Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1806Visninger
AA

16. First episode

Vi var alle klar til at gå.

Ida og jeg havde fået vores kjoler og sminke på, og for at være helt ærlig, så vi skide godt ud. Jeg kunne se det i drengenes øjne, da vi kom ned af trapperne. Selv Harry sagde at vi så godt ud.

"Nå, lad os køre" sagde Zayn, og åbnede døren. "Vent, bilnøgler" sagde han og vente sig hurtigt om. "Her" sagde Niall og kastede dem til ham. Han greb dem og gik så ud og låste bilen op.

Vi fulgte med så hurtigt vi kunne, men jeg havde ikke tænkt mig at løbe ud til bilen, og det havde Ida heler ikke. Hvis vi gjorde det ville vi sikkert bare brække vores ankler, på grund af de høje stilletter vi havde på.

Vi delte os op i to biler, da vi ikke alle kunne være i en bil. Louis kørte den ene, og Niall kørte den anden. Jeg satte mig ind i Nialls bil, da jeg havde set alle Louis køreskills. Ida og Niall sad forrest, og bagved sad jeg sammen med Zayn og Harry.....Typisk....

Ida startede hurtigt radioen, måske fordi hun vidste at drengene ville blive uvenner hvis de snakkede for meget. Same love spillede i radioen. Jeg elskede den sang. Så jeg begyndte og synge med, og lidt efter begyndte Ida også, og det endte med at vi alle sad og sang med. Det overraskede mig lidt at drengene kunne den, men det var ret sødt.

Efter ti minutter, var vi der. Jeg trådte tilfredst ud af bilen, og smilede nærmest til restauranten. Louis parkerede lige bagved Nialls bil, og så hoppede de også ud af bilen.

"Jeg er sgu' sulten, lad os gå ind" sagde Niall, og tog Ida i hånden, og hev hende næsten derind. Jeg grinede kort, da det lignede Ida var lige ved at falde, men hun kom hurtigt videre, og gik ordenligt.

"Skal vi?" sagde Zayn og rækkede hånden ud til mig. "Ja, det skal vi vel" sagde jeg så, og tog hans hånd, og gik ind. De andre drenge gik lige bag os.

"Så skal der bestilles" sagde Niall da han havde fået menu kortet i hånden.

Nu da jeg havde fået pizza til frokost, var det ikke det jeg havde lyst til. Der var meget at vælge mellem, og heldigvis var ingen af menuerne fjernet, det ville være synd, for de smager alle godt.

Da tjeneren kom for at tage i mod bestillinger kiggede hun først lidt chokkeret på drengene, men så tog hun sig vidst lidt sammen, for hun rettede sig op, og spurgte hvad vi ville have. Hun var vidst ny her.

Da hun spurgte mig hvad jeg ville have, havde jeg bestemt mig. "Lasagne og aftenens drink" sagde jeg og afleverede så menukortet. Aftenens drink var med jordbær , appelsin og vodka. Jeg kunne lide alle tingene, og det var vildt længe siden jeg havde fået den, for aftenens drink skifter hver aften....

Ida skulle også have lasagne, og som altid tog hun vand, og et lille glas bailey.

Tjeneren gik da hun havde fået alle vores bestillinger. Jeg glædede mig til maden.

Jeg lænede mig over bordet, så jeg kunne snakke lidt med Ida. "Pas nu på du ikke bliver fuld" sagde jeg lavt så kun hun kunne høre det. "Det har bestilt et lille glas" sagde Ida og kiggede uskyldigt på mig. "Ja, men din alkohol tolerance er meget lille" sagde jeg og grinede lavt. "Så lav er den heller ikke" sagde Ida, og smilede så til mig. 

Jeg satte mig ordenligt igen, og vendte mig så om for at se hvornår tjeneren ville komme med vores drikkevare, og de små søde brød med smør, som de altid stiller på bordene. Han kom lige med det samme. 

Da han stillede vores ting på bordet, tog jeg hurtigt en slurk af min drink. Den var mega frisk. Lige hvad jeg havde brug for. 

Jeg rækkede ind over bordet for at få fat i et brød, men Harry tog kurven lige da jeg skulle til at tage et brød. Jeg kiggede irriteret på ham, og gav mig kurven igen. Jeg tog en brød, og smurte det med smør. 

Efter kun ti minutter kom tjeneres igen med de retter hun kunne bære. Det så rigtig godt ud alt sammen. Ida og jeg var de eneste der havde valgt det samme. Men det gjorde vi tit såeh...

Tjeneren kom igen, og denne gang havde hun også min mad. Da vi alle havde fået vores mad, begyndte vi og spise, og det smagte præcis som det gjorde dengang. Fantastisk.

 

***

 

Jeg vågnede langsomt, op, og strækkede min krop. Jeg overvejede lidt om jeg bare skulle falde i søvn igen, men da jeg så at klokken var 11, tænkte jeg at det nok var tid til at stå op. Specielt fordi der var helt stille, hvilket nok ville sige at der ikke var nogen der var i gang med at lave morgenmad. Men så måtte jeg jo bare få dem op...

Jeg gik først op på Niall og Idas værelse. Jeg gik langsomt op af trapperne, for jeg orkede ikke andet. Jeg bankede på, og gik ind. De lå begge to og sov med armene om hinanden. Det så vildt sødt ud. Hvor var de heldige.

Jeg sukkede dybt, og gik over og hev dynen af dem begge. "Vågn op" sagde jeg og smed dynerne på gulvet. "Neeeeej" sagde Ida lavt, og slog ud med armen.

"Tvinger du mig seriøst til at hælde vand i dit hoved. Du ved jeg gør det!" sagde jeg og lagde armene over kors. Niall vågnede i et, og rejste sig langsomt op fra sengen. Han gik over i Idas side, og løftede hende op.

Hun greb fat om hans nakke, men slappede stadig af. Den dovne lille tøs....

"Ida forhelvede, kom nu op. Niall kan ikke bære dig hele dagen" sagde jeg og gik over og åbnede hendes skab med tøj, så hun kunne få noget på. "Niall satte hende ned, og så blinkede hun hurtigt sin søvnighed væk, og ledte efter noget og tage på.

Niall derimod fandt bare en t-shirt og et par bukser, og hoppede hurtigt i det. "Jeg går ned og vækker drengene, vi skal ned og handle lidt, ellers kan vi ikke få morgenmad" sagde Niall og gik ned af trapperne. "Jeg tager med!" råbte Ida højt efter ham, og fandt så noget og tage på.

"Hvordan går det med dig og Niall" sagde jeg og smilede til hende. "Det går rigtig godt, han behandler mig som en prinsesse" sagde Ida og smilede lykkeligt. Jeg blev varm indeni. Af  hendes glæde. Jeg var glad for at hun var lykkelig. Bare Kærlighed var nemmere....Det skal fanme altid være så svært.

"Tager du med ud og handle?" spurgte Ida da hun havde fået noget tøj på. "Nej, jeg tror jeg bliver hjemme og dækker bord" sagde jeg og smilede til hende. "Nå, lad os gå ned" sagde Ida, og gik hen til trappen. "Okay" sagde jeg, og fulgte hurtigt med.

Niall, Zayn, Louis og Liam stod klar til at tage ud og handle. Så jeg måtte være alene med Harry, som sikkert ikke engang var stået op endnu. Typisk.

"Nå, så jeg skal på drenge indkøb" sagde Ida, og grinede. "Jep" sagde Louis, og smilede træt til hende. "Vi ses Julie" sagde Zayn smilende og gav mig et kys. "Ja, jeg dækker bord" sagde jeg, og kyssede igen.

Jeg lukkede døren efter dem, og gik ud i køkkenet, for at dække bordet. Jeg tog tallerkenerne over på bordet, og satte dem på en plads hver.

Jeg gik ud af køkkenet igen, for at finde Harry, og spørge om han ikke kunne hjælpe mig lidt. Jeg gik rundt om hjørnet, og stødte pludselig ind i ham. "Shit!" sagde jeg, da jeg fik et stort chok. Han tabte det håndklæde han havde om livet, og han kiggede ned. Jeg vendte mig hurtigt om, og tog hænderne for øjnene og sukkede irriteret. "Forhelvede Harry" sagde jeg og ventede på at han skulle tage håndklædet om sig igen, men det gjorde han ikke. "Harry, helt ærligt, kan du ikke tage håndklædet om dig?" spurgte jeg og fjernede mit hår fra mit hoved. "Hvorfor dog det?" sagde han drillende, og grinede igen. "Hvorfor....Altså, kan du ikke bare gøre det?" spurgte jeg og kiggede dumt ud i luften. ”Det burde kun være din kæreste der ser dig nøgen”, da ordene kom ud af min mund lød det helt forkert og vildt upassende taget i betragtning af situationen.

”Haha Julie den var faktisk meget god, det skal jeg huske”, sagde han og grinte sarkastisk. "Før dig og Ida kom til huset, gik jeg tit nøgen rundt, hvorfor ikke gøre det nu" sagde han. Jeg vidste at han stod og smilede lige nu.

Og selvom jeg ikke burde, kunne jeg lide det. Jeg kunne lide hans flabede grin, og måden han så på mig, når han prøvede at irritere mig. Hvorfor, det anede jeg ikke.

"Nå, men altså jeg ville bare spørge om du ikke kunne hjælpe med at dække bord, det var det eneste" sagde jeg, og gik så ud i køkkenet og lukkede hård døren efter mig.

 

 

**

Bordet var blevet pænt, trods Harrys manglende hjælp. Og alt var sat frem nu manglede vi bare de andre.

Harry kom ind i køkkenet, denne gang mede tøj på. ”Skulle du havde noget hjælp?”

”Ja det er sjovt nok lidt for sent nu”, svarede jeg og vendte mig mod håndvasken. ”Jeg skulle jo lige have tøj på. Eller det ville du måske ikke ha`?

Jeg kiggede irriteret på ham, og forblev tavs. Men jeg kunne ikke holde min mund ret længere. For jeg mærkede Harrys øjne stirre mig i ryggen. Eller længere nede, det kunne jeg ikke lige finde ud af.

”Harry….  Jeg blev hurtigt afbrudt.

Døren åbnede og ind kom nogle meget glade mennesker, for nu var der endelig mad.

Ida kom ind i køkkenet med et meget bredt smil. Og stillede nogle indkøbsposer på bordet. ”Julie jeg er faktisk lidt træt, vil du ikke lave noget morgenmad.”

”Jo selvfølgelig søde.” svarede jeg og kiggede forstående på hende. Hun havde tydeligt svært ved at indrømme at hun havde tømmermænd.

”Skal jeg ikke hjælpe dig babe?” Zayn kom over og krammede mig bagfra, han kyssede mig også blidt på håret.

”Det behøver du ikke skat. Liam og jeg aftalte at lave morgenmad sammen. Vi aftalte det lige inden i gik”, sagde jeg og smilede stort. Jeg kiggede over på Liam og han smilede også.

”Okay godt du har styr på det. Men kan jeg så ikke bestille?” ”Jo det kan du vel”.

”Okay pandekager, bacon og æg”. ”Wow du er da krævende, unge mand”, sagde jeg med en drillende stemme. Zayn grinede ”Ikke lige så krævende som du et bestemt sted, unge dame”. Sagde han og tog mig op.

”Okay skat der gjorde du det lige lidt akavet”, sagde jeg grinende

Liam, Louis og Niall kiggede på hinanden og grinte. ”hvad”? Sagde Zayn undrende. Det var en af de ting jeg elskede ved ham, han var ikke bange for at sige noget som kunne gøre samtalen akavet.

”Når Julle skal vi til og komme i gang”? ”Ja folk er nok ved at være sultende”, sagde jeg og tog maden op af indkøbsposerne.

”Jeg går lige op og ser til Ida”, sagde Niall og forsvandt op af trappen. ”Så går jeg lige op og rydder lidt op på mit værelset, så du kan flytte ind”, sagde Zayn smilende og blinkede til mig. Jeg sendte ham et fraværende smil. ”Hvordan går det enlig med Harry?” spurgte Louis

Jeg stirrede tomt ud i luften og lod som om at jeg tænkte. Men jeg kendte jo allerede svaret. Han havde det forfærdeligt og han havde forandret sig.

”Han er helt nede”, sagde Liam da han kunne se, at jeg ikke havde tænkt mig at svare.

”Ja jeg er faktisk også lidt bekymret for ham”, sagde Louis. ”Har du ikke også ondt af ham?” spurgte Louis til Liam.

”Jo det har jeg faktisk”. ”Hvad nu hvis han begynder og gå med piger eller sådan noget slemt”.

”HOLD NU KÆFT. Kan i ikke fatte at det han gør er hans egen skyld og han er skide egoistisk.” Jeg kastede en slikpose fra mig og løb udenfor.

 

 

 

**

 

”Undskyld, Undskyld.” ”Julie jeg er forelsket i dig”. Jeg gik nøgen rundt i huset før dig og Ida kom. Så hvorfor skulle jeg ikke gøre det nu”.” Han begynder sikkert at gå med piger”.

Ordene fløj rundt i hovedet på mig. Jeg rundt i haven og så en ræv løbe forbi. Verden var så grå og trist. Der var intet der holdte mig oppe udover kærlighed. Jeg havde brug for noget mere i mit liv, måske et job.

Tanken strejfede mig, men jeg opgav hurtig. Jeg måtte hellere gå ind til drengene. De var sikkert skræmt for vid og sans. Et lille smil kom frem på min læbe. Og jeg åbnede havedøren.

”Hej drenge det må i undskylde, jeg overreagerede bare lidt. Eller lidt meget.” sagde jeg og smilede uskyldigt.

”Haha det okay Julie”. ”Vi forstår dig godt, du har inderst inde følelser for ham”. Sagde Louis seriøst.

Jeg grinte overdrevet. ”Siden hvornår er i blevet dr. Phil”?

”Siden vi har stået og knoklet med morgenmaden.” Sagde Liam først surt, men så begyndte han og grine. Jeg kiggede undrende over på bordet, og der stod maden klar til spisning. ”Wow drenge i er fantastiske, hvordan kan jeg takke jer?”.

”Du kan give et gruppekram” sagde Liam fniste. Jeg krammede dem og smilede stort.

”Jeg går lige op og siger at vi spiser”, sagde Liam og smuttede. ”Vi skal i studiet i morgen og ind spille sange til vores nye album”, sagde Louis begejstret. ”Fedt må jeg ikke komme med og høre det?

”Jo selvfølgelig må du det. Det var faktisk det jeg lagde op til, da jeg sagde det”

”Så er det en aftale”.

 

**

 

Morgenmaden var dejlig, specielt fordi den var lavet af drengene, som normalt ikke var så gode til at lave mad.

Resten af dagen flyttede jeg mine ting ind på Zayn værelse, Zayn hjalp selvfølgelig flittigt til.

Ida, Niall, Liam og Louis sad og spillede skak turnering, nede i stuen. Og Harry ja han lavede selvfølgelig også noget. Men hvad vidste jeg ikke, og det interesserede mig heller ikke. Eller det bildte jeg mig selv ind.  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...