A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

101Likes
137Kommentarer
38788Visninger
AA

9. Som en hel ny dag i livet!

Michelles synsvinkel:

Jeg vågnede ved en voldsom rumsteren neden under. Jeg kiggede op i loftet.

"Åh gud! Det er garanteret min mor, der er i gang med at slæbe kasse efter kasse med julestads op fra kælderen af!", mumlede jeg opgivende.

Så skulle jeg til at glo på plasticgran og julekugler i lange baner igen igen og jeg vidste, at min mors forestående julefest snart ville komme. Det plejede altid at være mellem d 15 og d 20 December, at det skete. Det gav mig til tider kvalme, at det altid var vores hjem, der skulle stå for den slags.

"Jamen det er fordi vi har så meget plads til det og det nyder familien og vennerne!", var ALTID min mors argumentation.

Det stressede mig efterhånden, for jeg ønskede blot bare en stille juletid i stedet for alle de mennesker, der valsede ind og ud af vores hjem. Kunne virkelig godt have lyst til at kvitte den julefest, for det ville være usigeligt hårdt, at jeg ikke havde Jamie ved min side til den slags. Utroligt nok kvittede de ikke engang julefesten sidste år, til trods for min store sorg. Jeg husker det som var det i går det skete.

Jeg sad bare i sofaen med mit platte rensdyr-gevir på hovedet og en æggesnaps i hånden jeg ikke rørte. Min mor havde insisteret at jeg skulle have det skide gevir på hovedet for at live mit humør op, men ak! Det kunne jeg bare ikke. Jeg sad bare og snøftede og græd, mens alle gæsterne var optaget i at snakke og grine. Jeg havde formået at rende op på mit værelse og havde bare lagt mig under dynen og stortudet, hvor ingen havde ledt efter mig. Min far fandt mig ved et tilfælde hen ad aftenen, hvor gæsterne var gået. Jeg var faldet i søvn stortudende.

Det skulle vise sig, at jeg havde mange dage der gik sådan og det var ikke kun ved julen. Jeg troede seriøst aldrig at jeg skulle formå at komme ovenpå. Kun lige indtil i går i storcentret med min mor. Tænk at det lige netop skulle blive Justin Bieber, der trak det gyldne lod hos mig. Jeg smilte stort. Han havde været vildt sød at sms'e med i nat. Gal, jeg havde kunnet blive ved og ved. Han var dejlig og jeg ved det var en helt vanvittig og åndssvag følelse jeg havde gang i, men jeg var blevet stormende forelsket i ham! Uden tvivl! Han var blevet mit livs redning efter næsten et år i dyb sorg. Jeg følte mig som en helt ny Michelle og jeg ønskede bare mere end noget andet, at se ham igen hurtigst muligt. Jeg rækkede ud efter mit armbåndsur på mit sengebord for at se klokken.

"Gud allerede et om eftermiddagen?", sagde jeg forundret.

Okay, så havde jeg da vidst osse fået min skønhedssøvn. Jeg rejste mig i sengen og gabte højt. Jeg rejste mig og gik hen og trak gardinerne fra vinduerne. Smuk torsdag eftermiddag! Det måtte jeg indrømme. Solen skinnede smukt og jeg kunne se på termometret, at der var godt og vel 15 graders varme. Skønt! Jeg skulle med garanti ud og sondere lidt i byen! havde jo masser af tid til det! Kunne gøre hvad der passede mig. Ja du undrer dig sikkert over, hvorfor er pigebarnet ikke i skole? Eller på arbejde? Til alt det kan jeg sige, at hvor end jeg gerne ville videre med min uddannelse, så havde jeg været så langt nede i sorg, at jeg ikke havde kunnet klare skolen.

Jeg havde dog en privatlærer normalt, men hun var på ferie og ville først være hjemme igen om lidt over en uges tid endnu. Lidt skørt det ved jeg, men jeg overlevede og så kunne jeg osse slappe lidt af med familien og mig selv. Mine gamle veninder havde efterhånden opgivet mig, fordi jeg altid græd konstant og jeg forstod dem da osse godt! Måske jeg ville få dem igen eller nogle nye, nu hvor jeg endelig var ved at komme rigtigt ovenpå igen.

Jeg gik ud i badeværelset og tog mig en hurtig skyller under bruseren, eftersom jeg havde været i bad allerede to gange i går. Var bare for doven til at skulle stå og vaske mig ved håndvasken, så en hurtig skyller under bruseren var nemmere og hurtigere overstået. Jeg tørrede mig og gik med hastige skridt ind på mit værelse igen. Fandt en komfortabel og sød lysegul bh og matchende g-string trusser til. Ja jeg var typen der elskede sødt og pikant undertøj. Jeg gik da osse med hipsters, men jeg foretrak at gå med bh-sæt og den lysegule havde altså bare g-string til. Rodede i mine skuffer efter min ynglings t-shirt, men jeg kunne bare ikke finde den.

"Mor?", råbte jeg ned ad trapperne. Min mor rumsterede et sted kunne jeg høre.

"Ja, hvad er der skat?", råbte hun tilbage et sted nedefra.

"Har du set min mørkelilla stramme t-shirt med det der flotte dødningehoved print på i sølv?!", råbte jeg tilbage.

"Skat dog! Den er jo til vask, du havde den på i forgårs! Husker du ikke det?!", råbte min mor tilbage. Jeg slog mig let til panden.

"Doh Michelle! Hvor fanden har dine tanker været henne?", sagde jeg opgivende til mig selv.

"Nå, tak mor!", råbte jeg tilbage og stavrede irriteret ind på mit værelse igen.

Irriteret over at blive bekræftet i, at jeg nok har levet mit liv på en lidt ligegyldig zombie-agtig facon. Det skulle være slut! Jeg fandt et par røde nylonstrømper og tog dem på, der efter et par mørkeblå halvstramme og ret lårkorte shorts med små nitter langs siden og langs lommerne fortil. Derefter fandt jeg en rød og blå stribet oversize-top og tog den på.

Tog mit armbåndsur på og mine tre armlænker i sølv og sort og et armbånd med sorte og hvide perler. Gik ud på badeværelset og lagde sort eyeliner og mascara på øjnene. Derefter lidt klar lipgloss på mine fyldige læber. Løsnede min uglede hårknold og redte mit hår godt igennem, for derefter at flette dét i en stor fletning i siden.

"Perfekt!", sagde jeg veltilfreds og stod lige og spejlede mig et øjeblik om mit tøj sad som det skulle.

Selvfølgelig! Jeg gik ind på mit værelse og fandt mine blå Converse frem og tog dem på.

"Duk duk duk"

"Ja?", svarede jeg højt og døren åbnede sig. Min mor.

"Sig mig! Er du på vej ud? Det ligner dig da ikke?", spurgte hun forbløffet.

Jeg grinte lidt. Jeg fik bundet den anden sko og rejste mig fra sengen. Jeg smilte stort.

"Jeps! Synes godt jeg kunne trænge til lidt forandring! Jeg har tænkt mig at køre en tur i byen og evt shoppe lidt og sådan!", svarede jeg med et smil, mens jeg tog min iPhone ud ad opladeren og tjekkede den hurtigt.

Hmm, ingen opkald eller beskeder! Jeg greb efter min sorte shoppetaske med nitter på.

"Jamen, skal du da ikke have noget at spise først?", spurgte min mor undrende.

Jeg smilte til hende og ledte forvildet i mine smykkeskuffer.

"Jeg er ikke sulten mor og bliver jeg, så køber jeg bare noget på vejen eller i byen.", svarede jeg, mens jeg rodede rundt i skufferne.

"Javel! Sig mig hvad leder du dog efter?", spurgte hun yderligere. Jeg kiggede over på hende.

"Mine mørkerøde Wayfarer solbriller! Har du set dem?", spurgte jeg med et suk og trak opgivende på skulderne.

Min mor smilte og kom hen og kyssede mig på kinden.

"Sidst jeg så dem, så lå de på kommoden nede i gangen!", svarede min mor med et smil.

Jeg nikkede håbløst.

"Hvilken én af dem? Vi har tre kommoder.", svarede jeg mindre opgivede.

"Den kommode med det store spejl!", svarede min mor med et stort smil.

"Okay mor, tak! Jeg er hjemme senest ved aftensmaden.", svarede jeg og løb ned ad trappen for at opdage, at min mor allerede var gået i gang med plasticgrannet på trappegelænderet.

"Hallelulja, hvor det går..", mumlede jeg og fandt mine elskede mørkerøde Wayfarer på kommoden.

Tog dem på og greb efter mine bilnøgler der hang på nøglebrættet i entréen. Jeg klikkede på nøglen og min lyseblå Kia Forte bippede højt i vores nabolag. Elskede den bil. Havde fået den i 18 års fødselsdagsgave af mine forældre. Havde bare ikke fået kørt særligt meget i den eftersom jeg ofte havde været alt for ked af til at kunne køre bil. Men nu skulle den luftes igen.

Jeg satte mig ind og interiøret duftede stadigt lidt som ny bil! Det var sgu en skøn følelse. Jeg startede bilen og kørte stille ned ad nabolagets privatvej, til jeg nåede ud til de offentlige veje....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...