A boyfriend for christmas (Justin Bieber) 13+ år

Ved godt vi nærmer os foråret! Men havde lyst til at skrive en lille jule-romance og så må vi se hvordan den bliver? ;) - Michelle Brennan på 18 år har mistet sin kæreste gennem 3 år til en dramatisk bil-ulykke. Nu et år efter, har hun haft svært ved at komme ovenpå og som sædvanligt har hendes mor planer om den store julefest igen igen efter mange års traditioner. Michelle's forældre insisterer at hun skal komme, men hun er ikke meget for det, da hun stadigt er i sorg. Den 28 November 2012 bliver en uforglemmelig dag for Michelle, da hun og hendes mor er ude og jule-shoppe i storcentret, da Michelle ved et skæbne-tilfælde bumper ind i verdens-stjernen Justin Bieber. Denne dag er altafgørende for Michelle, da den med ét vender op og ned på hendes liv! Følg med og læs hvad der sker! ;)

102Likes
137Kommentarer
41066Visninger
AA

27. Sheiken!

Michelles synsvinkel:

Syntes nu alligevel at det var rart at blive kørt hjem, for selv om jeg havde været fuldt bevidst over at jeg havde skulle løbe hele vejen hjem igen, så indrømmede jeg nu, at jeg nok havde været tæt på døden, hvis jeg havde fortsat. Dejligt at Justin bare dukkede op. Var der er engel der vågede over mig eller hva? Ej selvfølgelig ikke! Men en meget sød tanke ikke? Justin sad bare og smilede til mig nu og da, selv om han osse koncentrerede sig om sin kørsel.

"Det er nu en ret lækker bil du har.", bemærkede jeg. Han kom med et lille grin.

"Tak babe..", svarede han med et frækt blink med øjet.

Jeg smilte og slappede af i sædet. Sad og rokkede lidt hvileløst, for jeg kunne seriøst mærke trætheden overvælde mig. Justin grinte lidt kunne jeg høre, eftersom jeg havde lukket mine øjne i. Der skete pludseligt noget med sædet. Det tippede stille bag over. Jeg åbnede forskrækket øjnene.

"Bare slap af babe... Bare lidt teknisk lir i bilen. Ikke andet.", grinte Justin.

"Okay!", svarede jeg. Den var ny.

Jeg lagde mig ned og lukkede øjnene. Jeg følte det vildt beroligende at blive kørt til ro. Det var så behageligt....

"Babe?", hørte svagt en sprød og stille stemme.

Nogle læber smagte blidt på mine læber og jeg gav igen. Mine øjne forblev lukkede for en tid. Jeg nød bare hans bløde og varme læber. En tunge overraskede mig lidt efter. Det var så dejligt for mig, at jeg bare ikke havde lyst til at åbne mine øjne. Lad mig være her jeg var nu. Et sted mellem drøm og virkelighed, hvor jeg bare kunne smage og mærke hvor vidunderligt Justins kys var. Jeg syntes slet ikke jeg havde travlt overhovedet.

Mærkede pludseligt en varm hånd kærtegne min kind og noget af mit hår i roterende bevægelser, så det næsten føltes som en lækker, blid hovedbundsmassage. Det var så det hele snurrede skønt i mit hoved. Jeg begyndte at stønne af ren nydelse.

"Åh Justin.. Du er så dejlig...", mumlede jeg stille.

Han stoppede slet ikke med at kysse og kærtegne mig. Jeg nød det bare. Jeg fik også forvildet min hånd i hans hår og kærtegnede ham blot på samme måde. Jeg ville slet ikke slippe hans læber.

"Mmh Justin...", mumlede jeg videre.

"Mmh babe...", mumlede han selv.

Han slap forsigtigt kysset og jeg åbnede træt mine øjne og så direkte ind i hans nøddebrune øjne. Han havde slet ikke fjernet sig, blot stoppet kysset.

"Ved du godt, at du tænder mig afsindigt babe?", hviskede han helt alvorligt.

Jeg smilte med et træt lille smil. Jeg aede hans ansigt med begge mine hænder.

"Du tænder mig mere Justin...", hviskede jeg stille igen.

Han smilte og kyssede mig blidt og kort. Denne gang uden tunge, inden han flyttede sig helt væk. Han stirrede et par sekunder ligeud af forruden. Jeg kunne ikke se, hvor han stirrede hen. Vidste kun vi holdte stille. Han vendte blikket mod mig med et skævt smil.

"Så kan du godt vågne helt babe. Vi får selskab nu!", sagde han med et lille grin.

Der skete et eller andet med mit sæde igen, så jeg kom op og sidde.

"Hvem?", spurgte jeg uforstående. Han pegede ud mod forruden.

"Din far, formoder jeg?", svarede han og jeg så nu ud af forruden, at Justin faktisk havde fundet vejen hjem til mig.

Vi holdte i vores indkørsel. Min far kom hen og så helt forbavset ud og bankede stille på sideruden ved mig. Justin trykkede på en knap så ruden kørte ned.

"Øh skattepige? Er der noget du ikke har fortalt mig?", spurgte min far med et skævt og nysgerrigt smil.

Jeg rødmede let. Justin sad og nikkede kort til min far.

"Præsenterer du mig ikke for din nye sheik Michelle?", spurgte min far med et lille grin. Justin grinte bare.

"Hvad mener du med sheik far?", spurgte jeg med et tørt grin. Min far grinte.

"Ja, han må da være en sheik, siden han ruller rundt i en karet, som denne?", grinte min far smørret.

Justin slog en stor latter op. Han syntes sikkert at min far havde humor. Justin lænede sig over mig for at give min far hånden.

"Jeg er Justin Bieber! Din datters nye kæreste.", sagde Justin med et skævt og måske lidt forlegent smil.

"Hyggeligt at hilse på dig Justin. Jeg er Craig Brennan, men jeg synes nu hellere at i begge skulle komme ind, så vi kan sludre lidt. Hvis det da er okay Justin?", fortsatte min far med et skævt smil.

Justin nikkede mindre forlegent. Det var da utroligt. Sad Justin virkelig og blev pinligt berørt? Over min far? Nå ja, forstod ham egentligt godt. Justin steg ud af bilen og jeg fulgte bare trop i den anden side. Det var en lettere akavet situation, men den måtte åbenbart komme. Min far gik helt vant over og omfavnede Justin med nogle rygklap. Typisk min far. Mega pinligt! Min far studerede Justin et øjeblik.

"Det sjovt, men jeg syntes at jeg har set dig før knægt? Har vi nogensinde mødtes før?", spurgte min far undrende.

Ej, vidste min far slet ikke hvem han lige stod og talte med? Justin grinte smørret.

"Tja? Måske? Hvem ved?", svarede Justin med et grin.

Sig mig, stod Justin bare og lod som ingenting? Nå ja, kunne snildt forestille mig at Justin bare nød at blive betragtet som et helt ordinært menneske, der "bare" var til og ikke andet. Jamen okay! Jeg kunne da også spille med på legen. Lige nu var Justin bare Justin. En helt almindelig fyr, der boede i Atlanta! Eller, nej! Han var ikke en almindelig fyr, men en rå-lækker steg, som gjorde mig svimmel hvert andet sekund. Min far grinte.

"Du virker som en flink knægt Justin! Lov mig nu at behandle Michelle ordenligt! Hun er det dyrebareste i mit liv!", sagde min far med en skæv latter og lod Justin gå ind først.

"Ih hvor er du altså pinlig far!", sagde jeg små-irriteret til min far inden vi også gik ind ad hoveddøren. Min far grinte bare skævt.

"Jeg er din far og sådan er det bare!", svarede min far, mens han lige aede mig overfladisk i min hovedbund, så jeg straks følte mig som en lille pige på 7 år.

Fedt! Vi kom ind og jeg lagde straks mærke til at Justin kiggede overrasket rundt. Jeg tænkte bare, åh nej! Hvor pinligt! Vores hjem ligner noget som var taget ud fra nordpolen og julemandens værksted. Så julet var her. Hans blik var allevegne, selv til vi endte inde i stuen.

"I bor... Øh ret hyggeligt.", sagde Justin med et skævt smil til min far.

Jeg tog mig bare pinligt til ansigtet. Min far grinte.

"Mange tak Justin! Julen er en hyggelig tid jo og hjerternes fest!", svarede min far med et lille grin. Justin nikkede bare.

"Jow, det har de vel ret i mr. Brennan.", svarede Justin høfligt.

"Nej, nej, nej!", tænkte jeg bare pinligt berørt.

Hvad måtte Justin ikke tænke om os. Seriøst, han tænkte sikkert:

"Rablende skør familie! Lad mig komme væk i en fart!" Min far smilte.

"Kald mig blot Craig, Justin!", blinkede min far med øjet.

Justin satte sig i vores sorte lædersofa. Han nikkede bestemt til min far.

"Okay Craig!", svarede Justin med et forlegent smil.

Jeg satte mig i sofaen ved siden af Justin. Betragtede ham bare. Han sad seriøst og gloede rundt alle steder! Forstod ham godt. Al vores plasticgran der slangede sig langs kroge og hjørner som én meget lang grøn orm forgyldt med guldglitterstads og blinkende små farvede lysdioder. Total lysshow! Jeg følte mig bare så pinligt berørt.

"Justin? Kan jeg byde dig en julebryg?", spurgte min far helt vant. Justin nikkede.

"Øh jo tak.. Craig!", svarede Justin.

Min far nikkede og begav sig ud i køkkenet. Justin vendte sin opmærksomhed mod mig.

"Jeres hjem er jo HELT vildt! Det er som at være hos julemanden!", grinte Justin med øjne der var ved at poppe ud af ham. Jeg rødmede kraftigt.

"Jeg ved det!", svarede jeg flovt og så ned i gulvet.

"Du skal sgu ikke flove dig babe... Jeg skal nok vænne mig til det!", grinte han. Jeg kiggede hurtigt op.

"Du skal blot vide, at al det stads her, er min mors og fars værk! Ikke mit!", sagde jeg fast med stadigt røde kinder. Han grinte og rystede på hovedet.

"Det gør sgu ikke noget babe.", sagde han bestemt og gav mig et dejligt tungekys, så jeg næsten drømte mig væk igen.

"Aaahhrreemm unger! Skulle I ikke hellere finde Jer et værelse?", blev vi pludseligt forstyrret. Vi slap hurtigt, begge forlegne.

"Far altså!", svarede jeg pinligt berørt.

Min far grinte bare og rakte Justin en julebryg. Fuck, hvor var min far bare pinlig! Justin sad med et klistret forlegent smil og åbnede omsider sin bryg, der så pludseligt spruttede ud med øl, så min far var flad af grin. Justin grinte.

"Du gav mig en ryster Craig!", grinte Justin.

"Ja knægt! Jeg kunne ikke dy mig!", svarede min far med en skæv latter. Justin grinte lidt.

"Du har sgu humor Craig!", grinte Justin og han langede ud efter noget køkkenrulle, der stod på vores sofabord og tørrede sig.

Øv, hvor var min far bare pinlig. Min mor var ikke dukket op endnu, så hun var vel stadigt ude og shoppe stort ind til julefesten. Min far havde sat sig i én af lænestolene.

"Nå knægt..", udbrød min far og langede ud efter et par dadler, der lå på fadet på sofabordet. Justin kiggede opmærksomt på min far.

"Ja Craig?", spurgte han nysgerrigt. Min far drak en tår af sin bryg.

"Ser vi dig til julefesten d 15 december?", spurgte min far.

"Ej far!", afbrød jeg pinligt berørt.

"Julefesten?", spurgte Justin med et uforstående smil og kiggede først på min far og derefter på mig.

"Det har du da slet ikke nævnt babe?", grinte Justin til mig.

Der var også en grund til, at jeg ikke selv havde nævnt det! Julefesten var det værste jeg kendte til. En irriterende og dum tradition jeg hadede som bare pesten. Alle de mennesker, der skulle nedtrampe vores hjem og larme med deres overfladiske grin og snakken om alle mulige ligegyldige emner.

"Ej har du slet ikke inviteret ham Michelle?", spurgte min far mig.

Jeg tog mig lettere til hovedet. Jeg undskyldte på anden vis.

"Nej, jeg havde glemt det far!", svarede jeg med et falskt smil.

Min far grinte. Han rettede blikket over på Justin.

"Nå men knægt, du er hermed inviteret til vores årlige og traditionsrige julefest!", sagde min far bestemt til Justin.

"Ej, ej, ej far! Hvorfor skal du være så pinlig?", tænkte jeg flovt. Jeg kiggede på Justin.

"Sig nu bare nej tak, Justin!", tænkte jeg med stort ønske.

Han skulle seriøst ikke ønske sig at mænge sig med så intetsigende mennesker. "Please sig nej Justin!", tænkte jeg og lukkede øjnene et øjeblik.

"Okay, jeg glæder mig da!", svarede Justin med et grin.

"What?", tænkte jeg og mine øjenlåg fløj op.

Det var bare ikke sandt. Sagde han virkelig JA? Det skulle nok blive den værste og mest pinlige dag ever! Justin smilte til mig og flettede sine fingre ind i mine.

"Er du ikke glad for jeg kommer med babe?", spurgte han forundret.

Han kunne garanteret læse mit ansigt, der udstrålede MINUS-GLÆDE! Jeg nikkede svagt.

"Jow, jo jeg er da glad..", svarede jeg med et falskt smil.

Justin smilte og klemte let min hånd.

"Det skal nok blive hyggeligt knægt! Skål!", svarede min far og Justin skålede med ham.

"Skål Craig!", svarede Justin med et grin og tog en slurk af hans bryg.

"Halløj, så er jeg hjemme! Hvem ejer den lækre hvide Ferrari ude i indkørslen?!", lød det højt fra gangen af.

"Fedt! Så er fanden løs i Laksegade!", tænkte jeg.

Lige, som jeg troede det ikke kunne blive mere pinligt, så skulle min mor absolut dukke op lige nu, hvor Justin var her! Det tegnede ikke godt! For jeg vidste, at min mor godt vidste hvem Justin var og hvordan ville hun lige reagere, når hun så ham? Jeg glædede mig ikke. Min far rejste sig og gik ud i gangen til min mor. Justin vendte sig mod mig.

"Er det din mor, der er kommet hjem?", spurgte han interesseret.

Jeg nikkede pinligt berørt. Min mor dukkede op i dørkarmen.

"Hej skattepige var det en go.....", og min mor blev fuldstændig stum, da hun så Justin.

"Jam... Jam.. Det er jo....", stammede min mor.

Justin smilte og rejste sig og gik hen og rakte sin hånd mod min mor.

"Goddag mrs. Brennan. Jeg er Justin Bieber, Michelles kæreste..", smilte han og min mor tog imod håndtrykket.

"Jeg må have mig en drink!", udbrød min mor lamslået og gik mod køkkenet.

Justin vendte sig mod mig.

"Øh, hvad skete der lige?", spurgte han uforstået med et skævt smil. Ej, ej, ej! Jeg vidste det bare!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...