Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1788Visninger
AA

15. Home sweet home

Det var dejligt at være hjemme.

Men den akavede stilhed, hjalp ikke stemningen meget. Den eneste der var glad, var Niall, han prøvede som altid at løfte stemningen op. Det hjalp faktisk en smule.

"Nå, jeg går lige ind med mine ting" sagde jeg og løftede min kuffert. "Nej, lad mig hjælpe dig" sagde Zayn, og før jeg nåede at blinke havde han kufferten i hånden, og var på vej mod værelset. Jeg kiggede kort over på Harry, men fjernede hurtigt mit blik, da jeg kunne se at han var irriteret.

Ida havde vist lagt mærke til mit blik, for hun sendte mig et smil, og aede mig på armen. 

"Nå, Ida, lad os få vores ting på plads" sagde Niall og gik med Ida op til deres værelse. Han var stadig glad, og man kunne tydeligt se at det smittede Ida. 

Det sidste jeg hørte inden de lukkede døren, var Ida der grinede højt. 

Det gav en varme indeni. Selvom jeg havde hørt hendes latter så mange gange, blev den bare bedre og bedre.

Jeg rystede kort på hovedet for at vågne fra mine tanker. Det var ikke engang gået op for mig at de andre også var gået. Men Zayn kom hurtigt ind, og rækkede hånden mod mig. "Du skal da ikke stå her alene" sagde han og grinede kort af mig. "Det skal jeg vel ikke" sagde jeg, og tog hans hånd.

Han hev mig ud i køkkenet, og så åbnede han køleskabet. "Jeg  ved ikke med dig, men jeg er hundesulten" sagde Zayn, og kiggede forskellige steder i køleskabet. "Ja, det er jeg" sagde jeg, og satte mig op på køkkenbordet. 

"Der er simpelhen intet at spise. Det er nok fordi vi har været væk i noget tid" sagde han og lukkede skuffet køleskabet. 

"Hvad med at bestille noget" sagde jeg og tog min telefon frem. "God ide" sagde han smilende, og kiggede på mig. "Jeg bestiller også noget til de andre. De er sikkert også sultne, specielt Niall, ikke at det er nyt!?" sagde jeg, og grinede for mig selv. Den dreng var fandme altid sulten.

"Nå, hvad skal jeg bestille" sagde jeg og kiggede spørgende på Zayn. "Sushi" sagde han og kiggede sødt på mig. Jeg løftede kort et øjenbryn, jeg kan sgu ikke lide sushi. "Nå, ja, og pizza" sagde han hurtigt, som om han havde læst mine tanker. 

"Det i orden" sagde jeg, og fandt nogle take away numre frem. "Her, Zayn....Kan du ikke ringe, så får jeg lige de andre til at komme" sagde jeg, og gav ham mine mobil i hånden. "Jo.....Det kan jeg godt" sagde han, og tog så min mobil op til øret. 

Jeg forlod hurtigt køkkenet, og gik hen til Louis værelse. Jeg bankede på, og afventede svar. Han kom hurtigt til døren, og smilede til mig. "Hva' så Julle" sagde han, og smilede venligt. "Vi bestiller take away, kommer du ikke med ud i køkkenet". "Jo, jeg kommer om to minutter" svarede han, og så gik jeg igen, for at banke på Liams dør.

"Hej Liam, vi bestiller take away, er du frisk" spurgte jeg og lænede mig op af dørkammen. "Jo, jeg kommer nu" sagde han, og lukkede døren efter os.

Jeg gik hen mod Harry's dør, og tog en dyb indånding. "Skal jeg vente" spurgte Liam og kiggede betænksomt, og en smule bekymret på mig.

"Nej, det er okay" sagde jeg og smilede.

Jeg tog endnu en dyb indånding, og bankede på. "Forsvind!" blev der hurtigt råbt tilbage. "Du ved ikke engang hvem det er?" sagde jeg og lagde armene over kors. "Okay, hvem er det" sagde han flabet, og en smule irriteret. "Det er Julie, jeg nu komme ind?" spurgte jeg med en smule irriteret stemme igen. 

"Min mening betyder intet for dig, så er det ikke ret ligegyldigt hvad jeg siger!" svarede Harry igen. Det var ret sårende at han var så kold og flabet. Vi var så gode venner. Det skulle da ikke bare gå tabt. 

Jeg gik ind uden tøven, og kiggede stærkt over på ham. Han ignorerede mig bare, og kiggede på sin computer. "Vi bestiller take away, kommer du ikke" sagde jeg så blidt jeg kunne. "Nej" sagde han koldt igen. "Harry kom nu, jeg ved du er sulten" sagde jeg igen så blidt jeg kunne, men med en lille smule opgiven i stemmen. Han blev bare ved...

"Nej, du ved ikke om jeg er sulten, for tydeligvis, ved du ikke hvordan jeg har det" sagde han hårdt, og kom over mod mig. 

Han kiggede mig hårdt i øjnene, men jeg kunne se det triste gemme sig. "Harry, kom nu" sagde jeg, og rækkede mig hånd til ham. "Kun fordi jeg er sulten, ikke fordi du er tilgivet" sagde han, og gik bare ind i min hånd, og ud i køkkenet.

Jeg vente øjne og gik hen mod trappen, op til Ida og Niall værelse. Tilgivet, tænke jeg på trappen. Det sgu' ham der burde spørge om min tilgivelse, efter hvad han kaldte mig. Men jeg er det gode menneske i sagen, og prøver at komme videre fra hvad der er sket. For jeg ville ikke miste hvad vi havde. 

Et højt dunk lød, og jeg tog mig til panden. Jeg var gået ind i døren. Ida kom hurtigt hen til døren, og kiggede undrende på mig. "Hvad skete der?" spurgte hun og hev mig ind. "Jeg gik ind i døren" sagde jeg irriteret og tog mig til hovedet. Niall flækkede med det samme af grin, og selvom jeg kunne se at Ida prøvede at holde det inde, lykkedes det ikke. Men det var måske også lidt sjovt, så jeg kunne ikke lade vær' med at grine lidt selv. 

"Nå, men vi bestiller take away, er i sultne?" spurgte jeg og kiggede på dem. "Ja, om jeg er" sagde Ida hurtigt og lavede store øjne. "Ja, samme her, men Ida, giver du dessert bagefter" sagde han, og blinkede til Ida. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine, eller kigge mærkeligt på Niall. Men jeg endte med at grine højt, og kunne næsten ikke stoppe. Det var faktisk en smule sødt. 

Niall kyssede kort Ida, og så løb de ned af trappen. "Hey, vent på mig!" råbte jeg, og løb hurtigt med. Vi kom grinende ind i køkkenet, men vi stoppede hurtigt, da der var stilhed i køkkenet. "Hvad er det der er så sjovt" sagde Liam og smilede. "Ikke noget" sagde Ida hurtigt og rødmede. Jeg begyndte at grine igen. Jeg kunne simpelthen ikke holde det inde.

Jeg kunne høre dørklokken ringe, så jeg gik hurtigt ud i gangen, og åbnede døren. "Hej" sagde jeg og smilede venligt til manden med de mange kasser med forskelligt mad. Zayn kom hurtigt, og betalte. Han tog kasserne, og sendte mig et smil. 

"Tak" sagde jeg taknemligt, og tog nogle kasser for at hjælpe ham lidt. 

Vi kom ud i køkkenet, og satte kasserne på bordet. "Så er der mad" sagde jeg og smilede.

Jeg satte mig ned ved siden ved Ida, og med det samme satte Zayn sig ved min side.

"Hvad har du bestilt" sagde Ida og kiggede i kasserne. "SUSHI" råbte hun højt, og tog nogle forskellige op på sin tallerken. Hun elskede sushi. Vi var faktisk meget forskellige, men vi var de bedste veninder.

"Ja" sagde jeg og puffede hende forsigtigt i siden.

Hun kiggede videre i kasserne, og tog så min tallerken. "Her, din yndlings pizza" sagde hun, og lagde rigtigt nok to stykker af min yndlings pizza på min tallerken. "tak" sagde jeg og tog smilende imod tallerkenen. Jeg var også virkelig sulten nu.

"Niall" sagde Ida, og rækkede hånden ned mod hans tallerken. Han gav hende den hurtigt, og smilede. "Pizza og sushi?" sagde Ida og kiggede spørgende på Niall. "Jepper" svarede han hurtigt, og ventede på sin tallerken.

Ida satte sig ned, og tog en sushi i munden. "Øhmm" sagde Zayn og grinede lidt. "Ej, undskyld" sagde Ida med munden fuld af mad, man kunne næsten ikke forstå hende. "Bare sæt dig ned Ida, nu skal jeg" sagde jeg og satte hende forsigtigt ned.

"Vi kan ikke alle være den perfekte madmor" sagde jeg og grinede. Ida grinede også, men tog så hånden op foran munden, fordi hun havde meget mad i munden, og det stod næsten ud....

 

***

 

Det var vildt dejligt at få noget at spise. Det synes de andre tydeligvis også. Jeg kunne se det på deres tilfredse smil. Ja, altså Harry skjulte det ret godt, men det var kun på grund af hans vrede, men han skulle nok blive glad igen.

"Nå, skal vi ikke gå ind og se en film, og hygge lidt" sagde Louis, og rejste sig hurtigt op. "God ide" svarede jeg, og rejste mig også.

"Ida, hvis jeg ikke får det dessert nu, lover du så at jeg får det senere" sagde Niall og kyssede Ida med et stort smil på læben. Ida grinede og jeg grinede. Men de andre drenge var fuldstændig blanke og forstod det slet ikke.

"Niall, hvis du vil have slik, så har vi altså noget i skabene" sagde Liam, og løftede et øjenbryn. Niall grinede højt, og gik så ind i stuen med Liam Louis og Zayn. Nu var det kun Harry, Ida og jeg.

"Nå, det ser ud til at blive alvorligt, så jeg går nu" sagde Harry og gik hen mod døren. Jeg lukkede den bare hurtigt og kiggede panisk over på Ida. Hun løftede bare på skulderende, så nu måtte jeg starte samtalen selv.

"Harry, du må seriøst holde op med det der!" sagde jeg alvorligt. "Med hvad" sagde han og smilede sarkastisk. "Spørg du seriøst om det!" sagde Ida hurtigt og lænede sig op ad bordet.

"Ved du hvad, jeg forstår faktisk ikke hvorfor du står her og hjælper hende. Hun LÅ oven på din kæreste, men det betyder ikke noget eller hvad?" sagde Harry, og vente sig om mod Ida.

"Jeg ved godt du ikke forstår det jeg siger nu Harry, men tillid og ærlighed er noget af det vigtigste i et venskab. Fuck om hun lå oven på min kæreste. Hvis hun siger der ikke skete noget, så tror jeg hende, jeg ved hun siger sandheden, og sådan er det bare. Bare overvej det, vil du gerne opgive det gode venskab dig og Julie har?" hendes stemme blev helt blød til sidst. Som om det betød lige så meget for hende som for mig. Det gjorde det måske også, for hun gik meget op i hvordan jeg havde det. Og det var rigtig rart.

"Okay" sagde Harry, og kiggede alvorligt på os begge. Han havde i det mindste hørt det, så alt var vel ikke dårligt.

"Nå, lad os så gå ind i stuen. De andre drenge er gået ind for at finde en film" sagde Ida og smilede til mig. Jeg rykkede mig fra døren, og lod Harry komme forbi mig. Han ikke hen mod stuen, men hen mod sit værelse. Men Ida var hurtig, og fik grebet fat i Harry's arm, og hevet ham med hen mod stuen. Det gav mig et smil på læben, hun gav ikke op, og det skulle nok hjælpe mig, med at få vores venskab på rette veje.

Ida satte sig hurtigt ved Nialls side, da vi kom ind i stuen. Harry satte sig i en stol, så jeg satte mig ved siden af Liam og  Zayn, for der var ikke andre pladser. Ikke at det var en dårlig plads, men jeg vidste at det gik Harry en smule på. Men så måtte han have sat sig der.

Filmen gik i gang, og den var faktisk ikke dårlig. Det var Louis der havde valgt den, så jeg havde regnet med en film fyldt med dårlig humor, men den var faktisk ret sjov. 

"JEG HAR DET!" råbte Ida højt, og rejste sig op. "Om fire dage, holder vi grillfest" sagde Ida, og smilede stolt over sin ide. 

"Det kom lidt pludseligt, men det er ikke en dårlig ide" sagde Liam og løftede overvejende på skuldrende. "Nej, det er IKKE en dårlig ide, og jeg skal nok selv planlægge det" sagde Ida spændt og kiggede så over på mig. "Det lyder rigtig godt" sagde jeg hurtigt for at hjælpe hende lidt. "Vi kan kalde det Home Sweet Home grillfest" sagde Niall klappede Ida forsigtigt på låret. "God ide" sagde hun, og satte sig så igen.

"Ja undskyld, i må gerne starte filmen igen" sagde Ida og lænede sig op af Niall. Jeg kunne tydeligt se at hun var tilfreds med hendes ide. Men den var også rigtig god. Jeg glædede mig faktisk allerede.

 

***

 

Filmen var blevet færdig, og vi havde aftalt at tage på byens bedste restaurant i aften. Ida og jeg havde været der mange gange før. Selv før vi mødte drengene, så jeg glædede mig rigtig meget til at se stedet igen.

Mig og Ida havde aftalt vælge tøj sammen, så jeg var ledte alt mit tøj igennem, og tog de ti ting jeg helst ville havde på, og tog dem med op på Ida og Nialls værelse. 

Jeg bankede kort på, og gik så ind. "Hej, jeg tog en masse af mit tøj med" sagde jeg, og lagde det på sengen. "Perfekt" sagde hun og kiggede i sit skab. "Forresten, Niall er i bad, jeg siger lige at du er her inde" sagde Ida, og gik hurtigt hen og åbnede døren få centimeter, så hun lige kunne stikke hovedet ind. "Julie er på værelset, bare lige så du ved det" sagde hun, og lukkede så døren igen.

"Okay Julie, jeg kan på ingen måde finde noget at tage på, så hvad med at jeg vælger dit tøj, og så vælger du mit tøj?" sagde hun og kiggede opgivende på mig. "Okay" sagde jeg, og gik så over mod hendes skab.

Jeg ledte i de mange bunker tøj hun havde. Der var en masse flot tøj, men også noget knap så godt. Hun kan godt lide at gå i jogginbukser nogle gang, fordi hun synes det er hyggeligt.....

"Okay, den her skal du have på" sagde Ida. Jeg vente mig om, og kiggede på kjolen hun havde i hånden. "Okay, havde jeg den med op?" sagde jeg forvirret og kiggede på den meget flotte kjole hun havde i hånden.

"Nej, den har jeg nemlig købt til dig, og....Der er et bælte der matcher" sagde hun og hev et bælte frem fra sengetæppe. "Har du seriøst købt den til mig" sagde jeg overrasket, og gik derover for at holde den. "Tusinde tak Ida, den er virkelig flot" sagde jeg glad, og holdt den op foran mig i et spejl. 

Kjolen var utrolig flot. Lilla, stram, og et hul i hver side så man lige kunne se maven i siden. Bæltet var også rigtig flot, og som hun sagde, matchede det.

"Er du sikker på at jeg kan have den på, du ved...?" spurgte jeg og vente mig om mod hende igen. "Fordi den er stram, ja, selvfølgelig, jeg valgte den jo fordi den ville passe dig perfekt. Når jeg ser dig tænker jeg BANG KILLERBODY" sagde Ida og smilede til mig. "Så du skal have den på" sagde Ida roligt og smilede til mig. Jeg grinede kort, og lagde den så på sengen.

"Okay, tilbage til hvad du skal have på". Jeg gik hen til skabet for at kigge gennem hendes ting. "OW" sagde jeg, da jeg fik en ide.

"Hvad?" sagde hun og kom hurtigt over til mig. "Du skal have den her kjole på, og de her sko" sagde jeg og hev en mint grøn kjole ud af skabet, og greb fat i nogle sorte stilletter, og gav hende det i hånden. "Okay, det vil jeg gerne" sagde hun og smilede til mig. "Godt så, lad os tage det på nu, så når vi også at få lagt flot make up" foreslog Ida, og gik over foran spejlet. 

Jeg tog hurtigt mit tøj af, og hev kjolen over hovedet, hvis nu Niall skulle blive hurtigt færdig. Den var sindsygt flot, og jeg var glad for at hun havde købt den til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...