Spotlight (1D)

Julie er en helt normal pige på 18, med en stor stemme. Hun ved det bare ikke selv. Da Julie en normal dag var nede og spille håndbold, med sin bedste veninde Ida. Ser de nogle de ikke havde forventet at se. De boede i samme by, men havde aldrig forventet at møde dem. Hvad kan der ske, når Julie bliver gode venner med selveste Harry Styles og Ida har en romance med Niall. Julie har en kæreste, så der sker vel ikke noget ved at hun er sammen med dem. Hun elsker jo sin kæreste. Men er det nok for hende og hvordan ender kemien mellem hende og Zayn?






16Likes
21Kommentarer
1798Visninger
AA

1. A normal day

"Julie kom nu! Vi har travlt, træningen starter om fem minutter".

"Jeg skynder mig, men jeg skal lige ordne make-up, vi har været veninder i otte år og du har stadig ikke lært at jeg er vildt langsom", sagde jeg surt, hun vidste godt at jeg var langsom, og det var hende der havde vækket mig for sent.

Bare fordi vi var i hendes lejlighed.

"Ja præcis, otte år, du burde vide at jeg er den stressede type" sagde Ida surt igen.

"Og derfor skal vi have fundet dig en kæreste. Som måske kan køle dig lidt ned" prøvede jeg at sige med min mest overbevisende stemme, men som altid grinte Ida bare.

"Så er jeg klar" råbte jeg gennem lejligheden, og gik ud til Ida. som næsten allerede var ude af døren, og på vej til at kører.

I bilen var der meget stille, vi vidste at vi ville få skæld ud at vores træner, fordi vi var forsinkede, selvom vi er 18 år, altså helt ærligt.

Da vi kom ind i hallen var der meget larm og træneren stod og råbte med sin dybeste stemme at vi skulle lette vores fornemme røve og komme i gang med træning. 

Som altid, løb vi nogle kilometer som opvarmning. Ida og jeg løb sammen, for det havde vi altid gjort og vi løb lige hurtigt.

Da træningen var færdig, satte jeg mig op på bænken for at drikke mit vand. Træningen havde taget hårdere på mig ind normalt. Jeg sad i mine egne tanker og tænkte på en stor is, da der kom en og prikkede mig på ryggen så jeg tabte mit vand udover mig selv.

"Undskyld, ved du hvor fitness centeret er"?, sagde han indtil han lagde mærke til at jeg var helt våd over det hele.

"Var det mig, det må du meget undskylde", jeg vendte mig om og skulle til at skælde ham ud, da jeg indså at han var ret lækker, og forresten Harry Styles. Fuck, tænkte jeg, jeg blev helt mundlam.

"Hej jeg hedder Harry, og rækte mig hånden", "Julie" sagde jeg og tog hans hånd.

I samme øjeblik kom Ida op og spurgte om vi skulle gå ned og klæde om. Eller det ville hun have sagt, hvis ikke det var fordi at Harry Styles stod foran hende. "Og du må så være Ida, Julie har lige fortalt mig om dig" Sagde Harry. Præcis som mig, blev Ida mundlam.

Liam kom ned i salen og sagde til Harry at de skulle træne nu. Jeg havde styr på det med fyre, og jeg kunne se at Liams øjne blev større da han så Ida.

"Det er lige meget, kan vi ikke aflyse det" spurgte Harry med en sød stemme, mens han kiggede på mig.

"Fint, så kun i dag. Er det fordi at du gerne vil være sammen med Julie, for så tænkte jeg på om jeg måtte låne din veninde til en lille gå tur". Jeg kiggede over på Ida og så at hun stadig var mundlam, men jeg kunne se glæden i hendes øjne, hun plejede ikke at blive inviteret ud, så jeg svarede hurtigt for hende. "Du tar' hende bare" sagde jeg med et stort smil, og skubbede Ida over mod Liam.

"Jeg tænkte på om i måske ville hjem og spise middag hos os i morgen aften, i virker rigtig søde" sagde Harry. Denne gang tog Ida ordet og svarede "Ja" med et sødt smil.

Ida og Liam gik udenfor, mens Harry fulgte mig til omklædnings rummet hvor han ventede ude foran døren. Da jeg havde været i bad og skiftede tøj. Var jeg virkelig nærvøs, jeg tror mest af alt fordi jeg var bange for at Harry var gået. Så jeg listede mig hen til døren og stod og lyttede. Jeg kunne ikke høre noget, ikke engang et åndedræt. Jeg kunne mærke skuffelsen i mine ben. Jeg stod med ryggen mod døren og  gled langsom ned mod gulvet.

Jeg sad der i to minutter og var virkelig skuffet. indtil jeg hørte Harry stemme. "Hva Julle, kommer du snart, jeg har stået her ude i en evighed. Jeg kan ikke mærke mine ben". Jeg rejste mig op mega glad og gik over og tog mine ting. Det var lige før døren gik i stykker da flået den op. Da jeg så Harrys ansigt blev jeg helt rolig og gik over til ham og han tog min hånd. Vi satte os ud i hans bil og kørte en på en cafe i nærheden.

Der sad vi og snakkede i timevis. Et par gange tænkte jeg på hvad Ida mon lavede med Liam. Det hyggede sig forhåbelig, ligesom mig.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...