A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

101Likes
137Kommentarer
37968Visninger
AA

30. "Vil du gerne af med mig?"

Michelles synsvinkel:

"Du behøver altså ikke at komme med Justin.", sagde jeg med et lille usikkert smil, da vi stod i hoveddøren og han skulle til at tage hjem.

"Hvad mener du babe?", spurgte han lidt uforstående med et skævt smil til følge. Jeg trak let på skulderne.

"Ja altså, til julefesten! Det er seriøst det værste gang rakkerpak der kommer og alle de mennesker, der bare snakker om alverdens ligegyldige emner.", svarede jeg skeptisk.

Justin løftede øjenbrynene forundret. Han smilte ikke.

"Er det en måde at pakke det ind på, i stedet for at indrømme at du ikke vil have mig med?", spurgte han skeptisk.

Jeg rystede voldsomt på hovedet.

"Nej, det var ikke det jeg mente. Jeg vil hellere end gerne være sammen med dig, men den julefest er seriøst en komsammen, du bare ikke skal ønske at dukke op til. Prøv at tænke på alle de mennesker hvordan de vil reagere, når selveste Justin Drew Bieber beslutter at dukke op til festen? Tror du ikke de vil stille alverdens spørgsmål? Desuden er de bare så intetsigende mange af dem, overfladiske og det trætter mig, at de år for år nedtramper vores hjem. Uanset hvor mange gange jeg har sagt, at mit værelse er forbudt område, så braser folk alligevel ind, især børn og de roder praktisk talt i mit tøj og i mine ting, som om det er et åbent storcenter!", svarede jeg irriteret bare ved tanken om det. Justin nikkede stille.

"Tja, hvis du mener det på den måde babe?", svarede han skuffet.

Han kyssede mig hurtigt på kinden og gik over til sin ferrari. Inden han gik ind i bilen, stod han og stirrede på mig. Han tog sine solbriller på.

"Alt det der vrøvl du siger babe, kan sgu ikke afholde mig fra en lille fest! Jeg kommer sgu alligevel! Jeg ringer babe! Ses!", svarede han køligt og fremtvang et cool smil, nu hvor han havde solbrillerne på og satte sig ind og lukkede døren.

Jeg sukkede. Han helmede slet ikke.

"Ses...", sagde jeg lavt og løftede hånden for at vinke, hvorved Justin dyttede hele tiden, til jeg ikke kunne se bilen mere.

Jeg stod bare og stirrede hen på vejen og alle vores naboers hjem.

"Lille fest!", tænkte jeg.

"Ja ja Justin, du bliver klogere...", sagde jeg lavt og gik ind og lukkede døren efter mig.

Jeg kastede mig ned i sofaen mere eller mindre opgivende og smækkede mine ben op. Lagde et øjeblik mærke til at der var et lille spot på sofaens ryglæn der duftede svagt af Justins cologne eller var det parfumen? Never mind! Jeg greb efter fjernbetjeningen og tændte lettere opgivende for vores tv. Hvad skulle julefesten ikke ende med? Når det blev opdaget at selveste Justin Bieber ville dukke op til festen, så ville der med garanti ske røre? Jeg advarede jo Justin netop for at beskytte ham og for det andet, at jeg ville være sikker på at de mennesker bare ikke var ham og som det tredje, at festen var overdrevet mange mennesker og ikke bare familien.

Det var jo stort set hele vores nabolag der dukkede op, og år for år dukkede flere og flere op, når ny-tilflyttede kom her. For selvfølgelig kom de gamle naboer jo også stadigt, selv om de var flyttet til et andet kvarter eller by. Mega trættende. Min mor var så pokkers nabo-venlig, at hver gang nye dukkede op, så bagte hun en overdrevet lækker kage eller kokkererede en lækker ret, som hun pakkede ind og gav de nye naboer som en velkomst. Samtlige af vore naboer gjorde samme tradition.

Huskede selv da jeg som 6 årig, at vi flyttede hertil fra Milwaukee, Wisconsin at vi fik selvsamme velkomst af alle vores naboer. Ja vi var tilflyttet hertil nordfra, så jeg var ikke en ægte californier. Vi havde så boet i Atlanta siden da og jeg nød det da også med varmen 24/7. Dog savnede jeg til tider de kolde og snefyldte vintre fra dengang. Min iPhone afledte min opmærksomhed, da den pludseligt brummede fra sofabordet af. Jeg greb ud efter den.

"Skal du have en kop te, Michelle?", afbrød min mor et kort øjeblik.

Jeg nikkede og hun smilte og begav sig ud i køkkenet. Jeg gik ind i min besked-indbakke og så at Justin havde skrevet.

"Michelle, jeg ville ønske at du ikke havde sagt de ord til mig om at jeg ikke behøvede at dukke op til jeres årlige julefest. Jeg er faktisk ret ked og skuffet nu. Jeg troede ikke at sådan noget med en julefest at gøre kunne vippe mig ad pinden. Men det er jo i realiteten ikke der skoen trykker! Jeg ville jo bare gerne være sammen med dig på alle måder og hvis det dermed indebærer et møde med resten af din familie, så tager jeg villigt imod det, for jeg vil sgu gerne være en del af din verden! Jeg vil give dig lidt tid til at tænke over tingene. Hvis du er så bange for at vise mig frem for din familie, hvad nytter et forhold så imellem os? Tænk over det! :'( - Justin."

Ej for helvede! Nu gik det hele bare galt for mig og Justin. Jeg havde såret ham dybt. Det var langtfra fedt. Jeg mærkede nogle svidende tårer presse på og jeg rejste mig med det samme for at løbe op på mit værelse.

"Michelle, skal du ikke have din te?", hørte jeg min mor råbe efter mig.

Jeg løb ind på mit værelse og smækkede ulykkeligt døren i og kastede mig bare ned i sengen og græd. Som om det hele ikke kunne blive være, så duftede hovedpuden af Justin og dynen med. Alt duftede af ham og duften gjorde mig bare mere og mere ulykkelig.

"Hvad har jeg gjort?", hulkede jeg ned i puden.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...