Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1797Visninger
AA

10. Want You Alone

Jeg vågnede om morgen, fordi jeg kunne høre nogle lave stemmer i køkkenet. Jeg vendte mig om, men Harry var allerede oppe. Så jeg tjekkede klokken, og tog noget mere tøj på.

Jeg vidste, at Ida nok skulle have noget mad nu, for det plejer at hjælpe på tømmermænd. Jeg gik ud i køkkenet, og fandt Harry, Louis, Liam og Zayn sidde og snakke.

"Godmorgen" sagde Louis, og smilede til mig. "Godmorgen" sagde jeg og gned mig i øjnene, for at vågne helt. "Jeg tror jeg går op og henter Ida og Niall, hvis vi skal snakke. "Det synes jeg er en god ide" sagde Liam og kiggede over på Harry, som bare løftede skuldrene, og lavede store øjne.

Jeg gik langsomt overmod det værelse de lå i, og bankede på gør jeg gik ind. De lå stadig og sov, så jeg gik forsigtigt der over, og ville forskrække Ida. Jeg satte mit hoved lige over hendes, og råbte "Bøø". Ida blev virkelig forskrækket, hvilket resulterede i at hun dunkede hovedet hårdt op i mit.

"Av forhelvede" sagde Ida højt. "Ligeover" sagde jeg og grinte, og det fik heldigvis også Ida til at vågne. Niall var også vågnet hurtigt da jeg råbte bø, og han så virkelig forskrækket ud. Men hvad skulle jeg sige. To fluer med et smæk.

"Gud hvor er jeg sulten" sagde Ida, og tog sig til hovedet. "Ja, du må nok hellere tage noget mad" sagde Niall, og rejste sig fra sengen. "Kommer nu" sagde Ida og rejste sig.

Vi gik sammen ned til køkkenet, og jeg gik over og tog en bolle, og rakte den til Ida. Jeg smurte hurtigt et stort fad med boller. Jeg smurte de fleste med smør, nutella, eller ost, og så satte jeg den på bordet, hvor drengene hurtigt tog for sig.

"Nå, skal vi få gang i snakke tøjet" sagde jeg og kiggede rundt på drengene og Ida. "Hvad er det i skal snakke om" spurgte Harry dumt.

Jeg kiggede på Harry, og løftede et øjenbryn. "Først og fremmest, vil jeg gerne vide hvorfor fanden du gik i går". Harry kiggede væk. "Er der måske mulighed for et svar" sagde jeg allerede inden der var gået fem sekunder.

"Slap af" sagde Harry irriteret. "Jeg gad bare ikke". "Gad bare ikke hvad" sagde jeg forvirret. "Dig og Ida, i bliver konstant uvenner, og så venner igen" sagde Harry alvorligt. "Hvad mener du med det" sagde Ida med munden fuld af mad, så vi alle begyndte at grine, undtagen Harry. "Det er kun sket to gange Harry" sagde jeg og kiggede endnu mere forvirret på ham.

"Jeg forstår bare ikke at du bliver ved med at vælge Ida". "Hvorfor ikke" sagde Ida, og kiggede lidt trist hen på mig. "Bare rolig Ida" sagde jeg hurtigt. Jeg kiggede hurtigt over på Harry igen. "Ida har været som en søster for mig, i otte år. Hvad er det der er så svært at forstå ved det, alle søskende skændes." Harry nikkede fraværende.

"Hun var der for mig, da mine forældre blev skilt og alle mine bedsteforældre døde. Så jeg ved ikke hvad du havde tænkt dig, for jeg ville altid vælge Ida", sagde jeg skarpt, men hellere ikke for surt.

De andre fulgte bare spændt med i diskutionen, men jeg var helt ligeglad med dem lige nu. Det var kun mig og Harry der var tilstede.

Der trillede en tåre ned af Harrys kind. Jeg gik over til ham og strøg den væk, med min finger. Han kiggede op på mig med store øjne. Jeg smilede afslappet til ham. Jeg satte mig på hans lår.

"Harry jeg elsker dig af hele mit hjerte", sagde jeg og smilede stort. Han kiggede ned i jorden. Jeg tog min hånd under hans hage og førte den op, så han kiggede mig i øjnene.

"Og der er aldrig nogle der kan overgå dig, for du er dig.", Jeg fniste lidt. Harrys ansigt lysede op og hans øjne strålede.

"Tak Julie, det betyder rigtig meget for mig og som du nok kan regne ud, så elsker jeg også dig", sagde jeg og gav mig et ordenligt kram. Jeg krammede tilbage. Harry gav mig et kys, på kinden og jeg rødmede.

"Nuuhr". "Kan jeg ikke også få sådan en tale", sagde Louis. Alle grinte. "Louis jeg elsker også dig. Jeg elsker jer alle sammen. I er de bedste", sagde jeg og der trillede en tåre ned af min kind. "Gruppekram", sagde Zayn og åbnede armene.

"Jaaa", råbte Liam som et lille barn.

Vi krammede og det var rart at blive omgivet af nogle utrolig dejlige mennesker, der elskede mig. Hvad kunne være bedre.

Efter lidt tid tror jeg de fleste havde lidt ondt i armene. Vi slap hinanden. "Vi har hele dagen foran os, hvad skal vi lave?", spurgte Niall og smilede.

"Julie må jeg lige snakke med dig", spurgte Zayn og lagde sin hånd på min skulder. Jeg rejste mig fra Harrys lår. "Ja selvfølgelig", svarede jeg sødt. Vi gik ned til søen, der lå lige ude for huset.

"Der er noget jeg gerne vil spørge dig om", sagde Zayn og kiggede mig lige i øjnene. "Jeg kan jo få alle de piger jeg peger på. Men jeg vil have dig". Jeg fniste flovt og kiggede ned. "Tak tror jeg". "Vil du på en...."Ja Zayn ", svarede jeg hurtigt.

Zayn åndede lettet op. "Tak, skal jeg komme og hente dig iaften", sprugte Zayn sjovt. "Tja jeg kunne også komme og hente dig", svarede jeg fjollet.

"Lad os finde ud af det senere". "Ja, men hvad skal vi sige til de andre", sprugte jeg.

"Sandheden... At du er helt fortabt i mig", sagde Zayn og grinede. "Haha hvor er du sjov", sagde jeg og puffede til ham. Vi gik op mod huset og Zayn tog min hånd. Først blev jeg nervøs, men jeg slappede hurtigt af igen, jeg var jo sammen med ham.

Da vi kom ind i huset, havde jeg helt glemt at jeg holdte Zayn i hånden. Alle stirrede underligt på os. Ida hostede og jeg vågnede op. Zayn trak sin hånd til sig. Niall og Liam piftede. "Hvad, er der", sprugte jeg underligt. Jeg vidste godt hvad der var, men jeg blev jo nød til at spørge.

"Okay.. Mig og Zayn skal på date i aften", sagde jeg hurtigt og håbede på at der ikke var nogen der hørte det. "haa hvor dejligt", sagde Harry og kastede sig i sofaen. "Zayn må jeg ikke lige snakke med dig"sprugte Ida og klappede ham i ryggen. "Du har ikke tænkt dig at invitere mig ud vel", sprugte Zayn for sjov. "Haha nej". De forsvandt ind på gæsteværelset. Jeg undrede mig lidt, men rystede det hurtigt væk.

Jeg gik over til sofaen hvor Harry lå. Jeg kastede på hans mave, han gispede. "Undskyld det havde jeg bare sådan lyst til", sagde jeg grinenene. Jeg trillede om ved siden af ham og lagde mit hoved på hans bryst. Han begyndte at aje mit hår, efter han havde fået vejret.

 

Idas synsvinkel

 

Zayn kastede sig på sengen og jeg satte mig pænt ved siden af. "Zayn hør her. Jeg kan se hvor glad Julie bliver når hun er i nærheden af dig, og jeg vil hende det bedste. Så du skal bare vide at du har min tiladelse, men hvis du nogensinde såre hende, så kommer jeg efter dig og det kommer til at gøre ondt", sagde jeg alvorligt og kiggede lige ind i hans brunne øjne.

"Bare rolig, jeg kunne ikke drømme om at gøre Julie noget. Jeg er sindsygt nervøs, hvad nu hvis hun bare sagde ja, fordi hun har ondt af mig" sagde Zayn forvirret, og en lille smule trist.

"Bare rolig" sagde jeg og kiggede ham i øjnene. "Julie kan virkelig godt lide dig, og hun er ligeså forvirret som dig, så hvad med bare og finde ud af hvad det kan blive til".

"Og helt ærligt, så skal du være glad for at du ikke skal igennem det samme som alle Julie's tidligere kærester skulle, seriøst, jeg synes det var så sjovt at se den være lige ved at tisse i bukserne" sagde jeg og begyndte så at grine. "Jeg er taknemlig" sagde Zayn, og rejste sig op, og bukkede.

"Smut så, så du kan nå og gøre dig klar" sagde jeg og skubbede ham så ud af døren.

Jeg havde følelsen af at JEG, havde lavet et mesterværk. For Julie og Zayn var perfekte sammen. De er så godt nok ikke sammen endnu, men jeg synes bare jeg kunne føle et eller andet.

Jeg gik ud af døren, og ud mod stuen, hvor Harry, Liam, Louis og Niall sad. Julie sad på Harrys mave og det så pænt sjovt ud. Jeg hoppede glad over, og satte mig på skødet af Niall. Jeg kyssede ham blidt på kinden, og spurgte så, "Hvad ser vi". "Ssshhh" sagde Harry irriteret. "Vi ser bad boys 2" sagde Niall så, og vendte mit hoved, så jeg så ind i hans øjne. "De er voldelige, og skyder meget, så hvis du er sart, så gå" sagde Harry, og kiggede med løftede øjenbryn. "Burde du så ikke gå" sagde jeg, bare for at svare lidt igen.

"Bare rolig, jeg passer på hende hvis hun bliver bange" sagde Niall, og tog mig tæt ind til sig.

"Harry hold nu op", sagde Julie og slog ham. Jeg fniste lidt, de lignede et gammelt ægte par. Selvom det var meget ærgeligt at Harry var så jaloux på mig. Jeg kunne nu godt forstå ham, Julie var helt fantastisk, på alle måder. Men der var nok af hende til alle, eller det kunne jeg jo ikke sige, det kunne være at hun havde det helt forfærdeligt indeni. Jeg stirrede undrende på hende.

Samme øjeblik kom Zayn smilende ind i stuen. Julie kiggede forelsket på ham. "Nej hun har det fint", tænkte jeg og nikkede tilfreds. Det var sødt, hun vidste ikke at hun var forelsket i ham.

"Jeg må hellere gøre mig klar", sagde Julie og smilede. Jeg elskede og se hende glad.

 

 

Julies synsvinkel

 

Jeg rejste mig op og hoppede glad op af trapperne og  ind i mit værelse. Mit værelse  lå på anden sal, så jeg tænkte at drengene nok ikke kom der op.

Jeg smed hurtigt tøjet på sengen og stormede ind i badet. Det varme vand brusede ned på mig. Jeg oplevede en vis klarhed og jeg vidste nøjagtig hvad jeg skulle gøre i aften, eller faktisk var jeg helt blank, jeg havde bare lyst til at drømme lidt. Jeg smilede stort og jeg begyndte at synge. Det bedste jeg vidste, bade, synge og solskinsvejr. Jeg gav den fuld knald og skrålede løs.

"I saw you, bang bang my heart is glowing. Ýear year year. Jump on the train of love, we are driving fast, but thats alright, coz i am with you.  Cant breath, your killing me with your kiss, come on boy. Flower pieces into the air and yeeear."

Jeg tørrede mig i takt med min vilde dans og vidunderlige sang. Mit makeup valg var lidt random. Men tøjet sad lige i skabet, en stram sort kjole med sølv stilletter. Jeg rattede mit hår da jeg gik forbi spejlet i gangen. Da jeg gik ned af trappen, prøvede jeg at gå i slowmotions, bare for at gøre grin med alle de der romantiske film. Jeg viftede med håret og stoppede afventene forenden af trappen.

Drengene stirrede med åben mund og Ida fniste, da hun så deres reaktion. "Du sang sindsyg godt der oppe, hvad hedder den sang, den er vildt god", sagde Ida sarkastisk. "Haha. Til din information så fandt jeg faktisk bare lige på den", sagde jeg overbevisende og nikkede tilfreds.

Niall kom hen imod mig og smilede. "Du ser godt ud og forresten pas på dig selv", sagde han som en stolt far der lige havde givet sin datter væk. Jeg krammede ham og smilede stort tilbage.

Jeg kiggede over på Harry og han sad og surmulede. "Hva så Hay, er du okay", spurgte jeg med en baby stemme. Han nikkede og lagde armene over kors. "Harry svar mig", sagde jeg igen bare alvorligt. "Jue du må ikke gå", sagde han. "arg hold op haz, du da være sammen med drengene eller Ida", sagde jeg bestemt og  krammede ham. Jeg trak mig da jeg fik en ide.

"Haz nu skal du tilbringe resten af aften kun med Ida." Jeg kiggede tilfreds over på Ida. Hun stirrede undrende på mig og jeg kunne læse hende ansigt udtryk. "Ida og Harry i skal være sammen iaften, lige meget hvad i siger til det."

Harry kiggede skuffet ned i gulvet. "Jamen", udbrød Ida. "Ikke noget jamen, jeg kommer ikke hjem, før mine to bedstevenner kan enes", sagde jeg bestemt  og rejste mig. Zayn kom over og tog min hånd. "Du ser virkelig smuk ud",  gav migZayn smilet. Jeg smilede flovt i gulvet. " lad os komme afsted", sagde jeg stille og gik mod døren. Jeg vendte mig hurtigt om og lavede "jeg holder øje med jer" tegnet, til Ida og Harry.

"Og forresten flot trøje", sagde jeg til Zayn og grinte. Han smilede undrende til mig. "Tak".

"Hvor skal vi hen", spurgte jeg spændt. "Vi skal på picnic i skoven", svarede han. Jeg kiggede hurtigt over på ham. " du har ikke snakket med Ida, vel", sagde jeg spørgende. "Jo, men vi har altså ikke snakket om picnic", sagde Zayn og fniste. Jeg åndede lettet op.

Det var ret mørkt herude. Og jeg havde altid været lidt bange for mørke. Jeg blev lidt nervøs, hvad nu hvis der kom en eller anden og skræmmede mig. Zayn tog forsigtigt min hånd, og jeg kunne mærke han var lidt nervøs, så jeg kiggede ham i øjnene, og smilede beroligende til ham.

Vi gik ud på en slags blomster eng, og jeg kunne se nogle små lys derude. "Er det derude" spurgte jeg og pegede overmod lysende. "Ja" sagde han og kiggede lysende på mig.

Vi kom der hen, og der var virkelig romantisk. Der lå blomster, og der var kage, og varm kakao. "Hvor er det smukt" sagde jeg og satte mig ned. "Tak, her" sagde Zayn, og lagde et tæppe omkring mig. Han satte sig lige ved siden af mig, og gav mig et stykke kage. "Der er aldrig nogen dreng der har planlagt noget så sødt for mig" sagde jeg og kiggede taknemmeligt på ham."Du burde have fået sådan nogle ting tusinde gange" sagde han og kiggede lidt stolt på tingene.

 

Idas synsvinkel

 

Julie havde sagt at vi skulle enes. Jeg kunne sagtens enes med Harry, spørgsmålet var bare om han kunne enes med mig. Vi havde ikke rigtigt snakket, men der var heller ikke gået mere end ti minutter. Før han brød tavsheden, med hans ironiske grin.

Louis kiggede undrende på mig. "Harry og Ida vi vil lade jer være alene", sagde Liam og fniste. "Ja vi kan jo ikke have at Julie ikke kommer tilbage", sagde Niall og grinte. Harry grinte sarkastisk.  De gik ud og nu sad jeg helt alene med Harry, for første gang. Jeg var lidt nervøs, men det var jo ikke sådan at han ville dræbe mig.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...