Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1791Visninger
AA

8. A week out

Jeg mærkede nogle varme læber mod mine, følselsen var perfekt. Jeg mærkede min krop bruse op. Denne følelse havde jeg ikke fået før, tiden stoppede. Jeg vidste ikke hvem der kyssede mig, men jeg lod mig rive med ind i en anden verden. Men jeg havde nu brug for at vide hvem der kyssede mig, så jeg åbnede øjnene på klem. Zayn....

 

"Julie vågn op, vi har sovet over os", råbte Ida i hovedet på mig, selvom hun lå lige ved siden af mig. Hun ruskede mig hård.

"Ida jeg har lige haft den skønneste drøm", sagde jeg og var ligeglad med hvor stresset hun var.

"Det var da dejligt og det er godt at vi pakkede igår, for det er du vist lidt for lalleglad til at gøre nu", sagde Ida hurtigt og lidt surt.

"Jaja selvfølgelig", sagde jeg og vågnede op fra min fantasiverden. "Godt lad os blive færdig og så køre", sagde Ida mere afslappet og gik ud på toiletet. "Kommer du eller hvad", sagde Ida da hun stak hovedet frem fra døren.

Jeg ud Ida og krammede hende. Hun gengælde mit kram.

Ca, en halv time efter var vi helt klar, vi pakkede bilen med alt vores bagage.

 

Ca, en halv time efter var vi helt klar, vi pakkede bilen med alt vores bagage og kørte af sted. Jeg havde været inde på krak og fundet ud af at det ca. tog 2 timer og køre til Sverige. Ida var ikke den store vejviser og netop derfor havde jeg givet hende en GPS i fødselsdagsgave, den blev brugt meget tit. Hun havde den skam også tændt nu.

Der var pænt stille i bilen, men Ida brød hurtigt tavsheden.

”Julie du må undskylde at jeg har været lidt små sur i dag”, sagde Ida undskyldende og tog min hånd, alt imens hun kørte.

”Ida det er helt okay, det skal du ikke tænke på. Nu skal vi bare havde en sjov uge”, sagde jeg og smilede til hende.

”Men jeg var nu lidt skuffet over at du ikke ville høre hvad jeg havde drømt”, sagde jeg helt alvorligt og fniste lidt bagefter.

”Okay så lad mig da høre”, sagde Ida og rynkede brynene. Jeg fortalte hende hver og en detalje. Da jeg havde afsluttet min sidste sætning, var Ida helt mundlam og hun var lige ved at køre galt.

”Woow Julie, det er sku da sindssygt”, sagde Ida chokket og grinte lidt overrasket.

”ja… Sagde jeg lidt flovt og rødmede. ”Julie det er helt klart din underbevidsthed der prøver og fortælle dig noget”, sagde Ida meget overbevisende.

”Måske”. Mere havde jeg ikke og sige. ”Julle-pige, du ved jeg elsker dig og at jeg er meget klog, så lyt til mig. I løbet af den næste måned inviterer du Zayn ud på picnic  og så kysser du ham.

Jeg begyndte og grine. ”Jeg siger ikke at du skal gifte dig med ham, jeg siger bare at du skal kysse ham og hvis du mærker den der helt specielle gnist, så er han den rette”, sagde Ida helt seriøst og smilede overbevisende til mig.

”Okay Ida jeg prøver”, sagde jeg stolt og tændte radioen, der var ikke rigtig noget at ordenligt at høre. Jeg kom i tanke om at Harry havde givet mig en af deres cd`er med. Jeg fandt den frem fra min taske og åbnede hylsteret. Der var klistret en lille seddel fast på cd`en.

”Ida se der sidder en note fast på cd`en”, sagde jeg overrasket. ”Okay hvad står der”, spurgte Ida helt afslappet.

”Please dont ever forget me, i love you”. “Nåår Harry altså”, sagde jeg glad og tog seddelen ned i min lomme.

”Det var da sødt af ham”, sagde Ida som prøvede at være glad på mine vegne.

”Søde og dejlige Ida, jeg ved hvad du tænker og nej Harry vil aldrig nogle sinde overgå dig. Men du kan godt vænne dig til at høre Harrys navn, for han er min bedsteven, se så fik jeg sagt det,” sagde jeg bestemt.

”Okay Julie det forstår jeg godt”, sagde Ida forstående og fniste lidt. ”tak Ida, jeg elsker dig. Når hvornår siger GPS`en at vi er der”, spurgte jeg med energi i stemmen.

”Fem minutter”, sagde Ida undrende. Jeg kneb øjnene sammen for at se om det var rigtigt. ”Har vi siddet og snakket i to timer”, spurgte jeg overrasket. "Ja det har vi vel", sagde Ida normalt.

"Nå smukke, er du klar til a week out, med din bedste veninde, det bliver helt fantastisk det ved jeg bare" sagde Ida totalt begejstret. Jeg tror også hun glædede sig meget.

"Selvfølgelig er jeg det, og jeg er specielt klar til et par timers spa, hvad med dig" svarede jeg og løftede øjenbrynet.

 "Altid" sagde Ida og nikkede med hovedet på en sej måde.

Nu glædede jeg mig bare til at ankomme til huset. Jeg bliver altid så træt af at køre i bil.

 

***

 

Vi kom endelig til huset, og jeg var lykkelig over synet. Det var meget smukkere end på billederne.

"Wauw" sagde Ida og så ud som om hun var blevet slået i ansigtet.

 "Ja, her er meget smukt, lad os gå ind".

Vi gik ind i gangen, og hang vores jakker op. Det var ret stort, men alligevel hyggeligt. Ida og jeg havde besluttet, at vi ville sove i samme værelse, det ville nemlig være lidt mere hyggeligt.

"Skal jeg lige lave noget frokost til os" råbte Ida i den anden ende af huset. "Ja, så pakker jeg ud" råbte jeg tilbage, og begyndte at pakke både mine og Idas ting ud. På den her måde ville det gå hurtigere.

Jeg blev meget hurtigt færdig, og udmattet.

Jeg gik ud til Ida, og hun var i gang med, at lave en masse pasta og kødsovs. "Så er der snart mad" sagde Ida og begyndte at dække bord.

"Så er rollerne byttet lidt var, det plejer at være mig der er madmor, eller, vi plejer at lave mad sammen, men jeg plejer at dække bord og skænke mad op" sagde jeg og gav Ida en blid albue i siden. "Bare rolig Julie, du må gerne lave det hele i morgen" sagde Ida drillende og gav mig en albue i siden som gengæld.

Det duftede rigtig dejligt, og jeg var mega sulten. Ida og jeg havde knap nok fået noget mad i dag.

Ida satte maden på bordet, og gav os hurtigt en stor potion hver.

Jeg blev hurtigt mæt, selvom jeg havde været mega sulten. Jeg var også lidt træt, på samme tid med at jeg følte, at jeg havde masser af energi.

Jeg besluttede mig for at tage en dejlig løbetur med Ida. Så ville vi få noget motion, og måske tabe lidt energi, hvilket ville være dejligt, hvis vi nu skulle sidde og stene resten af aftenen.

Imens vi løb, blev jeg på en måde endnu mere forvirret. Det gik op for mig, at mig og Anders jo ikke var sammen mere, og Zayn har følelser for mig. Jeg kan jo ikke bare begynde at date alle mulige andre for næsen af ham. Jeg vil ikke lyde selvglad, det er jo ikke fordi at jeg har fem dates om dagen, men jeg har altid været en lidt populær pige. Det gik også op for mig, at Ida sådan set var kærester med en verdensberømt dreng.

Da vi kom hjem fra løbeturen, kunne jeg godt mærke at jeg var blevet træt. Jeg orkede ikke andet end, at smide mig i en sofa. Men Ida havde en bedre ide.

"Så er det tid til at afprøve vores boblebad" sagde Ida og fandt  vores bikinier frem. Jeg hentede nogle små glas med champagne, og så satte vi os i. Det var dejlig varmt, og man fik en slags massage.

"Vi har lidt og snakke om" sagde jeg og kiggede på Ida. "Sig frem" sagde Ida og satte sig lidt tættere på mig. "Hvad skal jeg gøre" sagde jeg og fik kunne mærke at jeg fik lidt tårer i øjnene.

"Nu skal du høre, du skal bestemme selv. Dig og Anders er jo ikke sammen længere, så du må beslutte dig om du har følelser for Zayn, eller om du bare har brug for en lille pause fra kærester".

"Jeg ved det ikke" svarede jeg. "Jeg har følelser for Zayn, men jeg ved ikke hvor store de er, og hvis de er store, er jeg bange for at blive såret igen" sagde jeg og lagde mit hoved på Idas skulder.

"Bare rolig Julie, jeg skal nok passe på dig, han virker som en flink fyr, som gerne vil passe på dig. Den her fyr bruger faktisk sin hjerne og sit hjerte i stedet for *den*" Jeg grinte lidt. Hun havde jo ret, det gjorde han, og jeg var også lidt overrasket over Ida. Hun plejede ikke, at give drengene tilladelse så hurtigt. Hun var på en måde som min far. Hun har altid udspurgt de drenge der kunne lide mig om alt muligt. Hvilket var pænt sjovt.

"Kan du ikke huske den gang i femte hvor vi så et eller andet program om de kendte og deres liv. Det var helt forfærdeligt og se hvordan berømtheden bare levede sit liv, imens personens kone bare knoklede rundt i huset", sagde jeg på en trist måde.

"Ja nu når du siger det, kan jeg godt huske det. Det var dengang du sagde at du aldrig ville date en kendt person", sagde Ida.

"Ja jeg var jo bange for at blive behandlet på den måde", sagde jeg og trak vejret dybt ned i mine lunger. " Julie du bliver nød til at give det en chance, ellers kommer du aldrig til at opleve verden som den er", sagde Ida overbevidsende.

"Du har ret, men lad os nyde vores champagne og boblebadet nu" sagde jeg på en rigtig fornem måde, så Ida næsten spyttede noget af den champagne hun havde i munden ud i boblebadet.

"Er du ok", spurgte jeg drillende. "Jaja", fik Ida klemt ud. "Du er bare så morsom", sagde Ida og fniste.

"Tja ja, jeg har jo altid været lidt skør. Måske har det noget med det og gøre", sagde jeg og nikkede overvejende med hovedet.

"Julle-bulle, jeg er træt kan vi ikke gå i seng?", spurgte Ida og gabte. "Jo det er været en meget lang dag. Med mange nye indtryk og ikke mindst masser af følelser.", sagde jeg og steg op af jazzucien.

Efter vi var sikre på at vi var tørre, hoppede vi i nattøjet og lagde os til at sove.

 

 

"Ida Ida, vågn op", hviskede jeg i hovedet på hende og puffede lidt til hende.

"Julie, klokken er 3 om natten. Er du sindsyg", sagde Ida lavt for hun havde normalt ikke meget stemme om natten. Hun tog sig til hovedet og gned sig i øjnene.

"Jeg vågnede bare og fik en virkelig god ide, som jeg altid har villet prøve", sagde jeg begejtret, men alligevel også lidt træt.

"Okay Julie, jeg er ikke sikker på at jeg vil høre om det. Det er sikkert noget meget farligt. Man ved aldrig med dine planer", sagde Ida og rystede på hovedet.

"Jaja det fint Ida", sagde jeg og lagde meget tryk på Ida. "Vi skal lave et nat løb ude i skoven. Det har jeg altid gerne ville.", sagde jeg meget overbevidsene.

"Og hvorfor så ikke gøre det i London?" spurgte Ida og kiggede undrende på mig.

"Jeg har hørt at der bjørne i Sverige", sagde jeg og smilede stort.

"Wow Julie du lever godt nok livet farligt. Det undre mig at Anders kunne holde styr på dig.", sagde Ida og smilede lidt ironisk. "Ligesom den gang hvor dig og Anders var på ferie sammen og du stjal en masse blomster fra en gammel dames have.", sagde Ida og trak på læben.

 "Hvad har Anders fortalt dig det. Jeg sagde til ham at han ikke skulle sige det til dig", sagde jeg og smilede tilgivende.

"Og hvorfor måtte jeg så ikke få det af vide", spurgte Ida med store øjne.

"Tja mest af alt fordi, du ville blive sur på mig", sagde jeg og satte mig op. "Det er sku da også mega strengt at stjæle fra en gammel dame", sagde Ida og hun satte sig også op, så hun stirrede mig lige ind i øjnene.

"Se selv nu bliver du sur. Det var altså Anders der fik mig til at gøre det.", sagde jeg og lagde armene over kors.

"Det er ligefrem ikke det jeg husker", sagde Ida som også lagde sine arme over kors.

"Jamen Anders kan jo godt lide badgirls, så jeg tænkte at hvis jeg gjorde det, så ville han synes at jeg var sej", sagde jeg og løftede øjnbrynene.

"Når så forstår jeg det meget bedre, frøkken purple."sagde Ida og begyndte lige så stille og smile.

"Okay jeg ved ikke hvor det kom fra", sagde Ida og lavede et underligt ansigt. Jeg grinte lidt af hende. Det gik aldrig godt når hun prøvede at være seriøs, især ikke om natten.

 Nu har jeg altså brug for kaffe, især hvis vi skal i skoven." Sagde jeg og hoppede ud af sengen.

"Ja ud til klamme dyr og uhyggeligt mørke", sagde Ida og gøs. "Arrg hold op med at pive."Råbte jeg nede fra køkkenet.

"Ja det kan du sagten sige. Du har levet hele dit liv som eventyrs jager", råbte Ida tilbage. Jeg svarede ikke. Hun havde jo ret. Jeg havde hele tiden brug for at rode mig ind i noget, som gav mig et adrenalin kick. Feks som fare vild i en skov og blive angrebet af en bjørn. Hvor latterlig var jeg lige.

Ida kom ned til køkkenet og tog en kaffe kop ned fra skabet. "Jamen Julie tænk over det. Ikke for at være ond, men du skal altid lave et eller andet, som gør at du havner i en situation, hvor du skal havde hjælp. Og sjovt nok ringer du altid til din kæreste. Som så kommer og leger dagens redningsmand. Selvom du godt ville kunne klare dig selv. Det som om du godt kan lide følelsen af at blive redet og du vil gøre alt for at føle dig tryk.", sagde Ida og kiggede undrende over på mig, for at se hvordan jeg ville reagere.

Der blev stille. Det eneste man kunne høre var natsværmerne udenfor.

"Du har ret", sagde jeg jeg trist efter et stykke tid. Ida nikkede forstående.

"Jeg ville kun ud skoven idag, fordi jeg håbede på at vi farede vild og vi blev nød til at ringe til drengene, så de kunne komme og hente os. Jeg ønskede bare at Harry ville komme og rede mig. Så jeg kunne ligge i hans arme.", sagde jeg. Der løb en tåre ned på min kind.

Ida gav mig et kram. "Julie du kan godt klare dig uden en mand. Du behøver ikke en der kan rede dig, hver gang du savner følelsen af trykhed. Du er en stærk pige.", sagde Ida og smilede. Jeg kiggede ned i jorden, men mit hoved blev hurtig hevet op af Ida.

"Du har ret Ida. Er du klar over hvor meget jeg elsker dig", spurgte jeg med masser af energi i stemmen. Jeg rettede mig op og trak vejret helt ned i maven. Ida smilede stor, hendes mision var fuldført.

"Skal vi komme afsted eller hvad. For jeg er altså for frisk til at sove nu", sagde Ida og grinte.

"Ved du hvad, jeg tror vi nøjes med en gåtur ned af vejen.", sagde jeg og fniste. Vi løb op på værelset og skiftede tøj. Vi tænkte ikke rigtig på hvordan vi så ud. Der var nok hellere ikke så mange mennesker ude på gaden, klokken 4 om natten. Men måske var svenskerne morgenmennesker, det var ikke til at vide.

Da vi kom ud på vejen, snakkede vi om det flotte vejr. Solen var ved at stå op og der kom mange orange solstråler ned på træerne. Hvem ville ikke nyde synet af det.

 

 

Idas synsvinkel

 

Da vi havde snakket nok om vejret, blev vi enige om at vende om. Vi var begge to ikke særlige trætte. Men jeg havde en masse og tænke over, det var en af grundene til at jeg gerne ville her op. Da vi kom tilbage til huset satte Julie sig ind i stuen for at læse en bog. Jeg vidste at hun elskede at læse og det ville jeg så give hende lov til.

Jeg åbnede havedøren, som førte lige ned til søen. Der var en pæn lille bænk, som var lidt moset til. Men jeg satte mig på den. Jeg savnede Niall og hans varme kys. Men det var ikke ham jeg skulle tænke på nu. Der var noget jeg måtte fortælle Julie, jeg vidste bare ikke hvordan jeg skulle gøre det. Måske var det lidt dumt og sige det her oppe. Så ville jeg ikke havde noget sted at flygte hen.

Efter og havde siddet og stirret ud i luften i cirka en time, blev jeg enig med mig selv. Jeg blev nød til at fortælle hende det og det skulle være snart, for min skyld følelse var stor. På vej op til huset prøvede jeg at overbevisse mig selv om at hun ikke ville blive sur. Men inderst inde vidste jeg at hun ville blive rasende.

 

"Julie jeg skal lige sige noget til dig", sagde jeg meget usikkert. "Ja Ida hvad er der", sagde Julie jeg tror hun kunne mærke min frygt.

 

"AAA HVAD GJORDE DU" råbte Julie rasende og smed sin bog fra sig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...