A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

102Likes
137Kommentarer
40674Visninger
AA

5. Unhappy or happy?

Michelles synsvinkel:

Vi sad på torvet og fik os en lille sen frokost, eller skulle man nærmere kalde det en tidlig aftensmad? Jeg følte bare at jeg sad og smilte som én der var dum. Jeg havde ikke smilt så meget i meget meget lang tid. Min mor hyggede sig over mig. Hun vidste intet om, at jeg havde stået og hyggesnakket med Justin Bieber i herretøjsforretningen, eftersom hun havde været vildt optaget med at skulle finde det rigtige sæt tøj til Sean.

Hun havde været helt væk og havde intet andet registreret i butikken. Sangen Jingle bell rock kimede ud af centrets skjulte højtalere. Ak ja, ikke andet end julemusik 24/7.

"Jeg syntes det er et mindre jule-mirakel, at min datter er blevet så glad igen!", kvidrede min mor glad, mens hun tog noget salat på sin gaffel. Jeg grinte lidt.

"Mor, det er da ikke et mirakel! Jeg er jo bare kommet i bedre humør.. Ikke andet!", grinte jeg mens jeg tog endnu en pommes frittes i min mund og gumlede for livet løs.

Jeg tog mig selv i at tjekke min iPhone hele tiden, for hvad nu hvis jeg ikke havde mærket den brumme for at ringe eller med sms fra en vis person jeg havde mødt i dag. Seriøst! Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få den kildende følelse i kroppen igen, som jeg havde dengang jeg mødte Jamie.

"Åh gud!", mumlede jeg og mit smil forsvandt som dug for solen på et øjeblik.

"Hvad nu skat?", spurgte min mor pludseligt bekymret, da jeg mærkede et par tårer rende ned ad mine kinder.

Det var sgu hårdt! Nu kom sorgerne over mig igen. Jeg gemte mit ansigt. Hørte min mor skramlede med stolen for at gå over og lægge sine arme omkring mig.

"Kom skat! Vi tager hjemad nu! Det har været en lang dag!", sagde hun lavt i mit øre.

Jeg nikkede hulkende. Jeg rejste mig med gråden ud af mig. Hvorfor skulle bare et lille minde om dengang jeg mødte Jamie, få det hele til at ramle sammen. Det var sgu hårdt, at jeg endelig var formået at blive glad og så væltede sorgerne pludseligt bare ned over mig.

Vi fandt vej ud til bilen og jeg satte mig grædende ind i bilen, mens min mor stilte alle poserne med gaverne i bagagerummet. Det gav et lille ryst i bilen, da hun smækkede bagklappen i. Hun satte sig ind bag rattet med et suk.

"Nu var du ellers lige blevet så glad skat!", sagde hun lavt med et lille suk, mens hun lige nussede min arm og kyssede mig på panden.

Hun drejede nøglen og vi kørte væk. Det meste af vejen hjem, sad jeg bare og græd stille. Det var utroligt, at jeg kunne blive ved med at græde så meget hele tiden. Jamie var ligesom væk for altid. Ham kunne jeg jo aldrig få tilbage. Mit drømmeliv om ham og børn og eget hus, det kom jo aldrig til at ske.

Jeg hulkede bare endnu mere, bare tanken om hvor jeg og Jamie havde været i dag, hvis ikke han var blevet dræbt. Min mor åbnede handskerummet hurtigt, mens hun kørte. Hun rodede forvildet rundt med hånden i blinde til hun fandt en lille pakke kleenex til mig.

"Her skat!", sagde hun med en trist mine.

Jeg tog imod dem og tørrede mine øjne, for derefter at opdage i det lille spejl på solskærmen én af medlemmerne fra den forfærdelige rock-gruppe KISS, så jeg straks kom til at grine i stedet. Min mor trak på smilebåndet.

"Nå du kunne godt grine alligevel skat?", spurgte min mor med et lille grin.

"Ja mor, har du set hvordan min mascara og eyeliner sidder? Jeg ser jo forfærdelig ud!", svarede jeg med stort grin. Hun grinte også.

"Ja frøken klovn!", svarede min mor med et grin.

Vi nåede langt om længe hjem og jeg hjalp min mor med at bære flere af poserne ned i kælderen. Jeg gik derefter op på badeværelset og tændte bruseren. Jeg trængte seriøst til et bad for at klare mine tanker.

Jeg klædte mig af og fjernede alt det overskydende makeup med noget makeup rens. Jeg hev elastikken ud fra min hestehale, så mit lange brune hår faldt i kaskader ned over mine skuldre. Jeg troppede ind i brusekabinen og nød det opvarmede vand ned over mit hoved og ansigt og kroppen. Jeg lukkede mine øjne og pludseligt så jeg hans blide ansigt og hans nøddebrune øjne for mig. Jeg åbnede øjnene hurtigt.

"Øh? Jamies øjne var altså blå-grå, bestemt ikke nøddebrune...", mumlede jeg undrende og slukkede for bruseren, for at gå ud og gribe mit store badehåndklæde.

Jeg kiggede mig i spejlet, mens jeg undrede mig lidt.

"Nøddebrune øjne?", mumlede jeg endnu engang.

Jeg tørrede mig godt og grundigt og redte mit lange hår.

"Nøddebrune øjne?", gentog jeg.

Jeg stoppede med at rede mit hår og stirrede ind i spejlet.

"Sig mig? Havde Justin ikke nøddebrune øjne? Registrerede jeg virkelig det?", tænkte jeg undrende og slog badehåndklædet omkring mig og stavrede ind på mit værelse.

Som ren vane tjekkede jeg lige min iPhone igen igen. Hmm, ingen opkald, men der var kommet en besked fra et nummer jeg ikke havde i mine kontakter. Jeg åbnede den og læste den.

"Hej søde! Håber ikke du har glemt mig? Gik julegaveindkøbet godt? Knus Justin - 555-889-6442."

Jeg smilte stort. Så det var hans nummer. Jeg skyndte mig at tilføje ham mine kontakter, så jeg kunne se, at det var ham frem over. Jeg skrev tilbage.

"Ja der blev shoppet godt igennem! Nej har skam ikke glemt dig endnu! Hihi ;) Ved godt det er et underligt spørgsmål jeg kommer med her, men har du egentlig nøddebrune øjne? LOL! Knus Michelle -Michelle."

Jeg sendte den af sted, vel vidende, at det var et mærkeligt spørgsmål jeg kom med. Men jeg var ligeglad. Nu kunne jeg endelig mærke glæden komme tilbage og det var blot Justins fortjeneste.

"Lucky me...", sagde jeg lavt med et smil og fandt noget undertøj frem i min skuffe....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...