Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1790Visninger
AA

11. I Hate Scary Movies

Jeg sad stadig sammen med Harry, og sad bare og stirrede på ham. Kiggede på om han lavede noget mærkeligt. 

"Nå Harry, hvad vil du lave" sagde jeg og smilede til ham. "Hvad med at vi går udenfor, og går en tur, snakker og lærer hinanden endnu bedre at kende" sagde han og smilede til mig. "Okay" sagde jeg og blev rigtig glad.

Jeg løb med lette skridt ud i gangen, og tog mit overtøj på. "Kom nu Harry" sagde jeg og ventede på ham med et smil. Det var sjovt, at vi nu skulle ud og gå en tur, for jeg elskede og gå ture med mine venner. 

"Vi ses Nialler" råbte jeg med en glad stemme, gennem huset. "Vi ses Ida, jeg vil savne dig" sagde han på en meget kærlig måde, som fik mit hjerte til, at smelte. "I lige måde" råbte jeg inden jeg lukkede døren bag mig og Harry.

"Nå, hvor vil du hen" spurgte Harry, og sendte mig et lille smil, så jeg ikke kunne lade være med, at gengælde det. "Vi kan vel finde blomster, og give dem til nogle" spurgte jeg, for det ville være meget sjovt. "ja, det kan vi vel, vi kan give dem til Julie og Zayn" sagde Harry, og var tydeligvis meget tilfreds med sin ide. "God ide, det er en bedre ide end og gå og give dem til fremmede mennesker" sagde jeg og begyndte og grine.

Vi gik lidt rundt omkring, og ledte efter nogle blomster, men det første sted, var der ikke så mange. Så vi ledte bare videre.

 

Julies synsvinkel

 

Zayn og jeg havde lige spist færdigt. Vi havde kastet lidt med maden, bogstavligtalt, men det gjorde det jo bare sjovere. Det var dejligt at stemningen var så afslappet, og hyggelig. Vi havde en samtale om hvem der var sejes, og han var overbevist om, at det var ham, men han tog fejl. "Zayn, det er jo mig der er sejest" sagde jeg, og gjorde alt for, at overbevise ham. "Neeeej, jeg tror du er min største fan" sagde han og grinede lavt. "Nej, gu er jeg ej" sagde jeg og smilede flabet. "Jeg kan gøre dig til min fan" sagde Zayn og kiggede flirtende på mig. "Du kan jo prøve" sagde jeg og smilede til ham. 

Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke skulle have sagt det, for han lagde mig ned, og satte sig på mig, mens han holdt mine hænder. "ZAAAAYN" råbte jeg højt. "Nej, jeg stopper ikke før du siger, at du er min største fan" sagde han, og kom en smule tættere på, så jeg kigged ham i øjnene. "Nej" sagde jeg og prøvede, at vride mig en smule fri. "Sig det" sagde han og kom helt tæt på, så jeg kunne mærke hans vejrtrækning. "Nej" sagde jeg lavt, men selvsikkert. 

Han bøjede sig ned, og hans læber ramte mine. En varm følelse spredte sig i hele min krop. Han trak sig en smule, og kiggede mig i øjnene, så jeg begyndte og smile. "Okay, måske er jeg en lille fan" sagde jeg og grinte. "Det vidste jeg godt" sagde han og smilede stolt. "Nu ikke for smart" sagde jeg og skubbede ham af mig.

"Har du lyst til, at gå ned mod den lille sø, eller å der nede" sagde Zayn og smilede til mig. "Ja, det lyder hyggeligt" sagde jeg og smilede, og kiggede ned. "Kom" sagde han, og rejste sig, og rækkede sin hånd ned mod mig. 

Han gav tegn til, at jeg skulle hoppe op på hans ryg, men jeg blev bare stående og kiggede på ham. "Zayn, jeg tror altså ikke du kan bære mig" sagde jeg, og kiggede lidt ned af mig selv. "En pige der er så slank og smuk, let nok" sagde han og løftede mig op som en fjer. "Hey, du skulle hoppe op" sagde han og grinede, som om han ikke kunne mærke, at jeg var der. "Meget sjovt" sagde jeg og grinede og lidt. 

Vi gik hen mod søen, eller åen, mens vi gik og snakkede, om alt muligt ligegyldigt, men de var også det jeg havde brug for, g gå og snakke om alt og ingenting, det er jo sjovt.

Vi nåede der hen, og Zayn satte mig ned. "Jeg har altid drømt om, at kysse i en sø" sagde Zayn og smilede en smule nervøst til mig. "Jeg er klar" sagde jeg sjovt, og hoppede med det samme i.

Strømmen var var stærkere end jeg havde regnet med, så jeg greb hurtigt fat i en gren, der lige nåede ud til mig. "Jeg kommer i og hjælper dig nu" sagde han og kom lidt tættere på. "Nej Zayn, glem det, du skal ikke komme her ud" sagde jeg og kiggede alvorligt på ham. "fuck" råbte jeg højt, da jeg kunne mærke min hånd glide forsigtigt af. "Jeg kommer altså i nu" sagde Zayn og hoppede ned til mig. Han greb med det samme fat om min hofte og fat i grenen. "Det skal nok gå" sagde han beroligende, og smilede forsigtigt til mig. 

Jeg kunne høre nogle mennesker meget tæt på. "JULIE, ZAYN" jeg kunne tydeligt høre Idas meget bekymrede stemme. "VI ER HER" råbte jeg højt. "VI KOMMER" råbte Harry, og begyndte og løbe sammen med Ida. De var hurtigt her nede, og gik nærmest i panik for, at finde noget der kunne få os op. 

Der er en pind der" sagde Zayn, og nikkede mod en pind med hovedet, for han kunne ikke slippe mig eller grenen. "Her" sagde Ida, og lod Harry gribe fat sammen med hende. Da de havde ordenligt fat, stak de den ned til os. Zayn trak min helt hen til pinden, så jeg kunne tage fat i den først, og så tog han selv fat bagefter. 

Man kunne se, at Harry og Ida anstrengte sig, men det lykkedes. Vi kom op. Men det var meget koldt, og mit tøj klistrede sig virkelig tæt på mit hud. "Lad os skynde os hjem" sagde Zayn, og kiggede ned af sit våde tøj. "Du har ret" sagde Harry, og lagde armen om mig. "Harry, lad nu Zayn og Julie nyde det sidste af deres date" kunne jeg lige høre Ida sige, jeg tror ikke det var meningen, at jeg skulle høre det. "Jeg har da lov til, nej, du har nok ret" kunne jeg høre Harry sige til Ida. Han slap mig, og så tog jeg fat i Zayns hånd, mens Ida og Harry gik forud og snakkede.

Det var rart og gå alene, og så alligevel ikke, sammen med Zayn. Jeg kunne mærke en tryg følelse da han greb fat i min hånd, og man kunne mærke omsorgen. Det eneste dårlige var, at jeg frøs ret meget efter en dukkert som den. Jeg vil ikke ligefrem kalde det noget jeg havde brug for, men det var meget rart, at Harry og Ida var søde ved hinanden. Hvilket var godt, til en lille forandring. Selvom jeg ikke regner med, at de hadede hinanden.

 

***

 

Vi var endelig kommet hjem, og jeg frøs stadig af helvede til, men Zayn var allerede gået ind for, at lave noget te til mig og ham. Hvilket jeg faktisk synes var virkelig sødt. 

Det føles virkelig som om han gjorde noget for mig, fordi han havde lyst til at gøre mig glad, og få mig til og smile. Jeg gik ud på badeværelset, og tog mit yderste tøj af. Da jeg havde taget det af, gik det op for mig, at jeg kun havde bh og underbukser på, hvordan fanden skulle jeg komme ud, jeg var ikke typen der viste mig halvnøgen foran alle. 

Der var nogen der bankede på, så jeg åbnede den forsigtigt på klem. "Hvad er der" sagde jeg, og så så en smilende Zayn. "Du kunne godt bruge et tæppe ik?" sagde han og rækkede et tæppe ind af døren. "Jo, tusinde tak Zayn" sagde jeg og tog i mod det. 

Jeg gik ud af døren, og kiggede så på Zayn, som stod og stirrede lidt på mig. "Hvad er det" sagde jeg forvirret. "Du øhmm, mangler tæppet" sagde han og smilede til mig. Jeg kunne ikke lade være med og røde, da det var virkelig dumt at jeg ikke havde taget det om mig. Ligegyldigt nu, sket var sket.....

Han fulgte mig ind i stuen, hvor der var te. Det var rigtig hyggeligt, og tæppet var dejlig varmt og blødt. Jeg lå op af Zayn, som smilede mens han sad og så tv. Han kunne sikkert godt se, at jeg ikke fulgte med på tvet, men bare studerede ham.

"Hvad er der" sagde han og smilede til mig. "Ikke noget, du har bare ikke en eneste fejl" sagde jeg og smilede, mens jeg kiggede ham i øjnene. "Tro mig, det har jeg, og du burde nødig snakke" sagde han og smilede til mig Jeg satte mig længere op til ham, og kyssede han på kinden. Han vidste altid hvad han skulle sige. 

 

Idas synsvinkel

 

Harry og jeg var ret tilfredse, med at have reddet dem, for vi ville jo helst ikke undværre dem, og desuden, ville det var ret synd for alle one directions fans, hvis de fandt ud af at Zayn døde ved at drukne. Det ville selvfølgelig være ligeså slemt hvis han døde på andre måder, så vi må vel holde ham i live. Det havde jeg heler intet problem med, for han var virkelig sød, og passede perfekt med Julie.

"Nå Harry, er du sulten" sagde jeg og kiggede over mod køkkenet. Han kiggede lidt på Zayn og Julie, som virkelig nød hinandens selskab. "Øhmm, jaja" sagde han og kiggede stadig på Julie og Zayn. "Okay, så kom, vi kan også lave lidt til Louis, Liam og Niall" sagde jeg og smilede ved tanken om Niall. Det var lidt irriterende, at jeg næsten ikke havde set ham i dag, specielt fordi det sikkert var den sidste dag de skulle være her. Vi skulle også med hjem, men det ville stadig være rart, hvis han ikke skulle på tour. Men jeg kunne vel heler ikke få sådan en fantastisk fyr for mig selv.

Jeg stod ude i køkkenet, og overvejede lidt hvad jeg skulle lave, det jeg fik meget lyst til røræg, så jeg tog hurtigt en masse æg, og begyndte og piske dem, så det kunne blive til røræg. 

Jeg hællede røræggende på panden, og kaldte på drengene. De kom styrtende ned i køkkenet, og kiggede på hvad vi lavede. "Mmm, røræg" sagde Niall og lagde armene om mig. "Ja" sagde jeg og kyssede ham. "jeg har savnet dig i dag" sagde jeg og kiggede på ham. "I lige måde" sagde han og kyssede mig kærligt på kinden.

Harry kiggede lidt på os, mens han tog noget mad i munden. "hvad er er" sagde Niall, der også havde set Harry ud af øjenkrogen. "Ikke noget" sagde han og kiggede ned på sin mad. "Er du misundlig" sagde Niall og lagde sine arme om mig. "Aldrig i livet" sagde Harry og smilede drillende til mig. 

Det var virkelig sent, og jeg ville gerne bare i seng, men Zayn og Julie sad stadig og hyggede sig i stuen, men det var virkelig sødt, så jeg ville ikke stoppe det.

"Niall, er du træt" sagde jeg og stod på trappen op til værelset. "Ja" sagde han og rejste sig hurtigt og kom over til mig. 

"Så lad os komme i seng" sagde jeg og smilede til ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...