Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1801Visninger
AA

2. Win overall

Dagen efter vågnede jeg op i min kærestes seng. Jeg havde jeg den vildeste følelse i maven. Min bedste veninde og jeg var blevet inviteret hjem til middag hos drengene fra One Direction. Jeg var selvfølgelig glad for at få nye venner, imens Ida havde brug for en kæreste. Vi havde aftalt at mødes hjemme hos mig kl 17 og gøre os klar. Indtil da vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle lave. Jo jeg skulle på arbejde men det var først senere. Jeg kunne måske ligge og hygge lidt med Anders, min kæreste. Han er den bedste kæreste man kan ønske sig. Men jeg savner nu lidt at han købte nogle blomster til mig eller noget andet romantisk. Nå men pyt med det i dag skulle bare være en helt vidunderlig dag.

Jeg gik ud i køkkenet og tog noget havregryn med mælk, men fandt efter hånden som jeg hældte mælken op i skålen, ud af at den var alt for gammel. Den klumpede helt.

Jeg åbnede køleskabet og mærkede den køle følelse i hovedet, men den kolde følelse gik helt væk, da Anders løftede mig op bagfra og krammede mig. "Hej Putte" sagde han, med hans morgen stemme. "Hej babe" sagde jeg sødt og vendte mig om og kyssede ham.

Jeg tog nogle gulerødder ud af køleskabet og skrællede dem. Jeg elskede gulerødder, det var bare lidt irriterende når man bliver orange om munden. Men det går nok.

Jeg satte mig ind i stuen og tændte tv'et. Men der var ikke så meget andet end reklamer, så jeg gik ind på mit værelse og hentede min computer.

Jeg lagde mig i sengen og startede computeren. Anders kom ind og lagde sig ved siden af mig. "Hvad laver du Putte" sagde han og satte sig op af mig. "Jeg tjekker bare lige min twitter" svarede jeg og tjekkede de nye tweets.

Harry havde lavet en tweet hvor der stod: Har lige mødt to piger der hedder Julie og Ida, de var rigtig venlige, så de skal spise med i aften.

Jeg grinte lidt da jeg havde læst det. Han var rigtig venlig.

Jeg havde fortalt Anders om ham, og han var bare glad for at jeg havde fået nye venner. Han var så dejlig, og han stolede altid på mig. Det var rart. Jeg stolede selvfølgelig også på ham. Anders havde massere af pige veninder. Men han fortalte mig altid, at ingen kunne måle sig med mig.

Jeg lukkede computeren ned og lagde mig ind til Anders.

"Er du sikker på at jeg ikke skal lave noget mad til dig, før jeg går" spurgte jeg. "Hvorfor, det behøver du da ikke" sagde han. "Du kan ikke finde ud af at lave mad" sagde jeg med en drillende stemme og kunne ikke holde mine grin inde. Han grinte endda selv.

"Jeg bestiller bare en pizza" sagde han da vi var færdige med at grine. "Okay" sagde jeg og kyssede ham på kinden.

 

 

***

 

 

Okay nu skal arbejdet bare overstås, tænkte jeg imens jeg sad fraværende i min bil. Kunne det virkelig være sandt? Det der skette igår. Du kunne jo godt være en drøm. En meget god drøm. "Nej Julie vågn lige op" Sagde jeg til mig selv og tændte for radioen.

Da jeg kom på arbejde var alting som normalt. Hårdt arbejdende mennesker som ikke havde et liv. De var over alt på hele kontoret. Jeg havde nu rimelig ondt af dem, de havde sikkert ikke en lækker kæreste eller nogle helt fantastiske venner som mig.

Endelig kom jeg til mit kontor, der duftede som altid af min ynglings parfume, Aqura di gio. Jeg fik den af Ida i fødselsdagsgave, da jeg fyldte 17. Gad vide hvad Ida enlig laver, tænkte jeg imens jeg tændte min computer.

Ej hvor jeg savner hende lige nu. "Hvad skal jeg gøre", sagde jeg ophidsende ud i den blå luft. Julie calm down du har en mobiltelefon. " Jaja", det vidste jeg da godt. Jeg ringer bare til hende. Arg hvor jeg hader at få de der blackout`s.

Ida tog selvfølgelig sin telefon, hun var overraskende glad for at snakke med mig i dag. Vi snakkede bla. om hvad vi skulle have på i aften. Ida var typen, der altid havde svært ved at finde tøj. Så det skulle jeg selvfølgelig hjælpe hende med.

Efter to timer var vi færdige med at snakke og jeg fik kun nået og lave en sag inden jeg skulle hjem. Det var virkelig lidt, men jeg skulle jo også nå og handle ind til Idas og min hyggeaften på fredag. Anders skulle spille poker hjemme hos en ven. Så Ida og jeg, havde hele den kæmpe lejlighed for os selv.

I bilen tænkte jeg lidt over min eksistens. Altså ikke hvordan jeg blev lavet, men mere meningen med livet. Jeg har altid troet at jeg ville få en kedeligt liv, men sådan har jeg det virkelig ikke mere.

Da jeg kom hjem havde Anders efterladt mig en seddel hvor der stod. " Kære Putte, jeg håber du får en virkelig hyggelig aften. Vi ses nok ikke inden du tager af sted, men jeg elsker dig <3 Knus Anders. Ps: Jeg har fundet den hårbørste du bad mig finde. Den ligger på spisebordet".  Org hvor var han en dejlig kæreste, og lige meget hvad, ville jeg altid elske ham.

Imens jeg stod og beundrede de hjerter Anders havde tegnet, eller idet mindste forsøgt på. Havde Ida åbnet døren og listede sig ind. Hun stod bag mig og sagde bøøø. Jeg fik et kæmpe chok  og vendte mig om og sparkede hende på en karate agtig måde. Ida lagde sig ned på gulvet, i en krampe stilling og begyndte så småt at trille tårer. Jeg har altid været god til kampsport, men jeg har aldrig haft brug for det. Og det havde jeg heller ikke i dag, Julie hvad tænkte du på.

Du kan sgu da ikke bare over falde din bedste veninde. Jeg skyndte mig og hente noget is. " Undskyld Ida, det er jeg virkelig ked af". " Det gør ikke noget Julie, jeg skulle nok ikke være sneget mig ind på dig på den måde".

 

Efter et kvarter blev hun god igen, Ida har altid været god til at hele. Vi tog begge to et bad og jeg fik tændt for musikken. Vi elsker begge to musik og vi plejer altid at høre det, for fuld skrue. Ida havde taget nogle forskellige kjoler med som hun ville prøve og bagefter skulle jeg vælge.

Den første kjole passede hende rigtig godt. Den var grøn med blåt glimmer, lige Idas farver i følge mig. Den næste kjole var kort og hvid med blå pletter der var lavet af silke. Den passede perfekt til hende mellem lange brune hår.  Vi blev enige om at det var den, hun skulle havde på i aften.

Så var det mig vi skulle havde fundet en kjole til. Jeg havde sådan set allerede valgt, men jeg ville gerne havde Idas mening. Kjolen var en tætsiddende og sort. Den havde et sølv glimmer bånd under brysterne. Ida syntes at jeg lignede en million, men det var jeg ikke så enig i." Mit blonde hår og mine grønne øjne. wow sikke en farve sammensættelse," sagde jeg lidt ironisk.

Ida har altid været rigtig god til at give komplimenter og hvis hun syntes at jeg så pæn ud, så var jeg tit enig. Fordi jeg vidste Ida altid har ret.

Så var vi næsten klar vi manglede bare lige og sminke os og så var det af sted. 

Da vi var enige om at vi begge så godt ud, var ude af døren og nede ved bilen.

"Kører du Ida" spurgte jeg. "Ja, for du har ikke fået dit kørekort endnu" sagde Ida drillende, og prøvede ikke engang på at dæmpe sit store smil.

Ida havde altid været god til at svare igen. Heldig vis var det meget sjældent at hun svarede mig igen. Hun plejede mest at gøre det når der var nogen der irriterede mig. Så var hun hurtigt i forsvars position, og svarede dem igen.

Hun har altid passet på mig, hun elskede også at gøre det, det havde hun fortalt mig tusinde gange.

"Glæder du dig ikke helt vildt" sagde Ida spændt og kiggede på mig. "Jo meget, jeg håber der opstår en lille sød romance mellem dig og en af drengene" sagde jeg og kiggede på hende med store øjne, indtil jeg begyndte at grine. Det var så sjovt at snakke med hende om romance, for hun var ikke så god til det med drenge. Det var hun meget enig i. Hun havde brug for en dreng der kunne få hende til at slappe af og hygge sig.

Selvom hun allerede gør det med mig.

"Du skal til venstre her" sagde jeg og kiggede ind af den lange vej, med meget flotte og sikkert også dyre huse.

Vi var begge meget spændte, og meget nervøse, da vi gik ud af bilen.

"Det skal nok blive sjovt" sagde Ida og beroligede mig lidt. Hun havde helt ret, det skulle nok blive sjovt.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...