Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1801Visninger
AA

12. Going home, with shinning love

Julies synsvinkel

 

Jeg vågnede på sofaen, og kiggede mig lidt rundt. Zayn lå og så på gulvet, med intet andet end et tæppe. "Stakkel, du får sikkert ondt i ryggen når du vågner" sagde jeg lavt, og rejste mig forsigtigt for ikke at vække ham.

Jeg gik ud i køkkenet og kiggede i fryseren. Der var ikke så meget, men der var dog en pose boller, som jeg hev ud. Jeg tændte ovnen, og lagde bollerne på en ovnplade, og satte dem ind. Jeg begyndte langsomt og dækkebord, for selvom jeg var oppe, var jeg ekstrem træt.

Zayn kom ud i køkkenet, og lignede en der godt kunne sove lidt mere. "Jeg har utrolig ondt i ryggen" sagde han og smed sig næsten ned på stolen. "Her, lad mig give dig noget massage" sagde jeg og gik over og masserede ham. "Glæder du dig til at komme tilbage" sagde jeg, og hentød selvfølgelig, til om han glædede sig til at komme hjem.

"Det gør jeg, men nok mest af alt, fordi jeg savner min egen seng" sagde han og grinede lavt. "Det var måske heller ikke det mest geniale sted at sove, på gulvet" sagde jeg og fniste. "Måske ikke, men jeg ville ikke lade dig sove der alene". "Det var sødt" sagde jeg og smilede for mig selv.  Jeg havde en dejlig varm følelse i maven, og hver gang Zayn smilede til mig fik jeg en fornemmelse af, tusind sommerfugle i min mave.  Jeg var pænt sikker på at det ikke var frugten der tiltrak dem.

Jeg grinede lavt. "Hvad er der", sprugte Zayn undrende. "Ikke noget", svarede jeg og krammede ham. Han kiggede undrende på mig da jeg slap ham.  "Jamen tak for massage, jeg er pænt sikker på at det hjalp", sagde Zayn og drejede hovedet. "Velbekommen", svarede jeg.

Zayn kom tættere på og ramte mine læber forsigtigt. Jeg førte et smil frem i kysset. "Lige hvad jeg havde brug for", sagde Zayn og smilede stort.

Jeg smilede tilbage og ud af øjnkrogen kunne jeg se nogle skikkelser. I døren stod Liam, Louis og Niall. Jeg sinalerede til Zayn og han vendte sig om. De begyndte og pifte, og pludselig løb de over og krammede os.

"Drenge det er ikke noget særiøst", sagde jeg og grinte. De kiggede undrende på hinanden og der var helt stille. Pludselig løb Zayn op af trappen og kom ikke ned igen. I samme øjeblik kom Ida og Harry ned. "Hvad sker der her", spurgte Harry undrende. Ida kiggede direkte hen på mig. "Julie udenfor nu!!" sagde hun bestemt og trak hård i min arm.

Vi kom hurtigt udenfor og jeg kiggede spørgende på Ida. "Okay Julle hvad skete der".

"Ikke noget, vi sad bare og snakkede og så løb Zayn", svarede jeg undrende. "Julie sagde du noget som kunne have gjordt ham ked af det".

"Nej og hvorfor tror du det er mig?", spurgte jeg frustreret. "Ja nok fordi Zayn havde tårer i øjnene da han gik forbi mig og Harry". "Og du er nok den eneste der kan få ham til at græde på den måde", svarede Ida og rynkede panden.

Jeg svarede ikke, men satte mig roligt ned. "Ja nu når jeg tænker over det, kom jeg nok til at sige at, "det ikke var noget særiøst".

"Hvad var ikke særiøst?" spurgte Ida undrende. "Vores forhold", hviskede jeg lavt og flovt. "HVAD". "Julie det mener du ik. Zayn er smask forelsket i dig og så siger du sådan set at han ikke betyder noget for dig", sagde Ida surt. "DET VAR IKKE DET JEG SAGDE".

"NEJ MEN DET VAR SÅDAN HAN FORSTOD DET".

Jeg kiggede skuffet i jorden og tog mig til hovedet. "Jeg burde nok sige undskyld".

"Ja det burde du nok, han er oppe på vores værelse."

"Tak Ida, jeg elsker dig".

"Ja sørme så", sagde Ida og grinte.

 

 

                                                                         ***

 

"Zayn"? Jeg bankede nervøst på døren. "Ja bare kom ind."

Jeg åndede lettet op og åbnede døren. Zayn sad på sin seng og smilede til mig. Jeg kiggede undrende på ham. "Hvorfor er du så glad", spurgte jeg og stirrede på ham med store øjne.

"Jeg har bare lige læst noget sjovt, en fan har skrevet på twitter", svarede han og signalede at jeg bare kunne sætte mig på sengen. Jeg satte mig ned og kiggede ham i øjnene, jeg tog hans hånd. Han smilede roligt til mig.

Jeg vidste med det samme at det bare var en facade og inderst inde var han helt knust. "Jeg...

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hvis han skulle tilgive mig, så skulle det komme fra hjertet.

"Zayn jeg er ked af det. Jeg skulle ikke have sagt det, for jeg mente det ikke engang." Zayn kiggede sovmodigt på mig og der løb en tåre ned af hans kind.

 "Zayn jeg elsker dig af hele mit hjerte, så det var dumt af mig og sige.... Undskyld".

"Julie du skal ikke græde", sagde Zayn og krammede mig. Jeg kiggede op på ham med våde øjne. "Så du er ikke sur".

"nej selvfølgelig ikke, jeg blev bare revet af øjeblikket", svarede han og kyssede mig på panden.

"Jeg fortjener dig ikke Zayn", sagde jeg og smilede. Han kyssede mig stille på munden. "Det passer ikke, det burde være omvendt", sagde Zayn. Jeg satte mig op og skubbede ham tilbage i sengen. Jeg lagde mig ovenpå ham og kyssede ham på halsen. Jeg trillede ned fra ham og lagde mit hoved på hans bryst.

"Jeg elsker dig", hviskede Zayn i mit øre.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...