Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1854Visninger
AA

17. second episode

Jeg vågnede op i Zayn arm. Det havde været hårdt arbejde at skulle transportere ALT mit tøj og mine sko. Men nu var vi endelig her. Sammen.

Det var faktisk rigtig rart at ligge her. Afslappet, uden nogle bekymringer. Men alligevel blev jeg ved mig at kigge op på Zayn for at forsikre mig selv om, at jeg ikke lå sammen med Harry. Jeg forstod ikke hvorfor. Jeg vidste udemærket godt, at jeg lå med Zayn, men så alligevel, kom tanken hele tiden snigende, så jeg følte at jeg lige skulle være sikker. 

Zayn smilede da han lagde mærke til at jeg kiggede på ham. Jeg kiggede hurtigt væk, og rødmede. Det var lidt pinligt. Han grinte lavt, så et lille smil dukkede på på mine læber. Han var så sød. Det var slet ikke pinligt, men rart, og roligt. 

"Jeg vandt skak turneringen!!!" råbte Niall næsten, da han brasede ind af døren. Han kiggede stolt på os, så jeg kunne ikke lade vær' med at sende ham et stort smil. "Tillykke Niall, men....Hvor længe har i lige spillet?" spurgte jeg, og kløede mig i håret. "To, tre timer, det ved jeg ikke?" sagde han. Smilet fjernede sig ikke fra hans ansigt. Ingen tvivl om at han var stolt. "Godt klaret Niall" sagde jeg og grinte kort. 

"Jeg ved det, nå men i må have mig undskyldt, jeg skal rundt og hovere i de andre værelser" sagde han fornemt, og smækkede så døren igen. 

Jeg satte mig langsomt op, og sukkede dybt. "Tak fordi du hjalp mig med alle mine ting" sagde jeg og sendte Zayn et forsigtigt smil. "Alt for dig" sagde han, og smilede sødt til mig. 

Jeg gav ham et ordenligt kram, og rejste mig så fra sengen.

"Jeg må lige ud og snakke med Ida, hun er en utrolig dårlig taber" sagde jeg, og lukkede døren efter mig.

Jeg løj ikke. Hun var en utrolig dårlig taber....

"Hey Ida" råbte jeg, og gik ind i stuen for at tjekke om hun var der. Der sad hun, med armene over kors, mens hun kiggede ondt på skakspillet. "Tabte du" sagde jeg, med en smule hån i stemmen. Det var faktisk en smule sjovt. "Altså....Måske" sagde hun så, og rystede på hovedet. "Men det var bare held" sagde hun, og smilede overbevidst. "Jaja" sagde jeg, og satte mig ved siden af hende. 

"Du tar' ham næste gang" sagde jeg og gav hende et forsigtigt puf i siden. "Ja, og næste gang igen, og næste gang igen" sagde hun og smilede til mig. Jeg smilede over hendes kommentar. 

Jeg kunne høre Nialls ivrige sejers brøl, hele vejen gennem huset. Liam var godt træt af at Niall altid skulle håne, det havde han ihvertfald brokket sig over i lang tid. 

"Niall stop nu. Vi skal i studiet nu.", råbte Liam irriteret. "Okay okay skal nok stoppe", svarede han næsten forpustet.

Liam kaldte på alle drengene og bad dem komme ned. De samlede sig alle hurtigt, lavede et eller andet underligt kampråb og pakkede de sidste ting ned i lommerne. Det overraskede mig at Harry var aktivt med.

"Ses skath", sagde Zayn og kyssede mig på kinden. "Jeg skal jo også med", svarede jeg. 

"Ja det rigtigt". "Vi skal lige ud og spise først. For vi kan jo ikke synge på tom mave", afbrød Niall.

"Okay så mødes vi bare i studiet", sagde jeg smilende. "Jep ca kl. 14".

Drengene stormede ud af døren, og efter dem kom Harry stille og roligt gående. Han så ikke sur ud, men nærmere ganske tilfreds. 

Det bekymrede mig lidt. Men jeg kom hurtigt fra det igen.

 

***

 

Klokken var lidt i 13 og jeg sad og så Vampire Diaries med Ida. Det var bare den bedste serie ever. Ulykkelig kærlighed og alt der det. Så var der selvfølgelig og nogle skide lækre mænd med.  

Jeg var helt vild med Damon ( Ian somerhalder), han lignede faktisk min storebror lidt. Jeg havde for den sags skyld ikke set min familie i en evighed. Der løb en lille tåre ned af min kind. Længslen efter min familie blev pludselig lidt stor. Jeg havde ellers godt kunne undvære dem, men det var som om at der ligesom manglede noget i mit liv. 

"Se Julle nu kommer Stefan og redder Elena", sagde Ida begejstret. Ja hun var totalt vild med Stefan ( Paul Wesley). 

"Jep super hot, siger jeg bare", sagde jeg grinende samtidig med at der tikkede en besked ind på min telefon.

Jeg tog min mobil frem og kiggede undrende på den. "Hvem er det?" spurgte Ida 

"Det Paul", svarede jeg med rynkende øjnbryn. "Hvad skriver han?"

"Han skriver at drengene går i gang med at indspille om fem minutter. Så jeg skulle nok skynde mig lidt."

"Når det var da underligt. Så må du nok køre nu", sagde hun

"Ja. Men først må jeg altså lige fortælle dig noget.", sagde jeg og fortalte hende om den episode jeg havde igår med Harry.

"Hvorfor fortæller du mig det først nu?" spurgte Ida lidt surt. "Ja undskyld mig. Men du havde altså lidt tømmermænd igår.", svarede jeg bestemt.

"Ja okay", sagde hun og kiggede flovt i jorden. "Men jeg er glad for at du fortalte mig det."

"Så lidt da søde", sagde jeg og krammede hende. "Men sig til hvis han er sådan en stor idiot igen. Så tæver jeg ham", sagde hun og grinede. "haha jeg har sku aldrig mødt en lige så psykopatisk som dig", sagde jeg og skral grinede. "Fis du nu bare af sted", sagde hun og klappede mig på skulderen.

Jeg tog mine nøgler og løb ud til den lækre sportsvogn Zayn havde lånt ud til mig.

 

*** 

Jeg blev lukket ind af security, som overraskende kendte mig. Jeg følte mig lidt som en berømthed.

Jeg gik roligt ned af gangen og kiggede undrende rundt. Jeg havde ingen anelse om hvilket lokale i skulle gå ind i. Det ville jo være skide akavet, hvis jeg gik ind i det forkerte og ødelagde nogen`s optagelser. Men igen. Hvad havde jeg og miste. Det kunne jo være en kendt.

Jeg stod og stirrede på på en dør, hvor der stod PS på. Jeg stirrede undrende på skiltet. Pludselig gik døren op. "Kan jeg hjælpe dig"? 

Der kom en gammel, visen og skægget pedal ud. Det var lige før alle fluerne samlede sig om ham. 

Fluernes herre.... Jeg fniste lidt. "Hallo!" Sagde han surt. "Ja undskyld. Jeg kom bare lige til at tænkte på noget sjovt."

"Jeg leder efter rum nr. 8".

"Ja det er ihvertfald ikke her", svarede han provokerende. "Nej men hvor er det så", spurgte jeg irriteret. Jeg var ved at blive lidt hidsig. "Det her er Pedelens skab", sagde han fejede og lidt med kosten. 

Okay var han virkelig ude på at få tæv. Jeg kunne til hver en tid tæske ham. Han kunne sgu selv spørge alle Idas ekskærester. 

"Hvor er det!!?" "Jeg fortæller dig det, hvis du vil gøre en lille ting for mig", sagde han på forførende

Mit hjerte sprang et slag over. 

"Prøv og hør lille mand. Du skal sku ikke skrubbe mit gulv . Jeg gider kraftedeme ikke give dig et pust i din hotdog. Og så her. I pedels skab,  skide klamt."

Han kiggede på mig som om han havde set et spøgelse. "Jeg ville bare høre om du kunne fjerne din fød", sagde chokeret. 

Jeg kiggede ned. Fuck i stod i en bunke snavs som han havde samlet. "Jeg det er sindsyg ked af." jeg stod og slog mig selv i hovedet. "Er der noget jeg kan gøre, for at gøre det godt igen", spurgte jeg nervøst.

han kiggede seriøst på mig. Men begyndte hurtigt og grine. Jeg stirrede undrende på ham. "Hvorfor griner du. Jeg har jo lige svinet dig og din stolthed til.", sagde jeg.

"Jeg kan godt li din ærlighed og humor. Alle nye mennesker der kommer her er altid bange for mig. Jeg er faktisk begyndt og kede mig lidt her. Der er ikke rigtig nogen af de kendte der gider og snakke med en som mig.", sagde han trist og kiggede ned i jorden.

Jeg gav ham et stort kram og smilede venligt. Jeg havde virkelig ondt af ham. "Her er mit nummer. Du kan altid ringe til mig hvis du har brug for at snakke.", sagde jeg og gav ham mit nr.

"Tusind tak. Faktisk er jeg ikke helt alene her. Harry Stales besøger mig da nogen gange for at snakke. Kender du ham? Han snakker konstant om en der hedder Julie. Ja unge nu til dag", sagde han smilende.

"Er du okay. Du ser til utilpas ud".  Jeg tog en dyb indånding. "Ja jeg har det fint", svarede jeg og rystede mit hovedet. 

"Okay. Lokale 8 ligger nede af gangen til venstre. Men hvilket navn skal jeg så skrive ind på min telefonen?" Spurgte han glad.

"Julie". 

"oohh". 

Jeg krammede ham en sidste gang og gik ned af gangen.

 

***

 

Døren var lidt svær og få op. Men det lykkes mig til sidst. Jeg kom ind og der var totalt stille. Ligesom hvis man var blevet efterladt i en ørken. 

"Når de er sikkert bare lige ude for at få noget vand", tænkte jeg og satte mig i sofaen. Jeg sad og stirrede på den store maskine der var foran ruden ind til rummet hvor man optog. Fra denne afstand kunne jeg ikke se igennem ruden. Men det var vel også lige meget. Pludselig startede musikken til "strong".

Jubi tænkte jeg for mig selv., jeg elskede den sang. Men det var jo Zayn`s vers, Harry sang, og Liam`s vers, og nu var der omkvædet. 

"Åhh nej jeg var gået direkte i Harrys fælde.

Jeg rejste mig hurtigt op, og gik hurtigt hen til døren. Men den var låst, fordi optageren var igang. 

Fuck, tænkte jeg og slog hård på døren. Jeg gik over og kastede mig i sofaen. 

Jeg blev vel bare nød til at sidde her og lytte til hans kærligheds ord til mig. 

Da han havde sunget færdig løb hen til døren op og flåede den op. Jeg var på vej mod udgangen . Men Harry stod selvfølgelig og spærrede vej. "Hvor skal du hen smukke", spurgte han og smilede. "Væk, bare væk. Harry kan du ikke forstå at du ikke bare kan gå og synge kærligheds sange for mig. Ja og lukke mig inde." Spurgte jeg undrende. 

"Det kan jeg godt se. Undskyld", svarede han og kiggede ned i jorden. 

"Jeg må heller gå", sagde jeg mismodigt og drejede væk fra Harry. 

 

 

Drengene ankom til studioet 5 minutter efter jeg havde efterladt stedet. Jeg var trist, for selvom jeg undrende mig over Harrys opførelse, kunne jeg ikke lade vær med at tænke på at det var min skyld at han havde ændret sig.

Regnen dryppede på min forrude og fortsatte indtil dråberene ramte den hårde asfalt. Mine tanker sprang rundt i hovedet på mig og jeg sad anspændt og overvejede om jeg skulle komme noget is, og smutte hjem og trøstespise. Men samtidig var jeg træt af at have ondt af mig selv. Og hvis jeg ønskede noget i livet blev jeg nød til at kæmpe for det. Ikke alt det med at få det serveret på et sølvfad.

Jeg kørte på en rolig landevej lige op af skoven. Og jeg kunne ikke lade vær med at savne min hjemby som var nærmest omringet af skov. Og ikke mindst min familie. Min kære mor som jeg plejede og dele alt med. Og mine fantastiske storebrødre som altid støttede mig. Der løb en tåre ned af min kind, og tanken om min far fik mig til at gyse.

Jeg havde ikke snakket med en eneste person om hvad der var sket med ham, det var for svært. Og han var helst et emne jeg ikke ville ind på. Lige siden hans død, havde jeg skubbet min familie væk, taget afstand til dem, og de savnede mig. De savnede mig sikkert rigtig meget, og de sad sikkert der hjemme og så billeder af mig i tv og på internettet, og høre alle mulige rygter om mig og mit liv, uden at vide hvor jeg egentlig var og hvordan det gik mig. Det måtte være forfærdeligt for dem, men jeg havde jo ikke noget valg, jeg kunne jo ikke bare kontakte dem, eller kunne jeg.... Jeg rystede hurtigt tanken væk, da en hjort sprang ud på vejen og over på den anden side af vejen. Jeg nåede lige og bremse op. mit hjerte var lige ved at springe ud af mit bryst. Jeg kørte stønnede videre, og var ikke så langt fra huset, da min telefon ringede..

 

 

Jeg lagde telefonen fra mig og sukkede dybt. Jeg tjekkede om der kom nogle bag mig og lavede en hurtigt u-vending. Mine køre skills havde klart forbedrets sig, siden jeg var kommet til storbyen. 

Jeg stoppede ved den nærmeste netto og købte noget lækkert kildevand uden brus eller smag. Zayn havde inviteret mig på romantisk middag senere og jeg skulle bare ikke komme der og være tørstig. Deres vand kostede jo cirka dobbelt så meget end i netto. Og for de penge kunne jeg havde købt flere hundrede ben and Jerrys. Penge havde Zayn måske mange af, men jeg følte stadig det var vigtigt og holde fødderne på jorden.

Jeg kørte ind på den nærmeste p-plads og kastede sportsvognen på den ledige bås. Jeg små luntede, da jeg var cirka fem minutter forsinket.

"HEJ BABE", råbte Zayn til mig og vinkede. Jeg smilede og løb hen mod ham. "Hej skat", sagde jeg forpustet. I samme øjeblik ankom paparazziene og Zayn førte mig hurtigt ind i restauranten. "De er simpelthen så irriterende", sagde Zayn små surt. Jeg nikkede bare forstående.

En fornem tjener førte os over til et fuldt opdækket bord. Zayn trak min stol ud for mig og jeg satte mig roligt. "Når skal vi så have noget lækkert mad?", sagde Zayn og åbnede menukortet.

"Skat jeg tror altså ikke at jeg er helt klædt på til det her sted"; sagde jeg skeptisk og kiggede rundt i lokalet. Zayn tog stille min hånd. "Din påklædning er helt fin, og hvis folk herinde er uenige, så bare sig til så skal jeg nok tæske dem, for du er helt perfekt".

"Tak skat du er så dejlig", sagde jeg og sendte ham et luftkys. Han fangede det og "lagde" det i sin lomme. Jeg fniste lidt.

"Er Ida okay nu?", spurgte Zayn nysgerrig. Jeg stirrede undrende på ham. "Ja altså Harry sagde at du blev nød til at tage hjem fordi Ida fik det dårligt".

"når ja det. Jamen hun har det bedre nu", sagde jeg og smilede. "godt nok".

"Hvordan gik jeres indspilning?", spurgte jeg hurtigt. "Fint. Altså Liams stemme var lidt i uorden.. Det er jo.. Vi fik også taget nogle..

Jeg lyttede ikke. Jeg sad bare og nikkede tomt ud i luften. Tænk at Harry havde fortalt en løgn, fordi han ville... Ja hvad ville han egentlig...

"Skat er du okay?" Zayn kiggede undrende på mig. Jeg rystede hovedet og tog en dyb indånding. "Ja jeg har det fint", sagde jeg og smilede. "Det var lækkert, tak for mad. Skal vi smutte?"

Stilheden i bilen var vildt akavet, samtidig med at jeg havde vildt ondt i maven. Den restaurant havde seriøst verdens stærkeste chili.

"Du virkede lidt fjern idag, er du nu helt okay. Du ved du kan fortælle mig alt ikk?"

Jeg nikkede forstående. "jo selvfølgelig. Men jeg er altså helt okay. Jeg sov bare ikke så godt i går." Zayn nikkede og vendte sig mod vejen igen.

Fedt nu havde Harry ødelagt endnu en aften.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...