A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

101Likes
137Kommentarer
38795Visninger
AA

31. "Unspoken words!"

Justins synsvinkel:

Flere dage gik og jeg havde ikke hørt fra Michelle. Jeg havde seriøst bange anelser, for jeg ville jo ikke have at det hele skulle slutte. Jeg elskede hende jo for pokker! Jeg vidste godt at den besked jeg sendte i lørdags måske havde været lidt hård, men det var sådan jeg følte det. Jeg elskede hende jo ligesom og det betød jo meget for mig, at hun kunne trives med at vise mig frem for familien. Selv om jeg var berømt og ufattelig rig, så var det langtfra ensbetydende med at jeg skulle gemmes væk fra omverdenen.

Jeg sad i mit eget studie og plimrede lidt ligegyldigt på min guitar. Det var pænt utroligt, at Michelles tavshed betød så meget mere for mig end det væmmelige brud mellem Selena og jeg. Årsagen var jo at Michelle betød alverden for mig nu og jeg så ingen Selena på min nethinde. Det var bare Michelle der tordnede frem hver gang jeg lukkede øjnene og det gjorde praktisk talt ondt.

"If I could take away the pain and put a smile on your face, Baby I would.." 

Blot nogle ord der poppede op i mit hoved, hvor efter flere og flere dukkede op hele tiden. Jeg rejste mig hurtigt og stillede guitaren på sit stativ, hvor ved jeg greb efter min notesblok og blyanten, der lå ved mixerpulten. Jeg satte mig afslappende hen i sofaen og så begyndte jeg bare at skrive alle de ord og sætninger ned, der faldt mig ind. Det var ikke ligegyldigt tekst, for de havde meget at sige om hvordan jeg følte det hele over for Michelle. Det kunne godt være at jeg sad og små-græd lidt, men det var jo mine følelser jeg beskrev. Det var ikke så lidt jeg fik skrevet og jeg fik da også siddet og rettet lidt på hist og pist, så teksten endte med at stå temmelig rodet med en masse krusseduller og overstregninger.

Det stod temmelig rodet, men jeg kunne læse det og det var ligesom også det vigtigste. Jeg renskrev den efterfølgende og blev langt om længe færdig med teksten og var godt tilfreds med mit arbejde. En smuk lyrik der blot manglede musikken til og så var den hjemme. Musikken var bare lige et mindre problem lige nu, eftersom jeg havde brudt mine tanker med alle de ord. Ord jeg ville sige til Michelle, men ville hun høre dem? Jeg havde jo slet ikke hørt fra hende overhovedet. Tre dage der havde været forblevet tavse. Jeg var bekymret for hende. Bare der ikke var sket noget? Jeg vidste jo ligesom at hun havde været igennem et helt år i dyb sorg over Jamie.

Hvad hvis vores lille og dumme misforståelse havde fået kæden til at hoppe af for hende? Hvad kunne hun ikke finde på at gøre, som jeg intet anede om? Jeg besluttede mig langt om længe, at ringe til hende. Vi blev sgu nød til at snakke. Jeg lagde min notesblok og blyanten på sædet i sofaen og rejste mig for at begive mig ud i køkkenet, hvor jeg sidst havde lagt min iPhone.

Jeg åbnede for koden og i håbet om at se en besked eller opkald, var der intet! Jeg sukkede dybt. Jeg savnede hende inderligt. Selv om forelskelse var det bedste i hele verden, så gjorde ulykkelig kærlighed afsindigt ondt. Min knude i maven havde meget svært ved at forsvinde. Jeg gik ind under mine seneste opkald. Der havde været nogle stykker siden Michelle. Scooter, min mor, min far, Ryan, Jayden, Lil Twist, så Chaz, Chris, Usher og så endelig Michelle til sidst.

Ja jeg havde sgu fået snakket med en del. Havde været dybt fortvivlet og havde bare haft brug for at snakke. Rygterne gik også ude i medierne. Alle havde jo hørt at jeg og Selena ikke var sammen mere, så både et hårdt kærestebrud og nu også bekymringer og samvittighedskvaler over for Michelle, havde været hårdt at håndtere selv. Jeg ringede Michelle op. Havde ikke den fjerneste idé hvordan samtalen ville forløbe sig, men hvor intet vover, intet vinder! "Duut... duut... duut....duu......."

~

Michelles synsvinkel:

"Brrr.. brrr.. brrr.. brrr.." ,brummede min iPhone ivrigt ovre fra mit sengebord.

Jeg ignorerede den og fortsatte blot mit facebook-liv ved computeren. Jeg var noget nysgerrig for hvem opkaldet var, men jeg følte bare at jeg ikke kunne rejse mig fra stolen. Jeg græd stille. Var i en stor sørge-periode igen igen. Havde grædt nærmest ustandseligt siden den besked fra Justin i lørdags. Hvorfor jeg ikke havde svaret ham overhovedet, var fordi jeg skammede mig. Skammede mig over, at jeg sådan bare bestemte mig for hvad Justin ikke skulle.

Havde jo inddirekte bedt ham om at holde sig væk fra julefesten og nu havde det hele bare udviklet sig til det værste. Så mange ord, der ikke skulle have været sagt fra min side af, men alligevel var kommet ud. Måske, han havde ret i, at han jo helt selv bestemte hvad han ville og hvem han gerne vil se. Jeg havde været unfair over for ham og teet mig som en dum livvagt over for ham.

Påstået over for ham, at han ikke ville bryde sig om at mænge sig med den slags mennesker, som min familie og naboerne. Altså hvor unfair og tarvelig havde jeg lige lydt over for ham? Mine forældre havde inviteret ham og de kunne jo lide ham, netop fordi Justin var så langt nede på jorden.

"Brrr.. brrr.."

Der var åbenbart kommet en sms eller en besked på svareren, siden jeg ikke havde taget min telefon. Jeg greb håbløst ud efter endnu en kleenex fra bordet af. Fandt det utroligt, at jeg havde så mange tårer hele tiden. Jeg måtte sgu da snart udtørre på grund af al det vand der hele tiden røg ud af mig?

Jeg sukkede dybt og scrolede opgivende ned mellem alle statusser på min Facebook-væg. Så tak, nu var der én eller anden af mine Facebook-venner, der havde liket tonsvis af billeder af Justin Bieber. Flere billeder fra hans koncerter og nogle imellem fra hans Instagram. Jeg sukkede dybt. Ikke engang på Facebook, kunne jeg slippe for ham.

Et skide billede af hvor én fra hans crew havde taget et sovebillede af ham, fik bægeret til at flyde over for mig, så jeg slog ud i et ordenligt vræl. Tænk at der ikke skulle mere til? Nok erindringen om, da jeg havde vågnet op i hans seng og så hvor dejlig og sød han så ud, når han sov. Jeg kunne simpelthen ikke tag' mere, så jeg slukkede min computer og gik endelig over til min seng og langede ud efter min iPhone. Jeg kørte fingeren over skærmen og med det samme stod der ét ubesvaret opkald fra Justin. Så det var ham, der havde ringet. Mine tårer stoppede og jeg tjekkede min sms. En svarer-besked. Jeg ringede svareren op.

"Duuut.. "Dette er voicemail, du har nu én ny besked.. Tast 1 fo....", lød det og jeg tastede med det samme 1 for at høre beskeden.

"Michelle... Babe! Tag nu din telefon.. Vi må snakke sammen! Det her går bare ikke på længere sigt.. Jeg savner dig!" (Efterfulgt af en dybt suk)

Jeg sukkede selv, da jeg lagde røret på.

"Michelle, nu tager du dig sammen...", sagde jeg lavt til mig selv og rystede opgivende på hovedet.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...