tak”, sagde jeg og kiggede flovt i jorden. ”Altid havde øjn kontakt med en beundre. Han kunne jo spille skuespil og lige brække nakken på dig imens du kigger i jorden.

Jeg stirrede forbavset på ham. Han var jo skide skør.

”Ja jeg ved godt hvad du tænker. Jeg kan godt virke lidt underlig. Men det jeg sagde lige før var bare en smagsprøve på alt det du vil lære de næste mange dage. Plus skaber jeg også en underlig facade som ingen finder attraktiv, så jeg ikke får et forhold til mine kunder”, sagde han og smilede.

”Det forstår jeg godt”, jeg havde lidt ondt af ham. Han skulle gå rundt og spille en person han ikke var.

”Og bare lige så du ved det, så skal vi også havde skabt en facade til dig.”

”Nej ved Gud i himlen vi ikke skal. Jeg skal ikke gå rundt og være uattraktiv”, sagde jeg bestemt.

”Rolig rolig. Du skal ikke være u attraktiv. Faktisk lige modsat. Vi skal gøre dig til en man eater. På den måde kommer du længst i din mission.”, sagde han beroligende og klappede mig på skulderen.

”Okay super. Lad os komme i gang”, sagde jeg totalt klar.

 

**

 

Vi sad i flere timer og snakkede om min mor og søsters død. Og om alle mine teorier, min drøm.

Han troede faktisk på mig. Han troede på at min familie blev myrdet og at jeg var den næste til at ryge. Han forstod dog ikke helt min ide om hvorfor det lige var min familie og så ikke min far.

”Hvad er planen så?”, spurgte jeg undrende efter og have snakket i hundrede år.

”Vi træner lille dig op til en morder. Også skal du ud i den store hvide verden og kæmpe. Det kan godt tage mange år. Det kan også tage få måneder. Det er helt hvordan du griber det an og hvor hurtigt du kan opnår en høj status blandt mafiaen og så videre.”

”MAFIAEN?!

”Ja du havde da ikke regnet med at dem der går og dræber din familie er ejendomsmæglere?”, sagde han undrende.

”Nej nej”, sagde jeg og sukkede. ”Bare rolig du skal nok klare det. Jeg tror faktisk på dig krølle”, sagde han og daskede til mit hår.

”Jeg har da ik krøller”, sagde jeg og kiggede forvirret på ham. ”Lad os komme i gang”.

”Jamen.. Okay så”. ”Lad mig lige se hvad du kan”, sagde han og gav mig elevator blikket, da vi havde rejst os op.

”Kom lad os tage en sving om”, sagde han og smilede. Han langede ud efter mig. Jeg undveg og slog tilbage.

Vi havde en heftig slås kamp og vi havde vist også smadret rimelig mange ting rundt omkring. Selv ovenpå. Men vi var nedenunder nu, og alt så ud til at jeg ville vinde. Jeg slog ham en sidste gang i hovedet, og sparkede ham i hovedet. Han tog sig til maven og satte sig på gulvet.

”Godt klaret”, sagde han stønnende. Sveden dryppede ned af min pande. Min læbe blødte også rimelig meget. Jeg hev lidt efter vejret, samtidig med at jeg var rimelig stolt over at have slået ham i gulvet.

”Prøv og lyt”, sagde Søren og rejste sig. Hvad snakkede han om, der var ikke en lyd, udover vores åndedrat. ”Du skal jo også kunne høre rigtig godt. Det får du i hvert fald meget ud af at kunne. Du  skal ligesom være en af de der elver fra ”Ringens herre”, sagde han og fniste.

”Så prøv og lyt igen”, sagde igen han og smilede. ”Okay”.

Jeg anstrengte mig og kunne hurtigt høre et grin udefra vejen af. Jeg kiggede på Søren, og han nikkede.

”Hvem er det?”

”Det ved jeg da ik”, svarede jeg hurtigt. ”Hjerne kan faktisk genkende over 10.000 lyde. Så hvis du har hørt den før, kan du genkende den. Tro mig”, sagde han og kiggede afventende på mig.

”SHIT”, sagde jeg panisk og skubbede Søren hen mod trappen. ”Hope snak til mig”, sagde han frustreret. ”Ik nu”.

Men det var for sent. Ind af døren trådte Harry, Niall og Zayn. De stod med åbne munde og stirrede helt sindsygt, på Søren, mit smadret hus og ikke mindst mig.

”Hej drenge”……..

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...